Bøger udgivet af Science Fiction Cirklen

Vi lever i øjeblikket med en pandemi, der startede i december 2019. Meget tidligt blev vi i redaktionen enige om, at lave en science fiction-antologi om emnet, men ville dog vente et år, så pandemien enten var overstået, eller i hvert fald under fuld kontrol. Desværre har det vist sig, at Covid 19 er sværere at få under kontrol end vi havde håbet, så også i denne vinter er der rigtigt mange tilfælde overalt i verden.Pandemifiktion indenfor science fiction kan have mange forskellige ansigter. I denne antologi har langt de fleste noveller et dansk tilsnit. Ikke fordi det er et bevidst valg fra vores side, men det er nok for mange, både forfattere og læsere, nemmere at forholde sig til noget, der sker lokalt, selv i en pandemisituation. Typisk er det jo også ‘den lille historie’ i ‘den store katastrofe’, der giver nærvær.Du vil som læser finde både ‘gale’ og ‘tåbelige’ videnskabsmænd samt klassiske zombiehistorier. Vaccinemodstanderne og diverse eksempler på isolation, både påtvungen og frivillig, er heller ikke glemt. Det samme gælder mere eksotiske historier med udenjordiske skadelige ’kæledyr’, aliens der vil hjælpe ved at skabe en epidemi, og en pandemi blandt dyr, der har andre følger for mennesker. En ekstra krølle kan også være, at former for computervirus kan blive til ægte sygdom.ForordFreddy E. Silva: Den sidste decemberVibeke Vestergaard: LoveBUG2Nadia Kebaier: SamfundssindMette Werner: 41Jasmin Hansen: KonspirationsteorierJon Terje Østberg: Manden med den røde butterflyJohannes Lundstrøm: Flokimmuniteten der udeblevNanna Grønbech Petersen: SpindKarin Pagter Duparc: Drømmerier i koleraens tidSari Arent: ExteriaNiels Kjærgaard: Total DeliriumSinus Reuss: For en sikkerheds skyldAndrias Andreasen: Abrahams byrdeClara Robin: Zombier i køkkenhavenMariane Mide: StjernehermelinDitlev Viðstein Petersen: La Redoute du SoleilSara Windfeldt Thorsen: Frisk luftIda Maria Bonnevie: Gaudium Ex TristitiaMaria Pilh Bengtsen: LangdistanceHelene Toksværd: Svinet skal døAnders Olesen: Glemmer du, så husker viJesper Goll: Skuret i baghavenJane Mondrup: AmbrotosOm forfatterne

Et stykke ude i fremtiden har menneskene skabt et Utopia, hvor man frit kan bruge tiden som man vil, og hvor materielle mangler er udryddet. I byen San Ysabel samles folk fra hele verden for at studere og filosofere. En af dem er Esau, der er kæreste med Vega.Men Vega har en hemmelighed: Hun er i virkeligheden en klon, et resultat af genetiske eksperimenter på øen Cap Sheba. Hun og hendes søstre og brødre er monstre skabt for at etablere Utopia – men de mennesker der nyder godt af deres indsats, vil ikke længere kendes ved dem. Og så må Esau ud i en kamp, der vil lægge en verden i grus. En af verdens første romaner om gensplejsningens risici.

Efter den altødelæggende atomkrig kryber folk i skjul under storbyens ruiner af frygt for plyndringer og overfald af hærgende bander.I den sikrede bunker terroriserer Ruth stadig sine omgivelser, men Minna, hendes elskede datter, begynder at miste tilliden til sin drikfældige mor. Den lamme Ninon får samtidigt set sin far for sidste gang og må nu leve med sorgen. Noel, der som altid er prygelknabe for svigermor, forener kræfterne med Nathan i forsøget på at finde en vej væk fra “kællingen der pisser sort galde.”Ravon og Johnny, som gik en omvej for at redde Freddie i radiotårnet, har taget en af verdens ældste transportformer i brug. De fjerner sig nu hastigt fra det sønderbombede Birmingham med kurs mod den engelske kanal. Det er der også andre som gør.Midt ude i det sydlige Stillehav bliver Sarri og Stewie fisket op af en tung jernkrog i deres utætte Rescue Capsule. En redning der snart viser sig at være en forbandet fangst.Et nyt ansigt træder ind og giver læseren et fingerpeg om, hvilke farer der venter i askeskyens tågelandskab.

