Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af Skriveforlaget

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jimmy T. Knudsen
    227,95 kr.

    Hvad laver man til Jui-Jitsu?Hvad går Jui-Jitsu ud på?Læs om Mikkel og Jonas, der går til Jui-Jitsu, og få svar.

  • af Tonny Munnecke
    77,95 - 186,95 kr.

    Tonny Munnecke er vokset op i Københavns Sydhavn. Efterkrigsårene fra 1950 til 1966 er præget af knaphed på dagligvarer, lave lønninger og ikke nok arbejde til alle. Men for Tonny er det en tryg verden. Moderen går hjemme i den lille lejlighed på Glücksvej og tager sig af de hjemlige pligter, faderen arbejder for at få det hele til at hænge sammen, og Tonnys dage går med at lege i gården sammen med alle de andre børn fra samme karré. Det var den sikre verden. Her kom kun mennesker med lovlig adgang. Her var der frihed til at udfolde sig.Senere kommer Tonny på Ellebjerg Skole og møder børn fra Borgbjergsvej og Mozartsvej. Børn fra havekolonierne og fra Blushøjlejeren. Og fra ”Den gummiløse”, som flygtningebarakkerne i Pilestykket og Ellestykket blev kaldt i daglig munde, og fra villaerne, der vendte over mod Valby. Hans verden bliver større, samtidig med Danmark er ved at få fodfæste igen oven på krigen. I teenageårene kommer Tonny i lære og begynder så småt at udforske livet uden for Sydhavnen. Han leder blandt andet efter bøger i Dannebrogsgade og Saxogade, et eldorado med et utal af marskandisere og antikvarboghandlere, og da ungdommens rytmer kalder, drager han mod bymidten og begynder at gå på Le Carrousel, Star Club, Jomfruburet og Hit House.Dreng af en tid og sted er ikke bare Tonny Munneckes erindringer, men et tilbageblik til et Danmark, hvor radioen var vinduet ud mod verden, hvor trygheden var i kvarteret og i det liv, familien levede i den umiddelbare verden, som udspandt sig omkring dem.

  • af Birgit Nüchel Thomsen
    9,95 kr.

    KOLLABORATION ELLER TILPASNING? analyserer den danske samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt under anden verdenskrig. Bogen sammenligner det danske forløb med udviklingen i andre europæiske lande og stiller spørgsmålet, om der i Danmark var tale om kollaboration eller en nødvendig tilpasning til realiteterne. Mest det sidste, konkluderer forfatteren, tidligere arkivar Birgit Nüchel Thomsen, hvis værk nu udsendes posthumt.Bogen er en parallel til ”Værnemagerne”, der beskriver dansk erhvervslivs relationer til besættelsesmagten 1940-45, men kan også læses uafhængigt af denne.

  • - Det danske skib Lars Kruses skæbne under 2. Verdenskrigs skjulte giftgas-katastrofe
    af Henrik Krüger
    48,95 kr.

    Det danske skib SS Lars Kruse og dets besætning blev ofre for en af 2. Verdenskrigs værste katastrofer med tilnavnet ”Lille Pearl Harbor”. 2.574 giftgasbomber om bord på et amerikansk skib eksploderede under et tysk luftangreb mod den italienske by Bari og sendte en regn af sennepsgas ud over havnen. 17 skibe blev sænket, langt over 1.000 omkom, og giftgassen medførte ufattelige lidelser og død, som kunne have været undgået, hvis de allierede chefer ikke var gået i panik.

  • af Bjarne Bentzen
    52,95 kr.

