Bøger udgivet af Rosinante & Co

Som eklatanteste sensation i Hvedekorn 4, 2018, optræder den afdøde, kun måske virkelige, galiciske digter Emilio Alvarez for første gang i bladet, som sædvanlig oversat af meget virkelige og danske Peter Højrup, med en lyrisk afrapportering fra ”Det asturiske bryllup”, han med højst blandede følelser har deltaget i.Overfor Emilios fortumlede bryllupsdeltagelse kunne man fx sætte debutantens Thomas Kirks snorlige, konkretistiske digt ”Ask & Eg”, der lader to rækker af to små ’ér danne en ”allé” ned mellem rækker af a’er og ’er. Hvis man kan se det for sig! Og hvis man ikke kan, er det bare endnu en grund til at få fingre i bladet.Og sådan kan selv lave sine små pardannelser og grupperinger i den grasserende, storblomstrende pærevælling af god poesi, der udgør et nummer af Hvedekorn. Nogle digte og digtere er pædagogisk sammenstillet på forhånd af redaktøren, fx nummerets to første bidragydere, Rolf Sparre Johansson og Cecilie Lind, der begge debuterede i bladet for nøjagtigt 10 år siden, i nr. 4, 2008, og derfor er inviteret tilbage til glædelig gensynskhed!Billedkunst af Kirsten Justesen.

Et råt og velskrevet samfundsportræt, der skildrer sommeren 1970 i Stockholm. En sommer i Vietnamkrigens skygge. USA har udvidet Vietnamkrigen med invasionen af Cambodia, Beatles er opløst. I Stockholm går Kenneth på en overfyldt skole med et dårligt ry, og en dag starter en ny elev med usædvanlig selvtillid og glatte sko. »Det var en gåde, hvor vores nye klassekammerat kom fra. Ingen havde set ham før. Han gik klædt som en voksen, som en, der ikke behøvede at gå rundt i aflagt tøj.« Kenneth bliver ven med den mærkelige Dan og hans søster Hellen, som bor i et stort hus på grænsen til en skov af træer, som Kenneth aldrig har set før. Sumak, med blade der ligner marihuana. Som viser sig at vokse i skyggen af sumakkens blade. I skoven findes en hytte og da sommerferien begynder, ligger de alle tre indsvøbte i grønt og røg. Idyllisk, men skrøbeligt, for omverdenen kræver deres opmærksomhed. Krigen, som foregår langt væk, påvirker alle direkte eller indirekte. De tre i sumakskoven må tage stilling og træffe et valg, der får alvorlige konsekvenser. Det er 1970, og verden er lige udenfor. Pressen skriver: »" I en skov af sumak" er en bog om den svære overgang til de voksnes verden - og om vores vidt forskellige forudsætninger for at lykkes. Klasseskel, intelligens, udseende, livsappetit eller det modsatte Klas Östergren moraliserer ikke. Med sin smukt svungne pen fortæller han en ret ligetil historie fra en tid, der på mange måder ligner vores egen.« ***** – Jyllands-Posten »Det er både knugende og stilistisk knivskarpt, når forfatter Klas Östergren igen tager læserne tilbage til 1970'erne … den leverer et både sanseligt, råt og røgsløret tidsbillede af en Stockholmsk forstad på tærsklen til et nyt årti og til verden.« ***** – Børsen »Med historien om Kenneth og hans umage bekendtskaber demonstreres det, at erindringen om teenagetidens famlen, drama, engagement, forelskelser og lyst til at overtræde grænser står lysende frisk. Her genkaldes den i et næsten undrende tilbageblik med et enkelt, men dansende sprog, der gør I en skov af sumak til en medrivende genvisit i den hede sommer 1970.« – Weekendavisen »Stort set hele handlingen udspilles over en dampende varm sommer og giver et præcist, suggestivt billede af en svensk ungdomskultur, som i en -undertiden lettere omtåget - tilstand er i fuld fart på vej mod den virkelige verden, samtidig med at de skal håndtere et heftigt spirende begær. « ***** – Nordjyske Stiftstidende »Östergren fremmaner ladede øjeblikke så fulde af flimrende lys og intensitet, at man tænker: Her begynder livet! Men det er skildringen af tidens stilstand og fællesskabernes klaustrofobi, der får romanen til at rage op blandt andre fortællinger om vejen til voksen.« – Politiken »I en skov af sumak skildrer 1970’erne fornemt og uden sentimentalitet« – Information » … er skrevet i et fantastisk flot sprog. Klaus Östergren har klassikerpotentiale.« – Litteratursiden