Brian W. Aldiss var et fyrtårn indenfor den engelsksprogede science fiction, og var med til at videreudvikle genren gennem mere end 60 år, fra debuten i 1954 til den sidste roman i 2012. Denne samling giver en udsigt over novelleforfatteren Brian W. Aldiss i form af fjorten kortprosatekster, udvalgt blandt de omkring 300, han skrev. Det er historier der spænder fra det traditionelle, problemorienterede, til det psykologiske og eksperimenterende. Der er satiriske spark til det moderne forbrugsfikserede menneske og filosofiske, næsten poetiske visioner om en fjern fremtid, hvor Jorden er blevet en kæmpemæssig jungle, og edderkopper kan spinde net helt til Månen. Og der er historier om forskellen på mennesker og maskiner – blandt andet dem der dannede udgangspunkt for filmen A. I.Indhold:Hvem kan erstatte et menneske?PogsmithDrivhusetMand i sin tidSammenløbGensyn med SammenløbDen aften al tid brød løsSupertoys holder hele sommerenSupertoys når det bliver vinterSupertoys på andre årstiderDet dyre, sarte skibVanskelighederne forbundet med at fotografere Nix OlympicaSikker!Sidste omgangEt liv med science fiction – Brian Aldiss’ mange verdener - Efterord ved Niels Dalgaard

En stresset og nervøs ung mand ved navn Graham, som befinder sig på randen af et sammenbrud, falder i en dyb koma og vågner først op 200 år senere. Han har ingen anelse om hvor han er, eller hvordan han er kommet der, men der er tydeligvis magtfulde folk, der har interesser i ham. I de følgende dage bliver han låst inde, truet, befriet og forfulgt af personer og grupper, han ikke ved hvem er. Kun langsomt og gradvist får han sandheden at vide: Den beskedne formue, han rådede over, da han faldt i koma, er i de mellemliggende år blevet administreret så dygtigt, at ’han ejer hele verden’. Verden har i samme tidsrum ændret sig, både på grund af den teknologiske udvikling og fordi Værgerådet har ført den i en bestemt retning.Da den desorienterede Graham beslutter sig for at indtage den rolle, hans formue berettiger ham til, opdager han et brutalt klassedelt samfund, der står i kontrast til hans demokratiske idealer. Det er tydeligt at han må gøre noget – men hvad? Utilfredsheden har allerede medført ét oprør, men det står sørgeligt klart at den nye ledelse ikke er et hak bedre end den foregående. Den endegyldige konfrontation med undertrykkerne skal vise, om Graham, sammen med den demokratiske undergrundsbevægelse kan skabe noget nyt og bedre.

Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere, der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene.Det er også en periode, hvor store dele af verden oplever voksende politiske spændinger mellem landene. Det kommer bl.a. til udtryk gennem en række mere eller mindre lokale krige, der øger den generelle fornemmelse af usikkerhed. Det fører til opblomstringen af en særlig undergenre af science fiction: fortællingen om den fremtidige krig – enten den nu er konventionel eller tænkes udkæmpet med nye supervåben.I samme periode er der en øget opmærksomhed på katastrofer i mere generel forstand – dels naturkatastrofer, som menneskene er uden egen skyld i, og dels katastrofer der er et resultat af den måde vi indretter det moderne samfund på. Her er fx både luftforurening og overforbrug af ressourcer repræsenteret. Katastrofernes resultat spænder fra midlertidige vanskeligheder til menneskehedens udslettelse.Dette udvalg af historier om krige og katastrofer bringer historier fra Storbritannien, USA, Canada, Tyskland, Østrig og New Zealand. Det viser, at frygten for krig og angsten for de mange teknologiske landvindingers negative bagside var ganske udbredt i perioden.Indhold:Grant Allen: Katastrofen i ThemsdalenGeorge T. Chesney: Slaget ved DorkingRobert Duncan Milne: Ind i solenRobert Duncan Milne: Reddet fra flammerneGeorge Griffith: Hævnerens togtPaul Scheerbart: GlasrædslenRobert Barr: Londons undergangDavid Mitchell Luckie: Den russiske krydser Kaskowiskis angreb på AucklandFred M. White: Den usynlige kraftEllis Parker Butler: 29 graders frostColin Ross: Da verden løb tør for kul og jernSimon Newcomb: Verdens endeKrige og katastrofer - Efterord ved Niels Dalgaard

Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene.Den brede befolkning møder især teknologien gennem de mange nye opfindelser, der pludselig bliver en del af hverdagen for mange. Videnskaben som sådan er noget lidt mere fjernt, men tidens medier melder jævnligt om nye fantastiske gennembrud. De mange omvæltninger, både i dagligdagen og i verdensbilledet, giver anledning til litterær bearbejdning i såvel skrækscenarier som mere humoristiske historier. Hvem skulle fx have troet at mobiltelefonen første gang blev beskrevet i 1913, lydbøger i 1889 og fjernundervisning i 1899? I den mere alvorlige afdeling optræder bl.a. forestillinger om krig ved hjælp af klimavåben, terror ved hjælp af klodens energireserver og et uetisk eksperiment på indbyggerne i en belgisk landsby – sidstnævnte af ingen ringere end Jules Verne.Dette udvalg af historier om gale videnskabsmænd, fjollede opfindere og deres frembringelser bringer historier fra Storbritannien, USA, Australien, Frankrig, Tyskland, Østrig, Irland og Finland. Det viser at frygten for og forventningerne til den nye teknologi var vidt udbredte, uanset om de så blev behandlet alvorligt eller mere humoristisk.Indhold:Niels Dalgaard: Da science fiction blev moderneGustav Meyrink: Petroleum, petroleumGeorge Griffith: Det elektriske monopolJules Verne: Doktor OxClotilde Graves: Lady Clanbevans BabyCharles Howard Shinn: En opfinders dagbogEdward Page Mitchell: Den dygtigste mand i verdenHerbert C. Ridout: Det frosne LondonJack London: Skyggen og LynetFrank R. Stockton: En opløftende historieJerome K. Jerome: DansepartnerenGustav Hochstetter: Stillevandring Edith Money Maturin: Vores automatiske lejlighedVilliers de l’Isle-Adam: Himmelsk reklameKurd Lasswitz: FjernskolenAxel Fogelholm: Hvordan man kan blive taget ved næsen i næste århundredeAndrew Barton Paterson: StøbejernskolportørenAlfred Capus: CyklopolisEdward Bellamy: Med lukkede øjneEllis Parker Butler: Et eksperiment med gyroskophatteGale videnskabsmænd og fjollede opfindere Efterord ved Niels DalgaardOm forfatterne

Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene.Science Fiction Cirklen vil i en række tematisk orienterede antologier dokumentere denne udvikling. Det første bind handler om utopier og deres modsætning, dystopier.Den utopiske fortælling er især velegnet til at diskutere sociale, økonomiske og politiske forhold. Ved at berette om et sted der er så godt indrettet som tænkes kan, opmuntrer den læseren til at se på sit eget samfund i sammenligning. Men den grundlæggende optimisme kan også slå om og føre til dystopiske fortællinger om samfund der er dårligere. Her bliver effekten en advarsel om, at hvis ringen får lov til at fortsætte, ender det med at gå galt.Dette udvalg af utopiske og dystopiske historier bringer tekster fra Storbritannien, USA, Canada, Rusland, Spanien og Indien. Den viser at det ikke kun var kendte samfundsreformatorer som H. G. Wells og kulturpessimistiske kritikere som E. M. Forster, der arbejdede indenfor formen, men også forfattere fra andre kulturkredse og sprogområder.Indhold:Niels Dalgaard: Da science fiction blev moderneElizabeth T. Corbett: Mit besøg i UtopiaEdward Bellamy: Tankelæsernes øerRokheya Sekhawat Hossein: Sultanas drømValery Bryusov: Republikken SydkorsetStephen Leacock: Manden i asbestH. G. Wells: En historie om kommende tiderE. M. Forster: Maskinen stopperMiguel de Unamuno: MekanopolisFra utopi til dystopi. Efterord ved Niels Dalgaard

Vi befinder os på tærsklen til en verdenskrig, som medlemmerne af Fønix-guilden har forberedt sig på at overleve. Snart er verdens 15.000 nukleare missiler detoneret. 6,5 milliarder menneskeliv vil være omkommet eller dødeligt kvæstet.Fra kontrolrummet i sin sikrede bunker sidder Ruth i problemer til halsen. Hun kan ikke lokalisere Fønix-guildens 300 Pax-men, og det driver hende til vanvid. Synet af de uindbudte gæster, Nathan og den lamme Ninon, gør kun hendes humør endnu værre. Minna forsøger at afbøde de værste sammenstød ved at være en kærlig datter, mens svigersønnen Noel stadig er en stor skuffelse i Ruths øjne.Ravon har taget sine to tætteste venner med ned i Birminghams dybeste kælder. De tror sig alene, men en af dem har medbragt en smitsom sygdom. Opholdet i det fugtkolde mørke vil i bogstavelig forstand brænde sig ind i deres bevidsthed for resten af deres liv.Sarri og Stewie Finnegan kommer til at lære hinanden bedre at kende, end nogen af dem ønsker. De er lænket til hinanden fjernt fra Sydafrikas kyst på træbåden Silversong i det Indiske Ocean.

