Bøger udgivet af Syddansk Universitetsforlag

En 65-årig svært dement mand har gennem længere tid været nedtrykt og ulykkelig. Han er ikke i stand til at kommunikere med omverdenen. Patienten har pådraget sig en akut livstruende lungebetændelse og vil dø inden for få dage, hvis denne lungebetændelse ikke behandles. Bør sundhedspersonalet afstå fra at give den livsnødvendige behandling mod lungebetændelsen, eller bør patientens liv reddes?På en hospitalsafdeling indgår akupunktur som en del af smertebehandlingen. Behandlingseffekten er ikke dokumenteret ud fra randomiserede kliniske forsøg, men praktiseres fordi personalet på afdelingen har haft gode erfaringer med akupunktur, og fordi patienter efterspørger denne behandling. Er det fagligt forsvarligt, at afdelingen bruger ressourcer på en sådan behandling?Sundhedsfaglig etik og videnskabsteori går blandt andet ud på at diskutere spørgsmål af den karakter. Bogen præsenterer en række etiske teorier og giver støtte til diskussioner af etiske problemer inden for sundhedsvæsenet. Den giver endvidere et grundlag for at analysere forskellige sundhedsfaglige forskningstraditioner samt sundhedsfaglig viden. Pålideligheden af forskellige forskningsmetoder diskuteres. Bogen inddrager argumentationsteori og behandler spørgsmålet om, hvornår en person kan siges at være syg. Er man syg, bare fordi man fx er overvægtig? Forskellige sygdomsmodeller tages op, herunder apparatfejlsmodellen.Bogen erstatter tidligere anvendte grundbøger af Wulff et al. (Medicinsk filosofi) og Lynøe et al (Medicin & filosofi) ved medicinstudiet ved Syddansk Universitet. Bogen benyttes også på studierne i farmaci, audiologi og logopædi ved SDU samt på enkelte sygeplejerskeuddannelser. Morten Severinsen er ekstern lektor ved SDU og har tidligere undervist i videnskabsteori på Panum-instituttet i mange år.

Bogen præsenterer læseren bredt for fænomenet entreprenørskab. Den sætter fokus på muligheders tilblivelse, evaluering og organisering. Muligheder som kan resultere i nye og selvstændige organisationer eller kan lede til nye projekter og forretningsområder inden for eksisterende virksomheder og i andre organisatoriske kontekster.Teorier om entreprenørskab er fyldt med spændinger og dilemmaer. De præsenteres i bogen som en samling af paradokser. Dette udfordrer forståelsen af entreprenørskab og giver læseren indblik i teoriernes spændingsfyldte natur. Samtidig afspejler paradokserne den usikkerhed og kompleksitet, entreprenører møder i deres hverdag. Læseren udfordres via bogen til at være kritisk og tage stilling til mange af de ofte gådefulde og dilemmafyldte situationer, entreprenører kommer i på deres vej.Hvert kapitel indledes med en konkret entreprenøriel fortælling, som giver appetit på kapitlets emne og det paradoks, der behandles i kapitlet. Læseren møder “virkelighedens entreprenører” på en meget konkret måde. Først herefter inddrages teorier og begreber om entreprenørskab. Hvert kapitel afsluttes med en dobbelt fortolkning af fortællingen, som afspejler paradoksets to sider. Undervejs i kapitlerne stilles en række opgaver, hvor den studerende skal afprøve teori og forholde sig til konkrete problemstillinger, og nogle af disse opgaver løses ved hjælp af e-værktøjer.Bogen har en introducerende karakter. Den kræver ingen specielle forkundskaber, kan bruges af alle studieretninger ved de videregående uddannelser og henvender sig bredt til alle studerende: både dem, der har et ønske om at starte egen virksomhed – eller allerede driver egen virksomhed i studietiden, og dem, som mere generelt ønsker at udvikle en entreprenøriel tankegang og relevante entreprenørielle kompetencer til brug i deres fremtidige karriere.

Hvad gør vi med medieteknologier? er en indføring i domesticeringsteori.Domesticeringsteori leverer en integreret ramme for at forstå, hvordan medieteknologier både som forbrugsobjekter og som medieindhold bliver betydningsfulde og en del af vores hverdagsliv. Medieteknologier skal tilpasses og vokse ind i en kulturel betydning, hvor de bliver en naturlig og fortrolig del af aktiviteter i konkrete hjem og husholdninger.Samtidig konstruerer ingeniører, designere og marketingseksperter mange forestillinger om, hvad vi bør bruge medieteknologier til, og hvordan bestemte medieteknologier kan ændre vores liv, hvis vi anskaffer dem. Det, vi gør med medieteknologierne, er derfor ikke blot et forbrug, men også en produktion af identitet og en mulighed for at tilslutte os bestemte grupper i samfundet.Domesticeringsteori, som er opstået i kølvandet på 1980’ernes forbrugerisme og materialisme, er af flere grunde igen blevet aktuel. Vi oplever i disse år blandt andet en ’materiel vending’ i medie- og teknologistudier, hvor der for alvor er fokus på, hvad (teknologiske) objekter faktisk tilbyder af muligheder for social handling.Bogen tager et kritisk afsæt i den oprindelige domesticeringsteori og undersøger de mest centrale begreber og problemstillinger, som holdes op mod andre teoretiske perspektiver, der har fokus på, hvordan vi stiller ind på medieteknologier i vores hverdagsliv.Lars Holmgaard Christensen (f. 1971) har en ph.d. i medier, kommunikation og kultur fra Aalborg Universitet med fokus på domesticering af digitale medieteknologier og digitale mediers sociologi. Herfra har Lars etableret sig som empirisk medieforsker, hvor også samarbejde med praksis og branchenære relationer har været et omdrejningspunkt. I sin forskerkarriere har Lars været omkring Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor han som forskningschef har haft fokus på, hvordan nye digitale medier påvirker professionelt journalistisk arbejde. Senest har Lars undersøgt nyhedsredaktioners ibrugtagning af sociale medier i det daglige redaktionsarbejde, og hvordan nyhedskredsløbet påvirkes af digitalisering. Lars arbejder i dag med forskningsledelse, men derudover underviser han som ekstern lektor på SDU og på CBS i digitale kommunikationsstrategier og i sociologiske tilgange til forståelse af medieteknologier i hverdagslivet.