En tempofyldt, gribende og intens thriller der leger med vores fundamentale frygt for katastrofer og et, i denne sammenhæng, uhyggeligt spørgsmål: om der er mere mellem himmel og jord? Det brændende brev er en fortælling om Niklas, hvis verden ødelægges, da han mister sin kone i et flystyrt. Han bliver hjemsøgt af tanken om, at hans kone må have skrevet et brev til ham i minutterne før sin meningsløse død, og beslutter at jagte disse sidste ord. Besat, søvnløs og desperat efter information fører den sorgramte Niklas’ mere og mere dumdristige søgen efter et efterladt brev ham dybt ind i en gådefuld kriminel underverden. Her er flystyrt almindelige og folks sidste efterladte ord, de 'brændte breve', bortauktioneres på et makabert sort marked. Da det går op for Niklas, at mystiske dødsfald omkring ham peger mod en mørkere sandhed, er det for sent at vende om. Pressen skriver: ››Velskrevet og filmisk thriller, som suser fra det ene dramatiske højdepunkt til det næste. ‹‹ - Lektørudtalelse ››”Det brændende brev” er utrolig velskrevet og indeholder spænding fra første til sidste side. Man kan virkelig føle i sit inderste hvad Niklas må gå igennem… man kommer ikke udenom at Dan T. Sehlberg er en eminent fortæller… Jeg kan absolut godt give mine varmeste anbefalinger til at læse ”Det brændende brev”. ‹‹ ***** - Krimiormen

Hvedekorn 2/ 2018, påbegyndes med en korrektion af en 60 år gammel fejl: Det fremgår af det nys udkomne overflødighedshorn med Inger Christensens efterladte, at Hvedekorn refuserede en bunke fremragende digte fra hendes hånd fra omkring 1960. Med tilbagevirkende kraft er disse digtes refusion nu fortrudt og tilbagetrukket og et af dem, ”Frostkrystal”, står nu OMSIDER – med venlig tilladelse fra digterens søn Peter Borum – at læse i bladets spalter, som det for fanden hele tiden var meningen.Inger Christensens står skulder ved skulder med en 56 år yngre digter, Anne Mari Borchert, der med alskens digitalt bling, herunder links til søde dyr-videoer, skriver en både øm og sjov ode til venskabet under titlen (og genrebetegnelsen) ”Chatter lykkeligt med M”:”Jeg var en del på Tinder og sendte M screenshots af mænd på Tinder, så hun kunne give mig de skrappeste vurderinger, sendte hende fx en profiltekst af en svensk person som var vild med marxistisk teori og champagne og som så sød ud// M: NEJ! Inga marxistkillar!”Og Anne Mari står skulder ved skulder med endnu yngre Johanne Kirkeby, der taler sit hel eget hyper-moderne og ærke-poetiske mæle:”Hun tager imod narrativet/ Hun udvider krat/ Grene bøjer sig for ferskner/ Ferskner drukner i juice/ Marengs tørrer ind/ Væske i en ørken”Og sådan fortsætter det med den gode poesi op og ned af årgangene med stop i både 40’erne, 50’erne, 60’erne, 70’erne og 80’erne, indtil nummeret triumferende ender med en sang af Line Knutzon, født 1965, til et lille, nyt menneske ved navn Samuel med følgende vigtige morale: ”bliv ved at være et barn/ så længe du kan/ eventuelt til du bliver en firsårig mand”I Hvedekorn går alle aldre i ungdom 4 ever!

