Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bravo ernærer sig som alfons i den kriminelle underverden i 70’ernes Milano, der er præget af beskidt kriminalitet, lyssky forretninger, søvnløse nætter og mafia. Italien er ramt af terror, og i Rom har De Røde Brigader kidnappet den italienske politiker Aldo Moro. Da Bravo møder den smukke Carla tager hans liv en drejning, og han planlægger en exit fra sin løbebane. Men han suges hurtigt ind i et blodigt og mafi astyret spil, hvor han skal vise sig at være en central brik og en jaget mand. I sit forsøg på at komme helskindet ud af sit mørkeste mareridt, mens nettet strammes om ham, kan Bravo blot stole på én person, og det er ham selv. Sprængfarlige forbindelser mellem Bravo, mafiaen, Aldo Moro-sagen og Carla kommer for dagen, og kun med livet som indsats kan det lykkes Bravo at sætte sig fri.
'Væk mig, når jeg er hjemme,' gabte Måske-Herluf. 'Jeg ved jo ikke, hvor du bor,' sagde Marta. 'Det ved jeg da heller ikke', mumlede Måske-Herluf. 'Du finder nok på noget.' Det er ikke nemt for Marta at hjælpe Måske-Herluf med at finde hjem. Han kan nemlig ikke huske, hvor han bor. Han kan heller ikke huske, hvem han er, eller hvad han hedder. Og så er han indimellem så hidsig og irriterende, at han næsten ikke er til at holde ud. Men Marta sætter sig for at hjælpe ham alligevel. Og en gammel kone og en lille hvid knap sender de to ud på en forunderlig rejse gennem tid og sted.
Det er en usædvanlig varm sommer i Göteborg, og en ung kvinde findes myrdet i en af byens parker. Er hendes død relateret til det hidtil uløste mord på en ung kvinde for fem år siden?Winter og hans medarbejdere - hver med deres egne private problemer - står over for et tilsyneladende endeløst efterforskningsarbejde - og spørgsmålet er, om voldtægterne alene er udtryk for et forstyrret individs afstumpethed, eller er det også en reaktion på et afstumpet og overseksualiseret forbrugersamfund?Den mange gange prisbelønnede serie udgør en kristisk samtidskrønike om forbrydelse og ensomhed i de multi-etniske skandinaviske velfærdssamfund.
En aften bliver den 32-årige Lucca Montale bragt ind på hospitalet i en provinsby syd for København efter en bilulykke. Ved indlæggelsen konstaterer lægerne, at hun har mistet synet. Lægen Robert har ansvaret for Luccas behandling. Siden sin skilsmisse har han boet alene i den lille by i en tilstand af følelsesmæssig lammelse og resignation, kun afbrudt af datteren Leas weekendbesøg. Robert og Lucca fortæller hinanden deres historier, og langsomt opstår en ny fælles historie, der giver plads til det håb, de begge har mistet.Jens Christian Grøndahl fik De Gyldne Laurbær for denne intense kærlighedshistorie, som samtidig blev hans første store læsersucces."Lucca er en pragtfuldd og stor kærlighedshistorie om mennesker i opbrud ... en kærlighedshistorie for voksne mennesker."- Holger Ruppert, B.T."Hvor er det dog en bevægende og fremragende roman!"- Erik Svendsen, Jyllands-Posten"Med suveræn beherskelse forvandles trivielle skilsmisser og banale sidespring til en vedkommende og tankevækkende samtidsroman."- Lars Handesten, Berlingske Tidende"Ikke ét eneste sted har forfatteren sat en finger forkert i denne Beethovenske klaversonate af en bog, og intetsteds synes han dog at have gjort sig sin opgave let. Hensynsfuldt og forsigtigt er der gjort rede for alt, teksten virker, som om den fuldt ud har realiseret potentialet i den oprindelige idé."- Dagbladet Information
Silver, eksboxer og tidligere dømt, får dagene til at gå som assistent for et fodboldhold i serie B, der på grund af hans søn Robertos talent er på vej til at rykke op i serie A. Silver sidder fast i en fortid, der ikke vil slippe grebet, og da holdets træner pludselig forsvinder lige før en afgørende kamp, bliver far og søn konfronteret med hinanden i deres fælles jagt efter svar. Fortiden skyller ind over dem, og de hvirvles hurtigt ind i et uhyggeligt spil, hvor balancen mellem tillid og mistillid er hårfin. Faletti er tilbage med en handlingsmættet krimi, der med perfekt gehør behandler korruption i fodboldverdenen, de unge italieneres manglende fremtid, den enkeltes ansvar og konflikter mellem fædre og sønner - alt sammen let og elegant drejet om et plot, der holder lytterne fast.
