Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Søren Nørby

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Min tid som chef for Operation Removal of Chemical Agents from Syria 2013-2014
    af Søren Nørby & Torben Mikkelsen
    74,95 kr.

    I en militæroperation, der løb i perioden efteråret 2013 til sommeren 2014 lykkedes det en multinational flådestyrke at bortskaffe op mod 1300 tons kemisk materiale og kemiske våben fra det borgerkrigshærgede Syrien.Operationen blev ledet af den danske søofficer Torben Mikkelsen, og denne bog er baseret på den dagbog, som han skrev i de seks måneder han ledte den dansk-norsk-britiske styrke. Beretningen giver et åbenhjertigt og ærligt indblik i virket som søofficer i det 21. århundrede og de udfordringer, som det giver at skulle gennemføre en multinational operation i en tid med tiltagende spændinger mellem verdens stormagter.Lydbogen er indtalt af bogens ene forfatter, Søren Nørby.Illustreret med over 100 billeder, hvoraf hovedparten ikke tidligere har været offentliggjort.

  • af Søren Nørby
    59,95 kr.

    Søkrig og flådernes virke til søs har interesseret mig lige så længe, som jeg kan huske. Som barn og ung dreng læste jeg bog på bog om søkrigen under 1. og 2. Verdenskrig, og da jeg kom på universitetet fik jeg selvtilliden til selv at begynde at skrive artikler og bøger. Igennem årene er det foreløbigt blevet til 29 bøger og over 120 artikler.I de følgende historier kommer vi vidt omkring. Fra Elben i år 1700 til Middelhavet i 1919. Opbygningen er kronologisk, men der er ingen direkte forbindelse mellem historierne – andet end at de alle handler om hvad jeg synes er spændende beretninger fra flådens virke til søs.Nogle af historierne har masser af ramasjang, andre er mere stilfærdigt fortællende og analyserende. Så der burde være noget for enhver smag.Fælles for historierne er mit forsøg på at bruge den lille historie - f.eks. om tabet af fregatten Hummeren i år 1700 - som springbræt ind i den store historie om i dette tilfælde Store Nordisk Krig og flådens virke her.Historierne kan give ansatte i Søværnet en forståelse for deres fælles historie og traditioner. Og civile der ikke selv har været så heldige at få mulighed for at gøre tjeneste i Flåden, kan få et kendskab til denne måske ukendte del at Danmarkshistorien.Det er mit lønlige håb, at lytningen til disse historier vil give dig, kære lytter, lyst til at dykke mere ned i den spændende historie om krigen til søs, og flådens virke sammensteds. Du kan finde de indlæste artikler – og mange andre – på min hjemmeside på www.noerby.net, men der findes også et væld af anden god litteratur om emnet på dit lokale bibliotek og hos den lokale boghandel.

  • af Søren Nørby & Jørgen Vilhelm Stilling
    59,95 kr.

    Kommandør Jørgen V. Stilling blev indkaldt til Søværnet umiddelbart før udbruddet af Anden Verdenskrig og deltog derfor i personellets omtumlede liv under den tyske besættelse af Danmark, herunder også i Modstandsbevægelsen.Efter krigen deltog Stilling en stor rolle i genopbygningen af den danske flåde, herunder bl.a. ved afhentning af de italiensk byggede korvetter og senere ved indkøringen af de store fregatter af PEDER SKRAM-klassen og afslutter den operative del af sin tjeneste som eskadrechef i Torpedobådseskadren. Livet i Søværnet afsluttes som chef på Flådestation Frederikshavn. En god kilde til Søværnets historie under den Kolde Krig, fortalt med et usvigeligt godt humør.

  • - Karrieren, katastrofen og konsekvenserne
    af Rasmus Dahlberg & Søren Nørby
    74,95 kr.

    Admiral Hans Jørgen Garde nåede at være forsvarschef i blot 124 dage, før han og otte andre omkom ved en tragisk flyveulykke den 3. august 1996. Flyvevåbnets Gulfstream III F-330 havarerede denne dag imod en fjeldside under indflyvningen til Vágar Lufthavn på Færøerne. Om bord var ud over forsvarschefen hans hustru, tre medlemmer af hans stab og fire besætningsmedlemmer.Denne bog fortæller historien om Gardes karriere fra tiden i Torpedobådseskadren i 1960’erne over hans år som underviser på både Forsvarsakademiet og civile universiteter til de større chefposter i Søværnets Operative Kommando og Forsvarsstaben, inden han den 1. april 1996 blev udnævnt til forsvarschef – den højeste post i Forsvaret. Både Gardes operative virke, ledelsesstil og akademiske meritter beskrives og sættes ind i den større sammenhæng, han og Forsvaret virkede i under og efter Den kolde krig.Katastrofen på Færøerne oprulles gennem øjenvidneskildringer, politirapporter og interviews med de personer, som i minutterne, timerne og dagene efter ulykken måtte håndtere den uventede situation. På havaristedet arbejdede indsatspersonellet under svære vilkår, og identifikationsarbejdet krævede specialister fra Danmark. Samtidig skulle en krisestab i Forsvarskommandoen under tidspres arrangere både hjemtagelse af de omkomne og officiel bisættelse af forsvarschefen og hans hustru.Havarirapporten konkluderede, at piloternes fejlvurdering af vejrforholdene forårsagede dødsulykken. Forsvaret reagerede dog skarpt, da pressen anklagede den afdøde forsvarschef for at have presset piloterne til at lande. Afslutningsvis undersøger bogen, hvad konsekvensen af den øverste chefs pludselige død blev for Forsvaret som organisation både på kort og længere sigt.Bogen bygger på flere end 50 interviews, arkivstudier, aktindsigt og en omfattende litteratur.