I et verdensomspændende multiplayer-computerspil lykkes det for 300 mennesker at komme igennem en hemmelig portal til ‘Pax’ og tilslutte sig den såkaldte Fønix-guild. Pax er reelt en overlevelsessimulator, som skal lære de 300 udvalgte at overleve den kommende verdenskrig og bagefter finde et egnet sted at bosætte sig.Fønix-guildens enehersker og hjernen bag spillet er Ruth. Hun har opfundet en lille håndholdt GPS, som er i stand til at fungere efter en atomkrig, og som giver hver af de 300 spillere en afgørende fordel i overlevelseskampen.Hundelufteren Nathan vil gøre alt for at beskytte den smukke Ninon, der er lammet fra halsen og ned, og som er fuldstændigt afhængig af hans hjælp; Noel bor i svigermors gæsteværelse og skal dagligt finde sig i hendes fornærmelser og ydmygelser.Hårdkogte Ravon er vant til at passe på sig selv og bedstevennen Johnny, og den intelligente og venneløse Sarri må kæmpe for sit liv mod overraskende fjender.Spillerne, som er fordelt over hele kloden, må slutte sig sammen både i den virkelige verden og i spillets verden for at kæmpe deres livs kamp.

Den unge William Ledford synes ikke der er meget ved tilværelsen. Han er en fattig ung mand i England i årene omkring 1900, og han har ikke udsigt til at kunne skabe sig et bedre liv end det han har. Da den unge pige, han er hemmeligt forlovet med, slår op med ham – ikke mindst på grund af den revolutionære overbevisning, han højlydt gør sig til talsmand for – bliver han så fortvivlet at han vil gøre en ende på det hele.Det når han imidlertid ikke, for hans melodramatiske optrin bliver forstyrret af den komet, som man i månedsvis har set nærme sig Jorden. Den bader et kort øjeblik jorden i en grøn gas, der slår alle bevidstløse. Og da man vågner igen, er man ikke kommet i himlen, sådan som William først tror, men forholdene i Jordens atmosfære er blevet ændret, så alle er blevet sundere og tænker mere klart.Omgående går man i gang med det enorme arbejde det er, at indrette verden bedre og mere rationelt. William kaster sig med stor energi ud i projekterne, der bl.a. omfatter nye boligformer, nye arbejdsformer og nye samlivsformer. Han er næsten lykkelig. Men han må sande at den grønne tåge ikke har fjernet alle menneskenes følelsesmæssige problemer…

Den engelske forsker dr. Creagton mangler penge til at fortsætte sin forskning, og da han hører om en skat på bunden af havet ved Københavns Red, udruster han en ekspedition. Udrustningen omfatter bl.a. avanceret dykkerudstyr. Hvad kan gå galt? Ikke så lidt, skal det vise sig. Det bliver en dramatisk affære, præget af misundelse, jalousi og ren og skær grådighed. Og med et spring af de mere overraskende flytter handlingen til planeten Mars, hvor Creagton kommer ud for endnu en række eventyr, der sætter hans begær efter guld på en svær prøve.

I slutningen af 1800-tallet er de fleste briter meget sikre i deres overbevisning om at deres imperium er usårligt, og at de er skabt til at herske over det meste af verden. Deres hær og flåde sikrer deres økonomiske interesser overalt, men midt i al selvsikkerheden er der skeptiske røster. En af dem tilhører H. G. Wells, der i slutningen af 1890’erne er midt i sin stribe af epokegørende science fiction-romaner. Han stiller spørgsmålet: Hvad nu hvis en overlegen magt behandlede briterne, sådan som briterne behandler andre folkeslag rundt omkring på kloden?Resultatet bliver historien om marsboernes invasion af Jorden. Med udgangspunkt i sin samtids aktuelle astronomiske teorier og evolutionslæren forestiller han sig en ældgammel, højt udviklet art, der opsøger naboplaneterne fordi deres egen er døende. De lander i England, ikke langt fra London, og med overlegne våben går de i gang med at underkaste sig planeten. Englændernes overbevisning om at være skabningens herrer bliver sat på prøve, og den kommer dem endda til skade: Ingen tager truslen seriøst, før en række trebenede kampmaskiner med frygtelige varmestråler er på vej mod London.Ud over selve romanen rummer dette bind også to artikler af Wells. Den ene handler om hvordan mennesket vil udvikle sig i en fjern fremtid (og den bliver direkte nævnt i romanen), den anden om hvordan livet på Mars kan tænkes at have udviklet sig. Der er adskillige interessante lighedspunkter.

