Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Efterretningsofficer Carl Hamilton og hans gamle ven, journalistveteranen Erik Ponti, er ikke hvilke som helst pensionister. I deres livs efterår har Carl Hamilton en deltidsstilling som underviser på Søværnets specialuddannelse, og Erik Ponti arbejder på en historisk tv-serie om den svenske flådes største sejr mod Rusland.Deres stille liv tager en uventet og farlig drejning, da ukendte højreekstremister begynder at true en række kvindelige journalister. De to venner iværksætter et avanceret spil katten efter musen med en fjende, som de på alle måder har undervurderet, netværket Faklen.NOTATER FRA AFTENSANGEN er tredje selvstændige bog i serien om Jan Guillous to populære romanpersoner Carl Hamilton og Erik Ponti, der har slået sig sammen for at bekæmpe uretfærdighed i samfundet.
Det pibler frem med teknologi, som ligner os, lyder som os og tager beslutninger på vegne af os. Digitale væsner, som endda selv insisterer på at besidde følelser og tanker som os. Kunstig intelligens vil uundgåeligt have konsekvenser for, hvad det i fremtiden vil sige at være menneske. Taber vi vores job til automatiseringen? Bliver vi erstattet af robotter? Kommer vi til at forelske os i vores digitale assistent?Gennem tankevækkende anekdoter, chatbotsamtaler og forskerinterviews sætter Argumenter for mennesker den teknologiske udvikling i et helt nyt perspektiv. Samtidig leverer læsningen et overbevisende forsvar for, hvorfor der stadig er håb for vores art.Med udgangspunkt i filosofi, forskning og den skillevej mod fremtiden, vi befinder os midt i, afdækker fremtidsanalytiker Christiane Vejlø begreber som følelser, kærlighed, fællesskab, moral, kreativitet, tro og død. Fra stoikerne til Simone de Beauvoir. Fra Niels Bohr til Nick Cave.
Sjælden førstehåndsberetning: Caroline Fleming fortæller for første gang hele historien om sit turbulente liv som del af den danske elite.Når hendes far satte Neil Diamonds ’Sweet Caroline’ på grammofonen vidste hun, at det ville blive en god aften, når hun som voksen kom på besøg på slottet. Det var som at få den kærlighedspokal, hun havde jagtet hele sin barndom. Andre gange havde hun kvalme af angst over at være tilbage i det hjem, hvor hun siden sine teenageår havde følt sig fejlanbragt; som om storken havde dumpet hende ned i den forkerte familie.Caroline Fleming er født som baronesse og arving til Valdemars Slot. Her fortæller hun for første gang hele historien om sit turbulente liv bag de smukke kulisser.Om et jetsetliv som gift i en af Englands rigeste familier, og om hvordan hun måtte bryde ud af det for ikke at gå til grunde. Om sladder, spiseforstyrrelse og en sen ADHD-diagnose. Og om at miste sin familie og det slot, hun var født til at arve, for i stedet at vinde noget helt andet.Caroline – min historie er først og fremmest en sjælden førstehåndsberetning fra en lukket verden, hvor man fødes til særlige forventninger – og ikke mindst forpligtelser – og hvor arven fra tidligere generationer også rummer uforløste traumer. En verden, der var for snæver til at rumme Caroline Fleming.
Det er snart jul, og Sallys far har travlt. I år skal julen nemlig være helt perfekt, faktisk den bedste jul nogensinde! Men tingene bliver selvfølgelig ikke helt, som Sallys far vil – verdens største juletræ har lidt svært ved at være i lejligheden, risalamanden bliver brun og julemanden har vist nok brækket benet ...Thomas Brunstrøm er forfatter, freelancejournalist og filmanmelder. Han debuterede i 2015 med børnebogen "Dengang Sallys far var dreng". Siden har bøgerne om Sallys far været en stor succes.rnrnThorbjørn Christoffersen er autodidakt 3D-animator og illustrator. Han har været med til at lave film som blandt andet "Terkel i knibe" og "Rejsen til Saturn", og sammen med Thomas Brunstrøm står han bag bøgerne om Sallys far.