    ”Ryd dit skrivebord.” Så brutal lyder meldingen til Tobias Jensen en fredag eftermiddag. Tobias er chef for teknik- og miljøforvaltningen i en mellemstor jysk kommune, og han bliver desuden bedt om at aflevere sin nøgler og ikke vise sig på rådhuset mere. Begrundelse får Tobias ingen af … kan det mon hænge sammen med den diskussion, han havde i den lokale avis med kommunens magtfulde borgmester for et halvt år siden om nogle offentlige byggeprojekter? Men hvorfor så vente så længe med fyringen …? Tobias forlader sit job som befalet, men hæver den løn, han har ret til, i de kommende seks måneder. Og da den dag oprinder, hvor han for sidste gang får udbetalt penge fra sin tidligere arbejdsplads, bliver borgmesteren brutalt myrdet i sit bibliotek. Mistanken falder straks på Tobias, ikke mindst fordi han sælger sit hus og forsvinder. Kriminalinspektør Agnes Ekberg fra Drabssektionen sættes på sagen, men hun indser snart, at det næppe er Tobias, de skal have fat i, da en række bestialske mord på formodede pædofile på en eller anden bizar måde virker til at hænge sammen med mordet på borgmesteren. Spørgsmålene hober sig op, og et af dem synes at være centralt i opklaringen: Hvor er Tobias henne …? Denne bog har et lix-tal på 27, og det indikerer, at teksten er egnet til uvante læsere og folk med læsevanskeligheder, men alle kan naturligvis læse med og nyde den spændende krimi.

  • - Inspiration til mennesker med demens og deres pårørende
    af Majse Albeck, Sussi Albeck & Lillan Albeck
    178,95 kr.

    Hvad skal der til for at forbedre samværet mellem et menneske med demens og den pårørende? Mange har svært ved at finde noget at være sammen om, når demensen forstyrrer. Højtlæsning er en let tilgængelig måde at skabe et mere berigende samvær for begge parter. Sanser og erindringer bliver stimuleret hos mennesket med demens, og den pårørende oplever, at det er lettere at finde en vej til at kommunikere. Det fremmer relationen mellem de to, og derved øges både trivsel og tryghed hos begge.STÆRKERE SAMVÆR MED HØJTLÆSNING giver inspiration til samværet medtekster, billeder, oplæg til dialog og aktiviteter. I bogens efterord beskrives betydningen af højtlæsning og litteratur. Bogen bygger på forfatternes personlige erfaringer og faglige viden.Mange pårørende vil glæde sig over at have bogen som grundlag for aktiviteter med personen med demens.(Professor Gunhild Waldemar, leder af Nationalt Videnscenter for Demens)Jeg ville ønske, at jeg selv havde haft en samtalebog til at snakke ud fra med min far i hans lange demensforløb.(Pårørende Hanne Rudolph)En velovervejet, velstruktureret og inspirerende, pædagogisk og kreativ idebog.(Demensformidlingsekspert Vibeke Drevsen Bach)Litteraturen og højtlæsning kan være noget helt særligt som kontaktopbyggende og affektberoligende samt som sansestimulering, fokusering og støtte til reminiscens.(Sundhedspsykolog og bibliopoesiterapeut Karen Margrethe Kirketerp).Jeg støtter bogen af hele mit hjerte.(Skuespiller Bodil Jørgensen)

  • af Ib Prytz Rasmussen
    288,95 kr.

    “Politimanden rejste sig, tog ladegreb på sin automatpistol og gik hen og pegede på Leif med pistolen. Jeg fik gåsehud over hele kroppen og smagte blod og metal i munden, men jeg for-holdt mig helt roligt. Politimanden sagde noget på arabisk og pegede på den øl, Leif lige havde fået. Leif skubbede øllen hen til ham, og han gik tilbage til sit hjørne. Leif betalte, og vi gik de sidste 100 meter tilbage til skibet. Vi kunne høre, at både bartender og politimand var ved at kløjes af grin.”Ib Rasmussen var kun 15 år, da han forlod sit kaotiske barndomshjem i Middelfart og drog til søs. Det blev begyndelsen på en livslang kærlighed til det frie liv på havet med damer i hver havn og masser af druk og retfærdigt uddelte øretæver.

  • af Charlotte Leise
    198,95 kr.