Stort er godt – så større må være bedre! Sådan tænker mange folk i H. G. Wells’ roman, og det er måske overraskende, at Wells tilsyneladende er enige med dem. I al fald har han stor medfølelse med sine kæmpemennesker, og ikke meget sympati for den populistiske bevægelse der vil have dem fjernet fra Jordens overflade. Det hele begyndte ellers relativt uskyldigt, med to verdensfjerne forskeres eksperimenter. Da de skulle afprøve deres nye vidundermiddel, ville de gøre det under kontrollerede former, på en forsøgsgård langt ude på landet. Men de havde ikke regnet med den menneskelige dumhed og inkompetence, og før de vidste af det, var der sket skæbnesvangre udslip…

H. G. Wells (1866-1946) er en af dem der er blevet kaldt ”den moderne science fictions far”. I løbet af nogle få årtier omkring 1900 skrev han en stribe romaner og noveller der blev hovedværker indenfor den genre, der først for alvor var ved at finde sin form. Han var langt fra den eneste engelsksprogede forfatter der arbejdede indenfor genren i perioden, men af forskellige grunde er det hans værker, der i dag huskes bedst.Romanen Tidsmaskinen er et af de første eksempler i litteraturen på rej¬ser i tid ved hjælp af menneskeskabt teknologi (modsat fx magi). Wells’ tidsrejsende rejser langt frem i tiden hvor han får bekræftet den teori om udviklingslæren som Darwin havde udviklet. Men han når også endnu længere frem og ser afslutningen på Jordens eksistens.Som bonus rummer bogen også Wells’ første udkast til en tidsrejsehistorie, den uafsluttede ”Tidens argonauter”, der aldrig før har været udgivet på dansk.

Dette er en af H. G. Wells mindre kendte romaner, og den har aldrig tidligere været udgivet i bogform på dansk.I årene omkring 1900 var fremtidskrigsfortællingen en udbredt genre, der blev brugt til såvel politisk propaganda som tju-bang-historier om nye supervåben.H. G. Wells, der brugte megen energi på at diskutere politik og krigsfare, valgte at skrive en fremtids-krigsroman der også er lidt af en folkekomedie. Hovedpersonen Bert Smallways er nemlig en englænder i beskedne kår, der pludselig ser sig hvirvlet ind i en verdenskrig – der føres med zeppelinere såvel som flyvemaskiner.Bert kommer ud på et langt eventyr, og det meste af den jordiske civilisation ligger i ruiner, før han endelig når hjem til den pige, han savner.

Dette er en af de første romaner om manipulation med biologisk materiale – det der i dag har udviklet sig til gensplejsning. H. G. Wells stiller i 1896 spørgsmålet om det etiske i vores omgang med andre arter, i en bog der både fungerer som en barsk thriller og som stof til eftertanke, også for den nutidige læser.Efter et forlis havner romanens fortæller på en fjerntliggende ø, hvor Dr. Moreau har slået sig ned og foretager sine uhyggelige eksperimenter. Med en hemmelig teknik er han i stand til at konstruere menneskelignende væsner ud af forskellige dyr. De kommer i større eller mindre grad til at ligne mennesker, men bevarer under overfladen deres dyriske karakteristika. Derfor må Moreau indføre en streng lov der fx forbyder dem at jage og at drikke ved at suge vand op med munden.Der er imidlertid den hage ved projektet, at så snart Moreaus brutale styring, der også omfatter tortur, svækkes, bliver dyremenneskene oprørske. For den stakkels skibbrudne bliver der derfor nok at se til, fanget som han er mellem en gal videnskabsmand og de dyriske resultater af hans umenneskelige eksperimenter. I sidste ende bliver spørgsmålet, hvem der egentlig er den dyriske her.Udover romanen rummer bindet seks af Wells’ noveller, hvoraf en del også handler om videnskab.Indhold:Dr. Moreaus øHjertet på rette stedI Avu-observatorietDen stjålne bacilleMølletTryllebutikkenSandheden om PyecraftMennesker og dyr, efterord ved Niels Dalgaard

Mange forfattere har forestillet sig hvordan det ville være at rejse til Månen, og hvilke ting man ville finde deroppe. H. G. Wells, der var en af de vigtigste science fiction-forfattere omkring forrige århundredskifte, viser i denne roman at han også kunne være med i legen.Bogens fortæller er en falleret forretningsmand, da han møder den geniale, men excentriske Cavor, som udvikler en måde at rejse i rummet på – et stof der ophæver tyngdekraften. Ved hjælp af et fartøj beklædt med dette stof (som han beskedent kalder Cavorit), rejser de to som de første mennesker til Månen. De finder ud af at drabanten langt fra er så øde og livløs som antaget. Tværtimod møder de en kompleks og avanceret, underjordisk civilisation. Det rejser et nyt problem, for skal de blive og undersøge stedet nærmere (i håbet om ikke at dø på den ene eller anden måde), eller skal de skynde sig hjem til Jorden med noget af det guld, de har fundet?Romanen er således ikke blot en fortælling om den første rejse til Månen, den er også et indlæg i tidens filosofiske og politiske debat om bl.a. videnskab og samfundsindretning – to emner der altid stod forfatterens hjerte nær.

