Bøger udgivet af Solidaritet

Finanssektoren er mærket af flere skandaler. Hvidvask af kriminelles pengeoverførsler og medvirken til skattesnyd har vakt berettiget opmærksomhed og kritik. Skandalerne repræsenterer toppen af det isbjerg, man kunne kalde den farlige og skadelige finanssektor. Isbjerget kan ikke håndteres med en anstændig bankmoral, selvom vi skal være de første til at byde den velkommen. Det er vigtig at fastholde, at bankers samfunds­undergravende grådighed fremmes af den måde, bankverdenen fungerer på, og de lovgivningsmæssige rammer. Derfor, vi skal diskutere, hvordan vi skaber en sikker og samfundsnyttig finanssektor ved at gennemføre skelsættende reformer.

Kobane Calling er en 'graphic novel' om virkelige begivenheder fra forfatteren Zerocalcares to rejser til grænsen mellem Tyrkiet og Syrien (og til Irak). Det er også en virkeligt god litterær fortælling. Fortællestilen er typisk for Zerocalcare. Alle hans tidligere værker blander elementer fra forfatterens liv ind i komplicerede fiktive fortællinger. De har en vekslen imellem en intim adgang til den litterære udgave af Zerocalcares tanker og følelser og en række kunstneriske greb, der holder læseren på en vis afstand fra den virkelige forfatter. Man møder Zerocalcares venner, hans elskede Rebibbia (et kvarter i Rom, som han ikke frivilligt forlader) og hans forældre. Forældrene er konsekvent i alle hans værker tegnet som hønen Lady Kluk fra Disneys Robin Hood og Hr. Ping – den kiksede, men entusiastiske nudelsælgende gås fra Kung Fu Panda. En handlekraftig, beskyttende og stædig mor, en far som Zerocalcare (ligesom Kung Fu Panda) ikke ønsker at efterligne. Dog adskiller Kobane Calling sig fra hans andre værker: Det er ikke en fiktiv fortælling. Den gør opmærksom på, hvad der er virkelighed, og hvad der er hans kunstneriske bearbejdning af virkeligheden, og den argumenterer løbende for, hvorfor den er skrevet, som den er skrevet. Det er lykkedes Zerocalcare at gøre en hårrejsende fortælling om livet i et samfund i krig, om et samfund som folk kæmper og dør for at opbygge og bevare, til en bog, hvor man i løbet af ganske få sider både kan nå at grine og græde.

Finansministerens politiske regnemaskine er vigtig i de politiske slagsmål om velfærdsstaten inde på Christiansborg og ude i den offentlige debat. Dens resultater er afgørende for, hvad der kan betale sig, og hvad der er råd til. Derfor skal vi diskutere Regnemaskinen. Vi skal vurdere de antagelser, der ligger til grund for den, samt vurdere dens berettigelse og funktion. Vi skal også bidrage til, at den er så retvisende som muligt.

- Et feministisk blik på økonomi dokumenterer, at den borgerlige videnskab: nationaløkonomi diskriminerer kvinder og deres traditionelle aktiviteter. Det modvirker kønnenes ligeværd. - Et feministisk blik på økonomi analyserer national­økonomiens grundlæggende antagelser om menneske og samfund og deres retfærdiggørelse af de herskende ­økonomiske forhold. - Et feministisk blik på økonomi skitserer en videnskabelig understøttet menneske-, samfunds-, natur- og ­historieopfattelse, der kan fungere som modstykke til den ­liberalistiske fortælling om menneske og samfund. - Et feministisk blik på økonomi runder af med at diskutere nogle eksempler på mindre og mere vidtgående politisk-økonomiske reformer, en omstillingspolitik med et feministisk præget samfundsforandrende perspektiv. Hensigten med en magtkritisk feministisk økonomiforståelse er at bidrage til alle køns frigørelse. Feminismen løsriver sig dermed fra ét bestemt køn og forvandler sig til at være klassekamp mod den magt kapitalen og de kapitalistiske produktionsforhold udøver. Målet er et feministisk præget økosocialistisk demokrati.

