Lydbøger: Hobby og fritid

Caramon og kendaren Tass må foretage både farefulde og eventyrlige tidsrejser før opgøret med troldmanden Raistlin vender udviklingen fra undergang og ødelæggelse til genopretning af balancen mellem godt og ondt.

"Mageren Raistlin er mægtigere end nogen sinde.Hvis han ønskede det, kunne han blive verdens herre.Men han har mere højtflyvende planer.For at forpurre dem bliver hans bror Caramon og Præstinden Crysania sendt ud på en lang rejse– en rejse tilbage til tiden før Kataklysmen."

"Troldmanden Raistlin og hans bror Caramon er fanget i fortiden.Raistlin må vandre i den afdøde ærkemager Fistandantilus’ fodspor, der fører ham ubønhørligt frem mod nederlag og død.Men en nysgerrig kendar er med på tidsrejsen som blind passager- og det kan kun ændre historiens gang."

"Fortidens største magere forseglede Portalen til Afgrunden, for at hindre Mørkets Dronning Takhisis i at få adgang til verden.Men nu har troldmanden Raistlin fundet det middel der kan bryde seglet.Han vil møde Takhisis og udfordre hende til det endelige opgør- kampen om hvem der skal være universets hersker."

Troldmanden Raistlin undslipper dødsbyen Istar og når frem til Den Højeste Magis Tårn, hvor han vil udfordre Mørkets Dronning. For sent opdager han, at han er fanget i en tidsfælde

I rejsedagbogens form reflekterer Frederik Dessau over nogle af tilværelsens større temaer, fx angsten, alderen, teateret og barndommen, og som altid skriver han letflydende og causerende. "Læseren strækker sig i Frederik Dessaus mildt melankolske, suverænt administrerende, indre oktoberlys ... Den er et must for enhver, der skal til Toscana. Og en intellektuel lystrejse for alle dem, der vælger at blive hjemme." - Weekendavisen. "Markant uden at være grov, tolerant uden at være tandløs og altid sprogligt på mærkerne - sådan er Dessau også i den toscanske opdækning af filosofiske delikatesser." - Jyllands-Posten.

Hannibal keder sig altid så forfærdeligt, når han er hjemme. Også selv han bor sammen med sin mormor, der ikke hører så godt, og derfor altid giver nogle fjollede og besynderlige svar på spørgsmål, og sine forælder, som altid er voldsomt enige om alting. En dag bliver hans forældre så enige om, at Hannibal skal have en hund. Hunden, Jerry, viser sig ikke at være en helt almindelig hund, og der går ikke lang tid før han bliver et medlem af familien. Men en dag forsvinder Jerry sporløst! Så Hannibal og hans forældre beslutter sig for at finde deres elskede hund... "Didriksen detektiverne" handler om en hund, der ikke er nogen rigtig hund, en iskagemand, der ikke er nogen rigtig iskagemand og en familie, der til gengæld bliver nogle helt rigtige detektiver...Kim Fupz Aakeson (f. 1958) æ en dansk forfatte. Han hæ skræwn bøche te både børn, ung å vauwsen, filmmanuskripte, dramae å tegneserie, å han hæ fåt tildelt fleje prise å legate for sit arbe - blandt andt æ Kulturministeries Børnebochspris, Statens Kunstfonds arbeslegat, æ Børnebibliotekares Kulturpris å Gyldendals Børnebochspris.

Man kan lære meget om et sted, dets historie og geografi blot ved at se nærmere på dets navn. Historiker Johannes Steenstrups studier over danske stednavne var banebrydende, og i sin bog om danske stednavne præsenterer han eksempler på, hvordan man kan forstå Danmarks historie og lokalhistorie ud fra forskellige steder og byers navne. Samtidig gør forfatteren med denne bog fra 1920 læseren i stand til selv at drage konklusioner om de steder, hun eller han støder på, ud fra deres navne. Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

Jens Ploug Hansen har fået over 50 fiskeeksperter til at bidrage til denne fyldestgørende guide til lystfiskere, der ønsker at fange havørred i alle slags åer. Læseren bliver guidet af lokale fiskere langs Jyllands mange åer fra Uggerby Å i nord til Vidåen i syd, over Odense Å og Esrum Å til svenske og norske elve og desuden med kortere afstikkere til Færøerne, Irland og Skotland. Der er ideer til nye eksperimenter med agn, fisketeknikker, udstyr, fiskesteder m.m. for enhver lystfisker.Jens Ploug Hansen (1948-1998) var dansk forfatter, filmmager og fotograf. Hans navn er især velkendt blandt fiskere for hans mange fotos, bøger, artikler og film, der har formidlet fiskeritips til mange lystfiskere gennem årene. Han havde en fast plads i Politiken hver anden lørdag, og blandt hans bøger findes "Havfiskeri", "Regnbue og bækker", "På fisketur med Jens Ploug Hansen" og mange andre.