H. G. Wells huskes især for sine romaner, men han var også en flittig forfatter af noveller i årtierne omkring år 1900. Han skrev indenfor mange forskellige genrer, fra almindelig mainstream over humoristiske underholdningshistorier til fantastisk og horror.Denne samling rummer de af hans mange noveller, der er science fiction. Her træffer man bl.a. på ukendte planter og dyr med overraskende egenskaber, på en opfinder der gør den moderne flyvemaskine brugbar (men som ikke tør flyve med den selv), en mand der pludselig bliver forskudt i tid og rum, en komet hvis hale rydder Jorden så et bedre samfund kan bygges op, et utopisk land beboet af blinde der forstår at forsvare sig mod udefra kommende, en mand der kan lave diamanter, men som ingen vil tro på, og adskillige andre overraskende, underholdende og tankevækkende fænomener.Mange af motiverne optræder også hos andre forfattere i perioden, fra Arthur Conan Doyle til Jerome K. Jerome, hvilket understreger at Wells ikke arbejdede isoleret, men var del af en bevægelse – men også at han var med til at slå tonen an og udforske mulighederne i den genre, der netop var ved at tage form for alvor.Indhold:Den mærkelige orkidés blomstringDiamantmagerenElefantfuglenes øDen bemærkelsesværdige sag med Davidsons øjneHistorien om afdøde mr. ElveshamI afgrundenKrystalæggetStjernenFilmerDen nye acceleratorDe landgående panserskibeDe blindes landMyrernes imperiumH. G. Wells i kortform – det meste af kompasset rundet - Efterord ved Niels Dalgaard

H. P. Lovecraft: Farven fra rummet. For en gangs skyld er det ikke overdrevet at tale om en kultforfatter: Lovecraft har skabt sin egen mytologi og har en ivrig fanskare. Han blev kun 47 år, men blev en af mellemkrigstidens væsentligste horror-forfattere. Han flyttede rædslerne fra mugne slotte og hjemsøgte klostre til sin samtids moderne verden, og han droppede vampyrerne, varulvene og djævlebesættelserne til fordel for mekanismer, der passede bedre til moderniteten. Det naturvidenskabeligt baserede verdensbillede, der begyndte at dominere i perioden, var for Lovecraft både en udfordring og en mulighed. Hans verdenssyn var tilbageskuende, og han afskyede storbyer og det meste af hvad der ellers bredte sig. Samtidig så han i naturvidenskaben grundlaget for en dyster, pessimistisk verdensopfattelse, nemlig den, at mennesket er placeret i et univers, hvor det ikke hører hjemme, og som er fjendtligt indstillet overfor det. Det meste af Lovecrafts horror udspiller sig i et metafysisk funderet fantasy-univers, men særligt mod slutningen af sin korte karriere blev hans historier i stigende grad begribelige indenfor rammerne af den moderne videnskab. Det gjorde dem bestemt ikke mindre uhyggelige - mange vil mene tværtimod! Farven fra rummet samler de af Lovecrafts science fiction-udgivelser som SFC tidligere har udgivet i hæfteform, samt en nyoversættelse af titelnovellen og et efterord om forfatteren skrevet af Niels Dalgaard.

I år er det femtende udgave af Lige under overfladen-serien. Igen med et udpluk af hvad danske forfattere har på hjerte indenfor science fiction-genren.Hvad gør genmanipulering grænseoverskridende?Hvad sker der når alle er ’isolerede’?Hvad gør ’det sidste menne-ske’ når det ser at jorden er udslettet?Hvad gør man når det firma der betaler en kolonisering på Mars går konkurs?Er der en god løsning på bodeling ved skilsmisse?Kan man bekæmpe udenjordisk virus?Det er blot nogle af de ting du kan få svar på i denne antologi.Historierne skal helst sætte tanker i gang hos læseren, og vise hvor bredt genren dækker. Sådan har det altid været i denne serie og således fortsætter det også i år.