Egentlig ville Emmi Rothner bare opsige sit abonnement på et tidsskrift, men en slåfejl i e-mailadressen bringer hende stedet i kontakt med akademikeren Leo Leike. Emmi lever i et lykkeligt ægteskab med mand og børn, mens Leo lige har brudt med sin kæreste. Leo er tilknyttet et forskningsprojekt, der undersøger sproget i e-mails, men hans forskningsmæssige interesse bliver snart afløst af en oprigtig lyst til at lære Emmi bedre at kende.Det, der begynder som et tilfælde, udvikler sig langsomt fra harmløse julehilsner til venskab, fortrolighed og måske forelskelse. Men kan man forelske sig i én, man aldrig har mødt?Tør de mødes? Og kan et møde ude i virkeligheden leve op til forventningerne og drømmene?Man flyver gennem romanen, der er humoristisk, men også tankevækkende og sørgelig. Den underholdende og rørende bestseller er Daniel Glattauers gennembrudsroman.
Livet ændrer sig voldsomt for en midaldrende kunstkritiker, da hans hustru pludselig forlader ham. Hun har forladt ham uden at sige et ord. Mens han leder efter hende, ser han også tilbage. Hvad gik galt? - og hvornår? Han tænker på deres ægteskab, på sit forhold til kunst og til kvinder og på eksotiske og erotiske møder i København, New York, Paris og Lissabon. Han tænker på, om han nogensinde rigtigt har set sin kone og forstået hende - og om han egentlig ønsker hende tilbage."Tavshed i oktober" blev udvalgt til "Books of the Year 2001" af American Library Association og var på bestsellerlisten i bl.a. Washington Post og hollandske NRC Handelsblad."Stor sproglig præcision og psykologisk skarphed."- Der Spiegel"Grøndahls prosa er elektrisk ladet, plottet gribende og bevægende. "Tavshed i oktober" er en vinder hele vejen igennem."- The Times"Grøndahl har forvandlet en hel generations sindsstemning til litteratur."- Neue Zürcher Zeitung"Fanger livets essens."- Le Monde
En sommer under besættelsen mødes tre menneskers livsbane tilfældigt: En 16-årig ung pige på sommerophold ved Vesterhavet, en nedstyrtet engelsk pilot og en dreng, der senere bliver til bogens fortæller."En kun små 100-siders roman - men med langtidsvirkning."- Litteratursiden"Stilsikkert og smukt"- Erik Skyum-Nielsen, Information"'Den nydes i ét drag, mens tankerne bølger."- John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet"Grøndahl skriver enkelt og usentimentalt om følelser og indre verdener i denne lille fortælling, der får selv Tjekhov til at virke overlæsset.- The Guardian
Det er blevet tid til Blåmånefestivalen, den mest smølfede dag på hele året, og alle glæder sig til den store fest! Men desværre kommer Klodsetsmølf til at dumme sig en lillebitte smule, og pludselig står den onde troldmand Gargamel lige midt i Smølfelandsbyen! Smølferne må løbe for livet, men blåmånen er fuld af magi, så pludselig falder de igennem en portal. En håndfuld smølfer ender i en ny og forunderlig verden – og det samme gør Gargamel og hans væmmelige kat, Azrael. Heldigvis møder smølferne hr. og fru Winslow, som er superflinke og hjælper dem med at overleve i den smølfestore by New York. Men kan Gammelsmølf få smølferne hjem igen, før Gargamel får fingre i dem?Hvor i alsmølfen er vi? er en novelization og første bog i en serie på tre om smølferne.Lyddesign af Signe Hendel Møller.
Det er sommer, sol og weekend i Aarhus, og sikke en sommer vores venner skal have.Hvis du er til lækker stemning, så tag med vores venner, Line og Thomas, på tur hjem til Aarhus. Denne juli holder de ikke ferie, men arbejder. Dog er det aldrig kedeligt hjemme hos vores hovedpersoner fra Fortabt i Os. Line har nemlig en fantasi, som indtil nu ikke har været andet end en drøm, men da hun lufter den for sin mand, bliver han ikke afskrækket.Det bliver varmt i Aarhus i år i mere end en forstand.
