Bøger udgivet af U Press

Trådte mennesket ud af mørket med oplysningen, eller trådte det ved siden af? Er oplysningens projekt for længst forældet, er det stadig i gang, eller er det i virkeligheden knap nok begyndt?Store spørgsmål vendes og besvares her i lyset af knap så omfattende, men dog vigtige emner: hvordan en friere forfatning eller en idé som velfærd opstår, om læringsmål altid har været så bindende som i nutidens pædagogik, om forholdet mellem vores identitet som køn eller bare menneske var bedre i balance før end nu, om digterne spillede en mere fremtrædende rolle i oplysningstidens samfund, om jura og religion kom i ligevægt, eller om man kan aflæse ideologi af en have. Og for resten: Hvem lagde grunden for den nordiske model?1700-tals svar på 2000-tals spørgsmål ledsages i bogen af billeder fra Christiansfeld – med eksempler på funktionalisme i 1700-tallets arkitektur og design.

I denne bog undersøger Bettina Perregaard det endnu gådefulde spørgsmål om, hvordan børn socialiseres.På tværs af relevante discipliner – fra neurofænomenologi og bevidsthedsforskning til udviklingspsykologi, antropologi, videnssociologi og sprogfilosofi – diskuteres de antagelser om intersubjektivitet, subjektivitet, intentionalitet, interaktion, handling og sprog, som forskningen hviler på.Forfatteren reviderer og nyorienterer det teoretiske og metodologiske grundlag for at beskæftige sig med børns socialisation.

Børnebogsforfatteren, globetrotteren, feministen Estrid Ott (1900-67) er en af det 20. århundredes mest banebrydende danske kvindeskikkelser. Hun debuterede på Gyldendal som 17-årig, blev som ung journalist sendt på jorden rundt-rejse af en stor dansk avis, og hendes bøger om stærke piger har fungeret som undergrundslitteratur for mindst tre generationer af unge kvinder. Estrid Ott er også foregangskvinde med sin solidariske holdning til de mindste. Udgangspunktet er forbløffende antiautoritært. Hun skrev kritisk om samfund, kønsroller, skole og opdragelse, og et opgør med overdreven beskyttelse af børn går som en rød tråd gennem hendes værk. Forfatterskabet er snævert forbundet med periodens idéstrømninger. Med afsæt i den tidlige kulturradikalisme og spejderbevægelsen ligger det pludselig snublende tæt på heroisme og fascisme i 1930’erne, før det munder ud i en hyldest til verdensborgeren i 1950’erne og 60’erne. I denne kulturhistoriske biografi bliver Estrid Otts eventyrlige liv og store forfatterskab nærlæst og ført ajour af Lotte Thrane, der tidligere er blevet hædret med Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for Tusmørkemesteren. Vildfugl og verdensborger er illustreret med mere end 100 fotografier, tegninger og sjældne bogomslag; meget af det er i privateje og aldrig vist før.

Ophold i institutioner er blevet et vilkår for danske børn. Over 95 % af os tilbringer barndommen i vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede institutioner eller dagpleje, før vi kommer i skole. Hvor stammer denne konstellation mellem familien, børneinstitutionen og skolen fra? hvorfor opstod den? Og hvordan har den udviklet sig?Pædagogprofessionen får med denne bog et Danmarkshistorisk løft. Dens udvikling viser sig at være vævet sammen med den bredere historie om ændrede børnesyn og familiesyn, fattigdom og klassekamp, kønsroller og kvindekamp, befolkningspolitik, sundheds-og socialpolitik, familiepolitik og børnepolitik – kort sagt statens forhold til befolkningens børn.I dette bind tegnes de lange linjer i børnehavens og pædagoggerningens historie fra de første asyler i 1820’erne og de første børnehaver fra 1871 over de tidligste uddannelsesinitiativer i årene omkring 1900, videre til Dagtilbudsloven i 2007 og frem til den seneste reform af pædagoguddannelsen i 2014.Bogens forfattere: Hanne Marlene Dahl, Anette Eklund Hansen, Christian Sandbjerg Hansen, Jens Erik Kristensen

Kvindens betydning er den overraskende vinkel, som filosoffen Lars-Henrik Schmidt har valgt for sine ironiske erindringer. Den iscenesætter et liv kort som en komisk dans over tragediens afgrund. Jordrystelsen under filosoffens liv står centralt: det pludselige tab af hans første hustru, uden at dødsårsagen kunne forklares. Men spørgsmålet om kvinden udbredes til ni lystspil om en mands forhold til, hvordan kvinder har forholdt sig til ham.Et sted mellem fiktion, fakta og en smule filosofi spejler tresårsfødselaren sig selv i sit forhold til en farmor, en mor, en datter, søstre, koner, veninder, elskerinder, svigere og professionelle.

