Bøger udgivet af Visdomsbøgerne

Swedenborg var ikke blot en af de betydeligste nordiske personligheder i det 18. århundrede, men også et af de mærkeligste mennesker der har levet. Han var en fremragende matematiker, fysiker og ingeniør og beklædte vigtige officielle poster i Sverige, hvor han var regeringens rådgiver. Men samtidig var han lidenskabeligt optaget af sin forbindelse med den anden verden: de dødes rige og himmel og helvede, hvor han under søvn eller ekstase var i stand til at færdes og føre samtaler med fortidens store skikkelser og med afdøde venner og bekendte. Det omfattende forfatterskab, han har viet sine oversanselige oplevelser, har siden dannet grundlag for en religiøs sekt, der især har udbredelse i Amerika.

NB: Enkelte eksemplarer kan have mindre fejl i trykket. Prisen er derfor nedsat fra 189kr til 159kr.Ingen af oldtidens teologer har haft så stor indflydelse på den kristne teologi som Dionysios Areopagiten - opringelig antaget for at være den konvertit af Paulus, der omtales i Apostelgerningerne. Han nævnes med ærbødighed af Thomas Aquin, og de store mystikere har alle suget næring af hans indsigt. Senere tekstkritiske undersøgelser har imidlertid dateret hans skrifter til midten af 400-tallet, hvilket gav anledning til at man med en vis forargelse kalder ham Pseudo-Dionysios. Det var dog en almindelig og endog prisværdig praksis i oldtiden, at man tillagde sine skrifter store navne, og hans skrifter har ikke mistet i værdi derved - lige så lidt som visse af Paulus' breve, der antagelig ikke er skrevet af Paulus, har mistet deres værdi. Dionysios' mystiske teologi er broen mellem Østens og Vestens gudsforståelse og er derfor uomgængelig for vor tid.Dionysios Areopagiten: Den mystiske teologi. De guddommelige navneForlaget Visdomsbøgerne, 1998, 197 sider

Forfatteren var munk og prior i benediktinerklostret i Farnborough, hvor har efter grundige studier af hinduismen rejste til Indien og slog sig ned i en kristen ashram. Han fulgte dermed andre navnkundige katolske præster som Monchanin og Le Saux, hvis idé det var at åbne kristendommen for Østens tanker. I sin bog viser han at den kristne religion er præget af Vestens maskuline rationelle tanke og har undertrykt den feminine intuition, og at kristendommen ikke kan vokse som religion, hvis den ikke opgiver denne skævhed og indgår i ægteskab med den åndelige intuition, som præger Østens religioner.

Det idealsamfund, som store dele af menneskeheden søger, finder den britiske journalist Will Farnaby på øen Pala. Det er skabt af en skotsk læge sammen med en buddhistisk maharaja og har eksisteret nu i et par menneskealdre. Man har lykkeligt undgået omverdenens "fremskridt", blot skabt en stat af lykkelige mennesker. Men Farnaby repræsenterer også en oliemagnat, der vil have fat i øens naturrigdomme. Inden han selv kommer til erkendelse af, hvad han er med til at ødelægge, er vejen banet så øens unge tronarving kan få sine magtønsker opfyldt - årtiers arbejde står i fare for at ødelægges på en enkelt nat. "Ø" er en roman med en række mennesker man føler sig tiltrukket af. At læse den er en oplevelse så stor, at man ikke helt er den samme som før man læste den. Bemærk venligt at Visdomsbøgerne har som en del af vores profil, at vi forsøger at bevare centrale tekster, så de er tilgængelige - og at vi har oplevet at enkelte kunder har gjort opmærksom på fejl på eksemplarer af det nuværende oplag af denne titel. Netop af denne årsag har vi valgt at tilbyde 25% rabat på køb af bogen, da man ved køb kan opleve fejl ved enkelte eksemplarer af bogen.