Det filosofiske problem om forholdet mellem sjæl og legeme, også kaldet psyke-materie-problemet eller det psykofysiske problem, opstår som følge af en skelnen mellem to værens-områder:sfæren af mentale fænomener (tanker, følelser, sanseindtryk osv.), som viser sig i et »indre« eller første-persons perspektiv, og legemet eller - mere generelt - den materielle virkelighed, der foreligger som objekt for ydre beskuelse. Alle forsøg på at reducere de to områder til hinanden har vist sig at være behæftet med store vanskeligheder. Men fastholder man antagelsen om en væsensforskel mellem bevidsthedsfænomener og rent fysiske størrelser, synes det umuligt at forklare den nøje sammenhæng, der er mellem det sjælelige og det legemlige. Dette er baggrunden for, at sjæl-legeme-relationen gennem de sidste ca. 350 år har stået højt på den filosofiske dagsorden og den dag i dag er et af de mest omdiskuterede emner inden for international fagfilosofi.I denne bog gennemgås og diskuteres de fire klassiske »løsninger« på sjæl-legeme-problemet: dualismen, dobbeltaspekt-teorien, materialismen og den idealistiske eller subjektivistiske teori. Desuden omtales nyere synspunkter, og klassiske og moderne argumenter for og imod de forskellige positioner belyses kritisk.

»Det umenneskelige« er en invitation til at nylæse Karen Blixens forfatterskab ud fra aktuelle teoretiske strømninger som dekonstruktion, postfeminisme og queerteori. De ofte fortolkede fortællinger genlæses som spændende og radikale udfordringer til vores forestillinger om seksualitet, køn og identitet. Gennem hyberbole, ironi, subversiv parodiering, omvending og latterliggørelse underminerer Karen Blixen en række meget stærke kulturelle forestillinger om heteroseksualitet, kvindelighed, mandlighed og humanitet. »Det umenneskelige« er et forsøg på at fremdrage disse potentialer og provokationer og leverer en række forslag til nye måder at læse Karen Blixen på.Dag Heede, f. 1962, ph.d. og lektor i dansk litteratur ved Syddansk Universitet. Han har skrevet bøgerne Det tomme menneske. Introduktion til Michel Foucault (1992), Herman Bang. Mærkværdige læsninger (2003) og Hjertebrødre. Krigen om H.C. Andersens seksualitet (2005) samt en lang række artikler, der læser dansk og udenlandsk litteratur ved hjælp af queerteori.

Patient@home er Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt med fokus på nye teknologier og services til særligt rehabilitering og monitorering i den offentlige sundhedssektor. Målsætningen for projektet er innovation og udvikling af nye velfærdsteknologiske produkter og services, som kan understøtte sundhedssektorens stigende behov for hurtigere og bedre rehabilitering samt flere ambulante behandlinger og indlæggelser af patienter i eget hjem.Skal disse løsninger have en chance på det internationale marked, og skal kommuner og sygehuse i Danmark kunne overbevises om, at de er værd at investere i, skal effekterne naturligvis dokumenteres.I Patient@home-regi foregår dette ved hjælp af den MTV-baserede og tværfaglige evalueringsmodel MAST (Model for Assessment of Telemedicine). Modellen, der er udbredt i hele Europa, anbefales som ramme for evaluering af telemedicin i Danske Regioners Telemedicinstrategi (2011) og også af British Thoracic Society (2012).Denne vejledning til MAST, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe i Patient@home, giver læseren en introduktion til MAST og redegør for, hvordan modellen kan benyttes til at dokumentere effekter af velfærdsteknologiske produkter. Vejledningen viser også, hvordan MAST fungerer i samspil med Patient@homes innovationsmodel, og hvordan MAST kan anvendes undervejs i projektforløb.Læs mere om projektet på Patient@home.dk.

Center for Entreprenørskab og Småvirksomhedsforskning (CESFO) har siden 1995 eksisteret som forskningscenter ved Syddansk Universitet. Forskningen bygger på et tæt samspil mellem forskere ved Syddansk Universitet, regionale erhvervs- og konsulentvirksomheder og bevillingsgivere på den ene side og et internationalt forskningsnetværk på den anden side. CESFO ønsker således både at bidrage til en fortsat teoriudvikling og at spille en aktiv rolle som vidensressource i forhold til de små og mellemstore virksomheder i Danmark.

Hvad forstås ved bæredygtig erhvervsudvikling? Det er der mange bud på – et bud er, at den økonomiske, grønne og sociale udvikling skal være tæt forbundne. Det vil sige, erhvervsudvikling skal samtidigt bidrage til en sund økonomi, et højt velfærdsniveau med social lighed samt et miljø og et klima af høj kvalitet. Der er brug for bæredygtig erhvervsudvikling for at kunne løse rækken af komplekse problemer (wicked problems); dvs. problemer, som er svære at forstå og endnu sværere at løse, som rummer modstridende målsætninger og ofte fører til konflikter.Komplekse problemer er karakteriserede ved, at de hverken kan løses ved hjælp af standardløsninger eller flere penge. Komplekse problemer er f.eks. globale klimaforandringer, fattigdom, mental mistrivsel, epidemier, krige, og de afledte udfordringer, der ofte følger i kølvandet herpå. Der er behov for innovation, som bryder med gængs praksis og vante forestillinger, hvis disse problemer skal løses. Komplekse problemer udfordrer derfor tilpasnings- og problemløsningsevnen hos virksomheder, organisationer og det danske samfund som helhed.

