Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Da Katinka fylder 12 år, får hun en sindssyg gave af mormor og morfar. En rejse for hele familien – og miss Nelly og Brian er selvfølgelig også inviteret. Katinka får selv lov at vælge, hvor de skal hen. Den beslutning er ikke svær at tage, da Kirk pludselig er blevet meget interesseret i slægtsforskning – og som morfar siger: ”Mennesker har alle dage haft brug for at vide, hvem de er, og hvor de kommer fra …”Da skolens computersystem bliver sendt til tælling, beder Miss Nelly, der er skolens pedel, Kirk om hjælp. Mens Kirk får systemet op at køre igen, opdager han ved et tilfælde navnet på sin og Petras far - og at han kommer fra Cold Hawaii i Nordjylland. Da han fortæller om sin opdagelse til de voksne, får Nelly røde pletter på halsen. Men før nogen ved af det, er hele familien alligevel i gang med at tegne nogle meget mærkelige træer, der hedder stamtræer.Katinka og Tristans far viser sig at hedde Manolo Moreno og kommer fra Malaga. Med ét ved Katinka, hvor fødselsdagsrejsen skal gå hen. Hun vil finde deres far. Men børnene beslutter, at det skal være en hemmelighed, hvorfor turen går til Malaga. Hvis de nu ikke finder Manolo, er der jo ingen grund til at gøre Nelly ked af det.Snart lander hele familien i Malaga, og så går den hemmelige jagt på Manolo over stok og sten. Børnene fra Sølvgade viser endnu engang hvor modige, finurlige, sjove og kærlige, de er. Og de får endnu en gang bevist, at det hele nok skal gå, bare de er sammen, alle sammen …
Det er en helt almindelig dag i efteråret 2022. Ib Michael er på vej i lydstudiet for at indtale sin nye bog, "Logbog ved rejsens afslutning", som skal udkomme om få dage, da alting pludselig går i sort. På hospitalet får han den skræmmende besked, at han har haft en blodprop i hjernen, og selvom han har været heldig, har den forvoldt stor skade. Hukommelsen svigter, sproget driller, og noget er helt galt i højre side af kroppen. Det eneste, han med sikkerhed ved, er, at intet bliver det samme igen. Men med livsviljen intakt og blikket rettet mod lyset tager han kampen op for at genvinde det tabte. "Fra den anden side af solskinnet" er en afklaret og håbefuld bog om at blive slået i stykker og forsigtigt og opmærksomt at sætte sig selv sammen igen.
”Jeg øver mig i mørke, for jeg er frygtsom. Jeg øver mig i at være i mørket, men jeg øver mig også i at træde ud af mørket.”I en lejlighed i byen bor en 57-årig kvinde. Hendes børn er flyttet hjemmefra, hun bor alene og sover ofte under sofabordet. Hun er ramt af PTSD efter en stærkt traumatisk oplevelse, der trækker andre voldsomme livserfaringer op til overfladen, og hun kommer kun igennem hverdagen med støtte fra sine fire veninder. Hver uge tager hun bussen ud til PTSD-manden, som skal hjælpe hende til at nærme sig det frygtelige, der er sket.ØVELSER I MØRKE er en hård og poetisk roman om kvindeliv. En fortælling om venskab og vold, om at slutte kreds i kærlighed, afmagt og trods, og endelig sige sine sandheder højt. Og om at komme overens med sin historie – på helt egne præmisser.