    Efter mere end et årti som ufrivilligt barnløs føder Charlotte mod alle odds Villum. Og året efter Vilfred. Vilfred er sund og rask. Alligevel er hans første møde med livet døden. De første minutter efter fødslen kæmper Vilfred for at trække vejret. Hans hjerte stopper med at slå, og de næste 18 minutter er Vilfred død. For at minimere risikoen for skader nedkøler Rigshospitalets Intensivafsnit for spædbørn Vilfred i 72 timer. Omgivet af insisterende biplyde fra de mange maskiner, der holder Vilfred i live, våger Charlotte og hendes mand Jacob i de følgende måneder i døgndrift over Vilfred. Vil han overleve? Og hvis han gør, hvilket liv venter der så på den anden side? GENOPLIVET er en autofiktiv fortælling om en drøm, der bliver til mareridt. En fortælling om at overleve og lære at leve, mens livet for altid er forandret. Hvad vil Vilfreds hjerneskade komme til at betyde for ham, hans søskende og for Charlotte og Jacob? Hvert år fødes der i Danmark mellem 500 og 600 børn med iltmangel, som i nogle tilfælde er så alvorlig, at det medfører hjerneskade. Patienterstatningen slår efter halvandet års sagsbehandling fast, at Vilfred blev fejlbehandlet efter fødslen, og at hans hjerneskade, med den rette behandling, kunne være undgået. GENOPLIVET er historien om Vilfred, der trods lægernes dystre forudsigelser tager de første skridt, da han er 22 måneder, og om hvordan lys finder vej gennem sprækkerne selv på mørke dage.

  • - En udlægning af Rudolf Steiners landbrugskursus
    af Nanna Juliussen
    248,95 kr.

    Velkommen til det moderne landbrugskursus og en indføring i Rudolf Steiners tanker, som stadig er lige aktuelle. Den filosofi, der ligger bag den biodynamiske dyrkningsmetode, blev udviklet af Rudolf Steiner. Steiners landbrugskursus fra 1924 består af otte foredrag om biodynamisk jordbrug, og netop det kursus har dannet grundlag for al snak om biodynamik i jordbrug lige siden. I denne bog bliver principperne gjort tilgængelige og forståelige for alle med interesse for den biodynamiske jordbrugs oprindelige principper. Steiner er evig aktuel, og aldrig har der været et større behov for, at vi tager vare på naturen, end der er nu. Hvorfor graver man kohorn ned i jorden, og hvilken indflydelse har planeterne på planternes vækst? Her får du masser af inspiration og svar på de store spørgsmål. Læs også om naturens fascinerende rytmer, det evige kredsløb og de mest intime sammenhænge. Bogen er relevant uanset om du blot har en lille have, er selvforsynende eller ligefrem landmand. Faktisk behøver du slet ikke selv at have fingrene i mulden for at interessere dig for naturen og dens dybere sammenhænge.

  • - Sommer
    af Heidi Lund Uhrskov
    198,95 kr.

    Johanne bor på den lille ø, Endelave. Det er sjovt at bo på en ø, når ens nabo er Pandekage Amalie, som bager de mest fantastiske og magiske pandekager. Der er kun otte børn på øen. De går på den samme skole og i den samme klasse. En dag kommer storbypigen Agnes til øen. Hun har to ponyer og er ikke særlig flink mod Johanne eller Lasse, der er Johannes bedste ven. Johanne ønsker sig også en pony. Derfor er hun lidt misundelig på Agnes. Heldigvis hjælper Amalies pandekager med, at børnene bliver gode venner. Og det bliver en god sommer med mange sjove lege og oplevelser.

  • - med omsorgsgivende erfaringer som datter, hustru, mor, ven og borger
    af Jette Tofte Bøndergaard
    248,95 kr.