Den norske succesforfatter kan også levere et gys - her en buket samlet i en oplagt gavebog. Pressen skriver: »En velskrevet og spændende samling af psykologiske gys.« – lektør Merete Trap

Dette nummer markerer poesiredaktør Lars Bukdahl og kunstredaktør Christian Vinds 10 jubilæum som redaktørpar, og så længe der er debutanter som Stefan og Anatolija giver jobbet alt for meget mening til ikke klø videre på. Hvortil kommer faste, fremragende korrespondenter som i dette nummer Kristoffer Raasted, Joakim Vilandt, Rolf Sparre Johansson, Selina Rom Andersen og Sophia Handler, der alle byder på overrumplende genopfindelser af deres signaturer. Og den udsøgte outsider Jonas Okholm Jensen har omsider fundet vejen forbi, mens Hvedekorns egen Leif Achton-Lynegaard atter konstruerer fikse ordmaskiner.På billedsiden hylder Lasse Krog Møller på veloplagt museal vis folkebibliotekerne, uden hvilke mangen en digterspire ikke fik nys om den vildt blomstrende, højt kukkende postkasse hos Rosinante & Co i Købmagergade. Lad de næste 10 år flyve af sted som et lige så forhvirvlet øjeblik!

Hvedekorn 1, 2017, er et dramatisk nummer – også helt bogstaveligt i betydningen teatralsk: Efter en af de få opførelser af Frank Kjørups sirligt ekspansive, såkaldt ”tragi-kosmiske” monolog Apokalypsen, med Bodil Jørgensen som ”skikkelsen”, forlangte poesi-redaktøren den skriftlige version udleveret til Hvedekorn, og lykkeligvis lod dramatikren sig overtale. Og som om det ikke var drama nok, indeholder nummeret også hele 4 sardonisk og kukket nationale sange af Line Knutzon fra mini-musicalen Syng Dansk. En af dem begynder sådan her: “Jeg ved ikke hvad jeg hedder/ kun at jeg er mellemleder/ jeg kunne hedde Knud/ men det er bare et bud”.Der vild og præcis poesi fra unge, men distingverede Hvedekornsdigtere som Signe Gjessing, Caspar Eric og den nylige romandebutant Malte Tellerup og fra lige så trofaste, men alt for ukendte, lidt og meget ældre Hvedekornsdigtere som Mette Reinhardt, Mette Damgaard og Poul Høllund. Men de allerheftigste er og bliver debutanterne, som der er tre af – så nådesløst begynder Agnes Thomsen, født 1999 og fra Esbjerg, sin debut-lavine:”Alle mine fucking nerveender/ nægter at kommunikere med mindre/ jeg lader mig forføre af alt for mange fucking/ mænd de borer og stikker og hugger/ jeg hugger mig gennem dagen som/ en udstoppet fugl, men alle mine fjer er ordnet efter/ en farveskala der hænger til tørre i kældervinduet”De høje nagler forlades aldrig: Det slutter med et ”supergalaktisk” hyldestdigt til F. P. Jac af norske Terje Dragseth og begynder med ”Et digt fra en død mand” af syriske Rana Zeid.

I Hvedekorn nr. 4, 2016 får kultprosaisten Bo Reinholdt sin poesi- såvel som Hvedekorns-debut med syv sirligt intense salmer. Så er der med anderledes verdslig salighed comeback-digte (tre års fravær er en evighed i Hvedekorn) af det unge talent Nanna Kornelia, der nu kalder sig Nanna Q Vist:”lad mig fortælle dig om udsigten her til aften:/ en solbelejret vinduesramme/ jeg bliver gal og svinsk lykkelig blomst/ kom og hør lars hug på min discman/ kom og tag lidt ansvar for det her/ porcelænsagtige muldvarpeskud”Blandt specialiteterne (alt er en specialitet i Hvedekorn) kan vi nævne Jakob Schweppenhäusers reaymade-isering af spilleplanen fra EM i fodbold og Troels Skov Nielsens troldspejling af sit opslagsfangne uendeligheds-bidrag fra sidste nummer. Hvortil kommer resten, herunder fabelagtig billedkunst ved Anders Brinch.

Hvedekorn 3, 2016, begynder i fremtiden! Med debut-bidrag fra de 2 billedkunstnere og nyslåede sci-fi-forfattere, Sigrún Gudmundsdóttir  og Kristian Byskov. I alle futuristiske retninger går det derfra, til postapokalyptisk jegopløsning ved Glenn Christian, omsider tilbage i bladet, og ordknap cyborg-poesi ved debutanten Sabine Wedege. Og blandt det videre er også nye bidrag for afholdte, faste korrespondenter som Joachim Aa. Sørensen og Sophia Handler og en bogstaveligt talt splittet tekst af filuren Troels Skov Nielsen. Og et intrikat mylder af billeder ved FOS!