En nordisk Game of Thrones med kærlighed, vold og spænding.Johanne Hildebrandt tager dig med ind i et fantastisk univers i en dramatisk tid fyldt med intriger og kærlighed.Tor og Frejas datter Idun har forelsket sig i Brage og er kommet på kant med sin mor. Underverdenens herskerinde, Hel, låner Freja Brisingamen, et enestående guldsmykke, der giver uendelige kræfter, men stjæler bærerens egen kraft. Freja låner Brisingamen til sin kamp mod Hyndla, selv om prisen kan blive høj. Freja vinder den blodige strid. Men Hel kommer for at høste det liv, Freja har lovet hende til gengæld for Brisingamen. Og livet er Iduns.Idun er en åndeløst medrivende beretning fuld af lidelse og magi. Johanne Hildebrandt gør behændigt brug af nordiske myter og sagn i skildringen af de mennesker, som blev vores guder og gudinder: Freja, Tor, Odin, Loke og alle de andre. Følg med tilbage til bronzealderen, til en farlig og sanselig verden fuld af guder, legender og heltinder.'Idun' er andet bind i bestseller-serien Sagaen om Valhal.
Det er endelig begyndt at lysne for psykopaten Christopher Silfverbielke. Det er lykkedes ham at undslippe rollen som gigolo til en ældre amerikansk multimillionær. Men han har stadig brug for penge og eksekverer derfor sin mest onde idé til dato. Den nu trætte kommissær Jacob Colt beslutter, at den eneste måde at stoppe Silfverbielke er at dræbe ham. På en ø i Stillehavet mødes de.
En nordisk Game of Thrones med kærlighed, vold og spænding.Johanne Hildebrandt tager dig med ind i et fantastisk univers i en dramatisk tid fyldt med intriger og kærlighed.Uvejr raser overalt i verden. Solen er forsvundet, og menneskene sulter. Freja må bruge alle midler for at frelse sit folk, men en skånselsløs fjende er i anmarch. Hun bliver stillet over for det vanskeligste valg af alle - at tåle ødelæggelsen af Valhal eller at ofre sit dyrebare barnebarn: Saga.Saga er en åndeløst medrivende beretning fuld af lidelse og magi. Johanne Hildebrandt gør behændigt brug af nordiske myter og sagn i skildringen af de mennesker, som blev vores guder og gudinder: Freja, Tor, Odin, Loke og alle de andre. Følg med tilbage til bronzealderen, til en farlig og sanselig verden fuld af guder, legender og heltinder.'Saga' er tredje bind i bestseller-serien Sagaen om Valhal.
Da den 48-årige arkitekt Ingrid Dreyer får besked om, at hendes søn er fængslet for et groft overfald, sætter det en lang række tanker i gang om hendes forhold til sønnen, om hendes valg i livet og om hendes egen opvækst. 'Fire dage i marts' er et rammende kvindeportræt, hvor Jens Christian Grøndahl stiller skarpt på de mønstre, som kendetegner forholdet mellem tre generationer af kvinder. Det er en roman om længslen efter frihed og om alle de familiebånd, der på godt og ondt binder os sammen."Eminent stemningskunst fra Grøndahl. Jens Christian Grøndahls nye roman er fuld af knivskarpe, urovækkende iagttagelser af moderne familieliv."- Politiken"Det er en mesterlig roman. Fantastisk velskrevet, vedkommende og ætsende aktuel for alle os, der engang var og i dag har børn."- Jens Andersen, Berlingske Tidende"... en begavet analyse af de brudte familier og det splittede samfunds problemer."- Klaus Rothstein, Weekendavisen"Portrætterne af Ingrid, Berthe og Ada er nænsomme, nuancerede og troværdige. Sproget er smukt, og hvert et ord er ren nydelse at læse. Det er en fornøjelse på det varmeste at anbefale denne fantastiske roman."- Litteratursiden