Jesper Kenn Olsen satte den ultimative løberekord, da han i 2006 som det første menneske løb hele vejen rundt om Jorden. I bogen fortæller han om sin 26.232 kilometer lange fodrejse: Fra Greenwich gennem Europa, Skandinavien, Rusland, over de sibiriske sletter, videre til Japan, Australien og Nordamerika frem til målet i London. På to år løb han cirka en maraton pr. dag skubbende al bagage i en babyjogger foran sig. Han fortæller om de mennesker, han mødte undervejs, om naturen, han måtte forcere, og ikke mindst om alle tankerne undervejs.Jesper Kenn Olsen (født 1971) har studeret jura og har en kandidatgrad i statskundskab fra Københavns Universitet. Han er opvokset i Nordsjælland og begyndte at interessere sig for løb i en alder af 12 år. Han løb sit første maraton i Helsingør som 15-årig (3,26 timer) og har siden opnået flere danske rekorder på diverse ultradistancer fra 50 kilometer til seksdagesløb. Jespers personlige rekorder (10 km på 31.29 min., halvmaraton på 1.08,10 timer og maraton på 2.27,57 timer) vidner om, at han ikke bare kan løbe langt, men også hurtigt. I 2004-2005 løb Jesper som det første menneske Jorden rundt fra øst til vest – i alt 26.232 kilometer, og i 2008-2012 løb han igen kloden rundt, denne gang fra nord til syd – i alt 37.000 km. Han har i de sidste otte år ernæret sig som professionel ultraløber, foredragsholder og forfatter.

Dine fødder betyder mere for dit kropslige velbefindende, end du måske går og tror. Stærke fødder er fundamentet for et velfungerende legeme, og i denne bog fortæller den legendariske gymnastikpædagog Helle Gotved alt, hvad du bør vide om dine fødder. Du kan blandt andet lære, hvordan foden er opbygget anatomisk, og bogen beskriver en række almindelige gener, man kan få af forkert fodtøj eller skæv fodstilling. Vigtigst af alt får du gode råd om, hvordan fodskader kan undgås eller afhjælpes. Helle Gotved er som altid en pædagogisk formidler af Gotvedgymnastikkens principper, og bogen rummer konkrete og virkningsfulde øvelser til dig, der vil have det bedre – både med fødderne og i hele kroppen.Helle Gotved (1912-2006) er en legende i dansk gymnastikhistorie, og hendes bevægelseslære, den såkaldte Gotvedgymnastik, har hjulpet mange mennesker til at få det bedre. Hun beskrev selv Gotvedgymnastikken som en tidløs undervisning i at fungere som menneske både i arbejde og hvile. Målet med gymnastikken er ikke at komme først eller blive perfekt, men at respektere kroppens natur og give den mulighed for at komme til udtryk. Øvelserne er udviklet med afsæt i solid viden om menneskekroppens anatomi, fysiologi og funktion, og derfor går Gotvedgymnastikken aldrig af mode. Helle Gotved var en mesterlig formidler af sin bevægelseslære. Udover at undervise i gymnastiksalen, skrev hun en lang række bøger og artikler, og hun blev især berømt for sin morgengymnastik i radioprogrammet "Ha´det bedre", der spillede i næsten 30 år. Helle Gotved voksede op og levede hele sit liv i Gymnastikhuset på Vodroffsvej i København, som hendes far N.H. Rasmussen fik opført i 1898 sammen med arkitekten P.V. Jensen Klint. Den smukke bygning er i dag fredet, men ikke desto mindre stadig fuld af liv. Den huser Gotvedinstituttet, der udbyder en toårig uddannelse i bevægelsespædagogik og en række populære gymnastikhold.