En høvding er alt det modsatte af, hvad mange ledere er i dag: lyttende, empatisk, opmærksom på forskellige behov og den, der holder sammen på det hele. Antropologerne Christian Groes og Dennis Nørmark giver deres bud på, hvordan en leder bliver en, der er værd at følge som en høvding.Dårlig ledelse er den største udfordring i danskernes arbejdsliv. Historier om mobning, magtmisbrug, mistrivsel, krænkelser og tyrannisk adfærd står i kø. Ledere lader stå til og tillader en kaotisk eller utryg arbejdskultur, eller de skaber den selv.For at vende skuden skal lederen blive mere modig og bruge sin magt med respekt for fællesskabet. Hun skal – lige som en høvding – være et forbillede og kunne indgyde både tryghed og begejstring.Både medarbejdere og ledere skal være med. For som medarbejder har man selv et ansvar for at skabe den arbejdsplads, man drømmer om. Man må selv sige fra, når chefen skaber et uudholdeligt arbejdsmiljø, og være medskaber af de bedste rammer for indflydelse og forandringer. Det handler om, at ledere i virkeligheden skal vælges af deres ansatte. Måske helt konkret. Magt er noget, man gør sig fortjent til. Det er ikke noget, man tager.Bogen markerer en revolution i måden, vi tænker om ledelse og magt på – i organisationer, virksomheder, politik og foreninger. En leder skal altid være til for fællesskabets bedste og ikke omvendt.
"Familien Fisker" er en serie om en helt almindelig familie, som kaster sig ud i helt u-almindelige ting.I "Familien Fisker får campingfeber" tager familien på ferie i deres nye campingvogn, Sonny Solvej. Stephanie drømmer om at svømme med havskildpadder. Men det er ikke nemt at komme helt til Grækenland, og hvor er havskildpadderne? Familien giver selvfølgelig ikke op, før de har haft verdens bedste campingferie! Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.Bøgerne er inspireret af Kasper og Stephanie Fiskers vilde eventyr med deres børn, som de fortæller om på de sociale medier.
Familien Fisker er en serie om en helt almindelig familie, som kaster sig ud i helt u-almindelige ting.I FAMILIEN FISKER FÅR FERIEFLIP skal familien på sommerferie på Bornholm. Da Kasper mister bilnøglerne, overtaler han Stephanie og børnene til at gå hele vejen rundt om øen! Næsten alt går galt, men familien giver ikke op, før de har haft verdens fedeste ferie! Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Bøgerne er inspireret af Kasper og Stephanie Fiskers vilde eventyr med deres børn, som de fortæller om på de sociale medier. Kan du finde Baldur? Han har nemlig gemt sig på bogens sider, den frækkert!
Hvem er de mænd, der lever et dobbeltliv? Hvad driver dem, og hvad får de ud af det?I efteråret 2021 havde Amalie Mathiassen lige fejret fem års bryllupsdag med sin mand, da en mail landede i hendes indbakke. En anden kvinde skrev, at hun var kæreste med Amalies mand. Ingen af de to kvinder havde indtil da vidst noget om, at de gennem knap to år havde delt den samme mand. Ligesom med Amalie havde han med den anden kvinde været til parmiddage, på ferierejser og til familiearrangementer. Chokket var stort, bedraget endnu større, og de to kvinder konfronterede manden, Per Christensen, der i offentligheden var kendt som 3F´s formand.Tiden efter brugte Amalie på at få styr på sig selv og sit liv igen. Nu har hun i samarbejde med journalist og forfatter Kristina Antivakis skrevet bogen Løgnen, hvor hun fortæller sin egen historie om ægteskabet og prøver at forstå. Hvorfor opdagede hun det ikke? Hvad overså hun? Og hvorfor lige hende?I jagten på en forklaring af fænomenet og mekanismen bag det at leve et dobbeltliv har Amalie Mathiassen og Kristina Antivakis desuden opsøgt tre eksperter, der sætter ord på de generelle personlighedstræk ved mennesker, som lever et dobbeltliv, drivkraften bag den manipulerende adfærd samt hvorfor løgnen kan være et spil for de pågældende mænd.I bogen fortæller fem andre kvinder også om deres oplevelser med dobbeltliv og sætter fokus på mændenes fællestræk og den skam og det tabu, der forfølger dem.