Kan teknologi og faglighed skilles ad? Ikke ifølge forskerne her. Lærere, sygeplejersker og andre professionelle får nu en anskuelig model til at forstå og håndtere læreprocesser foranlediget af nye teknologier.Modellen er et nyttigt analyseredskab, hvad enten man står over for en iPad, Det Fælles Medicinkort, interaktive tavler, PDA'er, den nye CT-scanner, en blodtryksmåler, ElevIntra og ForældreIntra, robotstøvsugeren i hjemmeplejen eller en af morgendagens opfindelser.Bogen henvender sig til studerende og praktiserende. Fire kapitler med afsluttende øvelser forklarer hvert sit tegn på teknologiforståelse: teknologiers læringskrav (T), engageret anvendelse af teknologi i praksis (E), komplekse netværk, som teknologier indgår i (K), og udvikling af professionsfaglighed (U) – Derfor: TEKU-modellen.

Bogen er til enhver med lyst til at udtrykke sig kunstnerisk på skrift. Den formidler en forståelse for skrivningens kunst. Unge og ældre hjælpes til at danne en egen ’stemme’. Erkendelsesmotivet er væsentligt. Bogens formål er at bidrage til at styrke dansk litteratur ’nedefra’. Alle med et håb om at blive bedre til at skrive får her et løft fra særdeles talentfulde og erfarne forfattere."... den befriende oplevelse af at finde en fortællestemme, der kan bære, var ganske særlig. Det gav en ny erfaring af, hvad litteraturen som kunstart kan, og hvordan sproget træder til, når man lytter og finder noget i ordenes univers, ligegyldigt hvilken tekst og genre, man arbejder med." Om forfatterneKarin Esmann Knudsen, Anne-Marie Mai, Maja Lucas, Jørgen Aabenhus, Anita Nell Bech Albertsen, Ulrik Lehrmann og Trisse Gejl er alle engageret i disciplinen skrivekunst.

Myten om den himmelvendte og allerede i sit jordiske hylster afdøde digter ligger langt fra sandheden om den alsidige Novalis, der også havde en praktisk, jordbunden og stringent-intellektuel side. Hans viden var uhyre omfattende og altid drevet af en universel filosofisk ambition om at finde videnskabernes indbyrdes sammenhæng og deres grund i menneskets ånd. Ikke mindst var han dybt optaget af de politiske og sociale forandringer i sin turbulente samtid, hvis altafgørende begivenhed var Den Franske Revolution i 1789.Den danske oversætter Lars Christiansen har fra tysk oversat et udvalg af Novalis’ prosatekster nedskrevet i årene 1797-1799: ”Blomsterstøvs-fragmentet”, ”Kristenheden eller Europa”, ”Monolog”, ”Tro og kærlighed” samt ”Politiske aforismer”

Den første fyldige introduktion til fotografen der i Danmark og internationalt gjorde fotografiet til en kunst.Keld Helmer-Petersen fortsætter med at eksperimentere med fotografiets grænser helt frem til sin død i 2013 og samarbejder karrieren igennem med en lang række arkitekter, billedkunstnere og forfattere.Inger Ellekilde Bonde er kunstfaglig registrator ved Den Frie Udstillingsbygning og har flere års erfaring med formidling af fotografiske udstillinger. I de seneste år har hun forsket i dansk fotografi i efterkrigstiden.

Martin Heideggers skandaliserede Sorte hæfter har været under udgivelse siden 2014. De debatteres ved alverdens universiteter, nu hvor man ofte sammenligner vor tid med 1930'ernes Tyskland.Heidegger var rektor for universitetet i Freiburg fra 1933-34. Han skrev hæfterne fra 1930 til 1970. Som en slags dagbog. Eller er det nu også sådan, de skal forstås? Efterhånden foreligger så stor en del af de Sorte hæfter, at de danner et nyt helhedsbillede. Hans Hauge nærlæser dem som kunst: eksempler på en særlig genre.Nazisterne anklagede Heidegger for at være anti-nazist. Nutidens tænkere anklager ham for at være nazist. Læs denne bog, og døm selv, hvad man egentlig kan udlede af et af det 20. århundredes mest kontroversielle værker.

