Bøger udgivet af Skriveforlaget

BLODMÅNEN af CHRISTIAN TEISNER består af fire dele med digte. Digtsamlingens første del, ”De skæve”, er præget af surrealismen, mens de to næste dele, ”I blodmånen” og ”I sorgen”, kredser om emner som døden, sorg og rejser i Europa. Samlingens sidste del, ”Altid”, fungerer som en afrunding af digtsamlingen. Derudover indeholder den delene A, B, C og D, som beskriver en naturkvinde, som alle ting går igennem.BLODMÅNEN henter næring fra drømmen om, at det barnlige og åbne sind skal herske i en verden præget af krig og ødelæggelse.

Denne bog indeholder en vision af Jesus, som Han gav os for mange år siden, og som Han nu ønsker at åbne fuldstændigt for alle. Jesus ønsker at åbne op for et tæt, åndeligt samfund med alle, som ønsker det. Han ønsker at give os ny inspiration og viden i vores liv i et tæt, fortroligt fællesskab. Samtidig indeholder bogen ny indsigt i de ting, som Jesus talte til os, og som vi behøver en dybere forståelse af. En del af denne nye indsigt tager sit udgangspunkt i den oprindelige græske bibeltekst. Bogen forsøger at binde indholdet sammen til en livserfaring, som vi modtager, når vi vandrer gennem livet med Ham. Indholdet er tilgængeligt for alle, uanset læserens kristne eller ikke-kristne baggrund.

Noveller, mad, lyst og opskrifter La Palourde Royale er en fiktiv restaurant på Østerbro. I seks noveller møder vi en række personer, der alle er knyttet til hinanden i tid og rum og til Det Kinky Køkken i La Palourde. Fælles for dem alle er, at de hver især udvikler sig i en sexpositiv retning.Det Kinky Køkken er en legeplads, hvor forskellige seksuelle domæner beskrives og krydres med velsmagende retter, der er tilpasset disse domæner. Den forbinder ældgamle traditioner for at indtage stimulerende ingredienser og krydderier, såkaldte afrodisiaka, og det moderne sexpositive miljø.Det Kinky Køkken er en gør-det-selv-bog, der opfordrer, udfordrer, belærer og forklarer, hvorfor et liv med et åbent og ærligt forhold til sex er så meget mere stimulerende end et liv uden.

Danmark rundt med vilde orkidéer er en bog, der bunder i, hvordan Svend Klarskov gennem mange år blandt vilde blomster på det seneste udelukkende har fokuseret på vilde, danske orkidéer. Mange afkroge er blevet undersøgt. Og sidste år og forrige år lykkedes det ham at få fotograferet de manglende arter i flokken af vilde orkidéer, der vokser på dansk grund. I 2021 var det Hvid Sækspore (Pseudorchis albida) og Knælæbe (Epipogium aphyllum) og i 2022 Bakkegøgeurt (Neotinea ustulata).

Hvorfor er vi, som vi er, og gør som vi gør, når vi ofte ikke selv ønsker det? Hvad er det for mekanismer, der ofte ubevidst overstyrer os, og hvad kan vi gøre ved dem, hvis vi vil? Disse og andre nøglespørgsmål er relevante for alle, men i særlig grad for personer, som har et lederansvar og er ansvarlige for andres liv og velfærd på en arbejdsplads. Begrebet ledelse er oppe i tiden, men nu med buzzwords som ’purpose’ og ’bæredygtighed’ som almindelige præfikser. Begreber som ’nærhed’, ’tydelighed’ og ’empowerment’ hører også med her. ’Lederskab i øjenhøjde og den menneskelige faktor’ sætter fokus på netop disse andre tilhørende spørgsmål ud fra en model og et samlet koncept for lederskabet. Læseren inviteres med på en rejse i tid og rum, hvor forfatterens personlige erfaringer fra over 40 år i lederskabets tjeneste inden for offentlige og private virksomheder i ind- og udland lægges frem med både erkendte fejl og succeser, som samtidig belyses ud fra relevant teori. Bogen lægger særlig vægt på at skabe en dybere forståelse for beslutningsprocesserne i NU’et på baggrund af erfaringer fra luftfartens systematiske arbejde med sikkerhed. Erfaringer som, det postuleres, også med fordel kan hentes ned på ’jorden’.