Science Fiction Cirklen præsenterer for 14. gang en originalantologi med danske science fiction-noveller. Antologien rummer en række kortere og længere historier, som både nybegyndere indenfor genren og garvede science fiction-veteraner vil kunne finde underholdning og stof til eftertanke i.Der stilles som sædvanligt væsentlige spørgsmål: Hvad gør vi når klimaet bliver for dårligt i Danmark? Hvad skal vi spise, hvis køer og grise uddør? Hvis vi ændrer noget i et parallelt univers, sker der så også noget i vores eget? Hvad kan en god computerhacker finde ud af? Hvad får man i belønning efter et hårdt arbejdsliv? Er der en god løsning på bodeling?For en ordens skyld vedlægger vi også en manual til din tidsmaskine!Lige under overfladen er ikke blot en spændende og afvekslende læseoplevelse. Serien er en celebrering af den levende danske science fiction-undergrund og den aktuelle guldalder for genren.

I år havde redaktøren til hensigt af have færre historier med i antologien end sidste år. Sådan gik det ikke, der var alt for mange gode historier, så den endte på 31 styk.Vi kommer også i denne antologi langt omkring. Tidsrejser, aliens, fremtid, fortid, rumkrig, spilleregler for ’guder’, anmeldelse af fiktive film og rigtigt meget mere.Som sædvanlig er der en stor del af historierne der gerne skal sætte tanker i gang hos læseren og også historier der ligger i grænselandet mellem science fiction og andre genrer.Lige siden seriens begyndelse har det været redaktørens mission på denne måde at vise genrens bredde og dybde, og således udfordre både garvede science fiction-fans og nye læsere.

Succesen fortsætter med denne tolvte udgave af Lige under overfladen antologiserien. Denne gang med tredive historier af lige så mange forfattere.I år er der endnu flere forskellige typer historier repræsenteret end sædvanligt. Derfor er den også den mest omfangsrige antologi til dato.I antologien finder du alt indenfor science fiction du kan ønske dig. Alt fra de hårde science fiction historier, hvor science blot er fremskrevet efter forfatterens ønske, og vi så møder ???, til en ’jeg er helten’ historie, hvor du selv har muligheden for at lege helt, ved at gå fra punkt til punkt.Antologien favner som sædvanligt bredt med alt fra det nære samfundskritiske, til den fjerne kontakt med fremmede civilisationer.Du vil også kunne fonøjes med krimier i fremmede verdener og more dig over hvad der kan være relevant på en spejlplanet der ’næsten’ ligner jorden.Titelhistorien vil du sikkert tude lidt over. Den er så relevant i vores nuværende race-brydende univers og skal nok meget læses som opsang til nutiden.Der er også både kontrafaktiske ’artikler’ og splatterhistorier med denne gang, så vær ikke i tvivl: ALLE vil blive underholdt.

Dette er elvte udgave af antologiserien Lige under overfladen, og igen i år er der noget for enhver smag indenfor science fiction-genren.Du vil i år finde rumrejser i mange afskygninger, alternative virkeligheder, fremtidsscenarier, tidsrejsescenarier, parallelle verdener, aliens i forskellige sammenhænge, hackere, spekulativ fiktion og også enkelte noveller fra grænselandet mellem science fiction, sprogleg og socialrealisme.Er tidsrejser mulige? Hvad kan der ske i fremtiden? Hvordan sender man mennesker ’langt væk’? Hvor langt vil man gå for at få sit højeste ønske opfyldt? Hvad gør man når solen vokser? Kan man købe andres minder? Kan kunstig intelligens erstatte mennesker? Hvad gør en softwareudvikler, når han opdager at hans programmer misbruges? Hvad spiser man til en banket hos en fremmed race? Hvad kan en app. på din telefon i fremtiden? Kan luftskibe drives af hår? Hvad kunne Trotskij have skrevet til en ven i en alternativ virkelighed?Dette og mange andre ting kan du få et bud på i årets antologi der indeholder hele 27 noveller.

Det er nu for tiende gang at Science Fiction Cirklen kan præsentere en original science fiction novelleantologi med bredde og dybde.I dette bind kan man finde historier om fjerne og parallelle universer, kontrafaktiske fortællinger, eventyrlige rumrejser, kunstige intelligenser og mange andre fantasifulde møder med science fictionvirkeligheder. Idet dette bind markerer en milepæl i serien, er hver historie illustreret med en vignet.Serien består nu af 10 bind og rummer i alt 200 noveller skrevet af 72 forskellige forfattere fordelt på omkring 3.000 sider.