I denne bog spørger Drude Dahlerup, hvorfor det trods mange års fremgang skal tage så lang tid at opnå fuld inklusion af kvinder i det politiske liv. Kvinder har kun en fjerdedel af pladserne i verdens parlamenter, og i de nye globale styresystemer er kvinderepræsentationen endnu mindreDahlerups svar er baseret på hendes mangeårige forskning. De bringer eksempler fra hendes arbejde som international konsulent omkring integrering af kvinder i politiske beslutningsprocesser. Den danske udvikling sættes ind i et internationalt perspektiv.Citat fra bogen:"At tilbageskridt i ligestillingen er en reel risiko, er for mange andre lande i verden ingen nyhed. Men det er først for alvor gået op for os i de gamle demokratier efter valget af en sexistisk og racistisk præsident i verdens hidtil stærkeste magt og med udviklingen af illiberale partier og demokratier i visse europæiske lande. Der synes i visse lande at være opstået en ny modreaktion mod feminismen – en anti-gender-bevægelse mod kvinders og seksuelle minoriteters rettigheder – og det, længe før fuld ligestilling er levet en realitet."

LEVENDE LITTERATER præsenterer samtaler med 15 koryfæer inden for moderne dansk-nordisk litteraturvidenskab. Thomas Bredsdorff, Per Øhrgaard, Per Aage Brandt, Jette Lundbo Levy, Søren Schou, Hans Hertel, Peer E. Sørensen, Pil Dahlerup, Tania Ørum, Karin Sanders, Anne-Marie Mai, John Chr. Jørgensen, Erik A. Nielsen mfl. fortæller om, hvordan de var med til at introducere nye teorier og metoder inden for litteraturfaget. Bogen sætter ansigt på den menneskelige side af sagen, herunder hvilke personlige og historiske omstændigheder der spillede ind i perioden fra 1960 til 2000. Det er kritikkens guldalder, og alle med interesse i læsningens kunst og humanioras nyere historie kan begynde her.“Knager overbevisende af kloge, vilde tanker” (Weekendavisen)

"Tegn på dannelse" tilbyder praktiske svar på den aktuelle diskussion om evalueringsformer i tilknytning til den nye gymnasiereform. Det gøres anskueligt, hvordan elever og lærere sammen undersøger læringsudbyttet i en dialogisk proces ud fra mundtlige eller skriftlige præstationer og produkter i fagene dansk, engelsk, matematik, naturgeografi, samfundsfag, idræt og spansk.Inspiration til formativ feedback og peer-respons gives ud fra en aktionsforskningsprojekt på Rysensteen Gymnasium. I en række kapitler skrevet af de syv fags lærere præsenteres konkrete undervisningsforløb i "Tegn på dannelse". Forskeren Steen Beck analyserer lærernes aktioner på baggrund af observationer og interviews og behandler bogens tema i et teoretisk og kritisk perspektiv. Alle involverede bidrager til konklusioner om nutidens elever, motivation og lærergerningen i en afsluttende rundbordssamtale.

This book addresses the dynamic interplay between creativity and continuity in communication.Though conventionalisation is essential to any understanding of the foundation of interaction and language, thus far it has not been the subject of any substantial collective effort. New research presented here seeks to redress this. An introductory chapter critically reviews the theoretical assumptions and pitfalls of twentieth-century approaches to communication and conventionalisation. The successive chapters are by scholars from different theoretical backgrounds within language and literature. They study the processes of conventionalisation from the complementary perspectives of linguistic and literary research traditions and cover a diverse field of cognitive, social, and historical aspects of language.The target readership of the book is scholars and students of language and communication – including literacy and literary studies and philosophy of language – who are interested in foundational issues and their profound implications for empirical analysis.

