Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En fraskilt kvinde meldes savnet af sin datter og eksmand på en sneklædt valentinsdag i København. Efterforsker Naia Thulin er efter sin seneste store drabssag begyndt at arbejde i NC3, Nationalt Cyber Crime Center, for at få mere tid til sin nye kæreste og familie.Thulin kommer ved et tilfælde på sagen om den forsvundne kvinde og opdager, at kvinden gennem længere tid er blevet stalket. En anonym person har sendt hende beskeder og fotos. Hver gang med den tilhørende sms-besked: ’Fundet’.Thulin sættes endnu en gang sammen med efterforsker Mark Hess, og sammen går det op for dem, at de er på sporet af en gerningsmand, der tvinger sine ofre ind i en gemmeleg på liv og død.De sætter alt ind på at opklare sagen, men snart forsvinder endnu et menneske i en sag, der trækker tråde tilbage til en gemmeleg, som nogle børn legede på en forårsdag for mere end 30 år siden.Et kapløb imod tiden er begyndt, og de to efterforskere må under stort pres forbinde fortid og nutid, hvis det skal lykkes dem at forhindre flere bestialske drab.
KROPPEN KAN SELV – AKTIVER DINE NATURLIGE VÆGTTABSHOTMONER er fuld af ny og brugbar viden til alle, der ønsker at tabe sig, holde vægttabet – eller bevare en sund vægt i første omgang.Vægttabsmedicin er på kort tid blevet udbredt verden over, og mange betaler i dyre domme for den slanke linje. Men kroppen kan selv! Fra naturens hånd kan vi selv danne vægttabshormoner, fortæller forfatter og lægemiddelforsker Anette Sams i denne populærvidenskabelige faktabog. Bogen giver en grundig indføring i, hvordan de naturlige vægttabshormoner dannes og virker i kroppen, og læseren får praktiske anvisninger på, hvad man skal gøre og spise, herunder hvornår, hvis man vil aktivere dem.Anette Sams ønsker, at vi alle ved, hvor fantastisk vores krop er, og hvordan den fungerer. Kroppens naturlige vægttabshormoner hjælper os ikke blot af med de overflødige kilo, men virker også blodsukkerregulerende og antiinflammatorisk og har gavnlig indvirkning på en lang række udbredte sygdomme og lidelser.De forskellige vægtabshormoner virker forskelligt i kroppen: et af dem regulerer bl.a. vores sukkertrang. Et andet af de naturlige vægttabshormoner dannes, når vi er sultne – noget vi moderne mennesker sjældent er – og dette hormon beskytter vores hjerte. Anette Sams kommer også ind på den måske for mange overraskende viden, at en kalorie ikke bare er en kalorie: Nogle kalorier sætter sig på sidebenene, andre bliver brugt til noget andet i kroppen.
'Stille ADHD' er et andet navn for den variant af ADHD, der hedder ADD - altså uden H'et for hyperaktivitet. Mennesker med ADD bliver hele tiden forstyrret af både indre og ydre stimuli, og de har ofte tankemylder og indre uro. ADD kan være svær at opdage, fordi symptomerne er utydelige eller bliver misforstået og mange får først diagnosen i ungdomsårene eller som voksne. I bogen kan man møde en række unge og voksne, der fortæller om deres liv med ADD. Undervejs får vi sagkundskabens blik på fortællingerne fra Lene Straarup, der er psykolog på Center for ADHD. Stille ADHD præsenterer også viden om ADD, symptomer, årsager og om udfordringer og positive sider ved diagnosen. Disse afsnit bygger på forskning og interviews med eksperter i ADD, pædagoger og lærere, der møder mennesker med ADD i deres arbejde. Stille ADHD er skrevet til unge og voksne med ADD, deres forældre og andre tæt på. Bogen kan også bruges af lærere, pædagoger og fagfolk, der møder mennesker med ADD. "Bogen er et must for alle, der enten privat eller professionelt kommer i kontakt med mennesker, der har fået diagnosen." – Lene Straarup, psykolog med speciale i klinisk børneneuropsykologi, Center for ADHD "Mennesker med ADD fortjener i højere grad opmærksomhed og fokus, og det får de med denne bog." – Per Hove Thomsen, overlæge, dr.med. og professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet. Om forfatteren: Majbritt Augustinus er cand.merc. og master i Journalistik. Hun arbejder som journalist, forfatter og foredragsholder med fokus på sundhed, psykiske vanskeligheder og særligt udsatte. Hun formidler og holder foredrag på både dansk og engelsk. Se mere på majbrittaugustinus.dk