    Kvindelige malere blev ikke repræsenteret, da danske museer blev grundlagt. Gik vi glip af erfaringer? Som den yngste underskriver viste Ingeborg Rode mod til at kæmpe for kvinders lige ret til uddannelse i 1887.Hendes maleri til Sønderjyllandsgaven viser min oldefars dansksindede bror. Denne slægtning spillede en rolle i min mors overlevering af fjendebilleder og fortælling om den krig, der netop var slut ved min fødsel. Maleriet genfortæller min mors historie om morfars to kusiner i det tysktalende Flensborg på en stilfærdig – men original måde.Man kan ikke generalisere ud fra ét eksempel, men man kan debattere. Ingeborg Rodes værk peger på erfaringer med afhængighed af familiære opgaver, der kan være tabt med kvindernes (og deres relationelle opgavers) usynliggørelse i kunst og historie.I skriveprocessen dukkede overraskende mange ukendte malerier fra Ingeborg Rodes hånd op. Men andre malerier, rost i samtiden, lykkedes det ikke at finde. Den fundne kunst repræsenterer omsorgsfuld glæde ved at være datter, hustru, mor, ven og borger i et liv med mentalt overskud. Kan hendes historiske og kønnede erfaringer inspirere os til mere ressource- og klimabevidste leveformer?

  • - Elektrikers erindringer 1974-1976
    af Poul Arly Pedersen
    248,95 kr.

    En ærlig og gennemgribende bog, som med udgangspunkt i det tysktalende Schweiz hele vejen igennem vidner om forfatterens store kærlighed til landet. Herunder sin kommende schweiziske familie, venner og kolleger.I små korte afsnit fortælles skiftevis om familiebesøg, udflugter og ikke mindst halvfjerdsernes arbejdsliv i dets forskellige afskygninger. I en lykkelig og forholdsvis sorgløs tid trods dønninger fra den internationale oliekrise. Set og oplevet af en dansk elektriker.

  • af Ole Havmøller
    288,95 kr.

    Qigong oversættes ofte til energiøvelser eller åndedrætsøvelser. Men Qigong er meget mere end det og har været brugt i østasiatiske lande i flere tusind år som øvelser for sundhed, som et element i spirituel og religiøs praksis, som behandlingsform og som støtte til kampkunst. Med dedikeret indsats vil de fleste opleve, at Qigong blandt andet kan føre til:Fantastisk træningsglædeStørre velværeBedre helbredMere selvindsigtIndre roMindre stressBedre præstationer i alle sammenhængeOle Havmøller har mere end 40 års erfaring med taekwondo og anden kampkunst og mere end 30 års erfaring med Qigong som selvstændig disciplin. Med sin baggrund i akupunktur og medical qigong-terapi introducerer han traditionel kinesisk medicin som en metode til at forstå Qigong og effekten af Qigong-øvelser. Men frem for alt er Qigong for krop og sind en praktisk lærebog, der giver læseren nogle grundlæggende værktøjer til at arbejde med åndedræt og Qi. Disse vil øge evnen til at mærke Qi-flow i kroppen og til at foretage korrektioner af forskellige typer ubalancer. Han præsenterer også seks ganske forskellige Qigong-serier med en skridt-for-skridt vejledning og deler nogle af sine erfaringer med brug af dem. For de kampsportsinteresserede er der en lang række tips, om hvordan Qigong kan integreres i træningen. Mange af disse anvendelser kan overføres til andre typer idræt.

  • af Van Nun Lian
    38,99 kr.

    Et forvirringssamfund er digte og prosa om et forvirrende og fremmed liv i en forvirrende tid. Om mennesket, om samfundet, om kristendommen, om livet, om kærlighed og om værdier.

  • - Erindringer fra den eneste danske journalist, som havde pressekort til at følge krigens grusomheder på nærmeste hold
    af Jørgen Skakke
    116,95 - 288,95 kr.