Mere end 400.000 danskere har fysiske og psykiske symptomer på stress. Stressbegrebet bliver brugt bredt, så hvornår er man bare fortravlet, og hvornår er man syg af stress? Stress er en naturlig og vigtig del af vores overlevelsesmekanisme, som giver os en fordel i en afgrænset periode, men hvis vi bliver i stresstilstanden for længe, kan vi blive alvorligt syge. Så syge, at vi hverken kan klare hverdagslivet, passe på os selv eller være der for vores familie og venner. Det er nødvendigt at gøre noget, for ubehandlet kan stress ende fatalt. Stress opstår som oftest af en kombination af ydre og indre faktorer. I denne bog tager læge og psykoterapeut Trine Rønnov sammen med psykolog Hans-Jørgen Andersen fat i den mest fundamentale indre årsag til stress, nemlig lavt eller dårligt selvværd. Med et skadet selvværd har vi generelt svært ved at sige fra, sætte grænser og passe på os selv, og dermed har vi også en øget risiko for stress. Ved at bedre selvværdet er det muligt ikke bare at forebygge og behandle stress, men også at forhindre tilbagefald.
I dag afholdes den store mudder-plaske-konkurrence, men Gurlis gyldne gummistøvler er blevet stjålet, så hun kan ikke deltage. Hun må finde dem – og det i en fart …
STORM PÅ VEJ er en dybdegående og personlig beretning fra DR’s mangeårige USA-korrespondent Steffen Kretz om en stormagt, der er slået ud af kurs og ligner en nation i opløsning. Engang var USA et land med en befolkning, der stod sammen om en fælles optimisme. I dag deler amerikanerne en kynisme rettet mod et politisk system, som i vidt omfang styres af milliardærer.Hvordan er USA havnet her? Steffen Kretz har rejst i alle dele af landet og tilbage i historien for at finde svaret på det største politiske spørgsmål i vores tid, for USA’s skæbne er også vores. Undervejs har han mødt høj og lav – fra tidligere præsident Barack Obama, som advarer om, at demokratiet er i fare, til familien Reffitt i Texas, der om nogen er symbol på det sammenbrud, verden er vidne til. I mange år var familien Reffitt en all american-kernefamilie med klassiske værdier og stærkt sammenhold. Men så blev faren politisk ekstremist og deltog i stormen på Kongressen. Sønnen meldte ham til FBI, og nu er familien lige så splittet som resten af USA.Det kom som et chok for familien, at ekstremisme og væbnet oprør mod regeringen voksede ud af deres parcelhus i et søvnigt kvarter i forstæderne. På samme måde har demokratiet i USA vist sig overraskende skrøbeligt og balancerer i disse år på en knivsæg.Steffen Kretz er særligt kendt for sit lange virke for Danmarks Radio, hvor han bl.a. har været vært for de store debatter op til folketingsvalg og mangeårig vært og redaktør på programmet Søndagsmagasinet. Han har været DR’s korrespondent i Mellemøsten og siden 2017 korrespondent i Washington. Steffen Kretz har tidligere udgivet bogen Brændpunkter – reporter på kanten af verden.
EN UFORGLEMMELIG KÆRLIGHEDSHISTORIE OM BESÆTTELSE; SVIGT OG JAGTEN PÅ LYKKE …Endnu en gang forfører Lucinda Riley sine læsere med en tryllebindende fortælling i to tidsspor. Den unge, rødhårede skønhed Leah vokser op i et simpelt, men hjertevarmt hjem i Yorkshire. Hendes liv ændrer sig imidlertid drastisk, da hendes smukke ydre en dag bliver bemærket, og inden længe lever hun et liv som feteret fotomodel i Milano, London og New York. Men selv om Leah bevæger sig i det internationale jetset, har fortiden ikke sluppet sit tag i hende. Mørke kræfter kaster skygger over hendes liv. Kan hun gøre sig fri af fortiden og vinde kampen om at vælge frit, også når det gælder kærligheden …?I "Den skjulte skønhed" tager bestsellerforfatteren Lucinda Riley os med fra et krigshærget Europa i 1940’erne til det internationale jetsets glamourøse liv i nutidens New York. Den skjulte skønhed er hendes 25. roman på dansk, og hendes bøger er solgt i knap 1,5 millioner eksemplarer alene i Danmark.