’En meget stærk og klar røst, som ikke viger tilbage for uden forbehold og på en meget tilgængelig måde at udstille kernen i zionismen og Israels politik i Palæstina. I en verden, som er forvirret over de mange konkurrerende fortællinger, misinformation og forfalskninger, er denne bog en fortræffelig guide til forståelse af omfanget af de forbrydelser, der bliver begået mod palæstinenserne, og til forståelse af, hvilke lidelser og hvilken undertrykkelse de udsættes for.’ Professor Ilan Pappe, Exeter Universitet, israelsk historiker og forfatter ’Denne bog beskæftiger sig rationelt og vidende med et emne, der næsten altid skaber temmelig meget ophidselse også, når det blot er titlen på en bog. Det kan godt være, at læseren ikke er enig i alt, hvad White påstår, men det er en meget prisværdig anstrengelse at kaste lys over et så belastet emne.’ Ærkebiskop Desmond Tutu, vinder af Nobels Fredspris Nærværende bog, der udkom i 2014, er anden udgave af hans første bog ’Israeli Apartheid: A Beginner’s Guide’, som udkom i 2009 på Pluto Press med forord af John Dugard, sydafrikansk professor og tidligere særlig rapportør for FN om menneskerettigheder i de besatte, palæstinensiske områder.

Den islamistiske fundamentalisme kan kun bekæmpes, hvis der gøres op med aggressiv imperialisme, fossil industri og social armod i Mellemøsten og i Vestens udsatte boligområder. I blandt andet udsatte boligområder opstår sådanne religiøse fænomener samt bandeorganisering. En ikke-inkluderende praksis - ja, eksklusion af majoritetssamfundet, og mange etniske mindretals unge søger derfor andre fællesskaber og identiteter. Løsninger i begge tilfælde er ikke ”tough on crime», som politikere konkurrerer med hinanden om at skærpe. Det drejer sig om forebyggende arbejde på flere planer, såvel fra professionelle som fra civilsamfundet samt og ikke mindst på det politiske plan. En anden politik er nødvendig for at ændre den aktuelle udvikling. I bogen DE UDSATTE skitseres nogle fokusområder og krav til en anden udvikling og tilværelse for mange etniske mindretals unge. .

Overgangsprogrammet med undertitlen ”Kapitalismens dødskamp og Fjerde Internationales Opgaver” blev udviklet op gennem 1930’erne – en periode med dyb kapitalistisk krise, der først blev ”løst” med 2. Verdenskrig. Det var også perioden med fascisme og nazisme, med den politiske kontrarevolution i Sovjetunionen og samtidige politiske ødelæggelse af Kommunistisk Internationale – Komintern, samt den spanske revolution og borgerkrigs nederlag.

Lev Davidovitj Bronstein - bedre kendt som Lev Trotskij - blev født i Ukraine i 1879. Han var en af de centrale revolutionsledere i de russiske revolutioner. Han blev leder af Den Røde Hær efter oktoberrevolutionen 1917. Organisator af venstreoppositionen i det russiske parti og i Den Kommunistisk Internationale i kampen mod bureaukratiseringen, hvis leder og symbol var Stalin fra 1923. Trotskij blev deporteret fra Sovjetunionen i 1929. Han var en af initiativtagerne til dannelse af en ny Internationale, Fjerde Internationale. Trotskij blev myrdet af en stalinistisk agent i 1940 i Mexico.

Catalonien har sin egen kultur, historie og sprog. Sammen med Baskerlandet er det en særlig del af Spanien. Den catolanske selvstændighedsbevægelse har sat mange problemer på dagsordenen.Niels Frølich fortæller Cataloniens historie med blik på Den spanske Borgerkrig, Francotiden og dens efterdønninger. Han har også blik for arbejderklassen og den faglige kamp. Bogens sidste afsnit handler om den spanske forfatning og den catalonske selvstyrestatut af 2006 – i sammenhæng med udviklingen i den øvrige del af Spanien.

»Det er nok nu! er en nem gennemgang af forløbet fra 80’erne, hvor den liberalistiske politik slog igennem og til i dag, hvor mange kan se, at retningen er forkert. Den er en god oversigt over liberalismens styremetoder, som blev overført fra privat produktion til offentlig velfærd med skrækkelige følger. Børn, der skal have tryghed og omsorg, kan ikke sammenlignes med el-pærer eller plasticboxe. Omsorg og undervisning er ikke produktion. Bogen kan bruges i undervisning og i det politiske skolingsarbejde. Har man læst den, så er man med på, hvad det er vi diskuterer, når de økonomiske modeller, som styrer vores samfund, er på dagsordenen. Vi har en fornemmelse af, at den er gal, når der tages tid på ældreomsorgen, eller når mennesker og natur ødelægges omkring os, fordi økonomien ikke bliver styret. Lin Stalsbergs bog sætter os i stand til at sætte ord på. Og som Bertold Brecht sagde: Vi må lære os ord!«Pernille Frahm, tidligere MF og MEP for SF