"Sagnet siger, at ved regnbuens fod ligger en skat af guld begravet – ingen har nogen sinde fundet den, men fra min køkkendør kan jeg se den glimte."Dagmar Nielsen byder os med indenfor i sit hyggelige hjem og traditionelle liv. Hendes små stemningsbilleder er fyldt med underspillet skønhed, eftertænksomhed og nostalgi.Dagmar Nielsen (1925-1996) var en dansk forfatter, der både skrev skønlitteratur, essays og tekster til oplæsning i Danmarks Radio. Hendes romaner kredser hovedsageligt om menneskets hverdage, landsbyliv og nærmiljø samt de problemer, man både som samfund og menneske må kæmpe med. Dagmar Nielsen var gift med science fiction-forfatteren Niels E. Nielsen.

Med stor videbegær og kærlighed til naturen beskriver den berejste forfatter Lis Andersen en vandretur i den italienske bjergkæde Dolomitterne. Turen byder både på tåge, snestorm og sol, og så vækker de forjættede bjerge fortællerens fantasi og glæde ved sagn og eventyr. Men bogen vidner i lige så høj grad om en rejse ind i det indre og de tanker og følelser, der rører på sig i mødet med storslået natur.Lis Andersen (1918-2001) var forfatter, globetrotter, fysioterapeut og naturterapeut. Som barn rejste hun rundt i verden med sin familie på sejlskibet Monsunen, og det lagde grunden for et langt livs rejselyst. I 1940 blev hun uddannet fysioterapeut, men efter en voldsom ulykke i 1953 med flere alvorlige knoglebrud til følge, fik hun øjnene op for alternative behandlingsformer. Hun søgte væk fra det offentlige sundhedssystem og etablerede sig som selvstændig terapeut. Udover de mange fysiske rejser søgte Lis Andersen også altid efter et åndeligt ståsted, og det religiøse fyldte meget i hendes liv og forfatterskab.

Hvad er bækkenbunden, og hvordan fungerer den? Da Helle Gotved skrev sin første bog om bækkenbunden i 1970’erne var bækkenbundstræning ukendt land for de fleste danskere. De gener, der følger med en svag bækkenbund, såsom inkontinens, manglende orgasmer og rejsningsproblemer, var til gengæld ikke ukendte for folk, men de var tabuiserede. Helle Gotved insisterede dog på at bevidstgøre danskerne om kroppen – selv dens tabuiserede dele – og her kan du lære, hvordan bækkenbunden kan styrkes ved gentagelse af en række enkle øvelser. En stærk bækkenbundsmuskulatur giver fornyet kontrol og balance i hele legemet, og hvis du har svært ved at holde på vandet eller ønsker dig større seksuel nydelse, så er bækkenbundstræning lige noget for dig.Helle Gotved (1912-2006) er en legende i dansk gymnastikhistorie, og hendes bevægelseslære, den såkaldte Gotvedgymnastik, har hjulpet mange mennesker til at få det bedre. Hun beskrev selv Gotvedgymnastikken som en tidløs undervisning i at fungere som menneske både i arbejde og hvile. Målet med gymnastikken er ikke at komme først eller blive perfekt, men at respektere kroppens natur og give den mulighed for at komme til udtryk. Øvelserne er udviklet med afsæt i solid viden om menneskekroppens anatomi, fysiologi og funktion, og derfor går Gotvedgymnastikken aldrig af mode. Helle Gotved var en mesterlig formidler af sin bevægelseslære. Udover at undervise i gymnastiksalen, skrev hun en lang række bøger og artikler, og hun blev især berømt for sin morgengymnastik i radioprogrammet "Ha´det bedre", der spillede i næsten 30 år. Helle Gotved voksede op og levede hele sit liv i Gymnastikhuset på Vodroffsvej i København, som hendes far N.H. Rasmussen fik opført i 1898 sammen med arkitekten P.V. Jensen Klint. Den smukke bygning er i dag fredet, men ikke desto mindre stadig fuld af liv. Den huser Gotvedinstituttet, der udbyder en toårig uddannelse i bevægelsespædagogik og en række populære gymnastikhold.