Bag den lukkede teenagedør er der et FANTASTISK projekt i gang!Unge er hverken dumme eller dovne, og deres hjerner er ikke ude af drift. De er i gang med et kæmpe udviklingsprojekt, med at bygge deres personlighed og med at folde sig ud fra barn til voksen.Den fantastiske teenagehjerne fortæller om alt det, der sker i ungdommen. Om risikoadfærd og konsekvensberegning, om sex og relationer, om selvskade og digitale krænkelser, om at opleve alting stærkere og mere intenst end på noget andet tidspunkt i livet, om mod og tvivl og om fuldt fokus på de andre unge – på godt og ondt.Bogen shamer hverken de unge eller forældrene. Den er fuld af gode råd til forældre – og bygger på spændende forskning og statistik om unge og ungdomskultur. Statistikkerne om unge er soleklar: De unge har aldrig opført sig bedre, end de gør i dag. De drikker mindre, tager færre stoffer og begår mindre kriminalitet. De tænker globalt, bekymrer sig om miljøet og er mere tolerante end tidligere generationer.Samtidig har de aldrig haft det værre. Deres mentale trivsel er dårligere, de har mere ondt i maven, de føler sig forkerte, angste, deprimerede og mere ensomme end nogensinde før.Ungdommen er på samme tid en kæmpe optur og et mentalt lavpunkt. Tag med en tur i den store udviklingskarrusel!En livsnødvendig og livsbekræftende bog til alle teenageforældre og til dem, der har med unge at gøre i deres arbejde: lærere, pædagoger og andre fagfolk.
Læge og professor Bente Klarlund Pedersen og Kandis-forsanger Johnny Hansen er på en fælles mission: de vil løfte alle danskeres sundhed. KLARLUND OG KANDIS PÅ KUR rummer helt konkrete råd om KRAM & 4xS – altså kost, rygning, alkohol, motion, søvn, stress, samvær og stoffer. Alt er baseret på forskning, og alle kan være med. Som Johnny synger i sin nye sang om sundhed: Velkommen til Kandiskuren – vil du med på turen?Johnny Hansen har i mere end 30 år spillet landet tyndt med bandet Kandis. Han kender til stress, overvægt, for højt blodtryk, højt kolesterol og elendig søvn.Bente Klarlund Pedersen har i årtier forsket i og kæmpet for danskernes sundhed. Hun er kendt fra tv, foredrag og sine avisklummer, og hun har tidligere skrevet bestsellerne Gå-bogen og Yngre med årene. Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København Kwww.gyldendal.dkgyldendal@gyldendal.dk
Flere og flere kvinder får en ADHD-diagnose – ofte sent i livet, fordi de går under radaren og sjældent passer ind i det typiske billede af ADHD.Mange kvinder har følt sig forkerte i årevis. Diagnosen kan være en stor lettelse og forklare mange ting. Men den kan også være forvirrende, fordi den almindelige opfattelse af ADHD er langt fra det, mange kvinder oplever. Der er ikke mange at spejle sig i, og der mangler viden om, hvordan man håndterer sin ADHD som kvinde.Det laver denne bog om på!Du møder 10 stærke og følsomme kvinder, der ærligt fortæller om deres liv med ADHD. Du får et sjældent indblik i en verden af kærlighed og kaos, familieliv, frustration, gåpåmod, idérigdom, skam, sorg og lettelse. Kvinderne i bogen deler deres personlige erfaringer, opture og nedture – og ikke mindst deres bedste råd til andre kvinder om, hvordan man lever godt med ADHD.Bogen er skrevet til kvinder med ADHD og deres nærmeste.Medvirkende:BARBARA MOLEKO, sangerPUSLE HELMUTH, barnestjerneBERIT KLOSTER, førtidspensionistTILDE, sygeplejerskeLOUISE BROWN, folketingspolitikerMETTE, lægeMETTE CORNELIUS, TV-værtTINA HOFMANN, iværksætterCAMILLA VARMING, Alene i vildmarken-deltagerMATHILDE BEUSCHAU, Årgang 0-deltager, coach og influencerKIRSTEN CALLESEN, psykolog og specialist i ADHD hos kvinderForord af MANU SAREEN, podcastvært og tidl. minister
Der er alt for lidt fokus på lederes arbejdsmiljø og trivsel. Det skal der laves om på!Ledere er som alle andre beskyttet af arbejdsmiljølovgivningen, men det udmønter sig sjældent i konkrete strategiske indsatser for at øge deres trivsel – til trods for, at lederjobbet i dag udføres i et højrisikoarbejdsmiljø med mange belastende faktorer. Ofte ses lederen som en funktion frem for en person, måske endda en multifunktion, som forventes at fikse både trivsel og resultatskabelse omkring sig.Men ledere kan belastes som alle andre. Energi og handlekraft går tabt, når lederes arbejdsmiljø og trivsel er under pres. Det rammer organisationers resultater, og det rammer liv – ikke kun ledernes egne, men også medarbejdernes.Ledertrivsel handler ikke kun om travlhed, arbejdsmængde og tidspres, men om velvære, tilfredshed og engagement i det ledelsesmæssige virke. Det giver langt bedre mulighed for at håndtere de belastninger og udfordringer, som arbejdet med ledelse indebærer.Med baggrund i forskning og ud fra mange års praktisk og faglig erfaring med ledelse giver de to forfattere i denne bog deres bud på en strategisk indsats for at øge ledertrivslen – til gavn for alle.