Forskningsprojekter finder nu ofte sted mellem aktører fra flere uddannelsesmiljøer med forskellige dagsordener, skiftende deltagere og nye metoder. Hvordan forvaltes denne komplekse arbejdsproces bedst?Svarene gives ud fra et konkret projekt, Technucation, om lærere og sygeplejerskers teknologiske ’literacy’. Deltagerne – antologiens forfattere – diskuterer, hvordan ny viden blev udviklet til gavn for uddannelse og praksis i et kompliceret forløb med talrige fremgangsmåder.Bogen giver indblik i et maskinrum, hvor forskere fra flere fagdiscipliner arbejder sammen om et fælles mål med ansatte i det offentlige. Typiske tværfaglige udfordringer belyses med nye perspektiver og viser vej for ethvert samarbejde, der kombinerer kvantitative tilgange med metoder som deltagerobservation, interviews, levende laboratorier og interventioner.

Man vil blive overrasket over, hvor modtagelig og positiv en stor del af de islamiske tænkere har været over for nye europæiske ideer i perioden fra 1800 til i dag.Sociale og videnskabelige fremskridt hilses velkommen med en reformiver, der udvikler sig til den islamiske liberalisme. Det fremkalder også en modreaktion, den berygtede fundamentalisme. Men teologisk – og idé- og religionshistorisk – sætter Koranen ”menneskene fri, dvs. erklærer, at alle mennesker er lige og frie”. Det hævder nogle af dens moderne fortolkere. Koranen ”forlanger” ligefrem ”menings- og tankefrihed”, og at folk med en særlig autoritet kun anerkendes ”i den udstrækning, at mennesker af fornuft ønsker at følge dem”.Philippe Provençal introducerer islams moderne gennembrud, oversætter nogle af de væsentligste kilder, præsenterer bevægelsens hovedpersoner og forklarer dens nøglebegreber.

It has been said that 'the discovery of the Na, K-ATPase by J. C. Skou in 1957 must rank as one of the most influential contributions to Bioenergetics and Cell Physiology.' The ion-transporting enzyme has since been acknowledged as a vital 'pump' in all cells.Skou's memoirs tell the story of a Nobel Prize-winning breakthrough in biochemistry. But during his voyage of discovery he also repeatedly finds occasion to speak out in defence of the basic principles of scientific research. 'We would,' as Skou says in one of his speeches, 'do well to promote science by encouraging young people to engage with their profoundly human capacity for astonishment, and wonder.'The ion-transporting pump continues to surprise. Its involvement in genetic disease is the latest addition to our understanding of this fascinating mechanism, and there will likely be much more to learn in the future.

Marianne Stidsen søger den store sammenhæng mellem det sen­moderne gennembruds mennesker, ligesom Georg Brandes søgte en sammenhæng mellem det moderne gennembruds mænd.Vestens efterhånden jammerlige udgave af individualismen sættes under debat. Svaret på samtidens store spørgsmål om identitet søges i litteraturen. Ud af dette heterogene stof øjner man bevægelsen fra en kritisk til en selvkritisk humanisme.I bind I: ”Litteratur, identitet og senmodernitet” udvides efterkrigstidens forståelsesrammer. Der kastes nyt lys over virkelighedstolkningen i Heretica-bevægelsen, konfrontationsmodernismen, sentressernes opbrudsgeneration, 70’ernes marxistiske og feministiske litteratur og vor tids kropsmodernisme og postmodernisme. Det står efterhånden klart, at periodens begreber om identitet forandrer sig og må føres ajour. Det bliver de her.I bind II: ”Skandinavisk litteratur i globaliseringens tid” nærlæses forfattere som Michael Strunge, Søren Ulrik Thomsen, Pia Juul, Niels Frank, Christina Hesselholdt, Kirsten Hammann, Christian Jungersen,­ Claus Beck-Nielsen, Stig Larsson, Jan Kjærstad, Karl Ove Knausgård­­ og andre. Spørgsmålet er, hvordan virkeligheden af i dag egentlig føles og fortolkes. Af den enkelte. Indeni.Om forfatteren: Marianne Stidsen, f. 1962, dansk littera­turforsker; mag.art. og lektor på ­Københavns Universitet med speciale i den nyeste danske littera­tur, som hun har kortlagt kyndigt med Ankomster – til 90’erne (1995) og Udveje – fra 90’erne (2001). Hun har tillige udforsket denne litteraturs ældre rødder, bl.a. hos Jens Baggesen. I Idyllens grænser (2002) er emnet postmodernismen. Marianne Stidsen blev i 2014 optaget som medlem af Det Danske ­Akademi.www.denstoredanske.dk