Harry Finns ry er legendarisk. Mangemillionær, fantastisk forretningsmand og uforbederlig playboy. Han får, hvad han vil have. Øverst på hans ønskeliste står sekretær Elizabeth Flippence. En måned som sekretær for ham på det luksuriøse feriested Finn Island er mere end tid nok til, at Harry kan feje denne tilknappede kontorskønhed op af stolen og ned på stranden, ind i hans seng, eller hvor han nu finder det for godt.Elizabeth har dog ikke tænkt sig at ende som endnu en af hans erobringer. Men der er en ukendt side ved denne uforbederlige playboy, en side, som er endnu farligere for hende end hans smil …
'Et held jeg har dig!' Sådan siger moderen til Nancy den grå novembermorgen, hvor faderen bæres væk på den våde sti af grankviste. Og armen om skulderen bliver et kærlighedsåg. For Nancy kan da ikke forlade sin mor nu? Flytningen og friheden må vente en tid endnu.'Nancy' udspiller sig i årene 1941 til slutningen af 1945. Nancy og hendes mor Frida kæmper for værdighed og overlevelse, til at begynde med i de velkendte omgivelser neden for åsen i Lunda, indtil den dag da nøglen til huset hænges på et søm for sidste gang, og tiden er inde til at bryde op og flytte til Uppsala. Sammen skaber de en ny tilværelse i en lille lejlighed med das i gården og naboer at drikke kaffe med. Kærlighedsågets vægt bliver stadig lettere, og Nancy ser endelig sine egne muligheder udkrystallisere sig.Nancy er 3. del af Elsie Johanssons anmelderroste Nancy-trilogi.'Elsie Johansson er en forfatter, der tryllebinder sine læsere ... En født klassiker.' - Katinka Bruhn, Weekendavisen'Et vidunderligt portræt af en ung pige på vej til at blive kvinde.' - Alt for Damerne
'Jeg mærkede glæden i min krop. Tænk, den første varme uge i maj hvor jeg endelig kunne cykle hjemmefra om morgenen kun iført nederdel og bluse og trøje og med hvide bomuldssokker i tynde, lette sko. Jeg elskede at se ned på mine fødder på pedalerne, hvordan de strakte sig ud og og bøjede sig. Og blæsten gennem håret, tænk at mærke den, og duften af grønt i næsen og fuglekvidderet omkring mig. Ingen mørklægningsgardiner der plagede mig længere. Ikke noget tungt gammelt vattæppe med fedtet overkant ...´Den lange, kolde vinter 1940-41 kan endelig krænges af og lades tilbage som skiftet slangeham, lige så sej og snærende og med samme mugne lugt. Verdenskrigen raser rundt om Sveriges grænser. Hos TåPelles lytter man til den bekymrede stemme i radioen og til statsminister Per Albin Hanssons forsikringer om det gode beredskab. Nancys mor finder trøst i Sibyllens spådom, og faderen hugger generatorgasbrænde. Nancy mærker kroppens længsler og drømmer om forår og kærlighed.'Forårsblomsten er 2. bog i Elsie Johanssons anmelderroste trilogi om Nancy.TåPelles Nancy er nu blevet lidt ældre, og hun har fået et arbejde, som giver hende en position i det lille samfund og sikrer hende friheden til at fortsætte sine studier. Og en dag møder hun så endelig kærligheden, dens svimlende lykke og afgrundsdybe smerte.'Et vidunderligt portræt af en ung kvinde på vej til at blive kvinde.' - Alt for Damerne'Forårsblomsten illustrerer med hjerteskærende tydelighed, hvor håbløst det kan være at kæmpe mod tåbelige fordomme, men samtidig vibrerer romanen af trodsig livsglæde ...' - Katinka Bruhn, Weekendavisen
Max og Pip er det stærkeste par du kender. De elsker hinanden højt. Da deres søn bliver syg, står de over for det vigtigste valg i deres liv. Lægen giver dem ansvaret for, hvad der skal ske med deres søn. For første gang er Max og Pip uenige. Som en konsekvens af et umuligt valg, der truer med at ødelægge dem begge, vil ingenting blive det samme igen. Men alt kan ske, når det er slut.Nr. 1 Sunday Times bestseller.Jeg kan ikke holde op med at tænke på den.- Liana MoriartyDen mest rørende bog, du vil læse i år.- Lisa Jewell Livsbekræftende.- Sunday Times.