"Et sted i det østlige Tyskland løber din farfar tværs over en slette; jeg er begyndt at blive bange for, at han aldrig kommer hjem …"Sådan står der på det postkort Asgers farmor sender til hans lejlighed i Amsterdam efter flere års tavshed. Det står klart, at Asger må vende tilbage til Danmark for at tage afsked med sin døende farmor, familiens historiefortæller, som nu kun overlever på de dåser med frisk luft, der hver uge ankommer fra hjemstavnen Bergen. Nu er det op til Asger at samle familiefortællingernes mange tråde og måske finde den skat, der ifølge farmoren ligger nedgravet et sted på parcelhusgrunden. Den forunderlige skattejagt i slægtshistorien fører os blandt andet til Asgers farfar, den norske styrmandssøn Askild, som først bliver smugler og siden maler, og den engleagtige, motorcykelkørende mormor. Senere møder vi Askilds ældste søn Niels, der tilbringer det meste af barndommen i et skab under vasken, indtil hans udsædvanlig store flapører opfanger en ganske særlig stemme fra fortiden. Et sted i fortællingernes mørke lurer også det frygtelige hundehoved, som har holdt Asger fra at rejse hjem så længe.Hundehoved er en fyrig og varm slægtsroman og en forrygende opdagelsesrejse i tiden fra 30'erne til i dag. Den er trykt i mere end 150.000 ekesemplarer og solgt til udgivelse i 15 lande. Den er blevte hædret med Boghandlernes Gyldne Laurbær, Læsernes Bogpris og P2 Romanprisen.Pressen skriver:"Et stort VUF! til Ramslands afbulerende roman."– Berlingske"En af de bedste løgnehistorier, jeg har hørt. Tempoet er højt, og historien er både svævende og jordnær komik. Morten Ramsland har bare at gi' hals igen og igen."– Ekstra Bladet”Ramsland skriver litteraturhistorie med Hundehoved.”– Johannes Møllehave"Fremragende løjet."– Aftenposten, Norge"Hundehoved er ikke endnu en slægtsroman. Den er slægtsromanen slet og ret, en bog som for min skyld bare kunne blive ved og ved."– Stern, Tyskland

En blandt andre undersøger med eftertænksomhed og charme den mangefacetterede kærlighed. Romanens hovedperson vil skrive sin kærlighedsbiografi om sine forskellige og hver for sig betydningsfulde relationer. En aften sidder hovedpersonen Monique Schwitter hjemme og arbejder. Ungerne er puttet, og manden sidder og tjekker mails i et andet værelse. Ved en pludselig indskydelse googler hun sin første kæreste. Hun bliver chokeret. Dels over at erfare, at han har begået selvmord, dels over pludselig at erkende, at hun næsten ikke har tænkt på ham i mange år. Hun begynder at stille sig selv en række spørgsmål: Hvad er kærlighed egentlig? Hvordan kan den sådan komme og gå – hvor går den hen, når den går ud? Og hvordan står det egentlig til med den kærlighed, der sidder og arbejder eller ser fjernsyn inde ved siden af? Disse spørgsmål bliver omdrejningspunktet i et romanprojekt. Hun vil skrive sin egen kærlighedsbiografi gennem skildringen af forholdet til tolv mænd, hun har kendt. Det bliver en virtuos fortælling om venskab, ømhed, smerte, begær og sex. Og jo mere hun bevæger sig ind i fortællingen om sin egen fortid, desto stærkere bliver kravet om at forholde sig til kærligheden nu og her. Et krav om handling.