Vi lever i en konkurrencestat. Den stresser, øger uligheden og er de multinationale selskabers tro tjener. Den evner ikke at gøre op med en klimaødelæggende vækst. Og grøn vækst er ikke noget godt svar.Men der er en udvej: en demokratisk, rød-grøn omstillingspolitik. Den er et bud på politisk handling. Hvad vi skal leve af - på vejen til socialisme, og hvordan vi skal leve.Vi skal udvikle fællesskaberne og fortrænge de udemokratiske profitvirksomheder. Vi skal samarbejde i stedet for at konkurrere. Vi skal bytte materiel vækst ud med mere fri tid, lighed og omsorg.

”Vi flås af skattens skarpe klo”, lyder en af verselinjerne i Internationale. Men skattens skarpe klo kan også bruges i en demokratisk, rød og grøn omstillingspolitik:Afgifter kan dreje forbrugssammensætningen fra sundheds- og klimaskadelige varer til sundere og mere klimaneutrale produkter. De kan også fremme forandringer i teknologi og produktionsprocesser i en mere grøn retning.Skatte- og afgiftspolitikken kan sikre, at det ikke er de mindrebemidlede, der bærer den grønne omstillings byrde, mens de velhavende kan betale sig fra den.En rød skatte- og afgiftspolitik kan skabe større økonomisk lighed (også globalt), finansiere vækst i velfærd og hæmme samfundsskadelig finansiel spekulation.Skatteomlægninger kan anvendes til at fremme offentlige investeringer og demokratiske virksomhedsformer på bekostning af de profitdrevne, der er sat i verden for at give det maksimale udbytte til ejerne.

Jeraismos Demertzis findes myrdet ved Det olymiske Stadium, en mobil på liget afspiller en besked med ordlyden: “Brød, uddannelse, frihed”. Det gentager sig ved endnu et offer. Kommissær Harritos undrer sig over hvorfor nøglefigurer fra den græske studenteropstand slås ihjel.”Brød, Uddannelse, Frihed” er et kendt slogan fra 1973, hvor studerende besatte Athens Polytekniske Læreanstalt (og flere mistede livet da Militæret forcerede porten med tanks) og dermed indledte den folkelige opstand mod Militærjuntaen 1967-1974, der var medvirkende til, at diktaturet faldt.

Få navne i moderne historie udmærker sig som den urokkeligt revolutionære Trotskij. Nogle syntes han var en skinhellig og totalitær person, mens andre betragtede ham som en revolutionær frihedskæmper. Men han er en af de mest indflydelsesrige personer i det 20. århundrede.I denne bog udforsker Paul Le Blanc Trotskijs liv og hans samfundsmæssige, seksuelle og politiske forhold, både for at kritisere og forsvare de forskellige handlinger og holdninger, som hans komplekse karakter førte med sig. Han viser, hvordan Trotskijs eksil fra 1928 på afgørende vis udviklede hans forestillinger, hans handlinger og hans mange skrifter. Det var en periode med forskellige opholdssteder for ham og hans familie, først på en ø i nærheden af Istanbul, så i Frankrig, så i Norge, indtil han sammen med sin familie og støtter slog sig ned i Mexico i 1937. Her blev han tre år senere myrdet af en stalinistisk agent.Med støtte i en lang række kilder giver Le Blanc et afbalanceret billede af Trotskij. Han sætter ham ind i en historisk kontekst. Det vil give studenter, forskere og alle andre med interesse for politisk historie en værdifuld baggrund for at forstå et ekstraordinært liv.Med 43 illustrationer.

Politik er en konstant kamp om styrkeforhold, men nogle gange glemmer vi, at denne kamp også handler om de ord, vi bruger til at føre den politiske kamp for social forandring.’Brug sproget politisk’ giver en række eksempler på god og dårlig kommunikation fra partier og organisationer på venstrefløjen. Den er derfor relevant for både dem, der taler fra folketingets talerstol, er kandidater til valg, fungerer som talspersoner eller aktivister i faglige organisationerog NGO’er, og for dem, der uddeler flyers på gågaden, skriver et læserbrev eller blander sigi debatterne på de sociale medier.Bogen er en praktisk værktøjskasse, der skal bidrage til, at venstrefløjen kan vinde den sproglige fægtning med højrefløjen.