Tacitus’ Dialogen om Talerne fra Rom i tiden omkring år 100 tilhører en genre der ligesom en tv-debat i dag er beregnet på at udfordre læserens stillingtagen.”Hvorfor er det gået så stærkt tilbage for den store talekunst, at der ikke længere findes rigtige talere?” har man spurgt. Måske fordi Tacitus ser faldgruberne i spørgsmålet, nægter han at svare direkte selv, men gengiver i stedet en debat om emnet som han lyttede til ca. 25 år tidligere, da han var ganske ung. Den fandt sted mellem tre modne mænd, tre meget uenige, men meget kompetente talere. Fornemmes paradokserne allerede, og en strid hvor det er svært at udpege en vinder?Talekunstens betydning og kvalitet har været bestemt af Romerstatens udvikling fra republik styret af borgerne over en revolutionær, anarkistisk overgang til et autokratisk kejserdømme. Det er påstanden i det sidste, vægtige indlæg i debatten, mens et andet fremhæver betydningen af de unges opdragelse og uddannelse, og en meningsudveksling undervejs henholdsvis nedsabler og lovpriser de store idoler fra den nære fortid og karakteriserer deres stil.Tacitus’ korte tekst er som et prisme der indfanger en række af de store spørgsmål og dilemmaer som talere og deres tilhørere til alle tider må forholde sig til. Herunder ytringsfriheden.Bogen er oversat og kommenteret af Inger Nord.

Konge og kirke eller trone og alter, som man sagde tidligere, er to emner, der fylder godt i historien, og som også har stået centralt i lektor, ph.d. Michael Bregnsbos forskning og formidling. Det var derfor naturligt at samle sig om dem, da en kreds af kolleger og venner valgte at hædre ham med dette festskrift. Ligesom Michael Bregnsbo selv spænder det metodisk og kronologisk vidt, fra senantikken til tæt på det seneste årtusindskifte, fra detailstudiet til syntesen, men med tyngdepunkt i det sene 1700-tal og 1800-tallet og med gennemgående fokus på konge og kirke.

Marstal og Ærøskøbing er to små perler i dansk søfarts-, kultur- og byhistorie. Marstal inkarnerer mere end nogen anden by historien om den driftige søfart. Ærøskøbing er måske Danmarks smukkest bevarede søkøbstad. Denne bog fortæller de to ærøske nabobyers historie fra senmiddelalderen til i dag; deres vidt forskellige erhvervs-, kultur-, identitets- og byrumshistorie. Bogen fortæller historien om, hvordan den gamle købstad blev udfordret og overhalet af den maritimt specialiserede opkomling; og om, hvordan begge byer i nyere tid er lykkedes med at skabe nye levedygtige udviklingsspor, efterhånden som deres oprindelige købstads- og søfartsgrundlag er forsvundet. Den velkendte rivalisering mellem de to byer søges i bogens epilog belyst gennem sammenligninger med en række andre byers rivaliseringer, store (bl.a. Amsterdam-Rotterdam) som små (bl.a. Nordby-Sønderho på Fanø). Bogen henvender sig til alle med interesse for Ærø og for by- og søfartshistorie.Jens Frøslev Christensen er professor emeritus ved Copenhagen Business School (CBS), hvor han i mange år har været tilknyttet Institut for Strategi og Innovation. Han bor i København, men tilbringer en stor del af sin tid på Ærø, hvor han har hus i den lille landsby Voderup.

I september 2023 blev Odenses vikingeborg, Nonnebakken, sammen med Harald Blåtands fire øvrige danske ringborge optaget på UNESCOs verdensarvsliste.Nonnebakken har levet en omtumlet tilværelse, hvor særligt nyere byudvikling har forstyrret og dækket sporene af borgen. Men en række mindre undersøgelser og det seneste årtis fokuserede forskning har påvist, at borgen flere steder ligger godt og velbevaret under den moderne by."Nonnebakken. Odenses vikingeborg" dykker ned i stedets mange historiske lag, og nye og gamle undersøgelser og materialer analyseres af en række eksperter fra arkæologi, fysik, geografi, geologi, historie, konservering, metallurgi, litteraturhistorie og numismatik.Vikingeborgen og dens virkningshistorie er i fokus, men bogens forfattere følger også i sporene af det middelalderlige nonnekloster, der har givet lokaliteten sit navn, stedets rolle under Anden Verdenskrig og det kendte bysbarn H.C. Andersens opfattelse af stedet.