Frida Får skal overnatte hos Gurli. De elsker at lege med Pruhest Letpåtå, men i virkeligheden vil de meget hellere lege med en magisk enhjørning. Kan Far Gris trylle lidt og opfylde deres drøm?
BLIV KLOGERE PÅ ANGST, OG LÆR AT HÅNDTERE DEN Frederik Dirks Gottlieb har levet med angst i mange år. Det ændrede sig, da han mødte psykiater Sebastian Swane, en af landets fremmeste eksperter inden for angstlidelser. I denne bog lærer Frederik at forstå og håndtere sin angst gennem et terapiforløb hos Sebastian, som baserer sig på en kombination af kognitiv-, meta- og schema-terapi. Via den nyeste hjerneforskning gør Sebastian os klogere på psyken og de indre processer, der kan føre til angst og bekymringstanker. Han giver også en række håndgribelige metoder, som kan bruges, hvis man ønsker at slippe de negative tanker. Denne bog er essentiel læsning for alle, der kæmper med angst, stress og bekymringer, og den er også værdifuld for pårørende og fagpersoner.“Indsigtsfuld og stærkt anbefalelsesværdig bog om angst, og hvordan man kan komme den til livs.“ Marie Särs Andersen, daglig leder i Angst- og stressforeningen
Når hverdagen er hektisk, kommer man let til at overse kroppens signaler. At være opmærksom på sit velbefindende er en forudsætning for at undgå at blive stresset eller udbrændt.Visualisering kan være en god hjælp til at genoprette den kropslige balance og den indre psykiske ro. Øvelserne på denne cd giver et velgørende pusterum.Musik: Christian AlvadØvelse 1: Generel afspændingØvelse 2: Ændring af fysisk symptom
”Dit selvhelbredende sind” bygger på en forståelse kaldet The Three Principles, The Inside-Out Understanding eller Innate Health - De tre principper - der i disse år bevæger sig igennem lande som USA, Canada, Australien, England, Skotland, Spanien, Norge og Sverige. Mette Louise Holland er den første danske autoriserede psykolog, der arbejder efter disse enkle, men dybtrækkende principper. I bogen deler hun denne nye forståelse af de fundamentale grundprincipper, der ligger bag alle menneskers sind og skaber vores individuelle oplevelse af livet, øjeblik for øjeblik. Samtidig deler en række helt almindelige mennesker deres forandringshistorier. Mennesker, der alle er blevet mere frie, livsglade, som hviler i sig selv og er meget mere nærværende, efter de har opdaget en simpel, ny forståelse af deres eget sind. Bogen indeholder interviews foretaget af Mette Brink.
Sallys far er langt ude i skoven er en del af den populære billedbogsserie om Sallys far af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen. Sallys far synes, at Eddie og Sally bruger alt for meget tid på deres iPad. De burde komme ud i den friske luft i stedet! Frisk luft er nemlig vildt sundt. Så far får en helt genial ide: De skal på tur i skoven, og Sallys ven Svend skal med. Far er ret skrap til alt, hvad der har med naturen at gøre - hvis han altså selv skal sige det. Problemet er bare, at naturen ikke rigtig vil, som far vil. Fra ca. 4 år Flere bøger i samme serie: Dengang Sallys far var dreng Sallys far gider ikke være voksen Sallys far er sygt pinlig Sallys far bander (... ad helvedet til) Sallys fars fede ferie
Tredje bog i Dennis Jürgensens populære serie trækker et blodigt spor efter en gal knivmorder.46. Så mange knivstik er en ung kvinde skamferet med, da hun bliver fundet en smeltende varm sommerdag på Vestre Kirkegård i København. Et opsigtsvækkende bestialsk drab, men også bemærkelsesværdigt, fordi andre besynderlige dødsfald har ramt de europæiske hovedstæder. Fællesnævneren viser sig at være et ur. Det populære Clock Queen armbåndsur, skabt af det danske familieforetagende Watch It. Rygterne løber stærkt på nettet. Ejere af Clock Queen-ure risikerer at dø eller rammes af tragisk ulykke. Overtro, vandrehistorier eller blodig sandhed?Kriminalassistent Lykke Teit og hendes tyske kollega fra Flensborg, Rudi Lehmann, sættes på sagen.Sideløbende med dette bliver Lykke kontaktet af en mand, der påstår at kende den person, som var skyld i hendes datters død seks år tidligere. Et traume, der forståeligt nok har hjemsøgt hende. Nu øjner hun en mulighed for endelig at få retfærdigheden til at ske fyldest og lagt fortiden bag sig. Men det koster. Ikke mindst på det personlige plan. For hvor langt er Lykke villig til at gå? Og har hun Rudis opbakning?