På den tid, hvor Ammonius Saccas begyndte at forelæse, var Alexandria et tilflugtssted for universel visdom. På samme tid som byen var et fristed for Østens gamle traditioner, var den også et fødested for nye lærdomme. Det var i Alexandria at Filon repræsenterede den hellenistiske jødedom; det var i Alexandria at gnosis skabte en syntese af alle traditioner fra Syrien, Kaldæa, Persien, blandet med jødedom, kristendom og endda med græsk filosofi. De alexandrinske fædres skole løftede den kristne tanke til højder den ikke senere skulle overstige, og som vakte rædsel hos de ortodokse koncilier. Clemens og Origines åbnede for nye tankevidder og fjernede sløret fra mysterier, noget som en Platon eller en Aristoteles aldrig havde kunnet forestille sig.

Ældre end Homers Eliade, ældre endda end Første Mosebog er dette sumeriske epos om heltekongen Gilgamesh og hans venskab med naturmennesket Enkidu. De to udfører store bedrifter sammen, blandt andet angriber de og dræber dæmonen Humbaba, der hersker over Cederbjerget, men da Gilgamesh afviser gudinden Ishtars kærlighed, hævner hun sig på hans ven Enkidu, som sygner hen og dør. Ude af sig selv af sorg og angst for fortabelse begiver Gilgamesh sig ud i verden for at søge efter udødeligheden. Han går gennem underverdenens mørke og sejler over glemslens hav, til han kommer til de levendes land, hvor han får besked på hvorledes han opnår det evige liv.Grunden til at dette mærkelige epos har kunnet overleve i årtusinder er, at det i den skønneste mytiske form fortæller om sjælens vandring gennem stoffets verden.

Med Gitanjali brød Tagore igennem i verdenslitteraturen, modtog nobelprisen i 1913 og blev med ét slag verdensberømt. Værket rummer tanker og forestillinger, der gennem årtusinder har været det indiske folks ejendom, men som ved hans berøring bliver levendegjort og nærværende. Hvad er hemmeligheden ved den indiske storhed? Den er ikke dogme, ikke bog men åbenbaringen af at al sandhed og kundskab er absolut og uendelig og venter - ikke på at blive skabt men på at blive genfundet i menneskets sjæl. Gitanjali er et langt kærlighedsdigt til den Gud der er menneskets inderste væsen.

Blandt verdens mange eventyr findes der en gruppe der adskiller sig fra almindelige eventyr ved at de ikke kun er underholdende. De handler som andre om prinser og prinsesser, drager og hekse, men de vil sige noget mere med deres fortælling. Eventyrene er ældgamle, de er blevet fortalt igen og igen op gennem tiderne af snart den ene digter, snart den anden, og de er varieret i det uendelige, men temaet er det samme.I de forskellige kulturer, hvor en ensrettet tænkning gjorde det umuligt at sige andet end lige netop hvad myndighederne tillod, var mange af de dybere sandheder om livets mysterier ved at blive glemt. De blev reddede af de folkelige eventyr der gik fra mund til mund, og som nærede den sans i mennesket, der ser mere end øjet og hører mere end øret.

De gode og de onde kræfter kæmper stadig om overtaget i skoven. Akacietræets vogter, Ærtebælg, søn af den rigeste alf i skoven og alle tiders drivert, bliver pludselig en brik i de stores spil. Han er et bytte for de onde kræfter, eller er han? Kærlighedshistorien mellem ham og journalist-alfepigen, Guldblomme, sætter kræfter i gang, som ingen længere kan styre. Volden og terrorhandlingerne kan dårligt opvejes af fredsbestræbelserne og de samfundsnyttige indsatser. Dagfin, feernes verden foroven, og Nathilde, underverdenens magter, har indviklet sig i en kamp, der på grund af Ærtebælgs svaghed er ved at få et trist udfald.Men kildenymfen fra Ellemosen hjælper ham med at finde gudinden Gavns vidunderlige våben, og af den slappe og forkælede Ærtebælg bliver der pludselig en kæmpe.Eventyret er bygget over Gentoftes og Charlottenlunds mange historiske begivenheder.

Astavakra-Gita hører hjemme i den store vedanta-tradition, hvortil også Shankaras værker hører. Astavakra-Gita er mindre kendt end den berømte Bhagavad-Gita, men udtrykker som den de dybeste sandheder i vedanta. Den sigter ikke på at forklare sandheden ad forstandens vej men at give indsigt i det oplyste sinds erfaring af den virkelighed, der ligger til grund for al væren.