    I 1967 rejste den danske journalist Jørgen Skakke til Vietnam. Her dækkede han – som den eneste danske reporter med fast akkreditering hos den amerikanske militære overkommando i Saigon – to af de blodigste år i Vietnamkrigen. I hele den vestlige verden herskede der en splittelse om synet på krigen, og i Danmark krævede en voksende venstrefløj, at USA skulle trække sig ud af Vietnam, og at Danmark burde forlade NATO-alliancen. Jørgen Skakke delte ikke det synspunkt, da han drog til Vietnam. Han var tidligere officer af reserven og ville med egne øjne se, hvad der foregik derude for at kunne deltage med større vægt i den hjemlige debat. Under sit ophold gik det imidlertid op for Jørgen Skakke, hvor håbløs krigen tegnede sig for vores amerikanske allierede, og han følte sig hurtigt forpligtet til at følge begivenhederne til dørs og sende krigsrapporter hjem til medierne i Danmark. Jørgen Skakke skulle kun have været i Vietnam i tre måneder, men han endte med at være der ad to omgange fra marts 1967 til august 1968 og igen fra september 1970 til marts 1971. I Vietnamkrigen med egne øjne beskriver han levende og detaljeret om sine oplevelser, hvor han i kraft af sit amerikanske pressekort fik adgang til alle lokaliteter i Sydvietnam og tilmed fik lov til at flyve med i USA’s nyeste jagerbomber under et angreb, tilbringe to døgn på et amerikansk hangarskib, mens dets fly bombede i Nordvietnam, følge amerikanske og sydvietnamesiske tropper i junglen og floddeltaet samt besøge en lang række byer og områder, som krigen havde ramt. Efter sin hjemkomst fra Vietnam fortsatte Jørgen Skakke med at holde den danske befolkning orienteret om Vietnamkrigen som medarbejder i Danmarks Radio.

  • - Min beretning om at være pårørende og efterladt
    af Lisbeth Rex
    77,95 - 187,95 kr.

    Håndtrykket er historien om en svær tid i Lisbeths liv. Om år med uro, træthed og sorg, men også historien om at komme på banen igen og nu nyde livet i fulde drag. I oktober 2010 fik Lisbeths mand konstateret uhelbredelig kræft, hvilket vendte op og ned på deres liv. Hun passede ham hjemme, og han døde i sit hjem i januar 2011. Der fulgte dog nogle hårde år for både Lisbeth og hendes børn, som hun i ord og digte beretter med ærligt hjerte om. ”Præsten kom på hjemmebesøg, forcerede is og sne, og landede på slagbænken sammen med os alle. Han lyttede til søn, datter, mor og hustru til afdøde og spurgte til Tommys liv. Alle blev hørt, og det blev et langt og godt møde og dermed forberedelse til den forestående bisættelse i den lokale kirke. Præsten var et varmt menneske, som jeg fik gode samtaler med efterfølgende.”

  • af Christian Aalling
    77,95 - 187,95 kr.

    STEMMER I TÅGEN er en samling noveller, hvor en række mennesker, der alle gør forsøg på at forstå sig selv og deres situation, men som har markante blinde vinkler, kommer til orde. Den samme grundpersonlighed går igen, men i forskellige konkrete udformninger: mandlige såvel som kvindelige, aldersmæssigt varierede, og med baggrunde, der har formet deres livssyn forskelligt. De har intelligens, de er eftertænksomme og reflekterende, men de fleste af dem mangler den klogskab, der kan føre til dybere selvindsigt og livsforståelse. Det gennemgående tema er derfor den eksistentielle tåge, de bevæger sig rundt i. Men mens deres forskellige livssyn slår revner og sprækker bag deres ryg, så antydes det også, hvordan det netop er igennem sprækkerne, at lys kan skinne ind.

  • - også med fisk
    af Susan Hemmingsen
    198,95 kr.

    Lette og hurtige madopskrifter til inspiration til kødfrie/løse dage for pesco-vegetarer, vegetarer, personer med gigt, osteoporose (knogleskørhed) eller diabetes-2 (sukkersyge) – og som slankemad.Her finder du opskrifter til inspiration til forretter og hovedretter, beskrivelse af råvarer, deres udseende og indhold af mineraler, vitaminer og andre ernæringsmæssige indholdsstoffer. Alle råvarer anvendt i bogen er økologiske og frugter ubehandlede. I alle opskrifter kan du let erstatte de anvendte råvarer med tilsvarende, som du alligevel har i køkken- eller køleskabet. Desuden kan du sagtens erstatte flere af råvarerne, hvis du vil undgå for meget madspild. Det er kun fantasien, som sætter grænser.