Største sensation i Hvedekorn 2, 2016, er Simon Grotrians tre overlegent kukkede eventyr, der indleder en ny, skamløst HC Andersensk fase i den store digters oeuvre. Men vi er også at stolte over at præsentere 1988-debutant Christian Dorphs combecak som bidragyder efter 27 års fravær - med hvislende, kriminelt poetiske spørgsmål: ”er det natskyggeplanten er det bittersød natskygge med violette blomster og ægformede røde bær”.Og Thit Jensens anti-vuggevise. Og Jakob Slebsager Nielsen varsomt patetiske pædagogmedhjælper-hymner. Og Joakim Vilandts bandsat musikalske stammen. Og parret Gitte Broeng og Lasse Krog Møllers illustrerede enakter ”Puzzle” om ting og sager i konversation. Og debutanten Tone Dea Larsens ord-omflytninger på lædersofa. Og Sternbergs lille, ømme Peter Laugesen-hommage.Og hele resten af den mageløse mollevit, som et Hvedekorn-nummer hver gang er, inklusive Jørgen Michaelsens tegninger af modificerede og dazzlende ægyptere. Hieroglyffer hjemsøger hærgende!Billedkunst: Jørgen Michaelsen

Niels ”Noller” Olsen er den ene halvdel af Brødrene Olsen, og livet i showbusiness har haft sin pris – i Det er muligt fortæller han åbent om kampen for at komme ud af mange års misbrug.Det ER muligt er nøgtern og ærlig beretning om et destruktivt misbrug af både alkohol og stoffer. En personlig historie, der viser, at det er muligt at finde tilbage til sit gamle stoffri jeg, men Niels Olsen lægger ikke skjul på, at det resten af livet kræver en aktiv indsats at stå imod misbrugets dæmoner. Vel ude på den anden side af misbrugshelvedet indser han, hvor stor negativ påvirkning hans livsstil har haft på familien. Hans bror, hans kone og to af deres børn fortæller i bogen om livet som medmisbrugere. En ven fra AA-fællesskabet og tidligere leder af Majorgårdens familieafdeling, Lone Gregers, samt vennen Jacob Haugaard bidrager med deres erfaringer. Niels fandt livsglæden igen - og ikke mindst en afgørende erkendelse af, hvad der gør livet værd at leve.

Først er jeg drengen er den modne Bo Green Jensen nulstilling, en stringent komponeret digtsamling om livet, historien, kulturen, rejsen, faderskabet og den genfundne kærlighed. Du skal holde på dine hemmeligheder og huske at respektere mysteriet. Du skal sige hvad du mener når det gælder. Du må godt tage ved lære af kaktus og pindsvin men hav en hudløs favn for dine kære. På den måde fylder du 60 og står en dag ved spejlet og ser at dit skæg er vokset som det skulle, at du nåede til det rigtige sted som slet ikke lå hvor stemmerne sagde eller var knyttet til nævneværdige bedrifter. Det var et øjeblik i vinden da du indså at kærlighed virkelig findes; da du genkendte din kvinde; da du så dine døtre få ansigt og gentog navnene ét efter ét indtil der ikke var andet i hjertet – kun lys – citat fra bogen Pressen skriver: **** – Jørgen Johansen, Berlingske »Et episk stræk […] der kan rumme det hele, mytologisk patos såvel som samtidssatire.« – Kizaja UlrikkeRouthe-Mogensen, Politiken »Digteren står frem med den lidenskabelige alvor, han har, og som den højstemte sanger, han nu engang er.« – Erik Skyum-Nielsen, Information

Eremitkrebsene er andet bind i serien om familien på Neshov. Torunn Neshov er syvogtredive år gammel. Hun møder for første gang sine slægtninge, da hendes farmor dør.Hendes far, Tor, som hun aldrig har haft noget forhold til, bor på slægtsgården uden for Trondheim. Farbroren Margido er bedemand i byen og ved at blive slidt op af gudstvivl og en ekstremt pågående enke, og i København bor den tredje bror, Erlend, der stak af som ung og sprang ud som bøsse. Da Tor brækker benet, forlader Torunn det liv, som hun har bygget op i Oslo, for at hjælpe sin far med at passe gården. Hun er pludselig blevet arving til en gård, som hun aldrig har skænket en tanke. Men det er en gård i forfald, og hvor stærke er båndene mellem disse mennesker, som knap nok kender hinanden?Pressen skriver:”Ragde i topform ... en ren opvisning i flot og vital skrivekunst ... Man kan næsten ikke holde ud at vente på bind tre af dette storværk.” - Aftenposten”En fabelagtig god beskrivelse af et liv som langsomt forsvinder.” - Litteratursiden.dk