”Den første gang jeg så dig, hviskede mit hjerte: Du Var Min.”Min nysgerrighed tog dog over, da jeg fik øje på en gammeldags pladespiller i vindueskarmen ved siden af læsehjørnet. Det var ikke tit, man mødte folk, der hørte musik på en grammofon. Hvor gammel var Alma? Jeg havde forestillet mig hende yngre end jeg, men nu var jeg ikke længere så sikker. Med fingrene bladrede jeg igennem pladesamlingen, der var alt fra Nat King Cole til Bob Dylan, Van Morrison, Simon and Garfunkel, Led Zeppelin, The Beatles, Elvis Presley, Neil Young, og mange andre klassiske kunstnere, som jeg selv var stor fan af. Hvis ikke det havde været for den moderne MacBook, der stak op af tasken og mobiltelefonen, der skødesløst var landet næsten ude på kanten af skrivebordet, skulle man tro, at man var trådt direkte ind i en tidslomme fra 70erne. Den duft, hvad var det, der duftede af? Så velkendt og alligevel fremmed. De kriblede i mine fingre for at få lov til at glide en sort skive ud af sit cover, lægge den på og se picup’en sænke sig ned i første nummer. Det var år siden, jeg havde haft en LP i hænderne, og jeg vippede Bob Dylans ”The Freewheelin’ Bob Dylan” ud. Rigtig nok var første sang Blowin’ in the Wind.Du Var Min er en soulmate historie, der flirter med vores nutid, datid og fremtid. I løbet af et liv møder vi mange mennesker. Engang imellem er der en helt særlig kemi, hvor vi ikke kan svare på, hvorfor forbindelsen er så stærk.
En af de mest markante modstandsmænd under Besættelsen 1940 til 1945 var Børge Thing. Børge Thing er nok mest kendt som BOPA-lederen ”Brandt”. I 1945, sammen med Kaj Christiansen, skrev han bogen: ”Sabotage” – om sabotageorganisationen BOPA (Borgerlige Partisaner). Det er personlige beretninger fra kampen mod de tyske besættelsestropper samlet af forfatterene - og nu for første gang som lydbog.
'Mor havde bare ben i et par gamle gulbrune lærredssko, hun havde ikke korselet på, så brysterne hang frit, og forklædet var mørkt af fedt hen over maven. Da hun kom hen imod mig i døråbningen, så jeg, at der piblede små svedperler ned ad hendes hals mod udskæringen i bomuldsblusen, og jeg elskede hende uudholdeligt højt, om ikke andet så for de hårtjavser der havde løsnet sig fra knolden og hang ned i nakken.'Sådan ser Nancy sin mor den trykkende sommermorgen, hvor alting tager sin begyndelse, hvor Doras brune kuffert af hårdtpresset pap står gemt inde under loftstrappen, og Stockholms Charlie sover i slagbænken på loftet. Stilheden i det lille hus er lysegul og total, men alligevel kravler uroen hen over tapeterne som en tyndbenet edderkop. Der er et eller andet galt med den kuffert! Det fornemmer Nancy. Hvorfor er moderen ellers så bange?Glasfuglene handler om Tåpelles, en svensk udkantsfamilie i tiden op til 2. verdenskrig. I fokus står den 13-årige Nancy. Lidt efter bliver hun opmærksom på skyggerne i den elskede storesøster Doras liv. Hun ser familiens udsathed. Hun ser moderens kamp og faderens indadvendte sorg. Og vreden og kærligheden vokser i hende ...Elsie Johansson roman er en stærk og følelsesladet fortælling om en arbejderfamilie, hvis medlemmer ikke lader sig kue, hverken af fattigdom, sorg eller skam.Glasfuglene er 1. bog i Elsie Johanssons anmelderroste trilogi om Nancy.'Den første bog i rækken har sat sig dybe spor med sit indblik i sorg, glæde og menneskeskæbner, fortalt så dybfølt, at man lever med. Kan varmt anbefales.' - Ugemagasinet Søndag'Elsie Johansson er en forfatter, der tryllebinder sine læsere ... En født klassiker.' - Katinka Bruhn, Weekendavisen