  • af Aminatta Forna
    158,95 - 187,95 kr.

    London, 2001. Abie fra Sierra Leone får et brev fra sin fætter, der skriver, hendes farfar er død, og at Abie nu er den eneste, der kan redde familiens kaffeplantage i Afrika. Hun rejser til Sierra Leone og genser sin familie, især fire kvinder, hvis liv har udspillet sig på baggrund af Sierra Leones historie gennem næsten 100 år. Asana, førstehustruens datter, der skaber sin egen vej, Mariama med sin evne til at se bag om overfladerne, Hawa, der tager sig selv til rette og møder sine nederlag med stolthed, og Serah, den yngste, hvis gåpåmod ikke svigter hende, hverken langt hjemmefra eller tilbage i det land, hvor meget er blevet anderledes. De der gik forud er den danske oversættelse af den internationalt anmelderroste roman Ancestor Stones. ”Aminatta Forna er en blændende talentfuld forfatter … skrevet i et overdådigt sprog … romanen efterlader et indtryk af intens livsglæde, en følelse af fryd og forundring.”The Daily Telegraph ”Forna har en særlig evne til at skildre den verden, hendes personer færdes i.”The New York Times

  • af Gitte Karis
    77,95 kr.

    Min datter finder en tokrone i sin jakkelomme. ”Hvad er det,” spørger hun undrende? Jeg svarer, at det er en mønt, man kan betale med. Hun spørger, hvor meget den er værd og sidder med den, indtil hun finder totallet. ”Her står, at det er en tokrone.” Hun smiler og lægger den op på sit hoved. ”Nej, ikke sådan en til at have på hovedet,” siger jeg. Hun ser forvirret ud. ”Jamen, det hedder da også en krone?” Da min datter tabte hovedet er en bog om manglende kortlægning af de kognitive følgevirkninger af sygdommen Cerebral Parese. Konsekvenserne heraf viser sig pludselig hos en 13-årig pige og medfører en lang og ulidelig kamp tilbage til et almindeligt liv. Samtidig er det en historie om angst, frygt og betingelsesløs kærlighed.

  • - Erindringer
    af Peter Apel
    62,95 kr.

    Børnehjemmene Esrum Kloster/Egelundshuset er baseret på faktuelle begivenheder på et dansk børnehjem under anden verdenskrig. Den er også en skildring af, hvordan omfattende begivenheder præger et barn voldsomt. Hvordan det indvirker på selvværd og selvtillid. Det er også en skildring af meget engagerede mennesker, der forsøgte at indføre nye metoder i børneopdragelse. De var oppe imod stærke kræfter. Det er tanken at føre bogen videre for at belyse retrospektivt, hvordan en opvækst på et børnehjem præger personen resten af livet.

  • - Noveller
    af Arne Ziebell Olsen
    77,95 - 187,95 kr.

    en ung mand på en psykiatrisk afdeling, som ikke har talt i over et år … en meget truende klient på et socialcenter … en mor, der hentes ved retsopgøret … en altfortærende stor kvinde i samtale med sin psykiater … René, hvis kæreste døde af aids … en anden mand, der bortfører en baby … en anden stor kvinde, der elsker med pizzabuddet … en tredje kvinde, som har fået nok af sin mand og slår … en fjerde kvinde, som har en plan med en kop te … en tredje mand, der finder et efterladt nyfødt barn en vinter nat … en femte mand, der opdager en gennemgribende digital fejl … en femte liderlig kvinde og hendes tykke hund … en psykopatisk morfar, der forsøger at drukne sit … to ensomme unge mænd i et motionscenter, som finder hinanden og … en anden ung mand med et nervøst mave-tarmsystem og hans mor …

  • - Hvorfor dog huske danske 1800-tals malerinder?
    af Jette Tofte Bøndergaard
    98,95 - 228,95 kr.