Gymnastikhuset på Vodroffsvej i København blev bygget i 1898 af Grundtvigskirkens arkitekt P.V. Jensen Klint. Bygherren N.H. Rasmussen ville skabe en optimal ramme omkring det gymnastikinstitut, han havde stiftet, og omkring hans familie, som skulle bo der. Hans yngste barn var Helle Gotved, og hun kom siden til at overtage driften af instituttet fra sin far. Her fortæller hun personligt, varmt og ligefremt om opvæksten i det særlige hus. Udover at mane forældrene, de fire søskende, husfælder og besøgende, hverdage med skolegang og sommerferier til live, så tegner bogen et portræt af selve Gymnastikhuset. Det er et hus, der har suget fortællinger og sjæl til sig i mere end 100 år. Livet har foldet sig ud for mange mennesker i gymnastiksalen, i omklædningsrummene og i lejligheden på første etage, hvor Helle Gotved boede helt frem til sin død. Vægge, gulve og inventar er kærligt og respektfuldt bevaret og brugt, som det var tænkt. Helle Gotved (1912-2006) er en legende i dansk gymnastikhistorie, og hendes bevægelseslære, den såkaldte Gotvedgymnastik, har hjulpet mange mennesker til at få det bedre. Hun beskrev selv Gotvedgymnastikken som en tidløs undervisning i at fungere som menneske både i arbejde og hvile. Målet med gymnastikken er ikke at komme først eller blive perfekt, men at respektere kroppens natur og give den mulighed for at komme til udtryk. Øvelserne er udviklet med afsæt i solid viden om menneskekroppens anatomi, fysiologi og funktion, og derfor går Gotvedgymnastikken aldrig af mode. Helle Gotved var en mesterlig formidler af sin bevægelseslære. Udover at undervise i gymnastiksalen, skrev hun en lang række bøger og artikler, og hun blev især berømt for sin morgengymnastik i radioprogrammet "Ha´det bedre", der spillede i næsten 30 år. Helle Gotved voksede op og levede hele sit liv i Gymnastikhuset på Vodroffsvej i København, som hendes far N.H. Rasmussen fik opført i 1898 sammen med arkitekten P.V. Jensen Klint. Den smukke bygning er i dag fredet, men ikke desto mindre stadig fuld af liv. Den huser Gotvedinstituttet, der udbyder en toårig uddannelse i bevægelsespædagogik og en række populære gymnastikhold.

Helle Gotved var bare tyve år gammel, da hun i 1932 overtog driften af Gymnastikhuset på Vodroffsvej i København efter sin far N.H. Rasmussen. Hun var nyuddannet gymnastiklærer og for nyligt blevet gift med Aage Gotved. I "Mit livs gymnastikhistorie" fortæller hun medrivende om livet i Gymnastikhuset – om undervisningen i gymnastiksalen og tilværelsen som familie med fem børn i lejligheden ovenover. Men bogen beskriver først og fremmest en epoke i dansk gymnastikhistorie, som Helle Gotved blev central i. Hun var oplært i tidens mest populære gymnastiksystemer, udviklet af Ling, Bukh, Bertram og Bjørksten, men erfarede på egen krop, at de ikke kun resulterede i rank ryg, men også i belastningsskader. Derfor udviklede Helle Gotved sin egen bevægelsesteori, en videnskabeligt funderet, tidløs og opbyggelig Gotvedgymnastik. Helle Gotved (1912-2006) er en legende i dansk gymnastikhistorie, og hendes bevægelseslære, den såkaldte Gotvedgymnastik, har hjulpet mange mennesker til at få det bedre. Hun beskrev selv Gotvedgymnastikken som en tidløs undervisning i at fungere som menneske både i arbejde og hvile. Målet med gymnastikken er ikke at komme først eller blive perfekt, men at respektere kroppens natur og give den mulighed for at komme til udtryk. Øvelserne er udviklet med afsæt i solid viden om menneskekroppens anatomi, fysiologi og funktion, og derfor går Gotvedgymnastikken aldrig af mode. Helle Gotved var en mesterlig formidler af sin bevægelseslære. Udover at undervise i gymnastiksalen, skrev hun en lang række bøger og artikler, og hun blev især berømt for sin morgengymnastik i radioprogrammet "Ha´det bedre", der spillede i næsten 30 år. Helle Gotved voksede op og levede hele sit liv i Gymnastikhuset på Vodroffsvej i København, som hendes far N.H. Rasmussen fik opført i 1898 sammen med arkitekten P.V. Jensen Klint. Den smukke bygning er i dag fredet, men ikke desto mindre stadig fuld af liv. Den huser Gotvedinstituttet, der udbyder en toårig uddannelse i bevægelsespædagogik og en række populære gymnastikhold.