Det tager kun en femtedel af et sekund at aktivere de 12 hjerneområder, der hensætter et menneske i en svimlende forelskelsesrus. Men hvad skal der til for at det sker? Hvorfor forelsker vi os i det hele taget? Og hvorfor går kærligheden så ofte i stykker igen? I denne banebrydende bog kortlægger Jytte Vikkelsøe den romantiske kemis mysterium. Gennem hendes skelsættende arbejde med kriseramte par får vi indsigt i forelskelsens og kærlighedens dynamik. En række fængslende cases demonstrerer, hvordan og ikke mindst hvorfor kærlighedens indbyggede uoverensstemmelser og konflikter både er forudsætningen for forelskelsen og samtidig ender med at dominere de fleste parforhold – men også, hvordan kærlighedens konflikter markerer et ulevet potentiale, vi sjældent gør os begreb om: potentialet til at finde tilbage til vores egen inderste kerne og leve livet fuldt og helt.
Læs med Sebastian om verdens farligste katte! Bogen er fyldt med flotte fotos og illustrationer, seje facts og gode historier. Læs om de farlige kattes levesteder, føde og størrelse, men også historien om drengen, der faldt ned til jaguarerne i zoo, og den legendariske jæger Jim Corbett.Sebastian Klein (f. 1972) er tv-vært på DR Ramasjang og udvikler af dyreprogrammer til børn: Naturpatruljen, Afrikas Øje og Kære Sebastian. Og så er han forfatter til bl.a. Verdens 100 vildeste dyr og en række andre bøger, der fanger nysgerrige og fakta-interesserede børn."Læs med Sebastian Klein"-serien er læsepædagogisk bearbejdet og beregnet til en dyreglad læser i 2.-3. klasse. Når barnet læser en fagtekst, læser det ikke blot en god historie – det tilegner sig ny viden inden for et emne. Tidlig faglig læsning er med til at styrke barnets forståelse og interesse for fagtekster, hvilket er en stor hjælp i forhold til de forskellige fag i folkeskolen, barnet møder, samt barnets videre uddannelse.
Få hele historien om Johnny Madsen, den lune vestjyske spillemand, der har fornøjet og forfærdet danskerne gennem 50 år.Som ung legede Johnny Madsen med tanken om at blive præst. Men han fandt sin prædikestol til halballerne og på dunkle spillesteder, og der har han lige siden begejstret sit trofaste publikum med poetisk nerve og genuin vestjysk rock’n’roll. Musikeren og sangskriveren fra Thyborøn er en stolt særling i dansk rock, der har slingret ad sine helt egne veje.I denne opdaterede lydbogs-version af Anders Houmøller Thomsens bestseller-biografi fortæller Johnny Madsen bramfrit om sin kringlede og lange vej til toppen af dansk rock, hvor triumfen i slutningen af 1980’erne udviklede sig til en regulær Madsen-mania. Samtidig træder den engagerede Madsen i karakter i et heftigt opgør med det danske ”eventyrsamfund” og velfærds-diktatur, mens han hylder den ægte folkelighed, kunsten og næstekærligheden.