Adam er uddannet inden for fremmedsprog, men han interesserer sig også for kodebrydning. Han arbejder dog i et firma med et mere teknisk tilsnit. Ved siden af sit arbejde har Adam et privatliv, hvor han forsøger sig med sex i den digitale verden. Det fører ham til et kloster, hvor han møder sin kollega i form af en kvindelig munk. Der går rygter om, at abbeden er pædofil, men den kvindelige munk er samtidig praktiserende heks, og hun fører Adam ned i klostrets kælder, hvor de gemmer dybere hemmeligheder.Herfra ledes Adam gennem en række spirituelle og filosofiske problemer kombineret med diverse virkelig overraskende oplevelser.

Det er ved at være efterår på Endelave, men først skal børne­ne Johanne, Klara, Agnes, Lasse og Mette lige have det sidste af sommeren med. Johanne og Klaras far, der er sømand, er endelig kommet hjem til dem, og børnene forsøger at over­tale ham til at blive hjemme og ikke sejle ud igen. Mon Ama­lies pandekager kan komme dem til undsætning?

ME (Myalgisk Encephalomyelitis) er en sygdom, som det danske sundhedssystem ikke udreder for. Dermed behandles skønnede 10-20.000 ME-patienter ikke, eller de behandles uhensigtsmæssigt uden udredning. Uvidenheden om ME er stor. Vilkårene for ME-patienter i Danmark er ringe. Bogens tema er tungt. Det er bogen ikke. Den er let læselig, kort og dramatisk fremadskridende. Den giver gennem forfatterens egen historie inspiration til livet som kronisk syg, blandt andet usynlig sygdom. Desuden fokuseres der på vigtigheden af kontakt mellem mennesker, ikke mindst i relationer mellem borgere og professionelle repræsentanter for samfundet.Forfatteren har mødt ignorance og mistro, er blevet fejldiagnosticeret og blevet frataget lindrende medicin. Endelig fik hun en ny diagnose med dertil hørende bedring. Den hjælp fik hun i en privat klinik! Det offentlige kan eller vil ikke hjælpe. Hun har måttet være sygdomskoordinator og -indpisker. Mange ME-syge kan ikke selv udføre dette enormt opslidende arbejde. De er bundet til deres seng 24/7. Det er tid for politikere og ledere i sundhedsvæsenet til at handle for denne gruppe borgere. Andre lande er begyndt.

En historie fra Hvidbjerg og en historie om ungdom, forældre, adoption og tilhørsforhold gennem en tid, der ændrede Danmark. Heldig kan man være er en historie om en opvækst, der kunne være gået skævt, men som via små mirakler og personers indgriben endte godt. En “hard luck story”- uden “hard.” Den begynder i Fredensborg i 1958, hvor boghandleren Gro har et dilemma. Det løser hun – og historien fortsætter i den ordløse stationsby i Nordvestjylland og senere i et inspirerende gymnasium i en historieløs købstad. Der er afstikkere til Nordsjælland, København, Århus og månen. Tiden er 1959-1977. Stedet en verden, der ikke længere findes andet

Kriminalkommissær Michael Sand efterforsker to uafhængige kriminalsager: menneskesmugling og giftmord. Unge mennesker fra lande med problemer søger et bedre sted og betaler for at blive smuglet ind i Danmark. Det er et farligt foretagende, der i flere tilfælde får et tragisk forløb med dødsfald til følge. En ældre kvinde lider af uhelbredelig kræft og be-slutter at gøre verden til et bedre sted, før hun dør. De to kriminalsager forløber uafhængigt af hinan-den, indtil de i efterforskningsmæssig sammenhæng flettes sammen mod slutningen af bogen. Sideløbende følger bogen Sands omskiftelige arbejdsliv og hans privatliv med kæresten Lisbeth Berger, et forhold der belastes af voldsomme, udefra kommende begivenheder.

