Bøger udgivet af Vestjysk Kulturforlag

To problemer optager forfatteren: Hvor stor en an­del havde Kong Fre­derik 3. i det statskup, der 1660-61 forvandle­de det danske styre fra adelsvælde til enevælde? Fik kongen absolut magt med indfø­relsen af enevælden? Værkets hovedtese er, at det er en myte, at den danske konge fik absolut magt 1660-61. Det indeholder en omfattende og veldokumenteret gennemgang heraf med drøftelse af de to spørgsmål – med inddragelse af, hvad forskningen hidtil har ment herom.

I denne fremstilling søger jeg at vise, at Bondevennernes og de natio­nalliberales kamp for en fri forfatning resulterede i en grundlov, Ju­nigrundloven, der som liberal, progressiv og demokratisk var forud for sin tid. Om end lidt tilsløret berøvede den monarken en stor del af hans politiske magt og lagde den i hænderne på en repræsenta­tion valgt på basis af en bred valgret og en regering, der var ansvar­lig over for den folkevalgte forsamling. Forfatningen var altså ikke en blandet forfatning, hvor kongen delte magten med en folkerepræsentation og en regering. Dens iboende progressivitet slog dog først gradvis igennem dels på grund af den reaktion, der støttet af udenlandske magter som Rusland, Preussen og Østrig satte ind kort tid efter Grundlovens ikrafttræden 5. juni 1849, dels fordi der gik nogen tid, før den brede befolkning som helhed blev så myn­diggjort, at den for alvor kunne udnytte Grundlovens demokratiske potentiale. Bogen er skrevet, så enhver med interesse for dansk historie kan læse den.Claus Friisberg

Kongemagten udfordret. På vej mod et konstitutionelt monarki i Danmark 1241-1340 skildrer de mange magtkampe, der udspillede sig mellem en konge, der ønskede at udvide sin magt, og et aristokrati af høje gejstlige og jordmagnater, der var opsat på at få en større andel af magten. Denne magtkamp blev særdeles brutal: To – måske tre – konger blev myrdet, talrige stormænd og høje gejstlige drevet i landflygtighed. Man kom så langt ud, at såvel kongemagten som rigets fortsatte eksistens blev bragt i fare. Alligevel overlevede begge. Det handler bogen om.

Hvem tilhører Danmark? handler om, hvornår Danmark blev en uafhængig, suveræn territorialstat. Forfatte­rens påstand er, at det først skete i perio­den 1074 til 1202. Det lykkedes i et dansk rige præget af indre skel og modsætninger og truet udefra både at overvinde spli­den om, hvem der skulle være konge, og hvor megen magt han skulle have. At det blev tilfældet, var dog ikke nogen selvfølge. For i perio­dens løb forekom en række dramatiske og ofte blodige episo­der som drabet på Knud den Hellige, likvideringen af Knud La­vard, slaget ved Fotevigen 1134, drabet på Erik Emune 1137, blodgil­det i Roskilde 1157, striden mellem Kong Valdemar den Store og ærkebi­skop Eskil, Valdemars opgør med tronkandidaterne Magnus Eriksen og Eskils dattersønner, Knud og Karl, og oprø­ret i Skåne. Alle episoder er omdiskuterede. Forfatteren søger at kaste nyt lys over dem. Bogen er forsynet med en omfattende litteraturliste, illustrationer, kort og noter; den kan læses af enhver, der er interesseret i dansk middelalderhistorie.