Justine Neige er enogtyve år gammel og har boet hos sine bedsteforældre sammen med sin fætter Jules, lige siden de var små og deres forældre alle omkom i en bilulykke. De bor i Milly, en lille affolket by, som Jules drømmer om at forlade, lige så snart han er færdig med gymnasiet. Justine er dog glad for sit arbejde som sygehjælper på det lokale plejehjem Hortensiahaven. Her elsker hun at tilbringe tid med de ældre og lytte til deres historier. Især den næsten hundrede år gamle Hélène Hel knytter hun sig til, og hun beslutter sig for at nedskrive hendes livshistorie i en blå notesbog.Hélène tilbringer meget af sin tid i en dagdrøm på en strand langt væk og i en fjern tid, og mens Justine nedskriver den gamle kvindes minder om livet i Milly, særligt i årene omkring 2. verdenskrig, får hun modet til også at grave i sin egen fortid efter svar.GLEMT PÅ EN SØNDAG er en både humoristisk og melankolsk fortælling om, hvordan fortiden påvirker nutiden, og hvordan uforløst kærlighed kan give dybe ar på sjælen.
Udover at de er brødre, har Peter og Ivan Koubek umiddelbart ikke meget tilfælles. Peter er i trediverne og advokat i Dublin – tilsyneladende succesfuld og kompetent. Men i kølvandet på farens død medicinerer han sig selv i søvn og kæmper med at håndtere sit forhold til to meget forskellige kvinder – hans livs kærlighed, Sylvia, og Naomi, en universitetsstuderende for hvem livet er én lang joke.Ivan er en toogtyveårig skakspiller. Han har altid set sig selv som socialt akavet, en ener, antitesen til den glatte storebror. Midt i sin sorgproces møder Ivan Margaret, en ældre kvinde, der selv har en turbulent fortid, og deres liv bliver hurtigt og intenst flettet sammen.For de to sørgende brødre og menneskene omkring dem opstår et nyt mellemspil – en periode med begær og fortvivlelse, men også en mulighed for at opdage, hvor meget et liv kan rumme uden at gå i stykker.Om forfatteren:Sally Rooney (f. 1991) har skrevet romanerne ”Samtaler med venner”, ”Normale mennesker” og ”Skønne verden, hvor er du”. Alle tre romaner er internationale bestsellere, og hendes bøger er oversat til mere end 40 sprog. Rooney bor og arbejder i County Mayo, hvor hun også er født.
"– Hvad har vi?– Den tager du med Otto. I skal til Jylland. Hun kastede et blik over på den blanke bordeauxfarvede rullekuffert for enden af sofaen.– Jeg er klar, sagde hun."Seniorefterforsker Agnes Hillstrøm og hendes assistent Otto Vang kaldes til landsbyen Bejdrup i Midtjylland, hvor en dreng er fundet dræbt på heden. Drengen identificeres som søn af ejeren af Lyneborg Gods, Alf Skjødt-Holm. Da Agnes og Otto skal underrette forældrene, finder de dem døde – tilsyneladende har godsejeren skudt sin kone og derefter sig selv.Dødsfaldene er uforståelige. Drengen har været borte fra hjemmet i nogle dage, uden at forældrene har slået alarm. Hvad ligger bag tragedien? Gennem efterforskning i området, afhøringer af de lokale beboere og indsamling af tekniske spor, samler Agnes og Otto langsomt men sikkert et billede af forbrydelserne, indtil de kan pågribe de skyldige og yde den døde dreng retfærdighed.Liget i lyngen er første bog i Lars Kjædegaards nye krimiserie Agnes Hillstrøm.