Kan tro flytte bjerge? Da Søren mister sin storebror i en bådulykke, plages han af skyld og dårlig samvittighed. Omverdens reaktion er ikke til hjælp, og mens han fægter sig frem på vej ud i voksenlivet, er han tvunget til at finde sin egen måde at håndtere sorgen på. Skyggen af min bror er et psykologisk drama, der handler om tro, der kan flytte bjerge, om håb, kærlighed og alt det andet, der måske vitterlig er mellem himmel og jord. Romanen følger Søren og hans trængsler gennem sommeren 1991. Originalmanuskriptet er udfærdiget i foråret og sommeren 1991. Derfor eksisterer her hverken mobiler, Netflix, Storebæltsbro eller rygeforbud. Efter 31 år er det endelig lykkedes at nå frem til en udgivelse.

Tanker i et rodehoved er Maj Rikke Christiansens (f. 1988) debutsamling. Samlingen består af 118 digte omhandlende ensomhed, familieforhold og bekendtskaber, sygdom og død, håb og drømme, meningsløshed og vanvid. Majs digte tager udgangspunkt i dagbogsgenren. Hun skriver med stor indlevelse om kaos og om at få orden på tankerne gennem at skrive digte.

Er KB fortsat lidt foran konkurrenterne? Er KB fortsat lidt bedre end sit rygte? Er KB fortsat et semidemokrati? Christen Bruun Krogsgaard (f. 1938) har tidligere arbejdet som lærer, rejsearrangør og rejseguide. Han har været medlem af KB i 60 år, hvor han i ti år har siddet i tennisledelsen, foruden at han i mange år har været holdkaptajn. Under Davis Cup-arrangementer har Christen været turneringsleder med Kurt Nielsen som kaptajn.

Hjortespring i 1960erne – følg med til et lille samfund og en anden tid, når Pelle fortæller om sin opvækst og om at være en fremmed fugl i en ny skole. Læs om livet, tiden og erindringerne og om de glade børn under vandtårnets skygge, om skolelivet på Hjortespring skole og om den ”farlige” proprietær Worm, som jagtede børnene. Pelle Larsson havde på mange måder en anderledes barndom. Han kom til Herlev i 1966 fra Simrishamn i Sverige og begyndte på Hjortespring skole. Pelle kunne ikke et ord dansk, og han skulle lære et nyt sprog og erhverve sig en ny identitet på ingen tid, og det var på denne tid meget usædvanligt at have en anden baggrund end dansk. I 1967 døde Pelles mor pludseligt og tragisk, og dengang var der ikke som sådan krisehjælp, så lille Pelle måtte tilmed langt hen ad vejen klare sin sorg på egen hånd. Pelle følger sin livstråd og fortæller om sin egen indre rejse i sorg, som ingen andre måtte vide noget om, men også om, hvordan han klarede sig igennem og overlevede med en glæde og en ukuelig optimisme, der altid forblev intakt.

En roman fra 1860’erne om de vilkår, man bød mennesker, der var udviklingshæmmede eller bare anderledes. Velkommen til Tossedalen, som er baseret på virkelige begivenheder. Da Erik og Signe får deres tredje barn i 1865, kan de straks se, at der er noget ved den lille dreng, der er anderledes. Faktisk så anderledes, at det ikke varer længe, før alle kalder ham for djævlebarnet. Og hvad stiller man op med djævlebørn? Man sender dem til Tossedalen.

En historie om at blive spærret inde i sit eget hjem og om at blive hjernevasket – men også om at kæmpe sig tilbage og finde modet til at bryde ud. Hvad skal man stille op, når man egenhændigt har ødelagt sit liv så meget, at der ikke længere er noget at leve for? Når man står tilbage uden familie, uden venner, uden relationer og uden kærlighed? Når man ikke længere har nogen at tale med? Når man er fuldstændig kærlighedsløs og fanget i sit eget fængsel? En forkert beslutning startede den dominoeffekt af dårlige beslutninger og katastrofer, som jeg gennem mange år skulle gennemleve. Jeg valgte den forkerte mand. Jeg valgte en farlig mand og en syg mand. En mand, der ville tage mit liv. Det blev begyndelsen på enden på en bare nogenlunde normal tilværelse – og på det liv, jeg kendte. Hjernevask handler om at blive indespærret i sit eget hjem, indespærret i sin egen hjerne og komme så langt ud, at der ikke er nogen vej tilbage. Den handler om at blive hjernevasket både af andre og af sig selv. Men den handler også om at kæmpe sig vej tilbage til livet stærkere, bedre og mere hel end nogensinde før.