Drøm stort – og se drømmen blive virkelighed!Alle storbyer i verden har historier om bragende fiaskoer – om milliardbyggerier og anlægsprojekter, der løb løbsk i astronomiske budgetoverskridelser og heftige forsinkelser.Når det går galt i megaprojekterne, går det for det meste meget galt. Igen og igen ender de store visioner i vilde mareridt. Verden er også fuld af kuldsejlede projekter i mindre skala: opstart af virksomheder, husombygninger, nye IT-systemer eller overskredne deadlines på arbejde. Resultatet lever sjældent op til forventningerne. Men hvorfor?Professor Bent Flyvbjerg har viet sin karriere til at forstå, hvad der adskiller succes fra fiasko i projekter. I FÅ STORE TING GJORT trækker han på sin omfattende ekspertise i megaprojekter i milliardklassen, big data og forskning.Bogen er fuld af levende historier om projekter, der gik godt eller skidt, lige fra megaprojekter som operahusene i København og Sydney, Storebæltsforbindelsen og udviklingen af Pixar-film til en lille håbløs køkkenrenovering.FÅ STORE TING GJORT graver dybt i projektfortællingerne og identificerer de værste – og helt almindelige – faldgruber og fejlslutninger. Bogen beskriver forskningsbaserede principper for god projektledelse, hvor man bl.a. planlægger langsomt og gennemtænkt – og handler hurtigt og beslutsomt, når projektet skal føres ud i livet.Oversat fra engelsk (How Big Things Get Done) af Stig W. Jørgensen
ChatGPT og de moderne AI-chatrobotter har allerede revolutioneret mange aspekter af vores hverdag. Men vi befinder os fortsat i den spæde begyndelse af AI-epoken.Vi står i disse tider over for verdenshistoriens største teknologiske revolution. AI – eller kunstig intelligens, som teknologien kendes på dansk – er en samfundsændrende teknologi, der vil transformere alle aspekter af vores liv over de kommende år. AI vil revolutionere vores hverdag, arbejdsplads, skolevæsen og meget mere.Anders Bæk er AI-ekspert og en af landets mest benyttede foredragsholdere, når det gælder kunstig intelligens. I denne bog tager han læseren på en rundvisning ind i fremtiden. Han fortæller gennem konkrete eksempler, hvordan vores fremtid vil blive forandret på både godt og ondt takket være denne science fiction-lignende teknologi.Det kan allerede afsløres nu, at det ikke er småting vores civilisation har i vente …Anders Bæk (f. 1992) er AI-ekspert og en af landets mest benyttede foredragsholdere til at fortælle om den store AI-revolution. Er uddannet civilingeniør i software- og forretningsudvikling, og har studeret AI’s udvikling siden 2015. Han er fast paneldeltager i landets største erhvervspodcast “Millionærklubben”, udtaler sig ofte til landets medier om AI- og tech-emner, og han udgiver en af landets mest lyttede podcasts om kunstig intelligens, ”AI Revolutionen”.