    Weilbachs kunstleksikon fortæller om 225 kvinder, der blev uddannede som malere eller billedhuggere i 1800-tallet. Kunsthistorier fortæller kun om kvindelige malere i Skagenskolonien og hos Fynboerne. Statens Museum for Kunst udstiller færre end ti kunstværker fremstillet af kvinder (et endda blot som anledning til “respektfuldt at erindre de mange malende kvinder, der ikke er repræsenterede i museernes samlinger”) i udstillingen ”Dansk og nordisk kunst 1750-1900”.Som underviser i billedkunstfag gennem mange år ryster det Jette Tofte Bøndergaard, at så få kvindelige udtryk, oplevelser og fortællinger står tilbage fra denne periode. Hun er chokeret over, at hun indirekte har formidlet denne skævhed til sine elever, og det har vakt spørgsmål som: ”Ville kvinders billeder give anledning til nytolkning af guldalderens nationalromantiske forståelse af danskhed?” og ”Vil vi kunne imødegå de demokratiske, klimamæssige og befolkningsmæssige problemer anderledes, hvis kunstverdenen også viser os kvindernes billeder?”Med bogen I respektfuld erindring håber Jette Tofte Bøndergaard, at hendes lægmandsstudier sætter skub i debatten, så vi ikke bare fortsætter med at tro, at kvinder ikke har skabt kunst – og ikke insisterer på at være medskabere af vores samfund.

  • - – en familiehistorie om overgreb og tavshed
    af Pia Ryding
    77,95 kr.

    Jeg tager mit blad frem og fordyber mig i en artikel om Culture Club. Til sidst kan jeg alligevel ikke undgå at høre dem. Mor der råber, ”det er jo min lejlighed” og ”sådan er det bare”, og min bror der snerrer, ”det kan du sgu da ikke gøre med hende, mand!”~ De to søstre Mille og Pia fortæller hver deres historie om at vokse op i en familie med skilsmisser, flytninger, overgreb, tavshed og svigt. Det er et børne- og ungdomsliv med både forelskelser og desperate forsøg på at nå de forældre, der ikke rigtigt er der.Smukke & lille skat er en rystende fortælling om at have en barndom i noget, der ligner en helt almindelig familie, men hvor børnene igen og igen er overladt til sig selv.

  • af Henrik Svenningsen
    77,95 - 187,95 kr.

    11 fortællinger er Henrik Svenningens forfatterdebut. Hans fortællinger handler blandt andet om forelskelse, skæve eksistenser, om forskellige sider ved ét af danskernes mest populære rejsemål: Italien; de handler om sex, døden, Gud, musik, spiritualitet og psykologi; de handler om fodbold (i særdeleshed Manchester United og brasiliansk fodbold) og om vin, ja sågar om noget så almindeligt som den danske folkeskole – altså evigt aktuelle emner, alle kan forholde sig til, og skrevet i et let tilgængeligt sprog, der tager udgangspunkt i forfatterens egne oplevelser.

  • af Lars Bjerregaard Jessen
    69,95 - 187,95 kr.

    Emil og hans kone, Louise, er et succesfuldt par, der umiddelbart har alt, hvad man kunne ønske sig: en lækker bolig med pool i det sydlige Florida, spændende jobs og to dejlige børn. Men som så mange andre karrieremennesker har de svært ved at blive ét sted for længe, så da nye muligheder viser sig, tager de springet. Efter flere år i udlandet vender de tilbage til Danmark. Hjemkomsten byder på både fristelser og kriser, og der må kæmpes for kærligheden. Hvor vil kampen føre dem hen?NØGEN HJEMKOMST tager dig på en rejse, der skifter mellem nutid og fortid. Det er en roman om livet, der pludselig tager en uventet drejning, og om valg, der skal træffes.

  • - min partner
    af Ilse Bjerregaard
    199,95 kr.