Børnehjem i 1950’erne kunne også være vidunderlige! Tibberup Børnehjem i Espergærde var et ret fantastisk sted i 50’erne, hvor jeg voksede op. Vi havde en plejemor med overskud og varme, som tog sig kærligt af os børn, og som sørgede for, at personalet delte hendes værdier. Hjemmets beliggenhed var i top, og selve huset lå på linje med de bedste palæer langs Øresund. Vi unger, omkring 20 i skolealderen, var hinandens støtter og læremestre i alle livets spørgsmål. Vi manglede ikke noget – joh, vi manglede måske nok det vigtigste i et barns liv – nemlig en mor og en far. Men når disse personer nu enten ikke kunne eller ville stille op, så var Tibberup et rigtig godt alternativ. Jeg mindes mine syv år på Hjemmet med glæde og milde våde øjne.

Historien om en mand, der bliver afdækket bid for bid Jakob Knudsen, far til Carmilla Knudsen, bliver mindet om ud­valgte brudstykker af sin egen historie. Fortælleren fore­trækker at være anonym, men der er ingen tvivl om, at det er én, der kender Jakob indgående. Fortælleren fokuserer på episoder, der kaster lys over Jakob Knudsens forhold til de mennesker, der har stå­et ham nærmest, og som har haft særlig betydning for hans mangeårige mistanke om, at den personlige identi­tet, han bærer rundt på, er en tilslørende iklædning sna­rere end et ægte udtryk. Miljøet for skildringerne er hans barndomsby, Tirslunde, og så den lille by Magsted, hvor han har levet det meste af sit voksenliv, og hvor hans datter Carmilla voksede op og levede indtil sin død som 18-årig i 1991.

En historie om et alternativt samfund og et alternativt sammenhold Det hele startede med nogle få, som ikke kunne finde sig til rette i det omgivende samfund. Som tiden gik, opstod der et sammenhold mellem dem, der beboede husene derude, og et lille samfund opstod, en miniverden, som i mangt og meget afspejler det omgivende samfund – på godt og ondt. Beboerne har nu boet derude i flere år, men alle kommer med forskellige historier. Fælles for dem er, at de har haft en form for sammenbrud i deres liv. Her i Landsbyen kan man hele, mens man tager aktivt afstand fra det omgivende og siger nej til indblanding. Samtidig kopierer man alligevel verden derude og alt det, man tager afstand fra. Efterhånden er man holdt op med at holde afstand til hinanden i Landsbyen – i stedet blander man sig og kommenterer åbent. Man hjælper hinanden, når der er et behov, og sommetider også når der ikke er behov. Livet leves.

Hun klarede det mest utrolige – en charmerende kvindehistorie inspireret af virkeligheden Dette er en fortælling om en bemærkelsesværdig kvinde og hendes utrolige liv. Forfatterens mormor, Karen, blev født i slutningen af 1800-tallet, og historien handler om hendes kamp for livet i begyndelsen af år 1900 som alenemor til en stor børneflok. Hun er en stærk dame, som man ikke møder særlig ofte, og da slet ikke på den tid. Med karisma og overskud når man langt, og lille Madsen er da heller ikke den eneste, som falder for hendes charme og styrke.