"Så er den halve vinter gået, og halvdelen af brændslet til denne vinter er brugt.Lige fra de ældste tider har man sat den 25. januar, Paulusdagen, som vinterens midtpunkt. Da vender bjørnen sig i sit hi, og da skal der endnu falde lige så meget sne som før denne dag.Ganske naturligt har bonden også skævet til foderbeholdningerne på dette tidspunkt: ville de række til? Eller skulle man til at strække dem? Eller måske skille sig af med noget kreatur for at kunne fodre igennem?"Dagmar Nielsen maler en række stemningsbilleder af det traditionelle liv på landet, som hun selv har oplevet det igennem sit liv. Skildringerne af årets gang og skitserne af de mennesker, Dagmar møder, vidner om Dagmars store interesse for og kendskab til mennesker og naturen.Dagmar Nielsen (1925-1996) var en dansk forfatter, der både skrev skønlitteratur, essays og tekster til oplæsning i Danmarks Radio. Hendes romaner kredser hovedsageligt om menneskets hverdage, landsbylivet og nærmiljøet samt de problemer, man både som samfund og menneske må kæmpe med. Dagmar Nielsen var gift med science fiction-forfatteren Niels E. Nielsen.

Lasse Spang Olsen er kendt som frygtløs stuntmand og filminstruktør til actionfilm, men i sine unge dage havde han en stor skræk for vand og hav. I "Under de syv have" fortæller han om, hvordan han har overvundet sin vandskræk og har lært at dykke. Det har ført til adskillige vilde eventyr og oplevelser under havoverfladen, heriblandt oplevelsen med at udforske det myteomspundne skibsvrag Flying Enterprise og dets mystiske last, som Spang Olsens dokumentarfilm "Det skæve skib" fra 2002 omhandler. "Under de syv have" blev udgivet første gang i 2003 og genudgivet i 2021. I årene der er gået mellem første og anden udgivelse har dykkerfaget ændret og udviklet sig markant. Lasse Spang Olsen (f. 1965) er en dansk forfatter, stuntmand og instruktør. Han er søn af tegneren og forfatteren Ib Spang Olsen. Som ung var Lasse sammen med sin bror, Martin Spang Olsen, med til at indføre stuntfaget i Danmark, og sammen havde de i en periode en stuntskole i København. Som instruktør står Lasse Spang Olsen bag en lang række anmelderdarlings, herunder "I Kina spiser de hunde" fra 1999 og "Gamle mænd i nye biler" fra 2002 med Nikolaj Lie Kaas og Kim Bodnia i hovedrollerne. Han har også instrueret en række dokumentarfilm om blandt andet stunts og dykning.

Fotograf og skribent Karsten Bidstrup tager os med på to motorcykelrejser over 45.000 kilometer på kryds og tværs af det afrikanske kontinent. En rejse på motorcykel kan være et egotrip, men blandt formålene med Karsten Bidstrups rejser er en række ulønnede fotoreportager for nødhjælpsorganisationerne Red Barnet og Læger uden Grænser. Reportagerne bringer forfatteren og hans motorcykel ud i de fjerneste afkroge af det gigantiske kontinent, igennem uvejsomme ørkener, langs øde kyststrækninger og over den vilde savanne, før han når sit mål, Cape Town, i Sydafrika.Det er Karsten Bidstrups egen store eventyrlyst, som lægger ruten gennem blandt andet Mauretanien, Mali, Ghana, Eritrea, Sudan, Kenya, Rwanda, Tanzania og Mozambique – og ikke mindst Mellemøsten undervejs mod Afrika. Han beskriver landene og de skæbner, han møder, blandt en broget skare af arabere, afrikanere, eventyrere og søndagsturister."Et andet Afrika" er en ekstraordinær rejseberetning fra en verdensdel, som de færreste danskere har et personligt kendskab til. Bogen er illustreret med forfatterens egne rejsebilleder.Karsten Bidstrup er en dansk fotograf og forfatter, der har rejst verden tynd med kameraet i hånden. Han har skrevet artikler til en lang række blade, har bidraget med fotografier til flere bøger og har selv skrevet to bøger.