Med det moderne gennembrud indledes en række brydninger i børnehavepædagogikkens historie. Ud røg i første omgang de gamle asylers mål om at ’åbne børnenes hjerter for fromhed og gudsfrygt’. Ind kom Fröbels pædagogik, der i Danmark hurtigt skulle blive forbundet med tidens nye videnskabelige idealer for børne-og udviklingspsykologi.Siden har pædagogiske ideer, teorier og ideologier tørnet sammen. Centralt i dette bind står striden om grundlaget for pædagogfagets viden. På tværs af historien behandles fire afgrænsede perioder fra 1870 til i dag.Vi følger de dominerende aktører og deres ideer i moderniseringen af Fröbels tænkning og i bruddet med den, efterhånden som Montessoris udviklingspædagogik vinder udbredelse i 1920’ernes Danmark. Vi overværer kampen mellem 1960’ernes vækstpædagogik og de nye og mere strukturerede former for børnepædagogik, der i 70’erne sætter temaet ’socialisering’ i centrum. Endelig får vi indblik i det fokus på læring og kompetenceudvikling, der har præget synet på børn og barndommen siden midten af 1990’erne.Bogens forfattere: Søs Bayer, Bjørn Hamre, Anette Eklund Hansen, Christian Sandbjerg Hansen, Jens Erik Kristensen

Udkommer på digteren Morten Søndergaards 60-årsfødselsdag!"Denne encyklopædi har mere tilfælles med Brøndums encyklopædi end med Den Store Danske. Dens tekster er miniessays snarere end leksikonartikler, og skønt forpligtet på overblik og saglighed til fals for de labyrintiske forbindelser i og mellem de forskelligartede opslag. At encyklopædisten Morten Søndergaard skal have en encyklopædi, giver næsten sig selv. Encyklopædien giver rige og anderledes muligheder for at skrive om et værk. Det bliver lige så meget en præsentation som en fortolkning, i alt otteogfyrre åbne døre ind til det jeg har kaldt ordværket fordi det altid begynder med ord hos Morten Søndergaard, men ikke altid ord i bøger."Om forfatterenDan Ringgaard er professor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet, sekretær for Det Danske Akademi. Han har skrevet bøger om bl.a. poesi, steder og overdreven læsning.

"Denne encyklopædi har mere tilfælles med Brøndums encyklopædi end med Den Store Danske. Dens tekster er miniessays snarere end leksikonartikler, og skønt forpligtet på overblik og saglighed til fals for de labyrintiske forbindelser i og mellem de forskelligartede opslag. At encyklopædisten Morten Søndergaard skal have en encyklopædi, giver næsten sig selv. Encyklopædien giver rige og anderledes muligheder for at skrive om et værk. Det bliver lige så meget en præsentation som en fortolkning, i alt otteogfyrre åbne døre ind til det jeg har kaldt ordværket fordi det altid begynder med ord hos Morten Søndergaard, men ikke altid ord i bøger." – Dan RinggaardOm forfatterenDan Ringgaard er professor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet, sekretær for Det Danske Akademi. Han har skrevet bøger om bl.a. poesi, steder og overdreven læsning.

En kvinde fortæller, hun besøger en veninde som ligger for døden med kræft. Afklaret, stædigt og ud af det blå kommer veninden med et forslag der skal vise sig at få en afgørende betydning. For hun har besluttet sig for at ende sit liv på sine egne betingelser, og hun vil have fortælleren til at hjælpe sig. – Opfordringen accepteres tøvende. ’Jeg lover’, siger den kræftsyge, ’at arrangere det hele så sjovt som muligt’.Hvad der følger, er en usædvanlig beretning om et venskab udsat for den ultimative test: at være vidne til dets afslutning.Begivenhederne giver også et portræt af den måde vi lever på nu i en verden med endeløse bekymringer – i en tid hvor menneskelige relationer forandrer sig dramatisk.Den amerikanske forfatter Sigrid Nunez vandt National Book Award for romanen 'En ven' (Café Monde, foråret 2023), og flere kritikere vurderer opfølgeren hvad går du igennem som endnu bedre (Café Monde, sommeren 2024).