Første bind i en quest-romanserie om en mands jagt på kærlighed, livslyst og autenticitet i en malstrøm af moralske dilemmaer Ganddos kan ikke finde ud af, hvad han er mest bange for - sig selv eller kræfterne omkring ham. Umiddelbart ser hans liv fuldendt ud, men indeni føler han tomhed og længes væk og efter mere. Hans baggrund som adoptivbarn er med til at forstærke følelsen af rodløshed, og en vis sans for religiøst sværmeri gør ham modtagelig for både indtryk og fornemmelser. Da han møder Jean Phillippe, griber han chancen for at ændre sin mondæne, middelmådige tilværelse og genfinde sit livsmod. Men forholdet mellem de to venner udvikler sig i overraskende retninger, og snart er Ganddos ikke bare tættere på sig selv og den mening, han søgte, han er også i fuld fart på vej ud af sin egen komfortzone og måske endda på vej til at overtræde alle moralske og filosofiske stopsignaler.

Jeg vil ha´ lov at være gammel er 36 eposser om at bevæge sig ind i livets sidste fase – alderdommen. Som gammel anstrenger jeg mig for at bruge tiden på de vigtige ting. Alt det, der har givet mig glæde i et langt liv. Eller jeg ilter de hengemte interesser, der har levet et stille liv i alt for mange år. Jeg indløser tilladelsen til at glæde mig over livet og får igen tid til at blive forelsket i verden. Alder ændrer ikke på, at alle de modsatrettede følelser stadig har plads. Den store glæde og den dybe sorg. Den store frihed og de stærke – undertiden fysiske – begrænsninger. Jeg lever ikke længere pauseløst. Og jeg ved godt, at jeg ikke altid kan leve det, jeg tror på, og forsoner mig med vilkåret. I morgen forsøger jeg at gøre det bedre uden at nære bødlen fra i dag. Nogle gamle rammes af aktivisme og løber svedige og grimasserende rundt på gader og stræder, og andre foretrækker verdenslitteraturen, kaffe og en øreklapstol. Selv tilhører jeg de sidste. Min seneste investering er stolen, jeg skal blive gammel i. Rigtig gammel. Mama Bear hedder den og er tegnet af én af vores bedste arkitekter i 1954. Dengang var jeg tre år og løb rundt på små ben i en lejlighed tæt på hoved­staden.

En thriller om nutidens synder og fortidens hemmeligheder. Den pensionerede kunderådgiver Jens er flyttet ud i skoven i et lille hus med udsigt over søen, hvor livet er godt. Desværre er der andre, der også gerne vil have fingrene i området ved søen og hans lille hus, og de forsøger igen og igen at presse Jens til at sælge. Efterhånden eskalerer presset og bliver til egentlig terror. Men hvem står i virkeligheden bag? Jens og kriminalkommissær Møller prøver at komme til bunds i mysteriet, for hvem er ondskabsfuld nok til at bruge terror som våben, og hvad er det i virkeligheden, det hele handler om? Undervejs må Jens ikke bare forholde sig til den skjulte trussel, men også til kærligheden, der banker på, og som forstyrrer midt i alle trængslerne og opklaringsarbejdet, der ellers kræver al hans opmærksomhed. Det viser sig, at den hemmelige fjende og mysteriet trækker tråde tilbage til Anden Verdenskrig, til nazismen og jødeforfølgelsen – en sammenhæng, som kun langsomt dæmrer for Jens og kriminalkommissær Møller.

Martinus’ verdensbillede er unikt i verdenshistorien. Det giver et afrundet og færdigt billede af verdensaltet som et guddommeligt skaberværk, som ikke er blevet til på noget tidspunkt, men er en evig skabelse af en almægtig, alvidende og alkærlig Gud. Den evige skabelse finder sted i kredsløb, hvori de levende væsener er under stadig udvikling. Mennesket og menneskeheden gennemlever nu en mørk historisk periode med krige, sygdomme, depressioner og lidelser. Men disse tilstande er et led i en udvikling af en ny mentalitet, som afviser materiel grådighed og vold, men i stedet viser tolerance, ligeret, menneskelighed og alkærlighed. Martinus ser en strålende og lykkelig fremtid for menneskeheden og hvert enkelt menneske, når alle er kommet igennem dommedags- eller ragnarokperioden. Det enkelte individ reinkarnerer gennem historien og er med i hele udviklingsprocessen og opstandelsen til Guds rige. Dette værk i to bind er en revideret og udvidet udgave af en tidligere bog ”Martinus’ Verdensbillede” fra 2008. Udvidelsen består blandt andet i en sammenligning med fortidens store religioner og filosofier, for eksempel den kinesiske taoisme, den indiske brahmanisme, Kristus, antikkens græske filosoffer, særlig Parmenides, Platon og Plotin. Desuden med Hermesskrifterne fra Egypten, gnosticismen fra de første århundreder efter for tidsregning og med mystikere fra alle religioner. Selvom Martinus’ verdensbillede er unikt og enestående i sin helhed, kan man i de historiske religioner og filosofier finde interessante paralleller til dele af Martinus’ helhedsbillede af tilværelsen og livet. Der redegøres tillige for kristendommens historiske forhold til reinkarnation.