Efter USA lancerede sin krig mod terror har alverdens regimer brugt dette som anledning til at terrorstemple al modstand og oprør. De danske regeringer har underlagt sig USA’s udenrigspolitiske mål, og det har blandt andet betydet terrorstempling af palæstinensisk modstand mod besættelse, og kurdisk og colombiansk oprør mod undertrykkelse. Ikke bare den danske stat og domstole, men også de fleste medier har fulgt USA’s linje, og derfor har ensidighed været fremherskende. Derfor falder denne bog på et særdeles tørt sted. Gerry Leach giver en forklaring på, hvorfor FARC i 50 år har ført guerilla-krig, og hvorfor FARC ikke forsvinder, selvom FARC adskillige gange er blevet erklæret slået. Forklaringen er ganske enkel, at det ikke er FARC, der bestemmer, hvorledes den politiske modstand kan eksistere. Colombia har verdens største antal internt fordrevne og er præget af ekstrem ulighed og undertrykkelse. At forestille sig, at den colombianske stat vil tillade en demokratisk opposition, kan være svært. Drab og undertrykkelse hører stadig til dagens orden i Colombia. Dertil kommer, at Colombia er USA’s nærmeste ven i Sydamerika. Og USA vil næppe tillade at miste sin kontrol over Colombia.

Drømme og støv starter med at fortælle om en faglig blokade på en byggeplads ved Den kongelige Mønt. Konflikten mellem de danske bygningsarbejdere, der blokerede pladsen, og de polske bygningsarbejdere inde på pladsen blev hurtigt bitter og personlig. Den økonomiske krise havde netop ramt verden, og for bygningsarbejderne på hver side af belejringen handler kampen ikke om teoretiske begreber som ‘arbejdskraftens frie bevægelighed’ og ‘den danske model’, men om hvem der fremover ville kunne forsørge sin familie ved at arbejde som bygningsarbejdere i Danmark. Forfatteren ender med at stå med våben i hænderne over for en lige så velbevæbnet polsk kollega. Det er bl.a. den oplevelse, der har fået forfatteren til at lede efter nye og mere globale strategier, der vil gøre det muligt for den danske og den polske håndværker at stå side om side ved den næste blokade.

”Chantalle Mouffes forslag om en udvikle en progressiv venstrepopulisme handler ikke om demagogi eller nemme løsninger, men om at venstrefløjen skal tale mere skarpt og åbent om de modsætninger der er i samfundet. Gøre det klart at vi som progressive fører politik for det brede flertal, mens højrefløjen tjener elitens særinteresser”Pelle Dragsted, folketingsmedlem for Enhedslisten

Curt Sørensen er en af Danmarks førende marxistiske historiker og sociolog og præsenteres her ved en række politiske essays.Bogen er delt i fire hovedafsnit. - Den lange kamp for demokrati, en kamp der ikke har været så let som man i dag almindeligvis tror. Efter 2. Verdenskrig blev demokrati endelig realiseret, men dog i en højst tillempet og beskåret form og i dag er selv denne begrænsede form ved at krakelere. Den foruroligende genopstandelse af højreautoritære og undertiden endda fascistiske holdninger, opfattelser og grupperinger. Formerne er nye og mellemkrigsårenes parti og ideologi eksempler ikke uden videre overførbare til nutidige. Men en række grundlæggende holdninger og opfattelser er dog påfaldende ens. - Den udbredte myte om ’den socialistiske Sovjetunion’, en myte der har været udbredt i såvel den stalinistiske tradition som i den vestlige totalitarismeteori og offentlige diskurs. Myten er i dag så stærk som nogensinde, båret frem af neoliberalismens dominans samt den massive højredrejning i europæisk politik.- Marxismen som en levende forskningstradition og politisk inspiration, en tradition og en inspiration som blev kvalt af stalinismens ideologisering, den efterfølgende kolde krig og kapitalismens enorme magt i forening.

