Bøger udgivet af U Press

Why was Humphrey Bogart’s screen presence and persona so vital a factor for American morale during World War II? How did Casablanca unintentionally mislead American audiences regarding U.S. policy toward the pro-German Vichy regime, and the Free French who continued the fight against the Nazis? Why was Alain Resnais reluctant to make his documentary film Night and Fog and why did he ultimately decide to overcome that reluctance? (Answered here in his own words, with the decisive interview published in English for the first time.) How did overcoming her anti-German feelings make it imperative for the Jewish performer Barbara to write the haunting song Göttingen? What did a spin-doctor in New York have to do with the story of the Danish king wearing a Star of David during the German occupation?These are just a few of the questions dealt with in this book, which should interest anyone who remains fascinated by films, songs, photos and other representations of the Second World War.The studies assembled here focus whenever possible on meaningful, purposive choices designed to make things happen, to change the course of events or to enable a character or creative artist to shape more fully his or her own story.

Hvad sker der, når man trækker sig væk fra verden – praktikaliteternes, synlighedens og interaktionernes gesjæftige tumult – i distanceret refleksion over tingene? Det er det litterære og filosofiske spørgsmål her.Op gennem historien løber en linje af digtere og tænkere, der har holdt sig på afstand af de kulturelle og civilisatoriske centre. I tilbagetrækningen har de opsøgt kontemplation og autenticitet eller set en forudsætning for kritisk distance. Nogle har aktivt bevæget sig væk, andre har følt sig skubbet ud i periferien. Tilbagetrækning kan gå i retning af indre eksil, hvor distance til omgivelserne nok findes, men hvor et almindeligt liv leves. Eller tilbagetrækning kan ikke mindst i moderne tid forekomme i form af konkrete distanceringer, fx i forhold til storbyen, der ellers har været modernismens sted frem for alle andre.Forskellige tilgange til 'distancens patos' er repræsenteret ved en række bidrag. Bogens forfattere fortolker tilbagetrækningens figur som del af en tradition, der er aktuel igen.

“Glem ikke Heidi – lydmontagen” er et supplement til bogen “Glem ikke Heidi” med Bonnichsen i hovedrollen. En juraprofessor, en filosof, en præst og en politihistoriker bidrager til at trække sagens etiske linjer op. Medvirkende: Eva Smith, Adam Diderichsen, Pernille Østrem og Frederik Strand. Tilrettelægning: Birgitte Langsted. Lydredigering: Andreas Holtti. Musik: Adrianna Krikl: “Every Way”; Podington Bear: “Sad Cyclops”, “Heavy Flutter” og “Cloud 9”.

Hvad betyder identitet i litteratur – og bliver kritikken af en humanistisk menneskeopfattelse ved med at være relevant – når virkeligheden uden for undervisningslokalet domineres af nyttetænkning, konkurrencemoral og autoritære magtformer?Spørgsmål om identitet og dannelse har fået en ny mening, efter at litteraten Marianne Stidsen under mediernes bevågenhed forsvarede sin doktorafhandling om efterkrigstidens litterære virkelighedstolkninger. Siden har angreb og modreaktioner givet striden om identitet frisk vind i sejlene, med anmeldelser og kommentarer i dagbladene, live-debat på Louisiana, folkemøder i landets regioner, breve og nye artikler.Mange af debattens forskellige stemmer samles i bogen, hvor digtere, litterater og undervisere i dansk undersøger zonen mellem jeg-fornægtelse, jeg-dyrkelse og jeg-dannelse.

PREPARE FOR THE BATTLE FOR TALENTAccess to skilled competences is a key challenge for economic development and growth. This book is pioneering the field of innovating talent attraction. It is the first practitioner's guide on how to form a strategy and develop operational activities in order to attract and retain international competences.GET THE WORLD'S BRIGHTEST MINDSInnovating Talent Attraction will assist every project manager, politician, marketing or brand specialist who is aiming for their region and city to move ahead in the competition for the world's brightest minds.MODELS AND CASES FROM:Austin, Berlin, Bizkaia, Copenhagen, Eindhoven, Santiago, Singapore, Tampere and Toronto.The book is written by Marcus Andersson, Morten King-Grubert and Nikolaj Lubanski. In between the chapters, they present interviews with key stakeholders and thought leaders.