Den danske samfundsmodel er beundret i hele verden. Centralt står især fortællingen om ”den danske velfærdsstat”. Velfærdsstaten er dog primært en historie om, hvordan vi blev lige – vi mangler en fortælling om, hvordan vi blev rige.I årtier blev landbruget betragtet som det økonomiske fundament for det moderne Danmark. I dag har vi brug for en ny fortælling. Vejen til velstand fører læseren omkring de forskellige fundamenter for det høje velstandsniveau i nutidens Danmark, herunder den internationale økonomis udvikling, det danske demokrati, uddannelsessystemet, den økonomiske politik og erhvervspolitikken. Men først og fremmest præsenterer værket en sammenhængende analyse af det danske erhvervslivs udvikling med særligt fokus på de førende multinationale virksomheder. Analysen har fire hovedbudskaber:• At en række internationalt orienterede storvirksomheder inden for industri, søfart og handel bør stå centralt i forståelsen af Danmarks vej til velstand. Værket viser, hvordan disse virksomheder blev opbygget gennem generationer, og hvordan udvekslinger med videnskabsmiljøer og virksomheder i de førende lande var af afgørende betydning.• At familiekapitalismen blev den bærende del af den private sektor. I slutningen af 1700-tallet var de største virksomhedskapitaler i det danske samfund kontrolleret af få hundrede meget velstående familier. Bogen viser, hvordan det i vid udstrækning stadig er tilfældet.• At staten har spillet en central rolle for dansk velstandsudvikling. Bogen viser, hvordan en erhvervsvenlig stat siden enevældens tid har været en integreret del af dansk økonomi.• At landbrugets betydning for dansk økonomi har været stærkt overvurderet. Bogen viser, hvordan fortællingen om landbrugseksporten og andelsbevægelsen kom til at dominere – og hvordan den bidrog til at muliggøre en landbrugspolitik, der hæmmede den økonomiske vækst.

I bogen om kalundborgkøbmanden Frederik Wilhelm Borthig (1699-1750) møder vi en typisk repræsentant for det øverste lag i en mellemstor dansk provinsbys borgerskab i 1720’erne og 1730’erne. Han var velhavende, havde giftet sig ind i en af byens førende familier og drev en blomstrende forretning i en nybygget købmandsgård på byens bedste strøg.Og alligevel endte det galt, hvilket dog ikke var noget enestående i datidens samfund, hvor der kunne være meget kort mellem velstand og økonomisk deroute. Et sammenfald af vidt forskellige ulykkelige hændelser førte til, at Borthigs forretning måtte afvikles, og kun indgriben fra hans velhavende svigerfar reddede familien fra at ende i decideret fattigdom.Margit Baad Pedersen (født 1946) er magister i europæisk etnologi. Hun har arbejdet på Frilandsmuseet og været leder af Haslev Museum, men har derudover beskæftiget sig med et bredt spektrum af kulturhistoriske emner og har bl.a. skrevet om landkøbmændene, om Køng Fabrik og spindeskolerne i slutningen af 1700-tallet samt om stationsbyer.

Hvad er det at være sund eller syg? Hvordan skal vi forstå begreberne empati og sårbarhed i sundhedsfaglige sammenhænge? Hvilke overvejelser skal vi lægge til grund for at prioritere og tildele ressourcer på sundhedsområdet? Hvad er de vigtigste etiske udfordringer i klinikken? Hvordan kan vi undersøge og vurdere nye udviklinger i sundhedsvæsenet som introduktionen af digitale konsultationer? De spørgsmål er eksempler på sundhedsfilosofiske problemer, som antologien belyser.Sundhedsfilosofi i praksis giver en forskningsbaseret og let tilgængelig indføring i sundhedsfilosofi. Antologien tager udgangspunkt i sundhedsfilosofi som et tværdisciplinært felt med filosofiske spørgsmål vedrørende sygdom og sundhed som det centrale omdrejningspunkt. Bogens orientering mod praksis betyder, at diskussionerne både har relevans for sundhedsvæsenets brugere, professionelle i sundhedspraksis og i forhold til et bredere samfundsmæssigt perspektiv på sundhedssystemet.

Universitetsbiblioteket i København blev grundlagt i 1482 og havde til opgave at betjene universitetets lærere og studerende. Gennem donationer fra ikke mindst Christian IV og en række adelsmænd blev bogbestanden gradvist udvidet. I 1652 flyttede biblioteket ind i Trinitatis-komplekset i Købmagergade, hvor det forblev i ca. 200 år. Under den omfattende brand, der hærgede København i 1728, gik store dele af Universitetsbiblioteket til grunde. Til gengæld blev flere værdifulde bogsamlinger, bl.a. Otto Thotts og Frederik Rostgaards, erhvervet i løbet af 1700-tallet. I 1861 flyttede Universitetsbiblioteket ind i den nye bygning i Fiolstræde. I 1938 blev Universitetsbiblioteket delt, således at 1. afdeling forblev i Fiolstræde med teologi, humaniora og samfundsvidenskaber, mens 2. afdeling med naturvidenskab og medicin flyttede ud til det nye biblioteksbyggeri på Nørre Allé. I 1989 blev Universitetsbiblioteket i Fiolstræde forenet med Det Kgl. Bibliotek, og de første licensaftaler om e-tidsskrifter blev indgået i 1996. I 2005-2006 blev resten af Universitetsbiblioteket, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, fusioneret med Det Kgl. Bibliotek.Torsten Schlichtkrull (1945-2020) var uddannet bibliotekar DB i 1973. I 1965 blev han ansat som forskningsbibliotekar på Universitetsbiblioteket. I sine senere år havde han titel af bibliotekskonsulent. Schlichtkrull udgav flere bøger og skrev en lang række artikler, som i vidt omfang var frugter af de mange studier, han foretog i Universitetsbibliotekets rige samlinger. Det kan derfor ikke undre, at det var boghistorie og bibliotekshistorie, der især havde hans interesse, og som da også præger hans litterære produktion. Han blev således med årene en stor kapacitet på begge disse områder.

