Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Suhr-Jessen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - & skab indflydelse med personlig storytelling
    af Helene Dahl Gottschalk
    277,95 kr.

    Bogen giver indblik i, hvordan vi kan arbejde med vores personlige storytelling, så den styrker os og får os til at stå stærkere. Forfatteren lærer os, hvordan vi kan dele vores historie med andre, så vi bruger den til at skabe stærke relationer.Når vi deler personlig storytelling, sker der noget magisk. Det connecter os med andre, og det er med til at skabe indflydelse. Personlig storytelling er en del af vores liv. Vi går alle sammen rundt og fortæller historier – både til os selv og til andre. Måden, vi fortæller vores historier på, er afgørende for, om vi opfatter vores liv som en tragedie eller som et eventyr. Vi får indblik i, hvad det vil sige at være menneske, og vi finder ud af, at vi ikke er så forskellige, som vi måske tror. Derfor er personlig storytelling et kraftfuldt kommunikativt greb, og det kan bruges både på arbejdspladsen og privat.Gennem interviews med eksperter giver forfatteren os indblik i, hvad der sker i vores hjerner, når vi fortæller historier, og vi møder nogle af dem, der arbejder professionelt med personlig storytelling i dag. Blandt andre en storyteller, en coach og en narrativ konsulent. Undervejs deler forfatteren ud af egne personlige erfaringer og historier.Sammen med en række øvelser hjælper det os til at arbejde med at finde, forme og fortælle vores egen personlige storytelling."Jeg har mødt utallige inspirerende kvindelige iværksættere, der igennem deres karrierer er blevet konfronteret med fortællinger om, at de ikke kan. Vi er nødt til at fremme kvindelige rollemodeller i dansk iværksætteri og fremme fortællinger om kvinder med succes. Bogen Stå stærkt & skab indflydelse med personlig storytelling er et vigtigt redskab til at lære, hvordan du kan forme din egen fortælling, stå ved dig selv og være med til at skabe den forandring, som du ønsker. Den har mine varmeste anbefalinger." - Anne Stampe Olesen, investor og medstifter af Nordic Female Founders"I en tid med krig og krise er det svært ikke at blive begejstret for en bog, der præsenterer faglige greb, vi kan gøre brug af som private individer samt i vores arbejde. Bogen introducerer historiefortælling som en afgørende faktor i forhold til at nedbringe had og vold, da den empati, der vækkes gennem en indsigt i og forståelse for andre, ofte gør det sværere at fastholde hadet og volden." - Christian Stadil, CEO, Thornico A/S"Er man først begyndt at læse bogen, så bliver den liggende i krop og sjæl. Den handler om noget så væsentligt som det at være sammen. Og den tilstand er vi stærkt ved at miste respekten for. Jeg vil på det alvorligste opfordre alle til at købe bogen – ung som gammel – og prøve at lytte til, hvad Helene Gottschalk mener og skriver. Og på den måde begynde at opleve livet og samhørigheden igen. Helene rammer præcist og dybt og klogt." - Ghita Nørby, skuespillerinde

  • - Stress mellem grænser og grænseløshed
    af Signe Groth-Brodersen
    147,95 kr.

    Han synes, det er hans ansvar som leder at sørge for, at medarbejderne har et godt arbejdsliv og ikke bliver syge af stress. Men det er ikke nemt. Opgaverne vælter ind, og Laurits begynder at miste fornemmelsen af rækkevidden i sit eget ansvar.Den dag en lederkollega viser Laurits omsorg, fordi han kan se på Laurits, at grænsen er ved at være nået, mærker Laurits noget falde sammen indeni. Med en kraftanstrengelse holder han masken, indtil han kommer hjem. Han indser, at han alt for længe har gået på den forkerte side af grænsen. Han havde været på kanten så ofte og så længe, at hans normalitet var blevet forskubbet. For – som han sagde til sig selv – han tog jo bare ansvar. Men sandheden er, at han ikke lever det liv, han gerne vil leve. Der skal gøres noget, og pludselig ser han svaret lige foran sig.Bogen handler om lederstress. Hvad sker der med vores ledelse og ledelsesevner, hvis og når vi kører os selv (for) hårdt? Hvordan kan ledere passe på andre, hvis ikke de kan passe på sig selv? Og hvordan finder man som leder balancen i grænseløshed, hvis der mangler strategisk grænsesætning?Ledelsesserien LEDELSESHVERDAGE har til formål at hjælpe ledere til hurtig forståelse af, refleksion over og løsning af konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen.Bøgerne er skrevet som jeg-fortællinger af en eller flere virkelige eller fiktive ledere. Det muliggør visning af følelser som håb, tvivl, frustration mv., der kan være svære at få greb om i en handlingsorientering – og måske også svære at tale med lederkolleger om af frygt for at virke usikker eller inkompetent.De teoretiske og personbårne indslag har til formål at hjælpe lederen med at skifte perspektiv. Stilen er bevidst provokerende. Hovedpersonen opfører sig i starten usikkert, tvivlende eller handlingslammet for sidenhen at blive klogere og handlingsorienteret, efterhånden som forskellige former for perspektivskifte bundfælder sig.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.