Nils Holger Ellekilde fortæller varmt og humoristisk om nogle af sine mange jagtoplevelser, om den storslåede natur og om de mennesker, han møder i forbindelse med jagten og arbejdet som sognepræst. Omgivet af skovens stilhed og havets åbne vidder finder han ind til underfundighederne i menneskets sind.Nils Holger Ellekilde (f. 1948) er pensioneret sognepræst, foredragsholder og ivrig jæger. Han har jaget i store dele af Europa og i Afrika, og han har skrevet flere bøger om kombinationen af jagt og præstekald.

Den 29. maj 1953 stod de første mennesker, newzealandske Edmund Hillary og nepalesiske Tenzing Norgay, på toppen af verdens højeste bjerg, Mount Everest. Siden har tusindvis af eventyrere, med større eller mindre held, fulgt i deres fodspor. I "Verdens top. 50 år på Everest" fortæller Christian Nørgaard om en lille eksklusiv gruppe af danske bjergbestigere, der har besteget det mytiske bjerg. Bogen handler også om bjergets historie, om landene, der omgiver det, om de første forsøg på bestigninger af bl.a. George Mallory og Andrew Irvine, som begge omkom på bjerget i 1924, om danskeren Klavs Becker-Larsens hemmelige soloekspedition i 1951 og endelig om Hillary og Norgays store bedrift to år senere. Bogen er desuden fyldt med facts om de højeste bjerge i verden, om ruterne, der fører mod toppen af Everest, om udstyr, højdesyge, bjergets geologiske forhold og meget mere.Christian Nørgaard er journalist, fotograf og forfatter. Han har blandt andet udgivet bogen "Verdens top. 50 år på Everest" om Mount Everest og de mange mennesker, der har besteget bjerget eller forsøgt.

Ingeborg Mule Henningsen fortæller om sit usædvanlige liv som væver og grundlægger af egen væveskole. Bogen tager os med tilbage til begyndelsen af det tyvende århundrede og fortæller om væverens opvækst i en kreativ familie, om ungdommens drømme og tiden som tjenestepige, før hun endelig kunne hellige sig sit talent som væver og underviser. Ingeborg Mule Henningsen fortæller endvidere om sine oplevelser fra besættelsestiden og andre afgørende perioder i danmarkshistorien.Ingeborg Mule Henningsen blev født i 1905 og viede det meste af sit liv til kunsthåndværk og undervisning. Hun er særligt kendt for sin vævning, om hvilket hun udgav bøgerne "Livets væv" og "Plantefarverens ABC". Ingeborg Mule Henningsen underviste på en række højskoler og grundlagde i 1965 en selvstændig væveskole i Ollerup. Hendes væve er udstillet på Hørvævsmuseet Krengerup.

Tidligere inspektør for Odense Zoo Herold Nielsen ser tilbage på et langt liv i selskab med alverdens vidunderlige og spændende dyr. Bogen består af sjove og hjertevarme historier om Herolds kendskab til og venskab med chimpanser, elefanter, flodheste, løver og selvfølgelig de mange mennesker, der hvert år gæstede Odense Zoo.Herold Nielsen var inspektør for Odense Zoo i mange år. Han fortæller om sin tid blandt havens mange eksotiske dyr i erindringsbogen "Et liv med dyr".

Forfatteren Dagmar Nielsen fra Sigerslev gik også under navnet "Danmarks Dagmar". Hendes umiddelbare hjertevarme og smittende fortællerglæde har glædet læsere og radiolyttere igennem mange år. Her har hun samlet de bedste af sine små fortællinger i en bog, der følger årets gang. Med udgangspunkt i sin lille landsby beretter hun om tilværelsens store og små ting – om at erobre en ny egn som tilflytter, om vintermorgener i selskab med slægtens gamle, om at hente brænde i skoven og om fastelavnsskikke før og nu. Hun har øje for forårets mirakler, hun ved besked om høstens strenge slid og stille glæder, og hun fortæller bevægende om dengang hun og tvillingesøsteren som 12-årige kom ud at tjene hos fremmede hver sit sted.Men hun kaster også lys over samfundsproblemer: de ældre og sindslidendes dårlige forhold og de katastrofer, der truer økologien. Hun finder ord for julens fællesskab og nytårets eftertanke, og midt i det hele slår selve eventyret ud: en flyrejse til venner i Rom dumper ned fra himlen (og "man skal ikke altid gå ud om en fristelse – tænk, hvis den aldrig kom igen!").Dagmar Nielsen (1925-1996) var en dansk forfatter, der både skrev skønlitteratur, essays og tekster til oplæsning i Danmarks Radio. Hendes romaner kredser hovedsageligt om menneskets hverdage, landsbyliv og nærmiljø samt de problemer, man både som samfund og menneske må kæmpe med. Dagmar Nielsen var gift med science fiction-forfatteren Niels E. Nielsen.