Det gennemsnitlige, det hverdagsagtige, det almindelige. Det som vi alle kender og ingen husker, kunne nærmest være alt. Denne bog handler dog ikke om alt, men om det normale og det almindelige iværksætteri; nemlig hverdagsiværksætterne. Hvis du ikke ved, hvad der menes med hverdagsiværksætteri, er det netop fordi det er det almindelige og det ignorerede.Overalt dyrker vi almindelige de succesfulde helte. Og vi spørger, hvordan vi får samme succes? De sidste mange årtier har handlet om succes, og hvordan man opnår det. Og ofte har de almindelige fundet inspiration hos de ualmindelige succesfulde.Men det glemmes for ofte, at de succesfulde iværksættere ikke afspejler de almindelige hverdagsiværksættere. Hverdagsiværksættere er dem, som er flest. De vækster ikke og har heller ikke nødvendigvis ambition om det. Og dem taler vi alt for lidt om.Selvom succesfulde iværksættere er fascinerende, så tegner de et billede af iværksætteri for de almindelige hverdagsiværksættere, der i bedste fald blot er misvisende, og i værste fald er skadeligt. Bogens ambition er at skabe et billede af iværksætteri, der er mere balanceret og på de almindelige hverdagsværksætteres præmisser.Det er nemlig dem, der er flest af.Kim Klyver er internationalt anerkendt professor ved Syddansk Universitet og University of Adelaide. Han forsker i iværksætteri og mindre virksomheder med særlig fokus personlige netværk, kriser, kultur og kønsforskelle. Selvom han også har studeret vækstiværksætteri og levet og arbejdet ad flere omgange i Silicon Valley, har han igennem hele sin lange karriere haft en særlig interesse og fascination for hverdagsiværksætteri. Han har publiceret et stort antal artikler i anerkendte videnskabelige tidsskifter og skrevet flere bøger på både dansk og engelsk. Han deltager aktivt i debatten om dansk iværksætteri og er ofte hovedtaler på erhvervskonferencer og -events.

Holger Danske var besættelsestidens største sabotageorganisation. Fra begyndelsen i foråret 1943 voksede Holger Danske i de følgende to år til en vidt forgrenet organisation af betydeligt omfang. Ved befrielsen i maj 1945 stod omkring 400 mand klar til en eventuel slutkamp med tyskerne, som aldrig kom. Det kostede dyrt at komme så vidt. Dansk og især tysk politi søgte med stor ildhu at trævle Holger Danske op med talrige arrestationer til følge. I begyndelsen var det blot med udsigten til en dansk fængselsdom, men efterhånden kunne sabotørerne se frem til pinefulde forhør, deportation og i nogle tilfælde henrettelse.HOLGER DANSKE. SABOTAGE OG LIKVIDERING 1943-45 er den første samlede fremstilling af hele Holger Danske, og på baggrund af et omfattende kildemateriale fremdrages blandt andet et væld af personer med gådefulde dæknavne som ”Tom”, ”Flammen”, ”Citronen”, ”John”, ”Anders”, ”Bergstrøm”, ”Jønsson”, ”Strøm”, og deres historie fortælles.Holger Danske udførte sammen med BOPA en væsentlig del af den københavnske sabotage, og fra vinteren 1943-44 udførte Holger Danske mindst 120 likvideringer af stikkere og danskere i tysk tjeneste. Bogen redegør og analyserer detaljeret for et bredt udsnit af disse sabotager og likvideringer. I et særskilt afsnit redegøres der for de tidligere Holger Danske-medlemmers livsbetingelser efter krigen, hvor deres sociale, økonomiske og helbredsmæssige situation undersøges helt frem til 1990’erne.Bogen er en let revideret og opdateret udgave af tobindsværket med samme titel, som udkom i 2009.Peter Birkelund, f. 1952, cand.mag. i historie og humanistisk datamatik fra Københavns Universitet 1988. Ansat på Frihedsmuseet i flere perioder i tiden 1983 til 1998 og fra 1998 arkivar og seniorforsker på Rigsarkivet. Har skrevet bøger og artikler vedr. besættelsen, bl.a. ph.d.-afhandlingen ”De loyale oprørere” fra 2000 og “Sabotør i Holger Danske” fra 2018.

En af de vigtigste dele af det videnskabelige arbejde består i at opdage noget nyt. Det gælder også for samfundsforskningen, hvor interessen for at studere nye, oversete, ukendte eller hidtil uudforskede sider af den sociale virkelighed kontinuerligt bidrager til at skabe ny og vigtig viden – og gør os klogere på verden. Grundige introduktioner til og mere udfoldede beskrivelser af det, der kan kaldes for ’det eksplorative design’ eller ’den eksplorative tilgang’, er imidlertid en mangelvare inden for de fleste lærebøger i videnskabsteori og metode. Denne bog ønsker at råde bod herpå.Bogen tilbyder en bredt anlagt introduktion til det eksplorative design, hvor der både er fokus på det videnskabsteoretiske, videnskabshistoriske og metodologiske grundlag for at arbejde eksplorativt og på en række mere praktiske refleksioner over og eksempler på, hvordan man så udfører eksplorativt forskningsarbejde. Bogen trækker løbende på en mangfoldighed af både konventionelle og mere kreative kilder og på forfatterens egne erfaringer med at arbejde eksplorativt. Formålet med bogen er at tilbyde både studerende og mere erfarne forskere et fundament til at udtænke og foretage eksplorative undersøgelser på med afsæt i en nysgerrig, åben, fleksibel og udogmatisk indstilling til studiet af den sociale virkelighed.Bogens forfatter er Michael Hviid Jacobsen (f. 1971), professor i sociologi ved Institut for Sociologi & Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

I takt med at konsekvenserne af klimaforandringerne bliver mere og mere synlige, finder bæredygtighed vej til alle aspekter af vores liv. Også i en mediekontekst er der mange bæredygtighedsperspektiver at tage fat på. Gennem denne bogs 12 kapitler udfolder forfatterne på forskellig vis, hvordan bæredygtighed og medier kan kombineres under hensyntagen til det klimaforandringsproblem, vi står over for. Her præsenteres viden, fakta og metoder, der kan afprøves og videreudvikles samt udfordre vores nuværende adfærd.Bogen tager hul på en vigtig samtale om og gryende forståelse af, hvordan vi kan anskue medier i en bæredygtighedskontekst, måske i et nyt og mere nuanceret perspektiv.