Hvide udladninger og børn med kulsorte øjne I en lille fiskerbygd langt oppe mod nord er der i løbet af århundreder sket underlige ting. Med mellemrum er der forekommet store hvide lydløse "eksplosioner'" over havet ud for bygden, og i tidens løb er der vokset et par nye klippeskær op over havets overflade ... og de er efterhånden blevet så store, at de nu kan kaldes små øer. I samme tidsspand sker der det mærkelige, at fiskerne begynder at lande fisk med helt sorte øjne, samtidig med, at der fødes børn også med helt sorte øjne. Disse børn har den evne, at de kan forudsige, hvornår de hvide udladninger kommer - og det er en lykke for fiskerne, for er nogle af dem på havet, mens det sker, forsvinder de sporløst. Alligevel er bygdefolket ikke glade for de sortøjede børn. For når de kan forudsige udladningerne - så må de jo have noget med dem at gøre. De bliver kaldt djævleyngel, bliver ikke døbt og må ikke gå i skole sammen med de andre børn. De får heller ikke lov til at leve længe, for når de bliver ældre, forsvinder de. Dog er det gennem årene lykkedes for en del af dem at flygte fra bygden i tide. En af dem er Bjørnulf, som vi følger. Bygdefolket er meget isoleret. De bloter stadig til Odin og Thor, selv om de også kalder sig kristne og har en lille kirke. Det lille samfund styres med hård hånd af et ældsteråd. Nu skrives 1950. Videnskabsmænd i landets hovedstad er blevet opmærksomme på de uforklarlige og stadig stærkere magnetiske tilstande oppe over bygden - hvor de hvide lydløse "eksplosioner" desuden er taget til i hyppighed og styrke.

Jorden er ubeboelig på grund af radioaktivitet og ødelæggende jordskælv. De reddede i månedomerne har fået et liv i indelukkethed ... Blandt de unge månefødte breder der sig både en vrede imod den jordfødte ældre generation og en underlig form for depression, der bliver kaldt "witty". Den sidste viser sig som selvødelæggende, aggressiv og ondskabsfuld adfærd. De unge månefødte synes, at Jorden er blevet taget fra dem. De vil aldrig opleve vinden eller havets brusen ... Vi følger Drake, en ung puertoricaner. Hvordan han uventet og hovedkuls kom til Månen. Hans nye liv og menneskene omkring ham. Deres kamp mod nedtryktheden over indelukketheden. Intriger og kærlighed. Vi møder mærkelige sorte kugler, som dukker op. Det lader til, at nogle af dem gerne vil være i menneskenes selskab. Hvorfor?

Det er i den nære fremtid. Muren er ikke faldet, men såvel merikanere som sovjetrussere er begyndt på et nyt eventyr. Med kæmpestore undervandsfabrikker er man gået i gang med at udnytte mineralforekomsterne på den havbund, der udgør tre fjerdedele af Jordens overflade. Der er principielt tale om civile projekter, der skal øge verdens velstand. Men… Matt la Fayette er officer ombord på den amerikanske undervandsfabrik, da en begrænset atomkrig bryder løs oppe på overfladen. Efter gensidig aftale mellem de to supermagter nøjes man med at udrydde én storby på hver side ad gangen. Men da de flere hundrede personer under vandet mister kontakten med begivenhederne på overfladen, opstår der nye konflikter. For skal man søge at bringe den dyre fabrik i sikkerhed, eller skal man hævne sig på den sovjetiske for de ødelæggelser, man er overbevist om har fundet sted? Som ofte hos Niels E. Nielsen er det en historie om personlig moral og personligt ansvar. Forskellige personer reagerer forskelligt under det helt specielle pres. Spørgsmålet bliver, hvem der har magten til at træffe en beslutning – og hvordan de kan leve med deres handlinger bagefter. Ligesom undervandsfabrikkens mikrokosmos spejler den virkelige verden og de dilemmaer den er rig på.

Den gode smed Ole Hestsko er mellemfornøjet med tilværelsen, men får nok at gøre, da et rumfartøj lander på den lokale mark. Med det kommer fire rejsende fra Mars, der er eksperter på hvert deres felt, og som ønsker at studere Jorden nærmere. På deres e­gen planet er klimaet ved at løbe helt af sporet, og de håber at kunne finde tilflugt her for resten af deres befolkning. Smeden er venligheden selv og mener nok at der kan findes en ordning, så marsboerne kan få et beskedent stykke jord som menneskene ikke selv kan bruge. Men det viser sig vanskeligere end som så, hvilket han må sande efter en større rundtur til klodens brændpunkter og magthavere… En 60 år gammel roman der stadig har bud til tiden.