I denne roman, som består af forfatterens fodnoter til en roman, som ikke er skrevet, er Armand V. hovedperson. Midt i 1960'erne ankommer Armand og hans bedste ven, Paul Buer, til Oslo og universitetet på Blindern. De er vokset op i den samme by langs Oslofjordens vestside, men nu havner de to venner i hver deres studieverden. Armand bliver filolog, Paul meteorolog. Og med sine klare politiske holdninger og modstanden mod det europæiske samarbejde gør Armand karriere som diplomat og ambassadør i verdens metropoler. Som usvigeligt loyal ambassadør spiller Armand V. sin rolle med en vis distance, men inderst inde er han en utro tjener for sit land.”Romanen er en litteraturhistorisk begivenhed i vor tid … Hvis sproget har sjæl – og det må man antage, at det har – og kan føle lykke, så er jeg sikker på, at det norske sprog græder af glæder, hver gang Solstad skriver.”- Dagsavisen

Når Mogens koger grød, er der altid en ekstra portion. For Mogens og hans slægt har altid levet med både himlen og jorden, Gud og de underjordiske. Det er vigtigt at holde sig på god fod med begge parter. Men familien er også vigtig - og højest elsker Mogens sin afdøde hustru, Ingrid, og sit oldebarn, Mette. De to spænder hans liv og håb, hans tro og tvivl, ud. Og historien om Mogens er derfor også historien om de to, der har fulgt ham alle steder - undtagen ét: Til Brøndtjætten, den heks, der ventede Mogens, da han som dreng faldt i brønden. Længe før blev Bonnavedde født. Hans far var menneske, og hans mor var havfrue. Derfor var Bonnavedde altid på kant med de underjordiske. Til sidst blev det ham for meget, og han lagde planer for at få dem væk. Med hjælp fra omegnens karle ville Bonnavedde ladde dem møde døden. I Brøndtjætten mødes Mogens' og Bonnaveddes historier. Det bliver et spørgsmål om livet og døden.

Du behøver ikke gå i sort, når du skal til eksamen, en jobsamtale eller yde på sportsbanen.Du kan lære at kontrollere de svære situationer ved hjælp af visuali­seringsøvelser, som erstatter indlærte negative fores­tillinger med mere konstruktive måder at tænke på, der styrker selvtillid og præstationer.Besøg Bobby Zachariaes hjemmeside

Thomas er altid den første. Den første til at svømme under klipperne, den første til at drikke sig fuld, ryge pot og sniffe coke, den første til at få tæsk. Og den første til at dø. Før ham var hans far, fiskeren Erik, frygtet for sin vildskab, kendt for sine drukture og højt elsket af sit livs Sanne. Endnu længere tilbage skabte Mads Toft Nexøs storhedstid, hvor vodbinderiet blev omdrejningspunkt for den succesrige fiskeindustri - lige indtil Sildekongens død. Hos fortælleren knyttes de tre liv sammen. Han er øbo, han er vild og blid, og han er Thomas' bedste ven. Sammen går de to på grådig jagt i livets yderområder, og sammen møder de den store kærlighed, det dybe fald. Romanen følger de to teenagere fra de mødes en nytårsaften og sprænger Jehovas vidners rigssal i luften, til Thomas møder døden i en jolle 15 år senere. Nexø Trawl viser os provinsen på vrangen, og giver et illusionsløst blik på det hårde miljø, der former et menneske dér. Samtidig er romanen fuld af kærlighed - til de nære relationer, til den opvækst, man aldrig kommer fri af, ja til det at være i live.