Det danske forsvar er kollapset. Det består af skibe, der ikke kan sejle. Fly, der ikke kan flyve. Kanoner, der ikke kan skyde. Og kaserner i forfald. Der mangler soldater, artilleri, kampvogne, luftværn, ammunition, reservedele, uniformer, moderne IT – og printerpapir.Hvordan kunne det gå så galt? En lille skare af politikere, embedsmænd og topofficerer har spillet hasard med Danmarks sikkerhed for at fremme egne interesser. De har ødelagt kommandostrukturen, fjernet forsvarschefens helhedsansvar og skabt en civil organisation uden beslutningskompetence. Samtidig har de indført et tavshedsregime, hvor kritik bliver opfattet som illoyalitet og straffet med fyringer og horisontale karriereforløb.”Forsvarsløs” er journalist Peter Ernstved Rasmussens personlige beretning om, hvordan Forsvarsministeriet blev en magnet for skandaler og fyringer. Bogen beskriver en kulturkamp om magt, hvor civile embedsfolk og politikere fik bugt med den militære faglighed.Peter Ernstved Rasmussen (f. 1971) er journalist og forfatter. Han driver det uafhængige forsvarsmedie OLFI, som han etablerede i 2016, og er vært på Frontlinjen på RADIO IIII. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i Odense i 2002 og har en fortid som reserveofficer i Den Kgl. Livgarde. Han har været udsendt i 1993 som FN-soldat til Bosnien-Hercegovina og i 2004-05 som presse- og informationsofficer til Irak. Han har tidligere udgivet ”Soldat for Danmark – Oversergent Jakob Birger Hansen” og har modtaget flere priser for sin journalistik: i 2020 Publicistklubbens nyskaberpris for etableringen af OLFI, i 2008 og 2019 Graverprisen af Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ).
Mennesker med ADHD keder sig nemt, når noget bliver rutine. De kan glemme aftaler og er ofte mere styret af impulser end de fleste. Det kan være rigtig hårdt for parforholdet.Men der er hjælp at hente! Hvis man har viden om og forståelse for det, der er svært, bliver det lettere for de fleste.ADHD I PARFORHOLDET giver netop viden og forståelse og tager udgangspunkt i eksempler fra hverdagslivet. Man følger to par og deres små og store udfordringer i parforholdet.Bogens forfatter – der er psykolog og selv har ADHD – deler også ud af sine egne erfaringer fra parforholdets op- og nedture. Det handler om følelsesmæssig nærhed, kommunikation, konflikthåndtering, økonomi og arbejdsfordeling.Bogen er både til dig, der har ADHD, og din partner. Den giver jer begge viden og forståelse, som kan være nøglen for jer til et godt og rummeligt parforhold, hvor I passer godt på jer selv og hinanden.Oversat fra norsk af Lone Østerlind.Tak til NORLA | Nordisk ministerråd for støtte til oversættelse.
Kaspar, tv-producer, nyskilt, holder første sommerferie alene med sine to børn, Julle på fem og Sara på 15. De er kommet med på et afbud på en privat sommerlejr på det smukke og vilde Røsnæs, børn og voksne, et sammentømret fællesskab af velstillede, kulturradikale og kunstneriske københavnere.Kaspar er i minus fra start, han er bange for, at alle har noget på ham, og han savner ægteskabets tryghed. Han er en pleaser, der ikke rigtig kan mærke sig selv, han er er afhængig af andres accept og arbejder intenst på at blive en del af lejrens fællesskab. Sara allierer sig med tre andre teenagepiger og gør oprør mod de voksnes regler og normer og udfordrer deres forestillinger om køn, kærlighed og teenageliv. Som dagene går, bliver det sværere og sværere for Kaspar at bevare kontakten med sin datter, hvis han også skal være venner med krimiforfatteren Morten, sexologen Tove, den smukke Signe med sølvhåret og machokunstneren Rob, som er berømt for at male med pikken.Lejr er en roman om køn og magt, fællesskab og egoisme og om, hvor galt det kan gå, hvis man hele tiden indretter sig efter, hvordan man tror, omverdenen vil reagere på en i stedet for at være den, man er.