Elsbet og Grethe er vant til at drive den af det meste af tiden. De vil nemlig hellere løbe over bakken og besøge Bedstes hyggelige hus end hjælpe mor med de huslige pligter. En dag kommer de to søstre hjem fra skole og finder huset tomt med et middagsbord, der ser ud til at være blevet forladt midt i frokosten. Ude fra haven kan de høre deres spæde søster græde, og deres mor er intet sted at se. Er dette dagen, hvor de to skolepiger endelig må blive voksne?Marie Bregendahl (1867-1940) blev kendt for fortællingerne om Sødalsfolkene. "De foregår alle i den samme gammeldags, noget bortgemte egn, og i tidsrummet mellem 64 og 85, " skriver hun i forordet.I bøgerne skildrede hun miljøet fra sin opvækst på egnen mellem Skive og Viborg i en tid med forandringer. Også Maries livsbane tog en usædvanlig drejning. Som 20-årig blev hun forlovet med en ung bonde, men tog på højskole og blev påvirket af det grundtvigske menneskesyn. Hun mødte desuden Jeppe Aakjær, forelskede sig i ham, brød sin forlovelse med bonden og fulgte med sin nye kærlighed til København. I 1892 oprettede hun for sin arv et pensionat, og året efter blev hun gift med Jeppe Aakjær, som hun forsørgede, mens han studerede. De fik en søn, men bliver skilt i 1900. Samme år lukkede pensionatet, og Marie forsørgede sig selv og sin søn ved korrekturlæsning og ved at holde hus for sin bror.Marie tog navnet Bregendahl efter sin fødegård, men blev boende i København resten af sit liv. Hun kunne efterhånden leve af sit forfatterskab.

I 1996 gjorde parret Anne og Ove alvor af en stor drøm. De pakkede et par rejsetasker og drog afsted til Australien for at køre landet tyndt på motorcykler. De var afsted i ti måneder og fra sædet af en lille Suzuki og en større BMW med sidevogn, fik det eventyrlystne par oplevet mere, end mange gør på et helt liv. Undervejs stiftede de både bekendtskab med krokodiller og sandfluer, de mødte nye mennesker, som blev til venner, og fik smag for det mægtige kontinents øde vildmark og vibrerende storbyer. "Australiens hjerte er rødt" er en spændende rejsebog, der vil berige enhver med interesse for Australien. Det er også en bog, der minder én om, at det aldrig er for sent at udleve sine drømme og forandre sit liv. Da Anne Kjær og Ove Rasmussen Kjær i 1997 kom hjem fra et års rejse på motorcykel i Australien, samlede de deres dagbogsnotater og mange historier fra turen sammen og udgav den spændende rejseskildring "Australiens hjerte er rødt". Motorcykelrejsen Down Under blev startskuddet til, at Anne og Ove i 2000 emigrerede til New Zealand, hvor de stadig bor den dag i dag.

Allerede efter sin første bog fik "Danmarks Dagmar" mange venner og fans overalt i landet. Hendes fortællinger – eller stykker, som hun selv kaldte dem – handler om det almindelige liv med alle dets svingninger og nuancer.I "Dage under et stråtag" beskriver Dagmar Nielsen årets gang. Vi er med på vintervandringer ved Stevns Klint, ved selskaber i maj måneds lyse nætter, og når blikket retter sig mod efterårets røde rønnebær. Vi er også med i juletiden, som giver stund til eftertanke. Et af stykkerne hedder "Den gode hverdag", og det indkapsler et livssyn, som er typisk for Dagmar Nielsen. Hverdagene rummer både smil og tårer og et lille landsbysamfund er forbundet til den uendelige stjernehimmel og al naturens storhed og rytme.Dagmar Nielsen (1925-1996) var en dansk forfatter, der både skrev skønlitteratur, essays og tekster til oplæsning i Danmarks Radio. Hendes romaner kredser hovedsageligt om menneskets hverdage, landsbylivet og nærmiljøet samt de problemer, man både som samfund og menneske må kæmpe med. Dagmar Nielsen var gift med science fiction-forfatteren Niels E. Nielsen.