Natønsket er en roman om sanselig sex i højt gear, men også en smuk kærlighedshistorie om en kvinde, der har lukket sine følelser inde. Spørgsmålet er, om hun tør overgive sig til det ukendte og vove at vælge.Efter megasuccesen med familietrilogien (Berlinerpoplerne, Eremitkrebsene og Ligge i grønne enge) møder vi i Natønsket en helt anden og overraskende side af den norske forfatter.Pressen skriver:»både velskrevet og underfundig bog, hvor slatne mænd og dørmåtte-kvinder spiddes med bidende humor« * * * * – Fyens Stiftstidende »Emnet er kontroversielt … Ragde er aldrig kedelig, og hun har fat i noget essentielt og eksistentielt.« * * * * – MetroXpress»Der er langt imellem forfattere, der så præcist, men aldrig missionerende, så afslappet, men aldrig overfladisk har givet os et portræt af den nyere tids kvinde ... Anne B. Ragde fortæller historien til UG med pil opad.« – Vejle Amts Folkeblad»Natønsket er en medrivende fortælling om en kvinde, der skal overkomme sin følelsesmæssige afstumpethed og turde leve, elske og savne.« – Jyllands-Posten

Den blå karfunkel har et finurligt juleplot, et subtilt opklaringsarbejde og masser af den helt særlige stemning, der hviler over Baker Street 221 B. Hvordan endte mon den blå ædelsten i maven på en gås? Er der tale om en forbrydelse, hvem er så i givet fald skurken? Sherlock løser gåden og redder en menneskesjæl.

"Selskabet gør op" er tredje og sidste bog i Christina Hesselholdts anmelderroste fortællekreds om Camilla og hendes selskab: familie, venner og bekendte. Fortællingerne står denne gang i i opbruddets, afskedens og dødens tegn. Camillas afdøde mor, som hidtil har spillet en birolle, træder tydeligt frem i Camillas erindring. Samtidig skal Alma og Christian skilles. Charles flytter fra Camilla. Selskabet gør op, og historien slutter.Pressen om "Camilla and the Horse": ”En af Danmarks bedste prosaforfattere vrider sit talent i nye retninger.” - InformationPressen om "Camilla og resten af selskabet": "Christina Hesselholdt er en af de danske forfattere, som for øjeblikket skriver allerbedst. Hendes prosa er levende, lysende, favnende og fascinerende ...  mon ikke, at også Christina Hesselholdt bliver læst om mange år og værdsat som en af de bedste forfattere i nyere dansk litteratur?" - Kristeligt Dagblad 

Tindrende tanke- og formfuldendt prosa om Camilla og hendes verden. En ny Camilla-bog, som derved bliver nummer 2 i en planlagt serie med Camilla som den dominerende figur. Igen udfoldes Hesselholdts mageløse prosa i diskret forbundne fortællinger, der (med fortællerens eget udtryk) "laver krøller uden at binde sløjfer". Det er en prosa, som forsøger at mætte sig i poesi og derigennem oplyse den verden, vi lever i. I Camilla og resten af selskabet er det døden og kroppen, der passerer gennem skriftens følsomme fortolkning. Få danske forfattere kan se og skrive som Hesselholdt.

Anne B. Ragdes debutroman fra 1990 er en bevægende og indsigtsfuld skildring af en lille piges tanker og følelser i forbindelse med familielivets opløsning.For ikke så længe siden, hvor skilsmisser ikke var hverdagskost, og hvor mødre gik hjemme, flytter Lottes far. Hendes mor er skiftevis dybt fortvivlet og overgearet entusiastisk i forsøget på at overbevise sig selv og Lotte om, hvor dejligt de to har det. Men hverken hverdag eller højtider er det samme uden faren. Lotte holder sommerferie hos farmor og farfar på Vestlandet – langt væk fra børnene i gårdens hvisken. Men da hendes far melder sin ankomst med sin nye kone, sættes ferieidyllen på prøve. Pressen skriver:»Det er hjerteskærende sørgeligt, men Anne B. Ragde går ind i det følsomme barns sind, så man er nødt til at tro på hende.« * * * * – Berlingske Tidende »Allerede med debutromanen ”En tiger for en engel” står det klart for læseren, at Anne B. Ragde har et stort fortælletalent. Hun har en sansende skrift, hvor selv de fineste registreringer træder tydeligt frem. En flot første roman. .« * * * * – Fyens Stiftstidende