  • - Det danske flyvevåbens udvikling 1989-1999
    af Søren Nørby
    74,95 kr.

    Den 30. maj 1999 er en central dato for det danske flyvevåben. For første gang i værnets historie kastede danske F-16-fly denne dag bomber mod et fjendtligt mål. Målet befandt sig imidlertid i Serbien, der ligger 1500 kilometer fra Danmark, og som Danmark juridisk ikke var i krig med. I stedet var det, som Flyvevåbnet deltog i, en ”humanistisk intervention”, der skulle stoppe et potentielt serbisk folkemord i den serbiske provins Kosovo. Hvordan blev det en opgave for det danske forsvar at deltage i sådanne aktioner så langt fra Danmark og mod fjender, der ikke udgjorde nogen direkte militær trussel mod Danmark?Denne bog beskriver det danske forsvar og flyvevåbens udvikling fra Berlinmurens fald den 9. november 1989 og frem til luftkampagnen over Serbien ti år senere. Det var en periode fuld at markante ændringer af forsvaret og flyvevåbnets udseende, materiel, personel, og samtidig med at værnet er blevet mindre, er brugen af dets kapaciteter steget betragteligt. Bogen beskriver både de interne diskussioner i Forsvaret samt det politiske pres, der var med til at bestemme, hvilken vej Flyvevåbnet skulle gå i omstillingen efter den kolde krig afslutning. En omstilling, der lagde grunden til det ”expeditionary air force”, som Danmark råder over i dag, og som kan varetage danske interesser stort set hvor som helst på kloden fly kan lande og lette.Bogen er illustreret med over 85 kort og fotografier, hvoraf hovedparten ikke før har været offentliggjort.

  • - Flådens sænkning den 29. august 1943
    af Søren Nørby
    178,95 kr.

    ”Sænk Skibene!” Sådan lød viceadmiral Aa.H. Vedels ordre, da han den 29. august 1943 fik besked om, at tyske tropper var i færd med at trænge ind på flådens hovedbase på Holmen. Hermed ophørte tre års samarbejde med besættelsesmagten, hvor Søværnet på regeringens ordre blandt andet havde måttet foretage minestrygning i de danske farvande.Vedels ordre satte gang i en lang række dramatiske begivenheder på Holmen og rundtom i danske havne, hvor det i morgengryet lykkedes Søværnets personel at sprænge eller på anden måde ødelægge hovedparten af flådens skibe. Aktionen omfattede stort set alle flådens ansatte, og syv danskere betalte denne dag den højeste pris for deres indsats for Danmark og Søværnet.Marinehistoriker Søren Nørby beskriver Søværnets historie fra ”skammens dag” den 9. april 1940 og frem til den dramatiske augustmorgen i 1943, hvor flåden sænkede sig selv. Han giver her ordet til en lang række af de personer, der spillede en rolle i en aktion, som var med til at sikre, at Danmark efter krigen blev talt mellem Tysklands fjender.Sænk skibene! indeholder over 120 fotos og illustrationer fra begivenhederne, hvoraf en del ikke tidligere har været offentliggjort.

  • - Dramatiske beretninger fra Flådens historie
    af Søren Nørby
    74,95 kr.

    Med Fornøden Dristighed. Ordene er tilskrevet den danske søhelt Peter Wessel Tordenskiold, der under Store Nordiske Krig 1709-1720 viste, at han ikke var bange for at tage chancer, når han mødte fjenden.Bag begrebet ”fornøden dristighed” ligger den filosofi, at vil man vinde i krig, så kræver det en aggressiv og offensiv holdning. Skibschefen skal balancere ansvaret for skib og mandskab op mod gennemførelsen af den pålagte ordre, og Søværnets historie har mange eksempler på situationer, hvor skibschefer, befalingsmænd eller gaster har udvist en fornøden dristighed.Flådens historie har dog også eksempler på det modsatte, og Med Fornøden Dristighed samler 12 af disse dramatiske beretninger. Fra linjeskibet Dannebrogs eksplosion i Køge Bugt i 1710 over krigen 1864 til 1. og 2. Verdenskrig og vor tids indsatser for at redde søfolk i nød. Hermed føjes flere spændende historier til beretningerne om flådens virke i Søren Nørbys tidligere bog Hverken ubesindig eller frygtsom.

  • af Søren Nørby
    23,95 kr.

    Samling af beretninger fra de danske ubåde 1909 - 1999. Erindringer fra dem, der sejlede med bådene krydret med avisartikler, boguddrag og officielle rapporter. Giver et godt indblik i livet om bord i den danske flådes ubåde. Udarbejdet i samarbejde med medlemmerne af Dansk Ubådsforening. Samlet, redigeret og delvist illustreret af Søren Nørby.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.