Bogen "Adventure race. Ét skridt længere" blev oprindeligt udgivet i 2002. Forfatter Søren Brahe fortæller om sine oplevelser og erfaringer fra, samt vejen til verdens hårdeste og længste adventure race: Eco-Challenge (i Marokko, Patagonien og på Borneo) og Raid Gaulouises (Trans Himalaya fra Tibet til Nepal). Adventure race en sportsgren, hvor små hold af mænd og kvinder kæmper mod uret for at tilbagelægge op til 800 kilometer gennem nogle af de mest ufremkommelige landskaber på kloden. Man må trække på alle sine fysiske og mentale færdigheder, og teamwork er et afgørende element, hvis man vil nå målstregen. Søren Brahe skriver indlevende om smerte, udmattelse og dyb frustration, men også om glædestårer, sejrsrus og naturoplevelser, der får hårene i nakken til at rejse sig. I 2019 genopstod Eco-Challence på Fiji efter 17 års pause. Løbet blev fulgt tæt af kamerafolk, og i 2020 kan man for første gang nogensinde se det som TV-show på Amazon Prime med ingen andre end den legendariske eventyrer Bear Grylls som vært. Søren Brahe (f. 1967) er en dansk eventyrer og forfatter. Han deltog som den første dansker i Eco-Challenge og var holdkaptajn for det første danske hold, der gennemførte løbet. Interessen for ekstremsport blev blandt andet vakt i barndommen som spejder og senere i tjenesten som jægersoldat. I dag kombinerer han sin passion for navigation gennem uvejsomt terræn og aktiviteter, der kræver fysisk og mental udholdenhed, ved at deltage i motorcykel enduro løbet Red Bull Romaniacs.Udover Eco-Challenge i 2001 har Søren Brahe bl.a. gennemført otte dages mountainbike løb over Alperne (Trans Alp Challenge), syv dages ultraløb i Sahara (Marathon des Sables) og 110 km nonstop bjergløb i Schweiz (Verbier Ultra Trail).

"Nu havde vi hørt far synge om kragen og den hæslige jæger. Straks stormede vi ud i haven, og Peter, som var ældst, gik i gang som instruktør. Da vi var fire, som alle gerne ville agere, bestemte han, at der skulle være tre jægere med ham som anfører, og som den mindste skulle jeg være kragen, der blev skudt."I erindringsværket "Så kom en hæslig jæger" mindes forfatteren Niels Fenger sit liv som jæger helt tilbage fra dengang, han og hans brødre legede, at de gik på jagt, og Niels Fenger selv måtte spille bytte. Senere i livet fik han rig lejlighed til at skifte rolle og være jæger.Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

Da Alec har været på besøg hos sin onkel i Indien, forliser hans skib på vej hjem til USA. Alec overlever som det eneste menneske, og sammen med en mystisk sort hingst redder han sig i land på en øde ø. Her er Alec og hingsten afhængige af hinanden for at overleve, og de udvikler et smukt venskab. Da de bliver reddet fra øen, får Alec lov til at få hingsten med hjem til New York, hvor han sammen med den pensionerede hestetræneren Henry Dailey i smug begynder at træne den."Den sorte hingst" fortæller om drengen Alec, der strander på en øde ø med en vild sort hingst. På øen udvikler de et smukt venskab, og da de bliver reddet, får Alec lov at få den sorte hingst med sig til New York. Sammen oplever de en lang række spændende eventyr.Walter Lorimer Farley (1915-1989) var en amerikansk forfatter, der skrev en lang række hestebøger til børn og unge. Walter Farley er særligt kendt for sin klassiske serie "Den sorte hingst" om drengen Alec og hans venskab med den sorte hingst. Efter Walter Farleys død skrev hans søn Steven desuden en række bøger i serien.