    Ilse Bjerregaard er én af dem, der har en god evne til at mærke, når noget er galt.Hvordan kunne det så give mening at bo sammen med en mand, der bankede hende fysisk og psykisk?Hvorfor fandt hun sig i utallige ydmygelser og afstraffelser gennem 19 år, uden én eneste gang at prøve at løbe sin vej?Hvad var det for en sær afhængighed, der holdt hende fast?Det er nogle af de spørgsmål, Ilse Bjerregaard besvarer i Voldens væsen, hvor hun også fortæller, hvordan hun kom fri af sit eget fængsel. Om den dag, hun stod på en jernbanebro, og det gav mening at springe ud og blive klasket til smadder af et tog. Den dag blev hun klar over, at der var noget galt. Med hende …Voldens væsen tydeliggør på grummeste vis, hvor stort et tabu vold i hjemmet stadig er, og Ilse Bjerregaard kaster lys over, hvordan et menneske kan skabe mening ud af at leve i et forhold, der ellers er at sammenligne med det mørkeste sted i Helvede.

  • af Peter L. Borresen
    93,95 kr.

    Den 4. januar 2006 bliver den israelske premierminister, Ariel Sharon skudt i hovedet af en drone. Syv måneder senere bliver efterforskningsleder for it-kriminalitet, Jesper Storm, flyttet til en mindre opgave for Forsvarets Efterretningstjeneste, inden han skal gå på barselsorlov. Han skal finde roboteksperten Thomas Kwon Larsen alias Ismanden, som to år tidligere blev erklæret død, men måske ikke er død alligevel. Jesper Storms veje krydser den tyvagtige sikkerhedsekspert Mavis Nielsen, der er stærkt feteret i hackermiljøet og har en fortid i IRA, og med den drabsdømte computervirusekspert Ruben Kim Fjellgård. Da Ruben får fat i Thomas Kwon Larsens pas og udgiver sig for at være ham, melder flere sig ind i jagten på Ismanden og hans dødbringende teknologi, herunder en lejemorder med kunstigt hjerte og en terrorgruppe under ledelse af den syriske terrorist Ali Fahud Jamil. En blodig jagt, der strækker sig over flere verdensdele og får fatale konsekvenser for bogens personer.

  • af Vibeke Rolskov
    92,95 kr.

    En bog om sangens dybe betydning for mennesket. Bogen indeholder både enkle fysiske øvelser til hjælp for frigørelse stemmen, og spirituelle øvelser, som formidler en vej til bevidstgørelse - via Lysets sang; meditationer med tonen som fokus i fri intuitiv sang. Vibeke Rolskov gør i øvelserne brug af sin faglighed, qua sin uddannelse og mangeårige erfaring som klassisk sanger og sanglærer.Bogens anden del indeholder nye spirituelle sange med nodeeksempler.Illustreret med kunst af forfatteren.

  • - Lystsejladser i det danske sprog
    af Ingvar Glad
    186,95 kr.

    Fra slutningen af kapitlet: ”Farvernes sprog: Farvesymbolik” ”Den blå time,” fra fransk ”l’heure bleue”, er den tid, lige før det skumrer, hvor det sene, skrå sollys fylder rummet med en ro og harmoni, som ikke mange forbliver upåvirket af. Egentlig er timen snarere end af den blå farve præget af den gyldne tone, så man kunne få en fornemmelse af, at ”blå” her er et udtryk for den følelse af lykke og lethed, der følger med timens næsten overjordiske karakter – med dens præg af tidløshed.Det siger nærmest sig selv, at den blå time er blevet skildret af mange lyrikere, f.eks. af Thorkild Bjørnvig i digtet ”L’heure bleu,” men nok mest indtrængende i hans digt ”september”, den måned, hvis himmel er så blå, at den ofte kan opleves som årets pendant til den blå time. Heri skriver han: ”Denne sjældneligevægtstime,som usøgt kommerer tålmodsgaven” Det er præcis den samme stemning, men mere hverdagsagtigt udtrykt, vi møder hos Buster, den sensitive Brønshøjdreng fra ”Busters Verden” af Bjarne Reuter.Bogens skildring almindeliggør oplevelsen af den blå time ved at trække den ned i den københavnske hverdag, og den skal have lov at afslutte dette kapitel om farvernes symbolik.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.