"Når man er alene, risikerer man ingenting," siger Camilla i indledningen til fjerde bog i prosasuiten om Camillas liv og levned. Charles har forladt Camilla. Hendes tanker er præget af ensomheden og kredser om forgangne og brudte relationer til venner og familie, ikke mindst til Camillas mor. Med sin sprællevende, legesyge og overlegent udsøgte stil trænger Christina Hesselholdt ind i sindets pulterkammer og holder hver enkelt ting og bevægelse frem, så enhver vil kunne genkende og blive klogere på sig selv.   Agterudsejlet er fjerde bog i prosasuiten om Camillas liv og levned.   Pressen skriver: »Hvilken monolog! Vittig! Bevægende! Ekvilibristisk! … Hun formår at gøre sprogkværnen til ubeskriveligt frydefulde kæder af ord og sætninger, hvad enten de snor sig om døden eller noget mere muntert. Det er intet mindre end en kærlighedens gerning.«****** - Politiken»Hesselholdt kan skrive, så det hjerteskærende og en let komik klinger sammen, det er et sjældent talent ... Den foreløbige afslutning på serien om Camilla og hendes venner … Tilsammen udgør de noget af det fineste, der er skrevet på dansk de sidste fem år.«- Information»Christina Hesselholdt fortsætter ufortrødent sin frydefulde, finlitterære soap om alter egoet Camilla«- Weekendavisen***** - Berlingske Tidende»Det er det hun kan, Hesselholdt, og som Camilla-bøgerne er en mesterlig opvisning i, hun kan gå fra det tungeste til den lette humor, hun kan skifte fra dybde til overflade og tilbage igen på ganske få sætninger. Romanens forfatter, Alma, taler om at skrive som et dyr, der ligger og strækker sig. Den nydelse, man kan se i dyret, den måde, det kan ligge og rulle og strække krop på – sådan skriver Hesselholdt, når hun er bedst. Sætningerne kan være korte, men kan også ligesom nægte at slutte, gøre sig længere ved lige at tilføje et ekstra led og så et til, inden de igen ruller sig sammen om et punktum.«- Kristeligt Dagblad»Det er en facetteret skildring af en kvinde, der slås for at komme overens med sig selv og sin familie, Christina Hesselholdt giver os med dette Camilla-bind. Det måtte godt fortsætte.«**** - Flensborg Avis»En tragisk, men overordentlig velskrevet bog«**** - Nordjyske Stiftstidende»Christina Hesselholdt er en forfatter, som skider højt og flot på den konservative læsers forventning om en fremadskridende handling. I stedet sætter hun strøm til billedsproget, hvis små visuelle eksplosioner detonerer rundt omkring i teksten, når læseren mindst venter det.«**** - Ekstra Bladet 

Blomstermanden er morder. Han påtager sig at udføre to drab på mennesker, han ikke kender, og han kender heller ikke manden, som giver ham opgaven. Anita Hvid & Thor Belling efterforsker sagen, men kører hurtigt fast. De to ofre var begge jurister, men kendte ikke hinanden. Først da et tredje drab begås, får de to efterforskere endelig en krog i sagen, som fører dem til en klub for herrer af det bedre selskab.Blomstermanden er Lars Kjædegaards sjette bog i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling, men kan læses uafhængigt af de foregående. I serien, der kombinerer det nervepirrende plot med troværdige samtidsskildringer, følger vi almindelige mennesker i ualmindelige situationer.Pressen skriver: »Lars Kjædegaards sjette krimi er upåtrængende professionel, og som sædvanlig er han en stille fryd at læse.«**** – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten»Det er absolut lykkedes Kjædegaard at slå en sekser denne gang.«***** – Arne Mariager, Vejle Amts Folkeblad»Det er fine, velskrevne historier om mennesker, fortalt med humor, alvor og blik for samfundets brudflader - i familie med gode, gamle Turèlls Mord-serie, hvor vejen som regel er langt mere interessant end målet. Letlæst, stemningsfyldt og bedre begavet end det meste på krimimarkedet.«**** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet»Lars Kjædegaards ”Blomstermanden” er med sin direkte samfundskritik særdeles læseværdig«– Preben Rasmussen, Flensborg Avis»Da jeg først var begyndt at læse Lars Kjædegaards nye krimi, ”Blomstermanden”, var der ingen vej tilbage. Jeg læste stort set hele krimien i ét hug på en vinterlig afslapningsdag.«– Gunhild Korsgaard, Helsingør Dagblad