Martinus’ verdensbillede er unikt i verdenshistorien. Det giver et afrundet og færdigt billede af verdensaltet som et guddommeligt skaberværk, som ikke er blevet til på noget tidspunkt, men er en evig skabelse af en almægtig, alvidende og alkærlig Gud. Den evige skabelse finder sted i kredsløb, hvori de levende væsener er under stadig udvikling. Mennesket og menneskeheden gennemlever nu en mørk historisk periode med krige, sygdomme, depressioner og lidelser. Men disse tilstande er et led i en udvikling af en ny mentalitet, som afviser materiel grådighed og vold, men i stedet viser tolerance, ligeret, menneskelighed og alkærlighed. Martinus ser en strålende og lykkelig fremtid for menneskeheden og hvert enkelt menneske, når alle er kommet igennem dommedags- eller ragnarokperioden. Det enkelte individ reinkarnerer gennem historien og er med i hele udviklingsprocessen og opstandelsen til Guds rige. Dette værk i to bind er en revideret og udvidet udgave af en tidligere bog ”Martinus’ Verdensbillede” fra 2008. Udvidelsen består blandt andet i en sammenligning med fortidens store religioner og filosofier, for eksempel den kinesiske taoisme, den indiske brahmanisme, Kristus, antikkens græske filosoffer, særlig Parmenides, Platon og Plotin. Desuden med Hermesskrifterne fra Egypten, gnosticismen fra de første århundreder efter for tidsregning og med mystikere fra alle religioner. Selvom Martinus’ verdensbillede er unikt og enestående i sin helhed, kan man i de historiske religioner og filosofier finde interessante paralleller til dele af Martinus’ helhedsbillede af tilværelsen og livet. Der redegøres tillige for kristendommens historiske forhold til reinkarnation.

Digte om glæde og alvor og al det midt i mellemDigteren går en tur ned ad vejen, mens han åndsfraværende kaster småsten i gruset og funderer over kontrasten mellem lys og mørke. Undervejs flyder grænserne sammen og en ny konstellation træder frem, som er selve glæden, selve livet. Hverken alvor eller humor kan eksistere uden den anden, og her er de forbundne med hinanden som to siamesiske tvillinger. Digtsamlingen er delt i to, næsten usynligt: Først den alvorlige første del, derpå den mere humoristiske anden del.

En krøllet og anderledes krimi om et mysterium, to videnskabsmænd, en bunke neandertalere og kunsten at kunne sine primtal. De to nørdede geologer Peter og Perle forbereder en udstilling på deres lille museum i Holme-Olstrup, hvor hovedattraktionen er neandertaler-kraniet Arild. Under forberedelserne bliver Arild imidlertid stjålet, og jagten på den formodede tyv går i gang. Undervejs møder Peter og Perle dog nogle ægte neanderthalere, som gerne vil vises rundt i den nye tid, men det begynder også at gå op for dem, at de ikke er de eneste, der interesserer sig for dem. Gennem en række morsomme og bizarre situationer og forviklinger fører Peter og Perle deres gæster fra danske museer til Jostedalsbreen i Norge og videre til Hameln i Tyskland, mens de bliver skarpt forfulgt. Efterhånden bliver det vigtigere at undgå at blive fanget end at se historiske og geologiske seværdigheder.