Sidste punktum udforsker den samtidige danske livsafslutningsroman, hvis hovedpersoner i høj alder konfronterer det samme spørgsmål: Hvordan runder man livet af?I Dennis Gade Kofods roman Brøndtjætten vil den +80-årige Mogens bevise eksistensen af de nisser og trolde, han altid har troet på. I Ane Riels Urværk prøver en ensom, dement kvinde at ihukomme sin families skæbne. Og i Astrid Saalbachs Lindely synker en ældre mand ned gennem sundhedssystemets helvedeskredse, mens hans tanker cirkler om et ufærdigt livsværk.Hvad indebærer det at sætte lighedstegn mellem liv og fortælling? Hvilke idealer omgærder tilværelsens sidste kapitel? Og er det altid muligt – og hensigtsmæssigt – at forfatte en blid, forløsende forsvinden ud i den gode nat?Sidste punktum belyser livsafslutningsromanens livtag med refleksioner som disse og dermed romanformens ambivalente dialog med dominerende kulturelle forestillinger om de sidste leveår og den gode (livsaf)slutning.De karakteristika gør livsafslutningsromanen til litteratur til tiden i et aldrende samfund, hvor flere og flere lever længere og længere, men ingen vil være gamle, og hvor endelighedens eksistentielle vilkår i stigende grad udgrænses.

AKTUELLE TENDENSER OG DILEMMAER I SKOLELEDELSE kan læses som en række bud på, hvad en række forskere i 2024 finder, er relevant og vigtigt inden for skoleledelsesområdet. Bogens ni kapitler er skrevet af forskere, om end en enkelt bidragyder også arbejder som skoleleder. Alle bidragydere er tilknyttet Fokusområde for Skoleledelse under Center for Grundskoleforskning ved Syddansk Universitet.Bogen rummer såvel en række teoretiske som empiriske kapitler. Bogen indkredser f.eks. aktuelle positioner inden for forskning i skoleledelse og diskuterer professionaliseringsstrategier inden for feltet. De aktuelle tendenser, som bogens kapitler adresserer, er eksempelvis emner som grøn skoleledelse, lederudvikling og de langsigtede erfaringer af corona-skolen.Bogens budskab er ikke, at der er en rigtig måde at være skoleleder på, sådan som der i en bestemt historisk periode har været en tendens til at argumentere for inden for dele af skolelederforskningen, f.eks. inspireret af angelsaksisk skolelederforskning. I stedet argumenteres der for, at man skal forsøge at håndtere de dilemmaer og modsætninger, man ofte står over for som skoleleder, gennem øget refleksion eller bevidsthed. Det kan eksempelvis være dilemmaer mellem demokrati og kravet om faglige præstationer eller mellem brede dannelseshensyn over for hensynet til arbejdsmarkedets krav.Bogens genstandsfelt er ledelse af folkeskoler, men alle, der beskæftiger sig med skole- og uddannelsesledelse, kan have glæde af bogen. Mere konkret henvender den sig både til forskere i skoleledelse, undervisere ved eksempelvis professionshøjskolerne, aktører inden for området, eksempelvis forvaltningsrepræsentanter, og andre med interesse for området samt selvfølgelig – sidst men ikke mindst – skoleledere. Bogen er fagfællebedømt.

Bemærk venligst, at dette er en sampak med 10 eks. af bogen (der findes også enkelteksemplarer under andet ISBN).Førende forskere og behandlere har fået en øget forståelse for, at de mest almindelige emotionelle lidelser har en række ligheder og kan afhjælpes med de samme behandlingsmetoder. Denne nye forståelse har ført til udviklingen af nye behandlingsprogrammer, der kan afhjælpe en række forskellige emotionelle lidelser.Unified Protocol. Transdiagnostisk behandling af emotionelle lidelser (UP) er et sådant behandlingsprogram, udviklet af professor David H. Barlow og kolleger ved Center for Anxiety and Related Disorders, Boston University, USA.Behandlingsprogrammet henvender sig til mennesker, der oplever problemer med angst og depression eller andre emotionelle problemer såsom somatisering, dissociation, vrede, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelse, obsessiv-kompulsiv lidelse og stress-relaterede lidelser. Behandlingsprogrammet fokuserer på at give dig en bedre forståelse af dine følelser, samt hvordan dine reaktioner på disse følelser kan være med til at gøre tingene værre. Igennem behandlingsprogrammet vil du lære forskellige strategier til at håndtere dine følelser og symptomer. Du vil lære at observere dine tanker, følelser og adfærd; at nærme dig stærke, ubehagelige følelser og lære mere effektive måder at håndtere dine følelser på. Ved aktivt at træne de strategier, der præsenteres i bogen, vil du lære at arbejde med dine problemer på en effektiv måde, så du igen kan leve et almindeligt og meningsfuldt liv.Bogen henvender sig til mennesker, der gerne vil lære at håndtere deres følelser på en effektiv måde – enten i samarbejde med en behandler eller på egen hånd.Anbefalinger af bogen:»Dette behandlingsprogram, som Nina Reinholt, Sidse Arnfred og deres kolleger meget kompetent har bearbejdet, fremmer anvendelsen af UP betydeligt ved at beskrive behandlingsprincipperne, så de kan anvendes til behandling i grupper med klienter, der lider af følelsesmæssig dysregulering.« - Dr. David H. Barlow og Dr. Todd Farchione, Boston University.»Unified Protocol beskrives som én af de mest efterprøvede transdiagnostiske metoder, og med denne oversættelse til en dansk manual for grupper gives der på fineste vis et alternativ til traditionel diagnose-specifik kognitiv adfærdsterapi for angst og depression … Forfatterne formår på en let forståelig måde at formidle en behandlingsmanual på et fagligt højt niveau.« - Peer reviewer.