Ophold i institutioner er blevet et vilkår for danske børn. Over 95 % af os tilbringer barndommen i vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede institutioner eller dagpleje, før vi kommer i skole. Hvor stammer denne konstellation mellem familien, børneinstitutionen og skolen fra? hvorfor opstod den? Og hvordan har den udviklet sig?Pædagogprofessionen får med denne bog et Danmarkshistorisk løft. Dens udvikling viser sig at være vævet sammen med den bredere historie om ændrede børnesyn og familiesyn, fattigdom og klassekamp, kønsroller og kvindekamp, befolkningspolitik, sundheds-og socialpolitik, familiepolitik og børnepolitik – kort sagt statens forhold til befolkningens børn.I bind 1 tegnes de lange linjer i børnehavens og pædagoggerningens historie fra de første asyler i 1820’erne og de første børnehaver fra 1871 over de tidligste uddannelsesinitiativer i årene omkring 1900, videre til Dagtilbudsloven i 2007 og frem til den seneste reform af pædagoguddannelsen i 2014.Med det moderne gennembrud indledes en række brydninger i børnehavepædagogikkens historie. Ud røg i første omgang de gamle asylers mål om at ’åbne børnenes hjerter for fromhed og gudsfrygt’. Ind kom Fröbels pædagogik, der i Danmark hurtigt skulle blive forbundet med tidens nye videnskabelige idealer for børne-og udviklingspsykologi. Siden har pædagogiske ideer, teorier og ideologier tørnet sammen. Centralt i dette bind står striden om grundlaget for pædagogfagets viden. På tværs af historien behandles fire afgrænsede perioder fra 1870 til i dag.Vi følger de dominerende aktører og deres ideer i moderniseringen af Fröbels tænkning og i bruddet med den, efterhånden som Montessoris udviklingspædagogik vinder udbredelse i 1920’ernes Danmark. Vi overværer kampen mellem 1960’ernes vækstpædagogik og de nye og mere strukturerede former for børnepædagogik, der i 70’erne sætter temaet ’socialisering’ i centrum. Endelig får vi indblik i det fokus på læring og kompetenceudvikling, der har præget synet på børn og barndommen siden midten af 1990’erne.

Investigating Danish students in a global perspective pinpoints a range of pressing dilemmas: To what degree do students conceive school as a place of democracy or authority, do they see classrooms as open or closed, do they recognise themselves as active or passive students? Questions of this kind challenge citizenship education across countries and regions. The democratic commitment of young people is difficult to measure, but many key figures appear in the International Civic and Citizenship Education Study. Reflections on this study are used in this book to describe young people as contemporary citizens. Rather than discussing the basic principles of democracy or citizenship in abstract terms, the intention is to analyse and evaluate the political education of young people (students in year eight), their acquaintance with democracy in school, and the context and democratic ethos their experiences seem to reflect. By doing so, the book also gives indications of how the lives of young people are changing in globalised democracies across the world, thereby challenging citizenship education.

14-15-åriges viden, værdier, holdninger og aktiviteter vedrørende demokrati, politik og samfund testes i 38 lande, og danske resultater er markante, fx når det gælder elevers opfattelse af klasserummet og skolen. Det viser International Civic and Citizenship Education Study (ICCS), som beskrives og analyseres her. Resultaterne er tankevækkende, men undersøgelsen er i sig selv udtryk for en omdiskuteret tendens i det 21. århundredes videnspolitik. For kan man overhovedet gøre komplicerede fænomener som demokrati og dannelse op i tal, og hvilke konsekvenser har det? Opdragelsen af unge til demokrati udgør et af vor tids paradokser: I jagten på den kompetente elev viser det globale videnssamfund sig ikke bare som et universelt civilisatorisk projekt. Den vidner samtidig om en fornyet interesse for lokale, regionale og nationale ideer om dannelse.

Den nye interesse for steder i litteratur har ændret vores måde at læse på. Vi har bevæget os hen imod en større opmærksomhed over for de virkelige rum, som litteraturen foregår i.Topografi ('steds-skrift') inddrages ofte i dette nybrud, og for litterater burde der være noget umiddelbart tiltrækkende ved analyser af geografiske lokaliteter, der understreger det skriftlige aspekt i fremstillingen af et sted.For at afklare rummets og stedets status i litteraturvidenskaben sætter Jan Rosiek egne bidrag sammen til en anden forståelse af nøgleord og kategorier som rum, sted, stof og motiv. De har ofte spillet en stor rolle i analysen af fortællinger. Nu kan vi også begynde at forstå betydningen af rum og sted i forbindelse med lyriske værker.Gennem geokritiske læsninger fremstilles betydningen af steder som nationen Danmark, det kulturelle erindringssted Gurre og den topografiske lokalitet stranden. I bogens litterære udgravninger finder myter og erindringer sted på ny.Forfatter Jan Rosiek er professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet.