Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Toscana kender vi for dens dejlige natur, vidunderlige kunst og de store kulturbyer Firenze, Siena, Pisa og Lucca.Men her præsenteres vi for et andet Toscana, som man sjældent ser beskrevet: de mindre byer og landsbyer, som ikke gør så meget væsen af sig, men som netop rummer Toscanas sjæl, drømmen om det lykkelige Toscana.I 14 turforslag fortælles om landet og folket, historien, kunsten, kulturen og arkitekturen, og her gås et spadestik dybere end normalt.Niels Bertelsen har i flere perioder boet og opholdt sig i Italien, især Toscana og Rom, og har en stor kærlighed og et dybtgående kendskab til landet, som han her gavmildt øser ud af.
Denne lærebog om byggestyring af større byggesager i udførelsesfasen er en unik beskrivelse af hvad der kræves for at undgå de katastrofale udviklinger som mange store byggesager gennemløber. Ingeniør Tage Kørner øser her af den kolossale erfaring han har opnået gennem et helt liv i branchen. 20 år ansat hos entreprenører og 25 år i eget regi med opgaver for både private og offentlige bygherrer.Bogen henvender sig til byggefolk, arkitekter eller ingeniører der allerede beskæftiger sig med byggestyring/ledelse eller ønsker at gøre det.
Denne bog beskriver en af de mest spændende perioder i USA´s historie - den amerikanske borgerkrig - med optakten, selve krigen og den lige så handlingsmættede efterkrigstid.De beretter om menneskene i datidens USA - lige fra de kendte politiske personer til den almindelige jævne befolkning, som alle blev voldsomt berørte af situationen.Mest fængslende er dog begivenhederne med de forskellige slag, som i denne bog genoplives så livagtigt, at man skulle tro, at forfatteren selv havde været til stede.Torben Riis Petersen er født i Helsingør i 1951. Han er uddannet cand. mag. i historie og musik. Han har været passioneret ´Civil war buff´ siden sin barndom og er nok Danmarks mest fyldige omvandrende leksikon hvad borgerkrigen angår.
Dette er den første bog i Skandinavien, der samlet præsenterer Rudolf Labans bevægelseslære og den videreudvikling, der er sket i de sidste halvtreds år efter Labans død.Vi bliver præsenteret for mere end 50 bevægelsesprincipper som et opslagsværk til bevægelsesforståelse og bevægelsesanalyse. Vi får et indblik i, hvordan vi kan bruge Labans bevægelseslære i dans, drama, bevægelsesterapi og i pædagogisk praksis. Vi får en bevægelsesguide til samtlige bevægelsesprincipper.Johan Borghäll er lektor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, kropsdramatiklærer på Skuespillerskolen i Odense og forfatter til fem bøger om kroppen og kroppens sprog. Han har gået på Labanuddannelsen på Laban Art of Movement Centre og undervist i Labans bevægelsesprincipper i mere end 35 år rundt om i Europa, Asien, Mellem- og Sydamerika.Labans bevægelseslære er en gave til dig som ønsker at:- være mere ekspressiv i din bevægelse og dit kropssprog- udvikle en større kropsbevidsthed og grundmotorik- undervise i bevægelse, dans, drama og idræt- arbejde ud fra en bevægelsesterapeutisk tilgang- arbejde med bevægelsesprincipper i indlæring af idrætslige bevægelse
Hvorfra stammer Gorm den Gamle?Og Thyra Danebod?Hvorfor blev trelleborgene bygget?Vikingetidens konger er den første samlede fremstilling af vikingernes slægtshistorie. Vikingekongernes kronologi og slægtsforhold tager her afsæt i samtidens litterære tekster, hvor familieforholdene beskrives.Vikingetidens konger er et historisk opdateret værk om kongemagten i vikingetid. For første gang er vikingernes slægtshistorie sat i system.Den sønderjyske greve, Alfdeni, underkastede sig i år 807 kejser Karl den Store af Frankerriget. Denne hændelse bygger bro til de frisiske kongeslægter og deres påvirkning af handelen og bosættelserne på den jyske halvø. Fortællingen om de frisiske kongeslægter løfter sløret for et tidligt jysk rige og er med til at sætte Jylland i karakter.Vikingernes slægthistorie sammenholdes af en levende indføring i vikingetidens handelspladser fra deres tidligste opståen til seneste virke omkring år 1000.
I bogen NLP og psykoterapi præsenterer aut. cand.psych. Bent-Charly H. Hansen med afsæt i den psykologiske videnskabs metode en grundig og epokegørende beskrivelse, analyse og præsentation af det teoretiske fundament for Neuro Lingvistisk Programmering (NLP).Baggrunden for NLPs tilblivelse, erkendelsesteori, metateori og strategiske intervention refererer konsekvent til den traditionelle psykologis teori og metode.Herudover vurderes og kommenteres NLPs selvforskyldte kritik såvel som den eksterne kritik rettet mod NLP som metode.Bogen giver en kompetent platform for forståelse af NLPs teoridannelse og lægger op til en fortsat dialog om NLP som en værdifuld psykoterapeutisk interventionsform, hvis den præsenteres og anvendes med generel psykologisk indsigt og respekt for de personer, der møder metoden i psykoterapien.Bent Hansens videnskabelige arbejde indeholder en gennemgang af NLPs psykologiske metateori og psykologiske forankring i de fire teoretiske søjler:Eksistentialisme, strukturalisme, konstruktionisme og kybernetik.
Selvhypnose er den handling at hypnotisere sig selv i reglen kombineret med selvsuggestion. Lyder det mystisk? I virkeligheden anvender de fleste mennesker ofte selvhypnose, hvad enten de er klar over det eller ej. Denne bog er skrevet med det formål at lære den interesserede læser at anvende selvhypnose på en bevidst måde for at støtte egne mål. Det kan være afslapning, afstresning, mindre smerte og ubehag eller forbedret selvværd, kreativitet og præstation.Selvhypnose henvender sig til alle, som er interesseret i at lære sig selv bedre at kende og kan sætte tid af til regelmæssig øvning. Foruden en grundig, metodisk-opbygget instruktion indeholder den 34 øvelser.
Bogen - Stedets gårsdag er nuet er en lyrisk fortælling om det arabiske folks historie efter profeten Muhammeds død. Vi genoplever her Damaskus´ storhedstid og mongolernes erobring af Bagdad i det 12. århundrede.Bag dette værk står en af de største nulevende arabiske digtere, ADONIS, som i bogens beretning iklæder sig skikkelsen af en anden stor arabisk digter, al-Mutanabi (915-965 e.Kr.) og lader læseren følge skildringerne gennem dennes øjne. Bogen belyser tiden efter Muhammed med splittelsen af det muslimske folk og den påfølgende gruppering af sunnier, shiiter khawarijer og mutazilitere.Den beskriver hvordan kaliffer og fyrster, i islams navn, bedrev undertrykkelse i dét rige, som på sit højdepunkt strakte sig fra Kina til Spanien. Gennem sit poetiske billedsprog søger forfatteren at spejle den arabiske kulturarv i nutiden, og drager dermed paralleller mellem flere tidsepoker i dette folks historie.Den syrisk-libanesiske digter, ADONIS, er uden sammenligning arabisk litteraturs største samtidsforfatter. Han er kendt for i sin poesi at sprænge rammerne for den traditionelle arabiske fortællerform. I kraft af at kombinere det klassiske med moderne, ukonventionelle vendinger, er han en fornyer af arabisk tradition. I 2007 modtog han den prestigefulde Bjørnsonpris i Norge. Hans navn nævnes ofte som favoritkandidat til Nobelprisen i litteratur.
Sicilien - Palermo giver den rejselystne læser muligheden for at komme bagom turistglansen, hvor H. J. Heegaard giver sit bud på hvad, indtil nu, har været med til at forme sicilianerne og den myeomspundne ø. Det er en oplagt bog for enhver der vil vide noget mere indgående om øens baggrund. Heegaard har været på dannelsesrejse i området og deler nu ud af sin viden om egnens pittoreske omgivelser, arkitektur, mad og historie. Bogen er således en samling af interesseområder, blandt andet et kapitel om danske kunstnere på Sicilien, en udførlig behandling af Siciliens historie og mange tips til den rejsende vedrørende indlogering, infrastruktur og kulturelle særligheder. Til den kulinarisk interesserede er der også et kapitel om egnens retter, inklusive nogle madopskrifter.Heegaard har gennemgående det historiske felt med i alle kapitler og bruger litterære referencer af blandt andre Goethe til at underbygge, hvordan egnen har haft sin indvirkning på hele verdens kunstnere – en påvirkning, der strækker sig over flere århundreder.Sicilien-Palermo er rig på informationer og er et godt tilbud til enhver der har lyst til at dykke ned i Siciliens kulturhistorie og lære mere om egnen, før man selv begiver sig ud på egen dannelsesrejse.