Fra Antikken til Feudalismen og Enevældens tilblivelse udgør to bind af ét samlet værk som i dag regnes for en klassiker inden for Marxistisk historieskrivning Med et imponerende greb om historieskrivningen undersøger Anderson sammenhængen mellem samfundets produktions- og statsformer. Men med Andersons egne ord: Kampen mellem samfundsklasser afgøres i sidste ende ikke på det økonomiske eller kulturelle plan, men derimod på det politiske. I dette første bind viser Anderson hvordan Romerrigets slavebaserede produktion var afhængig af en stadig forsyning af krigsslaver fra kejserstatens krigsførelse. Da dens ekspansion stoppede, meldte krisen sig i den hjemlige produktion. Anderson viser videre hvordan den feudale produktionsform var et resultat af et sammenstød mellem det romerske slavesamfund og den germanske stammeorganisering: den livegne bonde og den feudale herremand opstod som syntese af disse. Det europæiske landkort blev skåret ud i et væld af små domæner, og i sprækkerne mellem disse voksede handelsbyer frem. En stærk, central autoritet havde ingen grobund under disse forhold. Romerriget havde derimod ikke bredt sig til den (nord)østlige ende af kontinentet. Anderson viser hvordan den østeuropæiske udvikling først meget senere—og under Vesteuropæisk indflydelse—fik den feudale dynamik som drev de vestlige samfunds frem. Denne blev tilmed destabiliseret af de store folkevandringer fra Centralasien.

Medierne producerer massiv russerangst i denne tid. Sig ”Putin” eller ”Rusland” og refleksen er: ”ondsindede fjender” der ”truer vor sikkerhed og den frie verden”.Men i 1990-erne var Rusland åbenbart et ”normalt” land og daværende præsident Boris Jeltsin en ”ægte demokrat”. Efter 70 års kamp mod Sovjetunionen med militær inddæmning og interventioner havde Vesten dengang pludselig ændret holdning: kapitalismens største udfordrer var i 1991 blevet opløst, Vesten havde vundet Den Kolde Krig og demokratiet holdt sit indtog i det tidligere Sovjetunionen.Et blik på Jeltsins handlinger viser dog et andet billede. Før han tog fat, havde der hverken været folkelige krav om at overdrage samfundsskabte værdier til en gruppe rigmænd, øge den sociale ulighed, opløse Sovjetunionen eller føre krig mod Tjetjenien.Nok bidrog han til at ruske op i det sovjetiske system, men det var ikke ham, der indførte frie valg, ytringsfrihed eller markedsøkonomi.Efter Sovjetunionens opløsning havde der i 1991-92 ulmet en grundlæggende samfundskonflikt. Den viste sig klarest i 1993 mellem et legitimt parlament og den lige så legitime præsident. Jeltsin løste konflikten ved – med accept fra Vestens ledere – at give ordre til at 4. oktober 1993 at bombe det demokratisk valgte parlament. Over 150 blev dræbt. Og da parlamentet var ryddet af vejen, fik Jeltsin sikret sin magtposition og vedtaget den forfatning, der i dag udgør rygsøjlen i Putins styre.Hvad skete der egentlig i 1993-konflikten. Var det virkelig blot nogle ”rød-brune” banditters opgør mod ”demokraten Jeltsin”? Var Jeltsins bombardement af parlamentet den eneste mulige løsning på konflikten? Blev udfaldet en triumf for demokrati?Denne bog skildrer 1993- konfliktens kompleksitet. Den gennemgår denne konflikts forløb og sætter den i perspektiv. Den ridser dens forudsætninger og konsekvenser op. Med den lokale borgerkrig i 1993 som omdrejningspunkt skildrer bogen altså Sovjetunionens fald og Ruslands efterfølgende forsøg på stabilisering.

Jerasimos Demertzis findes myrdet ved Det olymiske Stadium, en mobil på liget afspiller en besked med ordlyden: “Brød, uddannelse, frihed”. Det gentager sig ved endnu et offer. Kommissær Haritos undrer sig over hvorfor nøglefigurer fra den græske studenteropstand slås ihjel.Brød, Uddannelse og Frihed er tredje bind i Markaris’ Krisetrilogi.”Brød, Uddannelse, Frihed” er et kendt slogan fra 1973, hvor studerende besatte Athens Polytekniske Læreanstalt (og flere mistede livet da Militæret forcerede porten med tanks) og dermed indledte den folkelige opstand mod Militærjuntaen 1967-1974, der var medvirkende til, at diktaturet faldt."En stærk bog for den samfundskritiske krimilæser med stof til eftertanke over årsager til og konsekvenser af den økonomiske og sociale krise i Grækenland".