Skæbnestund i en dybt splittet nation i krise, som kan få stor betydning for et Europa i flammer.Amerikanerne er hinandens værste fjender, og nu er tiden kommet til at gøre brættet op. For dem og os.Europa står i brand, og med Putin i offensiven er der brug for de amerikanske muskler. Men hvad sker der, hvis Donald Trump bliver USA’s næste præsident?I denne personlige fortælling tager USA-korrespondent Matias Seidelin dig med til de steder i Amerika, du aldrig hører om. Du får en indsigt i en dybt splittet og falmet nation, der for de fleste europæere er uforståelig eller helt ukendt. Det er en grum fortælling om et stort land, der ikke kan komme overens med sig selv. En must-read for folk, der gerne vil forstå det USA, der kan afgøre Europas skæbne i de kommende år. Her er den skræmmende vej til GAME OVER THERE, og hvad det betyder for os.
Danmarks bedste bokser fortæller den fulde historie om at gå fra et udsat liv på Bryggen til et liv i den absolutte sportselite. Med alt, hvad det rummer af farer og fristelser.Handskerne er lagt på hylden, og Mikkel Kessler tager os med bag kulisserne i en barsk verden, hvor aftaler bliver brudt, venskaber går fløjten, og pengene bliver så store, at det oftest er svært at tro på for en arbejderdreng fra Islands Brygge.Han blev hele Danmarks "Viking Warrior" og var i en årrække ugentligt forsidestof, når han udkæmpede drabelige dueller i de største VM-kampe, en dansk nævekæmper nogensinde har deltaget i. I dette hudløst ærlige tilbageblik zoomer Mikkel Kessler ind på de mest skelsættende episoder både uden for og i ringen.Uden parader er historien om at vokse op i en familie, der var lidt ud over det sædvanlige. Det er historien om samarbejdet med Mogens Palle, der begyndte akavet og endte dramatisk. Om lyssky kontrakter, om ungdomsflirten med diverse stimulanser og om de provokatører, man møder, når man bliver kendt. Og ikke mindst er det historien om, hvordan Mikkel Kessler mod alle odds formåede at holde sig på dydens smalle sti og ofre alt for at nå til tops i sin sport.
Hvordan er det at leve med et andet menneskes hjerte i sin krop? Forsvinder kærestesorg, når man får et nyt hjerte? Hvordan bruger man bedst sine talte dage? Det sætter Line Hoffmeyer gennem sin egen historie ord på.En tirsdag formiddag får Line hjertestop i kantinen på sit gymnasium. Selv om hun i otte måneder har ventet på en hjertedonor, er det først der, hun tvinges til at se i øjnene, at hun er syg. Hun oplever, at der opstår konflikter i familien, og at venner og ungdomsforelskelsen forsvinder. Selv om hjertesvigt ikke er smitsomt, viger de fleste fra lugten af død. Særligt når den klæber sig til ungdom.Stædigt kæmper hun sig igennem hjertestop og kærestesorger, indtil hun en dag bliver reddet: Der er endelig et donorhjerte, som med al sandsynlighed vil befri hende fra sygdommen.Takket være donorhjertet har Line 10 år senere næsten glemt, hvordan det føles at være alvorligt syg. Hjertesorgen er dog vendt tilbage og har taget en ny skikkelse: Hun er blevet skilt fra den mand, hun drømte om at få børn og blive gammel sammen med. Samtidig viser et rutinetjek på sygehuset, at hendes krop er begyndt at danne antistoffer mod donorhjertet. Så længe dit hjerte slår er en personlig, rå og humoristisk fortælling om at leve med en andens hjerte i sin krop og allerede som ung at skulle acceptere, at livet har en udløbsdato. Og om hvordan man skal suge kraften ud af alle dage, fordi hver og en gælder.