Sidste og afsluttende bind i den populære Ruth Galloway-serie!Under renoveringen af en café i King’s Lynn finder man skelettet af en ung kvindelig studerende muret inde i væggen. Ruth Galloway bliver straks tilkaldt, og knoglerne viser sig at tilhøre Emily Pickering, en ung arkæologistuderende, som forsvandt for næsten tyve år siden. Mistanken rettes snart mod Ruths gode ven Cathbad. Men der er et problem. Cathbad er forsvundet. Ruth og Nelson må finde ham og rense ham for mistanke. Jagten er sat ind – men kan de nå at opklare sagen og redde deres ven?DE JORDISKE RESTER er 15. og sidste bind i den populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har solgt over 450.000 eksemplarer i Danmark. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.”Galloway virker efterhånden lige så virkelig som Marple og Morse.” – THE TIMES”Endnu en godbid i rækken af bøger i denne fremragende serie.” – KIRKUS REVIEWS
ADHD kan gøre livet svært for dem, der har det. Men ADHD er meget mere end ustyrlig energi, mangel på fokus og flakkende opmærksomhed. ADHD er også kreativitet, drive, nysgerrighed, energi og idérigdom.SUPER ADHD giver indblik i de styrker, der også er ved ADHD, men som mange ikke nødvendigvis kender til. Bogen er fuld af idéer, indblik og gode råd til, hvordan man håndterer vanskelighederne og giver styrkerne de bedste betingelser.I bogen fortæller en lang række personer med ADHD, hvordan de har skabt sig et godt liv, hvor de kender og bruger deres styrker og vanskeligheder. Også i arbejdslivet, hvor de bevidst udnytter deres evner og det drive, der er en del af diagnosen.Man møder bl.a. skuespiller Sebastian Bull. Psykiater Per Hove Thomsen og andre eksperter giver viden om diagnosen og gode råd.Bogen er skrevet til unge og voksne med ADHD, forældre og pårørende. Lærere og andre fagpersoner kan også læse med.
BLIV KLOGERE PÅ ANGST, OG LÆR AT HÅNDTERE DEN Frederik Dirks Gottlieb har levet med angst i mange år. Det ændrede sig, da han mødte psykiater Sebastian Swane, en af landets fremmeste eksperter inden for angstlidelser. I denne bog lærer Frederik at forstå og håndtere sin angst gennem et terapiforløb hos Sebastian, som baserer sig på en kombination af kognitiv-, meta- og schema-terapi. Via den nyeste hjerneforskning gør Sebastian os klogere på psyken og de indre processer, der kan føre til angst og bekymringstanker. Han giver også en række håndgribelige metoder, som kan bruges, hvis man ønsker at slippe de negative tanker. Denne bog er essentiel læsning for alle, der kæmper med angst, stress og bekymringer, og den er også værdifuld for pårørende og fagpersoner.“Indsigtsfuld og stærkt anbefalelsesværdig bog om angst, og hvordan man kan komme den til livs.“ Marie Särs Andersen, daglig leder i Angst- og stressforeningen
Måske har du altid vidst, at du er højtbegavet, måske er det nyt. Måske er du okay med det, måske vil du gerne vide mere.Nogle siger, at højtbegavede forstår verden på en særlig måde. Mange tror, at det er et let liv, men det kan også være hårdt arbejde langt ind i voksenlivet – med kedelige pligtsamtaler, manglende motivation på jobbet og måske en nagende ensomhed i venskaber og parforhold. Det kan være svært at finde ro og navigere i følelser, forventninger og overvejelser. Bogen giver dig viden om hvorfor – og om hvad du kan gøre.I bogen er der fokus på alt det, højtbegavede voksne har tilfælles. Måske uden at vide det, fordi der er så langt mellem andre, man kan spejle sig i.Bogen gør dig klogere på:• Hvad det betyder for dig at være højtbegavet• Hvad der kendetegner dig• Hvad dine styrker og svagheder er• Hvordan du kan bruge din begavelse smart• Hvilke værdier, der er vigtige for dig• Hvordan hverdagen bliver nemmereHØJTBEGAVET er en arbejdsbog med spørgsmål og plads til egne refleksioner. Med bogen kan du både blive klogere på dig selv her og nu – og hen ad vejen.