"Denne bog tager os på en tidsrejse tilbage gennem det danske sprogs historie. Bogen afspejler mit personlige forhold til dansk og til sproghistorie. Jeg prøver at nå vidt omkring. Og det betyder at vi ikke kommer i dybden med det hele. Til gengæld tilbagelægger vi seks tusind år i kort format fra moderne dansk til det indoeuropæiske grundsprog." – Thomas OlanderOm forfatterenThomas Olander er lektor i indoeuropæiske sprog ved Københavns Universitet. Ud over dansk beskæftiger han sig med bl.a. slaviske sprog og oldgræsk.

Modige mennesker – fritænkere, revolutionære, videnskabsfolk, kunstnere, politikere, forfattere, provokatører – har gennem århundreder tagetkampen op mod kirkens autoritet og religiøse dogmer.I bogen inviteres læsere med på en historisk rejse gennemreligions­kritikkens skiftende spejlsale, fra kirke­magt til borgermagt, ned i kulturelle strømninger mellem politisk ideologi og folkeligforlystelse, omkring videnskaben og dens kritik af religiøse postulater, rundt om dannelsen af en mere organiseret modkultur, op forbiidentitets­konstruktionen mellem ’god’ og ’ond’ religion og ind underluppen mellem forestillinger og viden i det religions­historiskelaboratorium.Dette er den første samlede fremstilling af religions­kritikkenshistorie i Danmark. Forfatterne bevæger sig fra reformationensgennembrud i 1536 og frem til Folketingets vedtagelse af den såkaldte’Koranlov’.

Med KVINDERNES LAND skildrer sociolog og udviklingsforsker Susanne Possing sit møde med en slumfamilie, et landsbysamfund og familier i en lejr for internt fordrevne i Uganda. Bogen er et indlevende vidnesbyrd om dagligdagen for kvinder, mænd og børn, hvis stemme vi sjældent hører, men mest kender som tal i en statistik, som flygtninge eller som ofre for klimakrise og fattigdom. Hvad sker der, når disse mennesker, fattige og marginaliserede som de er, forsøger at tilkæmpe sig noget, der ligner en værdig hverdag?I bogen fortæller Susanne Possing om de tanker, møderne vækker i hende. Hun oplever en splittet samhørighed, og gennem de år hun bor i Uganda, vokser en særegen følelse af forpligtelse sig stærkere. Gang på gang må hun spørge sig selv, hvor meget det, vi tager for givet i det rige, velordnede Danmark, faktisk holder? Susanne Possing (f. 1950, Kolding) er magister i sociologi. Hun har 30 års erfaring med udviklingsarbejde og køns- og aktionsforskning i Mellemamerika og det østlige og sydlige Afrika. Hun har bl.a. været optaget af mulighederne for, at kvinder og mænds rettigheder kan vinde indpas, både lokalt, nationalt og globalt. Possing arbejder med menneskeskæbner og det, der sker, når vi møder hinanden på tværs af lande, kulturer, køn, alder og klasse. I dag bor Possing i København, men rejser jævnligt til Uganda.

Det er en af de bøger, der skaber en afgrundsdyb kløft mellem i går og i dag, skrev Henrik Ibsen ved udgivelsen af det første bind af Georg Brandes' Hovedstrømninger i det Nittende Aarhundredes Litteratur i 1872. Med dens fremkomst var verden ikke længere den samme. Brandes' ambition var at lægge redskaberne fra sin disciplin frem til gavn for store formål såsom promoveringen af frihed, fred og modernitet. Sit grandiose narrativ for den europæiske litteraturs udvikling leverede han personligt for et stort publikum på Københavns Universitet. I et større perspektiv bidrog han hermed til at sætte hele Skandinavien på det litterære verdenskort. Hovedstrømningernes biografiske baggrund, opbygning og hvert binds indhold i det epokegørende værk introduceres her på engelsk, så både et dansk og et internationalt publikum kan læse med.-----------------------------------------------------------------------------------------------------Edited by Jens Bjerring-Hansen & Lasse Horne Kjældgaard ”It is one of those books creating a swallowing gulf between yesterday and today,” Henrik Ibsen wrote upon the 1872 publication of the first volume of Georg Brandes’ Main Currents in Nineteenth Century Literature. After its appearance, the world was not the same. Brandes’ ambition was to deploy the tools of his discipline in the service of big causes, such as the promotion of freedom, peace, and modernity. His grand narrative of the evolution of European literature was delivered in person to a large audience at the University of Copenhagen, and soon after published in six volumes between 1872 and 1890. In Danish circles, he constantly challenged national narrowmindedness and worked to establish dialogues between nations and cultures. In a wider context, he helped to put not only Denmark but the entire Scandinavian region on the global literary map.All of this was made possible by the publication of Main Currents in Nineteenth Century Literature. This anthology compiles essays on the biographical background, overall structure, and individual volumes of Brandes’ magnum opus. Hopefully, it may serve as a resource for newcomers as well as experienced readers looking for an overview of – and new paths in – Brandes’ epoch-making work.