Morten er lige romandebuteret med Planen om sin opvækst i Urbanplanen på Amager, da han modtager et brev fra sin far med titlenTil mine børn. I løbet af en enkelt hektisk dag forsøger Morten at begrive, hvad hans roman har gjort ved ham selv og det forliste forhold til den far, der nu har sendt ham et brev, han ikke tør åbne.Romanens nutid væver sig ind og ud af fortiden og dykker ned i henholdsvis oldefarens, farfarens og farens kampe og kriser, succeser og fiaskoer. En dybt personlig undersøgelse af, hvordan kærlighed, sorg og svigt ekkoer i os alle gennem familietræets for længst afgåede stemmer. Og hvordan man - måske - kan forsone sig med sin skæbne.Nøglebarn er første roman i et tobindsværk om Morten Papes forældres familiehistorier. Begge romaner kan læses som en forløber såvel som efterfølger til hans prisvindende bestsellerdebut fra 2015, Planen.
Banebrydende international bestseller om, hvordan kunsten at FLIP-tænke kan ændre dit mindset, din vanetænkning og dit liv.STOP MED AT SIGE ’JA-MEN’, OG BEGYND AT SIGE ’JA-OG’TRIN 1: Hvad er problemet?Kig godt og grundigt på, hvad der står i vejen og forhindrer dig i at komme videre. Spørg dig selv: Er det virkelig et problem? Er det vigtigt? Fortjener det for alvor, at jeg bruger tid og opmærksomhed på det?TRIN 2: Hvad er din tilgang til problemet?Kalder problemet på omsorg og opmærksomhed – eller skal du gøre dig klar til kamp? Kræver det hårdt arbejde, eller vil en mere legende tilgang være mest effektiv?TRIN 3: FLIP-tænk!Brug en – eller alle – 15 strategier fra bogen, fx:– Disrupt – Vend alle regler på hovedet– Vis det frem – Fremhæv det, du gerne vil skjule– Importér – Få fjenden over på din side– Forstærk – Sæt fokus på det, der virker, og gør mere af detI denne banebrydende internationale bestseller viser den hollandske guru-forfatter Berthold Gunster, hvordan kunsten at FLIP-tænke kan ændre dit mindset, din vanetænkning og dit liv. På underholdende, praktisk og inspirerende vis viser Gunster, hvordan du FLIP-tænker problemer på alle niveauer og lærer at se dem som muligheder i stedet for blindgyder.
Journalist og kommentator David Trads udlægger den vestlige verdens krise mellem Putin og Trump.For første gang siden Anden Verdenskrig er der efter Ruslands invasion af Ukraine krig i Europa. En krig, der hvert øjeblik kan brede sig til et NATO-landog derved bringe Danmark i krig. Europa er klemt mellem et aggressivt Rusland og et kollapsende Amerika. Med Putin og Trump befinder vi os i tyrannernes tid. Vi skal igen kæmpe for friheden.Europa står i dag over for tre store, konkrete trusler: Fra Putins Rusland, der allerede har vist viljen til at angribe. Fra Trumps Amerika, som ikke vil angribe, men heller ikke forsvare den gamle verdensorden. Og fra Europa selv, som er svækket at Storbritanniens Brexit og trojanske heste som Ungarns præsident Orbán.Spørgsmålet er, hvorfor demokratiet taber?Og om vi er klar til Tredje Verdenskrig?David Trads folder svarene ud I tyrannernes tid.
Dette er en fortælling om, hvorfor evnen til at samarbejde er den ultimative konkurrencefordel for en virksomhed.Kathryn Petersen, nytiltrådt CEO i it-virksomheden DecisionTech A/S, er af sin bestyrelsesformand blevet sat på en umulig opgave: at vende den lurende nedtur i det stærkt udfordrede firma. Hun bliver hurtigt klar over, at DecisionTechs problemer ikke bunder i økonomi, strategi eller teknologi, men i en dysfunktionel ledergruppe, og hendes opgave bliver nu at træde i karakter som leder og få gruppens vidt forskellige medlemmer til at arbejde sammen som et team.I løbet af fortællingen afdækker Lencioni de fem mest almindelige samarbejdsdefekter:• Fravær af tillid• Konfliktskyhed• Manglende commitment• At undgå at holde hinanden ansvarlige• Uopmærksomhed på resultaterVed at introducere en enkel og letforståelig model viser Lencioni, hvordan man kan overvinde disse fem dysfunktioner og skabe det perfekte team, der er i stand til at arbejde sammen, bede hinanden om hjælp, trække på hinandens kompetencer, omfavne fejl og begrænsninger, træffe kvalificerede beslutninger og ganske enkelt udrette mere på kortere tid.