Aktuel forskning betoner, at der er betydelige ligheder mellem de mest almindelige lidelser. Forskningen understøtter en transdiagnostisk tilgang til behandling, som fokuserer på ligheder imellem de emotionelle lidelser.Unified Protocol - Transdiagnostisk behandling af emotionelle lidelser (UP) er et alternativ til en diagnose-specifik tilgang til behandling og er designet til at være anvendelig på tværs af forskellige emotionelle problemer. UP er udviklet af professor David H. Barlow og kolleger ved Center for Anxiety and Related Disorders, Boston University, USA, og består af et 8-modulers følelses-fokuseret behandlingsprogram, der hjælper klienter til at konfrontere og være i udfordrende følelser, samt at regulere sådanne følelser.Nærværende manual og tilhørende arbejdsbog er en dansk oversættelse og bearbejdning af UP til brug for behandling i grupper. Baseret på de seneste opdateringer af Barlow og kollegers arbejde og klienters feedback har forfatterne præciseret behandlingsprogrammets principper og -metoder trin for trin samt tilføjet grundige vejledninger til at administrere behandlingen i grupper. Vejledninger er desuden beskrevet, så de kan anvendes til individuel behandling.Behandlingsprogrammet henvender sig til behandlere, der vil kunne tilbyde opdateret evidensbaseret behandling til klienter med angst og depression samt andre emotionelle problemer såsom somatisering, dissociation, vrede, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser, obsessiv-kompulsive lidelser og stress-relaterede lidelser.Anbefalinger af bogen:»Dette behandlingsprogram, som Nina Reinholt, Sidse Arnfred og deres kolleger meget kompetent har bearbejdet, fremmer anvendelsen af UP betydeligt ved at beskrive behandlingsprincipperne, så de kan anvendes til behandling i grupper med klienter, der lider af følelsesmæssig dysregulering … Vi håber oprigtigt, at klinikere, der deler vores mål om at afhjælpe emotionelle lidelser, vil fortsætte med at finde denne bearbejdede version hjælpsom.« - Dr. David H. Barlow og Dr. Todd Farchione, Boston University.»Unified Protocol beskrives som én af de mest efterprøvede transdiagnostiske metoder, og med denne oversættelse til en dansk manual for grupper gives der på fineste vis et alternativ til traditionel diagnose-specifik kognitiv adfærdsterapi for angst og depression … Forfatterne formår på en let forståelig måde at formidle en behandlingsmanual på et fagligt højt niveau.« - Peer reviewer.

Fyn – et erhvervsliv under forandring er fortællingen om et erhvervsliv, der siden 1945 oplevede så store strukturelle forskydninger, konjunkturopgange og -nedgange, nyetableringer og virksomhedslukninger, at erhvervslandskabet nærmest fremstod ukendeligt i 2020. Det er tillige beretningen om landbrugets og fødevareerhvervenes deroute; industriens glansperiode og nedgang; fremvæksten af handels- og serviceerhverv samt nye videnstunge erhverv. Men det er også fortællingen om, hvordan industriens sammensætning og hjemmemarkedsorientering i en lang periode fastholdt det fynske erhvervsliv på samme spor – præget af inerti og begrænsede forandringer – med konsekvenser for fornyelse og erhvervsudvikling. Da globaliseringens hvirvelvind for alvor satte ind i 1990’erne, var det et sårbart fynsk erhvervsliv, der i forhold til værdiskabelse og beskæftigelse ramtes, og som måtte reorientere sig ind i mere videnstunge erhverv.I bogen følges såvel de gamle som de nye fynske virksomheder – i medgang og modgang. Her berettes om storhed og fald for Thomas B. Thrige, Odense Staalskibsværft, Wittenborg m.fl. – samt de mange filialfabrikker, der blev Fyn til del. Men bogen beretter også om iværksætteri, fremvæksten af nye fremstillingsvirksomheder som Micro Matic, Dinex, Kompan, Dan-Foam m.fl., og efter årtusindeskiftet automations- og robotvirksomheder som Newtec, Universal Robots og Mobile Industrial Robots (MiR) samt flere handels- og servicevirksomheder som United Shipping & Trading Company, Alumeco, L’Easy og Orifarm. Fyns erhvervslivs underskov af mange mindre og mellemstore virksomheder udgør også en vigtig del af historien, da mange af dem faktisk klarede sig gennem de store markedsomvæltninger.Bogen giver et helstøbt og detaljeret billede af et regionalt erhvervsliv under transformation og kaster nyt lys på de særlige betingelser og vilkår, der kom til at forme Fyns erhvervsudvikling, herunder hvorfor og hvordan nogle fynske virksomheder i kortere eller længere perioder opnåede en betydelig forretningssucces, mens andre måtte bukke under og lukke, eller lade sig sælge.

Anerkendelse og identitet i litteraturen stiller skarpt på identitetsdebatten og giver dig et grundigt indblik i forskellige sociale gruppers kamp for anerkendelse. I avisspalter og på sociale medier slynges begreber som racisme, feminisme og handicap ud hele tiden, men det er sjældent, de defineres tydeligt – eller deres historiske dimensioner drøftes. Det retter bogen op på ved at give dig en teoretisk ballast, som kan bruges til at forstå identitetspolitiske emner i dybden.Som noget særligt viser bogen vej i det identitetspolitiske landskab med afsæt i litterære tekster om marginalisering, sygdom og moderskab. Gennem læsninger af moderne dansk og engelsk litteratur kommer vi helt tæt på levede erfaringer, og måske kan vi ligefrem spejle os i teksterne? Det viser sig, at litteraturen har noget vigtigt at fortælle – både om samfundet og os selv.

Den danske velfærdsstat og dens mange tusinde institutioner – hospitaler, skoler, jobcentre, borgerservice m.fl. – er digitaliseret til et af de højeste niveauer i verden. Dermed er også de velfærdsprofessionelles arbejde med at hjælpe borgere med at løse deres sundhedsproblemer, blive uddannet, komme i arbejde og afhjælpe social udsathed blevet digitaliseret.I bogen præsenteres og analyseres tre tilgange til digitaliseringen.Muligheden. Med digitaliseringen følger en mulighed for at anvende en datadrevet ledelse af hjælpen til borgere, som er baseret på dialog og samarbejde mellem de væsentligste interessenter, nemlig borgere, velfærdsprofessionelle, dataanalytikere, ledere og regeringer. Udnyttes muligheden, kan der skabes win-situationer for samtlige interessenter.Faldgruben. Digitaliseringen indebærer en risiko for overdigitalisering. Indføres der top-down for mange og for avancerede digitale værktøjer i hjælpen til borgere, skaber disse hårde konflikter. Dvs. konflikter om balancen mellem det digitale og det menneskelige element i hjemmeplejen, i undervisningen i folkeskoler og i behandlingen af syge borgere. Denne type konflikter vil blokere for skabelsen af win-situationer.Jokeren. Digitaliseringen indebærer, at den digitale middelklasse kan påvirke velfærdsstatens hjælp til borgere, så denne digitalt set bliver stadig mere avanceret. Sker det, vil den digitale underklasse – dvs. gruppen af borgere, der ikke kan få hjælp til at løse deres problemer, fordi de ikke har de fornødne digitale kompetencer – blive markant større.I bogen analyseres velfærdsstatens digitalisering historisk og empirisk. Og den sættes ind i et teoretisk perspektiv.

I 2023 var der en særlig anledning til at mindes prins Aage. Det var nemlig 100 år siden, at prins Aage formelt forlod Den Kongelige Livgarde for at fortsætte sin militære karriere ved Den Franske Fremmedlegion. Dette blev bl.a. markeret med en særudstilling i Livgardens Museum, som Hendes Majestæt Dronningen besøgte på præcis 100-årsdagen for prins Aages formelle afgang fra Livgarden – den 30. juni.Prins Aages historie og lange karriereforløb ved Den Kongelige Livgarde og Den Franske Fremmedlegion bidrager til en helt særlig relation Livgarden og Legionen imellem. Prins Aages historie er nemlig også et vigtigt kapitel i den dansk-franske fælles historie. En historie, der binder fortid, nutid og fremtid sammen. Prins Aages historie og betydning tjener fortsat til inspiration, og prinsen giver mulighed for fortsat at udvikle det dansk-franske samarbejde den dag i dag. Prins Aage var – og er – noget helt særligt – hvilket prinsens store ordensspænde også vidner om.Denne udgivelse bidrager med et helt nyt kapitel til prins Aages historie. Det er første gang, at prins Aages historie bliver fortalt – her gennem de anerkendelser, som prinsen modtog gennem et usædvanligt karriereforløb.

I efterkrigstidens Danmark var demokrati det centrale og omdiskuterede omdrejningspunkt for enhver vision om det gode samfund. Kampen om demokratiets betydning udspillede sig i forskellige opfattelser af det velfærdssamfund, som hastigt voksede frem i de første årtier efter besættelsen. Særligt i 1970’erne stillede en række samfundsdebattører sig kritisk over for det eksisterende samfund. Denne bog viser, at omdrejningspunktet for kampen om fremtidens Danmark kredsede om begrebet nærdemokrati, der fra slutningen af 1960’erne skyllede gennem den danske samfundsdebat. Begrebet påvirkede alt fra borgerlige velfærdsstatskritikere til utopiske socialister og lagde også grundstenene til vor egen tids forestillinger om kommunal borgerinddragelse.Jesper Vestermark Køber er ph.d. i historie og ansat som studielektor ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. Han er forfatter til bogen Det lille systemskifte om valget i 2001 og har skrevet flere artikler om dansk demokratihistorie, bibliotekshistorie og som del af projektet Nyliberalisme i Norden redigeret bogen Citizen Categories in the Danish Welfare State fra 2021.

Politik og ledelse med etisk dømmekraft - et grønt manifest beskriver, hvorfor politikere og ledere ikke har kunnet løse klimakrisen. Forklaringen er, at klimakrisen reelt er en eksistenskrise, som den globale økonomimagt har skabt og selv skal løse. Det kan Homo economicus ikke. Derfor har en anden arketype, Homo etikos, stillet sig i spidsen for transformationen væk fra hyperkapitalismen og over i et grønt samfund.Etikos baserer sit ledelsesarbejde på etisk dømmekraft og etisk profit i modsætning til Economicus, der stort set kun tænker på forbrug, produktion og sort profit. Etikos har en nødvendig og realiserbar plan. Danmark skal gå foran, som det står i klimaloven, og frigøre energi og tid til nye grønne fællesskaber via omfattende reorganiseringer af implementeringsarbejde, politik og lovgivning, herunder især skatteområdet. Internationalt vil Etikos med grøn ledelse og strategier fx danne en ny grøn samarbejdsorganisation for dem, der reelt vil, samt etablere en økologidomstol.Bogen er skrevet af Jan Nørgaard og indeholder epilog af klimaprofessor Sebastian H. Mernild.