Medrivende roman om to kvinder, der forbindes over 50 år gennem kunst, kærlighed, svig, hemmeligheder og moderskab. Fra forfatteren bag ”Det rette sted.”Unge Lexie Sinclair føler sig fanget af livet på landet. Hun møder tilfældigvis den flamboyante Innes Kent, en kunstredaktør, der går med æggefarvede slips. Lexie kan ikke vente på, at hendes liv skal begynde og rejser til London. Innes introducerer hende til den spændende bohemeverden i efterkrigstidens Soho. Lexie bliver kunstskribent, lærer kunst og kunstnere at kende og griber ud efter livet med stor livslyst og kærlighed med Innes ved sin side. Senere, i nutidens London, kæmper Elina og Ted efter den svære fødsel af deres første barn. Elina kæmper for at forene moderskabets krav og forventninger med følelsen af sig selv som kunstner, og Ted foruroliges af minder fra sin barndom, minder, der ikke stemmer overens med hans forældres version af begivenhederne. Da Ted begynder at søge efter svar, afsløres et ekstraordinært portræt af to kvinder, adskilt af 50 år, men forbundet på måder, som ingen nogensinde kunne have forventet.VINDER AF COSTA NOVEL AWARD”Både klump-i-halsen kærlighedshistorie og gådefuld fortælling. Meget er ikke, som det ser ud til at være, og alt er strålende beskrevet. En bog, man ikke kan lægge fra sig.” Elle”Et betagende, hjerteskærende værk.” Washington Book World”Jeg var forført og bevæget … sikke en historiefortæller.” Daily Telegraph
Alle har en historie. Der er altid en årsag til, at en person handler, som han eller hun gør. Sådan er det også, selvom om handlingen kan virke dybt irrationel på os, der er vidner til den.Vi har mødt Mette Langer, som er underviser på Aarhus Universitet, i de foregående Fortabt-bøger. Mette har et behov for at dominere og vinde de unge mænds affektion. Hun forsøgte at sætte en kæp i hjulet for først Katrine og Jasper i Fortabt i Dig og dernæst i Fortabt i Os, hvor hun allerede havde fået lokket Thomas i nettet. Hendes handlinger får endelig en konsekvens. Lige præcis der starter vores Mette-historie. Hun er sendt væk fra universitet og befinder sig i Paris. Vi skal på et sandt detektivarbejde ind i Mettes sjæl for at forstå, hvorfor hun gør, som hun gør. Store dele af Mettes liv foregår ubevidst, og det er der en grund til.I Paris møder hun en karismatisk skotte, der er forfatter og en del ældre end de fyre, hun normalt besnærer. Turen tager os fra Aarhus til Paris og til Skotland. Dette er femte og sidste bind i Fortabt i Aarhus-serien.Bogen kan læses uden at have læst de andre bøger.Jeg syntes det er fantastisk at få et mere nuanceret billede af Mette samt en forståelse for hendes personlighed. Jeg er helt ombord på rejsen for at forstå det komplicerede menneske, Mette, og hendes handlinger. Jeg må indrømme, om end det er lidt modvilligt (da jeg jo i de tidligere bøger, havde besluttet mig for ikke at kunne lide Mette), at jeg langsomt bliver omvendt fra at være mod Mette til at være med hende. Jeg er vild med, at vi har at gøre med en stærk og kompleks kvindelig hovedperson, der er villig til at se sine dæmoner i øjnene samt en kærlig mandlig hovedperson, der ved, hvem han selv er, hvad han vil og ikke er flov over at stå ved det. Jeg holder endnu mere af at vores hovedpersoner udvikler sig i takt med og på grund af de mennesker, som de omgiver sig med og tør dele deres inderste hemmeligheder.- Boganmelder, Pia Vincent MolanderNogle mennesker gør dumme ting mod sig selv og andre. I Mettes bog får vi et billede af hvorfor. Hvad kan ligge til grund for, at man vælger at gøre, som man gør, og hvilken indvirkning det kan have, når man møder sit menneske, der baner vejen til ens hjerte og giver troen og håbet på en fremtid. Glæd jer til at møde Mette og Callum. Deres historie er dyb og fængslende. På den virkelig fede måde.- Boganmelder, Tine Endahl
EN EFTERÅRSDAG 1349. I Jammerbugten på den jyske vestkyst ligger et strandet skib og hugger i brændingen. Besætningen er død, men en uhyggelig passager er klar til at gå i land: Pesten – klar til at galoppere hen over de værgeløse menneskemasser.Den Sorte Død får den gamle verden til at krakelere. En tredjedel af alle mennesker dør, og i de næste 350 år hjemsøger forskellige epidemier kontinentet. Hverken bøn, urter eller lægekunst hjælper, så der er frit slag for vilde teorier. Det er Guds straf! Det er jøderne! Stjernerne og planeterne! Nej, det er hekse-kunst – eller giftige dunster fra jorden!Den blege rytter fortæller om et Europa i opløsning. Men de store epidemier skaber også nybrud. De sætter skub i den teknologiske udvikling, udløser sociale omvæltninger og baner vej for renæssancen, reformationen og det moderne samfund, vi nu lever i.