Hvad er høj begavelse og intelligens? Hvordan tester man? Og hvordan skelner man mellem høj begavelse, talent og det at være klog? Hvad er de tidlige tegn? Hvad skal man være særligt opmærksom på hos højt begavede børn og unge?At være højt begavet er både en gave og en udfordring. Mange højtbegavede børn og unge passer ikke til den almindelige opfattelse af kvikke børn og bliver derfor misforstået eller slet ikke opdaget i skolen eller derhjemme. Det kan give mistrivsel i skolen, kedsomhed og manglende motivation, sociale udfordringer, hvis ikke der er forståelse og passende udfordringer i hverdagen.Der er brug for ny og opdateret viden om, hvad høj begavelse er, hvordan det viser sig – og hvordan man hjælper børn og unge med de udfordringer, der også kan være, når man er kvikkere end de fleste. Det kan man få i denne bog, skrevet af psykolog Dea Franck, der er specialist i højtbegavede børn.Bogen giver opdateret viden om, hvad høj begavelse er, test, tidlige tegn, livet i skolen, behov for differentieret undervisning og opmærksomhed på perfektionisme, særlig følsomhed, asynkron udvikling, trivsel og risiko for skolevægring – og hvordan det højtbegavede barn støttes godt i familien og fritiden. Bogen har også et afsnit om voksne.Bogen henvender sig til alle, der faglig og privat er tæt på børn og unge, som er eller kan tænkes at være højt begavet. Det er forældre, pædagoger, lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelser, UU-vejledere m.fl.
Noget er galt i Yggdrasils ni verdner. Slanger myldrer frem fra deres skjul, oversvømmelser, hedebølger og jordskælv hærger, og i havet pisker Midgårdsormen med halen. Mens stormvejr og skybrud tager til, må Snehild sejle over havet i et forsøg på at genfinde sin mor, som hun har hørt befinder sig i Vanaheim, de vilde naturkræfters ursted.Samtidig vakler magtbalancen i menneskenes verden, og høvdingedatteren Berghild vokser i styrke. Kan hun udfordre sin tidligere elskede, kong Roald i Himlinge?”Ormehavet” er fjerde bog i Anne-Marie Vedsø Olesens prisvindende serie ”Vølvens vej”, som er inspireret af nordisk mytologi og Danmarks jernalder. En stor fortælling om skæbne, ære og handlekraft.Anne-Marie Vedsø Olesen har en lang række anmelderroste og prisbelønnede mytologiske og historiske romaner bag sig. Med sin store viden om Danmarks oldtid og nordisk mytologi er hun på hjemmebane i det eventyrlige univers, hun udfolder i ”Vølvens vej”, der blandt andet er inspireret af ”Vølvens spådom” fra ”Den poetiske Edda”. Serien forventes at blive på i alt fem bøger. Første bog, ”Snehild”, vandt DR Romanprisen 2022 og er solgt til filmatisering.