Sigurd Næsgaard var Danmarks første psykoterapeut og det frigjorte menneskes talerør – Psykolog Finn Korsaa tegner her et portræt af den oversete kulturpersonlighed Sigurd Næsgaard blev født på en gård i Han Herred som den næstyngste i en børneflok på ni, endnu før det elektriske lys blev opfundet. Han etablerede sig som Danmarks første professionelle psykoterapeut i 1928 og blev åndelig vejleder for en hel generation af billedkunstnere, forfattere og musikere. Men han mødte stor modstand fra både fagfæller og en lægestand, der blev udfordret på deres helbredelsesmonopol. I slutningen af sit liv fik Næsgaard folkets hyldest ved et fakkeltog, da flere hundrede mennesker i København gik fra universitetet til hans bopæl i Upsalagade. Han døde 73 år gammel - samme år, som den første sputnik blev sendt i kredsløb om jorden - og efterlod sig dybe spor i dansk åndsliv samt en omfattende litterær produktion. ”Næsgaard er en af de største kulturpersonligheder, vi har haft i Danmark,” sagde kunstneren Jørgen Nash. ”Han var det frigjorte menneskes talerør og overgik langt Poul Henningsen. Det var de gamle kommunister og kulturradikale, der fik gjort Næsgaard umulig i Danmark.” Psykolog Finn Korsaa tegner et portræt af manden, der bragte psykoanalysen til Danmark og beretter samtidig om de filosofiske strømninger, der prægede den første halvdel af det tyvende århundrede.

En roman om at ønske sig noget, man ikke kan få Når normen er, at man skal have børn, har man så overhovedet en eksistensberettigelse, hvis man ikke kan? Og hvad stiller man egentlig op, når tingene ikke bliver som man havde forestillet sig? NUL er en fortælling om et fertilitetsforløb – om ukueligt håb, frustration, vanvid og afmagt – og om den sønderlemmende sorg, der besætter én, når man ikke lykkes med det, de fleste tager for givet.

Det var indoeuropæeren, der blev bonde, ikke jægeren der blev indoeuropæer Trans-europæiske folk skulle sammen med agerbruget og kvægavlen, kulturtrin der vitterligt var kommet til Europas dør udefra, have bragt et nyt sprog til Donausletterne. Sammen med hvede og byg skulle Europas første bønder have lagt kimen til en vækst, der siden spredte sig som flyvehavre over hele kontinentet. Høsten sankede oldtiden i lade, i form af de indoeuropæiske sprog. Som mindste betingelse for at Norden kan plottes ind i dette neolitiske agerbrugs sprogscenarie, må vi da anse det for givet, at det podende indoeuropæiske sprog har nået Jyllands rod uden tab eller omformninger i den fonologiske struktur. Hverken et usikkert sprogøre hos jægeren fra Ertebølle eller akkumulerede europæiske lydskred, inden det anatolske eller kaukasiske folkemål kom indenfor hans hørevidde, har påvirket den lydstruktur, som lydforskydningen skubbede til i begyndelsen af keltisk jernalder [TL 500 bc –]. Med andre ord, de tænkte neolitiske bønder uden nordisk pas må ved Ejderen have haft den rene vare med i kulturbagagen, skønt en vifte af folkegrupper gennem flere tusinde år [6000 – 4000 bc ?] må have været indblandet i traditionens vandring fra Anatolien eller de nordkaukasiske stepper til Jyllands rod. Derefter skulle fonologien have fundet den lige vej i den etniske sammenvoksning af den Nordiske jæger med den Anatolske bonde eller den Kaukasiske hyrde og videre fulgt de sydskandinaviske stammer gennem dyssetid, jættestuetid, enkeltgravstid, dolktid, ældre og yngre bronzealder frem til den gryende jernalder, hvor permutationen i det fonetiske system for første gang bliver mærkbar. Her taler vi om den Anatolske lydprofil, den lydprofil som den sammenlignende lingvistik forudsætter i den oprindelige hjemstavn, hvor den end var beliggende. Denne skepticisme er hele bogens vinkel og mål.