Udover at de er brødre, har Peter og Ivan Koubek umiddelbart ikke meget tilfælles. Peter er i trediverne og advokat i Dublin – tilsyneladende succesfuld og kompetent. Men i kølvandet på farens død medicinerer han sig selv i søvn og kæmper med at håndtere sit forhold til to meget forskellige kvinder – hans livs kærlighed, Sylvia, og Naomi, en universitetsstuderende for hvem livet er én lang joke.Ivan er en toogtyveårig skakspiller. Han har altid set sig selv som socialt akavet, en ener, antitesen til den glatte storebror. Midt i sin sorgproces møder Ivan Margaret, en ældre kvinde, der selv har en turbulent fortid, og deres liv bliver hurtigt og intenst flettet sammen.For de to sørgende brødre og menneskene omkring dem opstår et nyt mellemspil – en periode med begær og fortvivlelse, men også en mulighed for at opdage, hvor meget et liv kan rumme uden at gå i stykker.Om forfatteren:Sally Rooney (f. 1991) har skrevet romanerne ”Samtaler med venner”, ”Normale mennesker” og ”Skønne verden, hvor er du”. Alle tre romaner er internationale bestsellere, og hendes bøger er oversat til mere end 40 sprog. Rooney bor og arbejder i County Mayo, hvor hun også er født.
"Som barn var jeg rædselsslagen for at begå fejl. Siden forsvandt jeg ind i en drømmeverden, hvor intet måtte gøre ondt. Jeg ville gøre alt for kærlighed, hvor kaotisk den end var.Jeg begik fejl. Små og store fejl. Værst af alt gjorde jeg andres ord til mine. Det har jeg ikke gjort i denne bog. Det er mine ord, min historie, min vej tilbage til livet." – citat fra bogen
"En nat anmeldes et indbrud på en vinterlukket campingplads, og da politiet ankommer, er der lys i en afsidesliggende campingvogn. Her bliver de mødt af et forfærdeligt syn. Et menneske er blevet dræbt og sønderlemmet med en økse. En ung mand sover på gulvet med en afhugget arm som hovedpude. Det viser sig, at han lider af en sjælden form for søvngængeri. Han kan enten være gerningsmand eller vidne, men han hævder, at han ikke husker noget fra den nat. Joona Linna sættes på sagen, og må kontakte sin gamle ven Erik Marie Bark for at bruge hypnose i jagten på en morder, der netop er gået ind i en yderst aktiv fase. Om forfatteren: Lige siden det sensationelle gennembrud i 2009 med Hypnotisøren, bind I i Joona Linna-serien, har forfatterparret bag pseudonymet Lars Kepler haft gigantisk succes og er elsket af læsere hele verden over. Serien har solgt mere end 17 millioner eksemplarer og er oversat til 40 sprog. Duoen er også forfatterne bagved en ny serie under navnet Alex Ahndoril."
Alt, der kan gå galt, går galt.Ilka vender hjem er fjerde bind i den populære serie om bedemandens datter. Ilka er blevet smidt ud af USA og er nu tilbage i København. Men livet er ikke let for Ilka. Hun bliver grebet i at låne penge fra kassen på den bar, hvor hun arbejder og bliver derfor fyret. Heldigvis kommer hendes gamle ven John hende til undsætning og tilbyder husly og en hjælpende hånd. John skaffer hende et nyt job som bedemand, og hendes første opgave bliver at transportere en død godsejer til Lolland.Mødet med godsejerens familie byder på både hestesvindel, forelskelse, mord og dramatik i vanlig Ilka-stil.
Sømandsmusik i børnehøjde, men voksne kan også lytte med.Albummet består af 12 sange.01: Vi skal afsted02: Vinkesangen03: Højt til himlen04: Fyrtårnet05: Der sker så mange ting på et skib06: Flyvefisk på dæk07: Der var engang en pige08: Hej haj09: Drømmenes skib10: Fiskekuttersangen11: Hvor peberet gror12: Selv det mindste skibAmbitionen har været at skabe en tidløs maritim sangskat, der trækker tråde til musikalske legender som Kim Larsen, Sebastian og Shu-bi-dua. Musik fra en anden tid, som børn også lytter til i dag.
”Dit selvhelbredende sind” bygger på en forståelse kaldet The Three Principles, The Inside-Out Understanding eller Innate Health - De tre principper - der i disse år bevæger sig igennem lande som USA, Canada, Australien, England, Skotland, Spanien, Norge og Sverige. Mette Louise Holland er den første danske autoriserede psykolog, der arbejder efter disse enkle, men dybtrækkende principper. I bogen deler hun denne nye forståelse af de fundamentale grundprincipper, der ligger bag alle menneskers sind og skaber vores individuelle oplevelse af livet, øjeblik for øjeblik. Samtidig deler en række helt almindelige mennesker deres forandringshistorier. Mennesker, der alle er blevet mere frie, livsglade, som hviler i sig selv og er meget mere nærværende, efter de har opdaget en simpel, ny forståelse af deres eget sind. Bogen indeholder interviews foretaget af Mette Brink.