Enhver, som elsker, kender Gud - kristne homoseksuelle fortæller om deres liv og tro er et alternativt indspark i debatten om kristendom og homoseksualitet. I stedet for at skulle læse om, hvad heteroseksuelle teologer nu måtte mene om emnet, får læseren via denne lille bog indblik i, hvordan kristne homoseksuelle er nået frem til at kunne forene deres tro med deres seksualitet.Bogen er altså ikke kun en samling af 13 historier om homoseksualitet og kristendom, men et forsøg på at skabe en anderledes debat, hvor de homoseksuelle selv får muligheden for at komme til orde. De tretten bidragsydere, 7 lesbiske og 6 bøsser, har haft mange forskellige erfaringer med det at være kristen og homoseksuel, men de er dog alle enige om en ting: Kristendom og homoseksualitet er forenelige størrelser.Bogen redaktør Karen M. Larsen (f. 1969) er cand. mag. i historie og religion og er gymnasielærer og debattør, hun lever i et registreret parforhold og bor i Væggerløse på Falster. I indledningen beskriver hun det problematiske i at udelukke homoseksuelle fra en debat, der i udgangspunktet drejer sig om dem: ´Ved ikke at lytte til de kristne homoseksuelles egne stemmer, når man debatterer kristendom og homoseksualitet, bidrager man til undertrykkelsen af kristne homoseksuelle. Vi er ikke kristne på lige fod med debattørerne, men ses i stedet som objekter for en teologisk debat, som af principielle grunde antages at være af mindst lige så vigtig betydning for dem, for hvem debatten kun handler om principper, som for dem, for hvem den handler om deres liv og tro.´
Hvem helvede havde besluttet at ødelægge hendes liv?Natasha lever et stillestående liv med kulde og kynisme som bedstevenner, men så begynder mareridtene, hvor hun flås itu. De akkompagneres af en dominerende stemme, og et 60’er-hit forfølger hende som en dødstrussel snarere end den kærlighedserklæring, det oprindelig var. En skygge kredser om Natasha og trækker hende ind i en verden, hvor spejle er portaler til en anden dimension, og grænsen mellem virkelighed og mareridt udviskes. Mennesker, hun kender, forsvinder eller knækker omkring hende, som blæses de væk af en større kraft. Er hun en marionetdukke, der ikke kan undslippe forestillingen? Hvem trækker i trådene? Er der noget tilbage af hende, når tæppet falder?Romanen På den gale side er den første i historien om Natasha. Temaet kredser om jagten på identitet i en forvirrende verden, der mere end villigt leder i den gale retning.Jannie Solaas er født og opvokset i København. Hun har siden 2004 haft egen manuskriptlæser-virksomhed, der med dybtgående respons hjælper forfattere og forfatterspirer. Sideløbende afholder hun skrivekurser, arbejder med journalistik, redigering og oversættelse. I 2009 oprettede hun forfatterskolen og –netværket forfattervaerk.net.
Hvordan beskriver kunstnere terrorisme?Når kunsten terroriseres er en antologi, hvori kunstnere, journalister med flere giver deres bud på, hvordan terror fremstilles i kunsten: I billedkunst, film, musik, drama og litteratur.Bidragsyderne har rod i lande som Israel, Storbritannien, Norge, Sverige og Danmark. Adskillige af dem har selv overlevet et terrorangreb.Når Kunsten terroriseres viser, at det alle dage har skabt heftig debat og endda krav om censur, når kunstnere har beskæftiget sig med emnet. I dag kan det, i visse tilfælde, også være med livet som indsats.Eksemplerne i antologien strækker sig fra datidens fremstilling af Rote Armee Fraktion i film og billedkunst over 11. september, massakren på Utøya til den danske spillefilm Krudttønden.Når kunsten terroriseres er illustreret, herunder med tre helt nye tegninger af Lars Vilks.