Fortællingerne i Efter Yang introducerer læserne til en nær-fremtids-verden med farligt medrivende virtual-reality-spil, sociale-medie-implantater, hukommelsesprodukter og uhyggeligt intuitive robotter. Læserne får et mørkt komisk indblik i, hvor langt folk vil gå i deres afhængighed af devices, der erstatter den menneskelige erfaring.Derfor udgiver Café Monde Efter Yang:"Fortællingerne er for alle os, der er fascinerede af – og rædselsslagne for – hvad der venter os ude i horisonten."

Hvad sker der, når man trækker sig væk fra verden – praktikaliteternes, synlighedens og interaktionernes gesjæftige tumult – i distanceret refleksion over tingene? Det er det litterære og filosofiske spørgsmål her.Op gennem historien løber en linje af digtere og tænkere, der har holdt sig på afstand af de kulturelle og civilisatoriske centre. I tilbagetrækningen har de opsøgt kontemplation og autenticitet eller set en forudsætning for kritisk distance. Nogle har aktivt bevæget sig væk, andre har følt sig skubbet ud i periferien. Tilbagetrækning kan gå i retning af indre eksil, hvor distance til omgivelserne nok findes, men hvor et almindeligt liv leves. Eller tilbagetrækning kan ikke mindst i moderne tid forekomme i form af konkrete distanceringer, fx i forhold til storbyen, der ellers har været modernismens sted frem for alle andre.Forskellige tilgange til 'distancens patos' er repræsenteret ved en række bidrag. Bogens forfattere fortolker tilbagetrækningens figur som del af en tradition, der er aktuel igen.

Da en kvinde uventet mister sit livs bedste ven og mentor, finder hun sig selv dobbelt bebyrdet af den uønskede hund, han har efterladt. Hendes egen kamp mod sorgen intensiveres, dels af den stumme lidelse fra hunden – en kæmpestor granddanois traumatiseret af sin herres uforklarlige forsvinden – dels af risikoen for at miste sin lejlighed i New York: hunde er forbudt i hendes bygning.Problemerne hober sig op, men en rig og overraskende belønning venter dem begge to.Derfor udgiver forlaget bogen:Det er en fantastisk, koncentreret, klar og bevægende historie om kærlighed, venskab, sorg, helbredelse og det magiske bånd mellem en kvinde og hendes hund.Om forfatterenDen amerikanske forfatter Sigrid Nunez vandt National Book Award for romanen 'En ven'. En anmelder i The New Yorker kalder hende “en mester i psykologisk skarpsindighed”.

Den danske guldalder er et omstridt begreb i litteratur - og kunsthistorien, og professor Johnny Kondrup indleder sin bog med at nævne to synspunkter, han ofte er stødt på: For nogle betegner guldalderen et sublimt æstetisk og filosofisk højdepunkt, for andre indbegrebet af snæversynet reaktion, et stykke verdensfjern nostalgi. "For mit eget vedkommende har guldalderen været en kilde til interesse og fascination lige siden studietiden i 1970’erne, hvor det stort set fordelte sig sådan, at mine ’sorte’ lærere nærede det første synspunkt og de ’røde’ det andet. Men de interesserede sig alle sammen for perioden!"Om forfatterenJohnny Kondrup (f. 1955) er professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Han er medudgiver af Søren Kierkegaards forfatterskab og af N.F.S. Grundtvigs forfatterskab og ekspert i bl.a. dansk guldalder. Formand for Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs bestyrelse.