Karl E. Weick er én af vor tids største samfundsvidenskabelige tænkere. Han er fadder til kendte begreber som meningsskabelse, løst koblede systemer og mindfulness i ledelse.Denne bog er en introduktion til Karl E. Weicks begrebsunivers. Bogen introducerer tre store temaer, som han har beskæftiget sig med siden 1960 erne og frem til i dag.Første del handler om organisering, og er en introduktion til et procesperspektiv, som særligt beskæftiger sig med vores indbyrdes relationer og de løse koblinger, som findes i mange organisationer.Anden del af bogen handler om meningsskabelse. Vel nok det mest kendte begreb, som Weick har beskæftiget sig med i hele hans forfatterskab.Tredje del handler om, hvordan bl.a. strategisk ledelse og forandringsledelse ser ud i et Weicks perspektiv.Karl E. Weick har skrevet forordet til denne bog, som henvender sig til alle der er optaget af, hvordan vi organiserer os, skaber mening og udøver ledelse i en verden, der er i konstant forandring.
Bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty har skrevet en stort anlagt dokumentarisk fortælling om danskere i Berlin under 2. Verdenskrig – baseret på unikt og hidtil upubliceret materiale.Da Berlin kapitulerede den 2. maj 1945, var byen en rygende tomt. 170.000 tyske og russiske soldater var dræbt, over 300.000 sårede og 100.000 civile var omkommet. I årene op til byens fald blev den sønderbombet, og størstedelen af den lå i ruiner, da krigen sluttede.Midt i dette kaos befandt bogens to hovedpersoner sig: Paul E. Stemann fra Berlingske Tidende og Arild Hvidtfeldt fra Socialdemokraten. De havde været udstationeret i Hitler-Tysklands hovedstad de sidste år af 2. Verdenskrig og oplevede nu på allernærmeste hold de allieredes rædselsvækkende bombetogter, russernes indtog og Berlins endegyldige fald.De skrev udførligt om det, de så, og deres øjenvidneskildringer hører til de mest mangefacetterede og fascinerende beretninger, der findes om krigsårene i den tyske hovedstad.Dele af materialet bag bogen har aldrig tidligere været benyttet af danske historikere. Stemanns upublicerede erindringer har ligget i arkiverne på Imperial War Museum i London, Hvidtfeldts materiale har befundet sig i et privatarkiv. Bogen trækker også på en ung dansk diplomat, Frederik Holck Coldings, private breve, som hidtil har været klausulerede. Han ankom til Berlin i 1944 og blev nære venner med korrespondenterne.Tom Buk-Swienty har fået adgang til dette helt unikke materiale, der udgør en vigtig del den dramatiske grundfortælling, som han har rekonstrueret de dramatiske begivenheder ud fra efter flere års dybdegående research i emnet.Berlin brænder er den første bog om danskerne i Berlin. Andet bind, Russerne kommer, er planlagt til foråret 2025
Livet går sin fredelige gang i Solby, indtil vennerne Mitcho og Sebastian fisker en flaskepost op fra havnen: Er flaskeposten virkelig fra JB, byens forsvundne borgmester? Findes Den Mystiske Ø? Hvad med De Forfærdelige Pirater, Den Frygtelige Sødrage og Det Natsorte Hav? Og ikke mindst:: Hvordan kan den KÆMPESTORE pære hjælpe de to venner? Svarene finder du i Jakob Martin Strids spændende og eventyrlige roman for børn i alle aldre.Den utrolige historie er indlæst af Lars Thiesgaard
Drevet af hævntørst øjner Ravn muligheden for langt om længe at fange sin kærestes drabsmand, lejemorderen Samuel Arentzen.Det er mere end ti år siden, at Eva blev dræbt. Ravn har så småt lagt fortiden bag sig, da han bliver kontaktet af sin tidligere kollega, Mikkel. En ung kvinde er omkommet efter en tragisk faldulykke, men noget tyder på, at det ikke var et uheld. Nogle af kvindens skader er identiske med de skader, Eva pådrog sig, og Ravns hævntørst vækkes til live igen.Efterforskningen afslører hurtigt, at kvinden ikke var helt uskyldig, men involveret i en international hvidvaskningssag, og da Ravn på eget initiativ tager til Berlin, hvor endnu et mord har fundet sted, hvirvles han uforvarende ind i den aldrende lejemorders sidste job.Samuel Arentzen har fået til opgave at slå en række personer ihjel, før han vil trække sig tilbage, men Ravns indblanding og en begyndende demens sender også Arentzen tilbage i fortiden, til hans opvækst på Færøerne og de dramatiske begivenheder, som har formet ham til den koldblodige dræber, han erHævneren er en klassisk krimi, der med lige dele uhygge, spænding, varme og humor ligger i tråd med de tidligere bøger i serien. Som altid er Ravn omgivet af vennerne fra Christianshavn, og naturligvis indtager også Møffe sin vante plads ved hans side.Hævneren er niende selvstændige bog i Ravn-serien.