Afdemokratisering, topstyring, nedskæringer, underfinansiering, markedsgørelse, fagligt uerfarne og irrelevante effektiviseringskrav, angreb på den kunstneriske frihed, både indsnævring og udvanding af forskningsaspektet, diverse faglig begrebsforvirring og desorganisation, misforstået EU-tilpasning, overdreven og dermed misforstået erhvervsrelatering, absurd vidtgående dokumentationskrav, lokallønmæssig forskelsbehandling af de ansatte osv. osv.; alle disse dårligdomme, som vidner om en generelt negativ udvikling inden for uddannelses-og kulturpolitikken, herunder f.eks. på universiteterne, har inden for de sidste 10-20 år sat deres præg på musikkonservatoriernes uddannelser.At give læseren et grundigt dokumenteret indtryk af dette samt også af enkelte traditionelt standende problemer og diskussioner inden for konservatorieuddannelsen har været hensigten med denne bog.Bogens forfatter har været konservatorielærer i musikteoretiske fag gennem 40 år (de sidste 20 år som docent på Det kgl. danske Musikkonservatorium) og er også aktiv som komponist. Vel kan der være enkeltheder i fremstillingen, hvis fulde forståelse måske nok kræver nogen musikalsk viden af læseren, og vel går den nogle steder i detaljer angående specielt en konservatorielærers situation. Men primært søger den at vise, at den relevante kritik af konservatorieuddannelsens problemer afspejler en mere overordnet uddannelses- og kulturpolitisk kritik, som formentlig vil være vedkommende for alle, der har med videregående uddannelser og med kulturpolitik at gøre, og den rummer i flere henseender vidtgående forslag til, hvordan de herskende tilstande kunne forbedres.
Bogen henvender sig til astrologiinteresserede på alle niveauer, samt til dem, der interesserer sig for psykologi og menneskeskæbner generelt. Den henvender sig også til dig, som er god til at drage omsorg for alle andre end dig selv, og som føler, at du ofte møder modstand, står meget alene, og som kun kender alt for godt til livets skyggesider.
I 1800-tallet spillede den såkaldte asylbevægelse en afgørende rolle for oprettelsen af daginstitutioner i Europa. Denne bog skildrer bevægelsens første år både internationalt og i Danmark, herunder etableringen af det kjøbenhavnske Asylselskab i 1835.
»Hvad sker der, når jeg dør?« spurgte Oscar.»Så falder du i søvn,« sagde bedstefar, »ligesom før du blev baby. Og når du vågner op igen, er du tilbage i Himlen. Og dine gode venner vil sige: Hej, Oscar, du kan tro, vi er glade for at se dig igen, for vi har savnet dig meget.«Oscar Stjernestøv er en bog, som kan læses for børn fra 5-års alderen. Den besvarer på en naturlig måde nogle af de spørgsmål, som børn begynder at stille om døden, og som mange voksne har svært ved at svare på, så det opfylder barnets behov.
På Bornholm er klipperne mange steder fyldt med helleristninger, magiske billeder fra bronzealderens verden for ca. 3000 år siden. Og netop denne verden åbner sig for handelsmanden Agatheiros fra Kreta og den ægyptiske skriver Maat-sbau, da de skal finde et hjem til en stor gave fra guderne. Vi følger deres dramatiske rejse gennem Vesteuropa, hvor de undervejs havner i lokale konflikter på Møn og Bornholm, men også lærer mange mysterier og kærligheden at kende.
Bogen indeholder 40 digte, skrevet af den unge skribent Lara Iversen. Digtene, alle skrevet på engelsk, kendetegnes af et letlæseligt ordforråd og et spirituelt budskab. De omhandler temaer som kærlighed, sorg og menneskelige forhold. Derudover indeholder de også tanker om Universet, Skæbne og Karma. Digtene er skrevet som fri prosa, men er dog med deres opsætning og sammensætning visuelt flotte. De er meget melodiøst skrevet.
Var blyforgiftning en af årsagerne til romerrigets fald? Og kommer talemåden ´Se Napoli og dø´ fra en syfilisepidemi i 1400-tallet, eller den nærliggende by Mori?Disse spørgsmål er kun to blandt mange som H.J. Heegaard forsøger at besvare i sin bog, Campanien-Napoli. Bogen er et omfattende portræt af en af Syditaliens fem regioner, Campanien, og dens kontrastrige hovedstad, Napoli.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.