'Han havde brudt forseglingen, og nu stod han midt i værelset. Stanken af blod var håndgribelig. Lugten af blod er os ikke fremmed, men den her er det modbydeligste jeg har været ude for, tænkte han. Jeg er vokset op på en gård og har set tusind svin blive slagtet, men det lugtede ikke som dette her. Det er sødmen i menneskers blod, der får det til at svimle for én.'På et hoteværelse i det sydlige London findes en ung svensker myrdet. Kort efter bliver en ung mand fra England slået ihjel i Gøteborg under samme modbydelige omstændigheder. Efter de blodige fodspor at dømme, har en dance macabre fundet sted på værelset. Den 37-årige kriminalkommissær Erik Winter er svær at ryste, men for ham og hans stab bliver det indledningen til et mareridt af en efterforskning. Samme med den engelske kollega Mcdonald konfronteres Winter med skyggesider af den menneskelige psyke og det moderne storbyliv: Udstødthed og fornedrelse i en verden, hvor selv døden kan blive en efterspurgt vare.Dans med en engel er 1. bog i den anmelderroste bestsellerserie om kriminalkommissær Erik Winter.Bogen fik ved sin udgivelse førsteprisen af det svenske Kriminalakademi.
Anori kravler hen mod ravnenes rede. Kulden bider i hans kinder, og der er meget langt ned, men han må videre. Han må have fat i den magiske amulet. Så hører han ravnene. De kommer hen mod ham.Spændende fortælling af Lise J. Qvistgaard, forfatter til en perlerække af spændende børnebøger. Lise J. Qvistgaards bøger er alle spændende fantasybøger. Dette er andet bind i serien, som bør læses i rækkefølge.
Det er ikke nemt at tage på hemmelig udflugt, når man er nødt til at spørge om lov først. Men Mikkel, Bertram og Gustav har besluttet sig for at bruge noget af deres sommerferie på en hemmelig udflugt, og for ikke at få for meget ballade vil de både spørge om lov og tage en voksen med - næsten altså.
De bedårende Blå, Jim, Jake og Jay er de mest nuttede trillinger på hele Fugleøen, men de er også nogle værre spøgefugle! Da de Blå hører, at den opblæste Dommer Pippenberg planlægger at afsløre sin egen statue i midten af Fuglelandsbyen, ser de straks en mulighed for at lave ballade. Men måske går de denne gang lidt for vidt?
Bind 2 i ny, spændende krimiserie af Danmarks krimidronning, Lone Theils, der hermed debuterer som børnebogsforfatter. Følg de to detektiver i deres jagt på at afsløre det hemmelige plot i deres første opgave for "Det Hemmelige detektivbureau."
”Og hej til dig, Jackson, hvor mange pigehjerter har du knust i ferien?” Hun kendte åbenbart fyren, der havde parkeret lige ved siden af os. Jeg iagttog ham diskret. Han var høj og bredskulderet med gyldenbrunt hår. Der var en tot, der faldt charmerende ned i øjnene på ham. Hans grin var smittende, og et smilehul poppede, når han lo. Selvbevidst strøg jeg hånden over mit eget lange, mørke hår.Wilma er rejst til USA på udveksling, og Magnus er begyndt i gymnasiet. Mon Wilma slog op med ham, inden hun tog af sted, eller svigtede modet hende? Fortsætter Magnus og Wilma med at læse brevene fra mormorens loft med hjælp fra Facetime? Hvordan går det Wilma hos værtsfamilien i Santa Barbara?I San Francisco er Karoline alene med to små piger, en travl avis og en boghandel. Får hun tid og mod til at undersøge Greven nærmere? Oskar er draget i krig i Europa. En blodig krig, hvor mænd faldt på stribe ikke bare i kamp.Vi følger Wilma og Karoline i fire bøger; ét år ad gangen. I første bog mødte vi Wilma i 8. klasse. I anden bog gik hun i 9. klasse. Her i tredje bog er hun et år i USA på high school, og i sidste bind af serien skal vi tilbage til Aarhus i 1. g. Der er flettet to kærlighedshistorier ind i bøgerne sammen med et væld af historiske begivenheder samt ny og gammel litteratur. Serien er velegnet i dansk- og historieundervisning samt til frilæsning.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.