Sjælden førstehåndsberetning: Caroline Fleming fortæller for første gang hele historien om sit turbulente liv som del af den danske elite.Når hendes far satte Neil Diamonds ’Sweet Caroline’ på grammofonen vidste hun, at det ville blive en god aften, når hun som voksen kom på besøg på slottet. Det var som at få den kærlighedspokal, hun havde jagtet hele sin barndom. Andre gange havde hun kvalme af angst over at være tilbage i det hjem, hvor hun siden sine teenageår havde følt sig fejlanbragt; som om storken havde dumpet hende ned i den forkerte familie.Caroline Fleming er født som baronesse og arving til Valdemars Slot. Her fortæller hun for første gang hele historien om sit turbulente liv bag de smukke kulisser.Om et jetsetliv som gift i en af Englands rigeste familier, og om hvordan hun måtte bryde ud af det for ikke at gå til grunde. Om sladder, spiseforstyrrelse og en sen ADHD-diagnose. Og om at miste sin familie og det slot, hun var født til at arve, for i stedet at vinde noget helt andet.Caroline – min historie er først og fremmest en sjælden førstehåndsberetning fra en lukket verden, hvor man fødes til særlige forventninger – og ikke mindst forpligtelser – og hvor arven fra tidligere generationer også rummer uforløste traumer. En verden, der var for snæver til at rumme Caroline Fleming.
14. juni 2024 venter et gensyn med de skønne karakterer fra Ternet Ninja-universet, når Anders Matthesen afslutter trilogien om den lille, ternede hævnerånd.Børn og voksne får masser af action, sjov, spas, latterfremkaldende dialoger og fede plot-twists. Vi møder igen Aske, Sune, Jørn, Sirene og selvfølgelig T.N. Onkel Stewart, han dukker som altid op de mest usandsynlige steder. Og der er også nye karakterer med. Ligesom Anders Matthesen har overraskelser i ærmet - bl.a. afsløres det, hvem Askes biologiske far er.Animationsfilmen Ternet Ninja 3 får biografpremiere i 2025. Bogen er illustreret af Thorbjørn Christoffersen, der også er medinstruktør på animationsfilmene.
Læs med Sebastian om verdens farligste katte! Bogen er fyldt med flotte fotos og illustrationer, seje facts og gode historier. Læs om de farlige kattes levesteder, føde og størrelse, men også historien om drengen, der faldt ned til jaguarerne i zoo, og den legendariske jæger Jim Corbett.Sebastian Klein (f. 1972) er tv-vært på DR Ramasjang og udvikler af dyreprogrammer til børn: Naturpatruljen, Afrikas Øje og Kære Sebastian. Og så er han forfatter til bl.a. Verdens 100 vildeste dyr og en række andre bøger, der fanger nysgerrige og fakta-interesserede børn."Læs med Sebastian Klein"-serien er læsepædagogisk bearbejdet og beregnet til en dyreglad læser i 2.-3. klasse. Når barnet læser en fagtekst, læser det ikke blot en god historie – det tilegner sig ny viden inden for et emne. Tidlig faglig læsning er med til at styrke barnets forståelse og interesse for fagtekster, hvilket er en stor hjælp i forhold til de forskellige fag i folkeskolen, barnet møder, samt barnets videre uddannelse.
I dag afholdes den store mudder-plaske-konkurrence, men Gurlis gyldne gummistøvler er blevet stjålet, så hun kan ikke deltage. Hun må finde dem – og det i en fart …
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.