Han ser aldrig kampvognen åbne ild. Granaten pulveriserer huset under hans fødder. Alt sortner.Den danske soldat Mike har kæmpet i de ukrainske specialstyrker siden bykampene i Kiev mod russiske faldskærmstropper i marts 2022. Krigen igennem har den 32-årige dansker været midt i det, der rammer mediernes overskrifter verden over.Mike er blandt de første soldater, der befrier Butja og med egne øjne ser russernes overgreb på civile. Som teamleder deltager han i generobringen af Kharkiv, de hårde kampe i Bakhmut og evakueringen af civile efter sprængningen af Nova Khakova-dæmningen i Kherson.Politiets efterretningstjeneste advarer Mike, fordi han er på de russiske myndigheders dødsliste. Magtfulde militærbloggere har også udlovet en dusør for billeder af hans lig. I kampgruppen dør flere af kollegerne, og en dag er det Mike selv, som bliver indhentet af krigens konsekvenser.Kriger er en rå fortælling fra hverdagen ved fronten. Det er en unik førstehåndsskildring fra civilisationens yderste grænseland. Hvor verdenshistorien skrives med blod. Og hvor du slår ihjel eller dør.
Når du oplever problemer og konflikter med andre mennesker, hænger det ofte sammen med følelser af vrede, skuffelse, usikkerhed og utilstrækkelighed, som gør det vanskeligt at overskue og håndtere relationerne. Lav selvværdsfølelse giver usikkerhed såvel i sociale som i arbejdsmæssige ammenhænge.Med denne cd får du redskaber til at bearbejde tanker og følelser omkring personer, du ønsker at forbedre din relation til.Musik: Christian Alvad.Øvelse 1: Opbygning af generelt selvværdØvelse 2: Håndtering af personlige relationer
GØR MIG BLOT ONDT MED SANDHED, MEN TRØST MIG ALDRIG MED LØGN.Barndomsveninderne Katrine og Vicki, der nu er i starten af 40’erne, er hinandens vigtigste livsvidner, men venskabet har slået revner efter et alvorligt tillidsbrud.Katrine har fået barn og er flyttet med sin kæreste til den jyske vestkyst, hvor hun fortsætter karrieren som chefredaktør for en avis. Snart får parret, inkarnerede storbymennesker, at føle, at de er kommet til en egn, hvor man helst ikke må stikke ud. Vicki har genoptaget sit job som folkeskolelærer. Døtrene er blevet teenagere, og hendes mand er ved at omlægge gården til økologisk drift.Vicki er glad, men må indse, at frihed kommer med en pris. Da døden banker på, tager livet for begge kvinder en uventet, dramatisk drejning, og de får for alvor brug for hinanden igen. Men hvor meget kan et ituslået venskab bære, og kan skårene overhovedet klinkes?ENGLEN I HAVET er en psykologisk kærlighedsroman om venskaber, lukkede hjerter og tilgivelsens inderste natur.
Den tidligere efterretningsofficer Peter Bojden er flyttet til Malaga, efter han røg ud af PET pga. en metoo-sag. Her bliver han en dag opsøgt af spiontjenestens nye chef. Hun vil have ham med tilbage til København, hvor Bojdens tidligere ven og kollega Kasper Bork sidder fængslet i en skandalesag om at lække informationer til medierne. Bork står til en lang fængselsdom, og systemet ønsker i virkeligheden ikke en opklaring, men Peter Bojden indleder sin efterforskning, som både bringer ham til Berlin og Japan. Det bliver en rejse mellem oprigtige fjender og tvivlsomme venner. I skyggen af krigen er en topaktuel spændingsroman, hvor Leif Davidsen igen viser sin dybe indsigt i Putins Rusland. I 2024 er det 40 år siden, at Davidsen debuterede med Uhellige Alliancer. ”Jeg fandt min vej, da jeg opdagede, at det var verden, der skulle levere baggrunden til mine historier,” som han selv skriver i et nyt forord til jubilæumsudgaven og tilføjer, at verden stadig er leverandør af råstof til spændende beretninger fra vor tid. Så selv om der blandt hans mere end 20 bogudgivelser også er rejseberetninger og erindringer, har den tidligere DR-journalist og Moskva-korrespondents romaner gang på gang taget udgangspunkt i vores samtids store internationale og sprængfarlige problemstillinger.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.