Bogen har fire bidrag til forståelsen af den russiske 1917-revolution: - Bertel Nygaard giver i indledningen hovedtrækkene i den historiske udvikling og ruster læseren til de dybere diskussioner om, hvad den russiske 1917-revolution var, og hvad den udviklede sig til. - Den belgiske marxist Ernest Mandel har velunderbyggede betragtninger over den russiske revolution, hvor han affærdiger at se 1917 som et kup. - Paul Le Blancs samler nogle af de vigtigste spørgsmål, set i lyset af aktuelle politiske og videnskabelige diskussioner. Le Blanc polemiserer mod antikommunistiske fortolkninger, men er også kritisk over for dele af den bolsjevikiske politik og den trotskistiske tolkningstradition, som både han og Mandel er rundet af. - Curt Sørensens indlæg er en historisk-sociologisk udviklingsanalyse af de afgørende vendepunkter. Vi får årsager og samenhæng fra revolutionsåret, til konsolideringen af det stalinistiske styre helt frem til og med Anden Verdenskrig.

Når vi taler om arbejde, får vi at vide, at vi skal arbejde mere på grund af den globale konkurrence. ”Hvis vi vil bevare velfærdsstaten”.Disse udsagn får oftest følgeskab af tal og statistik, som præsenteres som neutral information. Men argumenterne for en øget arbejdsindsats er ikke nødvendigvis fornuftig realpolitik, de er snarere resultatet af en bestemt ideologi, som tjener nogle grupper i samfundet bedre end andre.Selvfølgelig kan vi som samfund have en normal arbejdsdag på 6 timer, og endda have det godt. Siger den norske feminist og socialist, Linn Stalsberg.

Det var år, der var værd at mindes: Dengang Venstresocialisterne dominerede den politiske scene. Det var dengang, da rensnings-anlægget Lynetten blev blokeret i protest mod den giftige epoxymaling. Med VS-borgmesteren Villo Sigurdsson i spidsen. Det var dengang, hvor Nørrebro var blokeret i protest mod saneringer, hvor folketingsmedlemmet fra VS, Thio Tyroll, var på sin parlamentariske plads: blandt de, der blokerede nedrivningen af lege-pladsen Byggeren.Det var årene, hvor ungdomsoprøret fandt sit politiske udtryk, ikke med hash og bare bryster i Thylejren, men i en aktiv kamp mod et borgerligt samfund, hvor socialdemokraterne og andre borgerlige forsvarede det bestående. Men hvor VS viste vejen til forandring – det politiske fra ungdomsoprøret i 1968, som blomstrede i perioden 1975-85.Det er en partisoldat fra Esbjerg, Stig Hegn, der fortæller om en ungdom, hvor VS spillede hoved-rollen. Vi følger arbejdet i afdelingen og deres blad, VS-kysten. Vi følger VS’ hovedbestyrelse og kongresser. Men vigtigst: hvordan var det med VS og det faglige arbejde, alle fagforeningerne, alle strejkerne og besættelserne: Uniprint, havnearbejderne, strejkestøtten, påskestrejkerne – dengang arbejderne kæmpede og ikke ville finde sig i den borgerlige indkomstpolitik.

Bogen bidrager til den manglende systemkritik, ud fra de helt fundamentalt materielle vilkår. Og er et redskab til oplysning og forandring. Foster og Magdorff pointe er, at der må gøre op med de fundamentale mekanismer, som karakteriserer kapitalismen, får den til at fungere, og som indbyrdes hænger sammen: Vareproduktion, bytteværdi, penge, marked, akkumulation mm. Hvis vi skal videre og ikke mindst overbevise et flertal, så må vi i gang med at udforme et alternativ uden disse træk, så konkret som det nu er muligt; ud fra grundlæggende økologiske og demokratiske principper.

Økosocialisme – fra systemkritik til alternativ.Vi er hastigt på vej mod en klima- og miljøkatastrofe, mens ulighederne vokser og magten koncentreres på stadig færre hænder. Mange har på fornemmelsen, at der er noget grundlæggende galt med et system, der driver rovdrift på natur og mennesker. Der ér et alternativ! hævder forfatterne til denne bog. De forklarer ikke kun, hvordan kapitalismen spærrer for løsninger. De giver også deres bud på et andet, økosocialistisk samfund, hvor produktionen indrettes demokratisk ud fra de samfundsmæssige behov og inden for de miljømæssige grænser. Samtidig foreslår forfatterne veje til at sætte alternativet på dagsordenen gennem rød-grønne reformer og forening af sociale og økologiske kampe. Bogen samler bidrag af forfattere fra otte lande: Søren Kolstrup, tidligere MF. Pat Devine, Storbritannien. Michael Löwy, Frankrig. Asbjørn Wahl, Nathalie Guay, Canada. Lars Henriksson, Sverige Richard Smith, USA. Daniel Tanuro, Belgien