Som prostitueret på førende luksusbordeller i Danmark solgte hun sig selv til mænd med magt.Nynne trives som escortpige og prostitueret, mens hun på overfladen bevæger sig ind og ud af et ”leverpostejsliv” med andre jobs, kærester og familie. I 10 år er hun mere krop end sjæl – både som escortpige og som ansat hos flere førende bordelkæder i Danmark – blandt andet Agruppen, der er kendt i pressen som Anni Fønsbys luksusbordel.Folk fra samfundets top søger til Agruppen, når de i al hemmelig hed skal købe sig til et knald, og som prostitueret betjener Nynne derfor mænd, der på en måde ikke hører til i den slags historier; toppolitikere, politifolk og kunstnere. Blandt Agruppens kunder er der også kriminelle med penge, og i mørket kan det sommetider være svært at se forskel på betjente og banditter.I seng med eliten – Mit liv som prostitueret tager læseren helt ind i en ellers lukket verden. I mange år føler Nynne, at hun lever livet som den lykkelige luder, men i kulissen spøger en barndom med svigt, overgreb og misbrug. Alligevel kommer Nynne ud på toppen. For i modsætning til hvad de fleste tror, så er det altid mændene, der betaler den højeste pris.
Måske har du altid vidst, at du er højtbegavet, måske er det nyt. Måske er du okay med det, måske vil du gerne vide mere.Nogle siger, at højtbegavede forstår verden på en særlig måde. Mange tror, at det er et let liv, men det kan også være hårdt arbejde langt ind i voksenlivet – med kedelige pligtsamtaler, manglende motivation på jobbet og måske en nagende ensomhed i venskaber og parforhold. Det kan være svært at finde ro og navigere i følelser, forventninger og overvejelser. Bogen giver dig viden om hvorfor – og om hvad du kan gøre.I bogen er der fokus på alt det, højtbegavede voksne har tilfælles. Måske uden at vide det, fordi der er så langt mellem andre, man kan spejle sig i.Bogen gør dig klogere på:• Hvad det betyder for dig at være højtbegavet• Hvad der kendetegner dig• Hvad dine styrker og svagheder er• Hvordan du kan bruge din begavelse smart• Hvilke værdier, der er vigtige for dig• Hvordan hverdagen bliver nemmereHØJTBEGAVET er en arbejdsbog med spørgsmål og plads til egne refleksioner. Med bogen kan du både blive klogere på dig selv her og nu – og hen ad vejen.
En ny måde at få dit barn til at falde i søvn på.Dette er den verdenskendte børnebog om Kalle Kanin, der ikke kan sove, selvom han så gerne vil. Den anderledes godnathistorie bruger en helt ny måde at fortælle på, som hjælper dit barn til at slappe af, falde hurtigere i søvn og sove godt. Historien er skrevet med en særlig teknik, sådan at sproget i sig selv virker beroligende, ligesom ekstra betoning af ord og sætninger under oplæsningen er med til at forstærke virkningen. Det er let at gøre, og alt er forklaret i bogen.”Kaninen der så gerne ville sove” kan både bruges som godnatlæsning derhjemme og i daginstitutioner, når børnene skal sove til middag. Søvnhjælpsbogen er skrevet af den svenske adfærdsforsker, coach og forfatter Carl-Johan Forssén Ehrlin, og den er på rekordtid udgivet i over fyrre lande – ganske enkelt fordi den virker.
Økonomiens sprog er overalt. Når politikere, chefer og økonomer siger, der “ikke er råd” eller noget “ikke kan betale sig,” lyder det faktuelt og uangribeligt for de fleste af os. Men værdi er ikke enkelt at måle. Slet ikke værdien af omsorg. Oplysningstidens ambition om et samfund, man kunne styre som en fabrik, har gjort mennesker, timer, relationer og i sidste ende hele fremtiden til prissatte produkter. Det verdensbillede ligger bag næsten alle store beslutninger, der former vores liv. Men alligevel taler vi sjældent om det.Underskud er en bog om alt det, vi tager for givet, udpiner og mister, når vi ikke kan måle dets værdi.
Kim og hans venner – Katja, Erik og Brille – har vundet en rejse til stockholm, men skifter opholdssted til Jönköping for at kunne bo gratis hos Brilles tante.Efter er par dage i byen opdager børnene, at de bliver skygget af to mystiske personer. Der sker også et indbrud i tantens hus – dog uden at noget tilsyneladende fjernes.Ved en tilfældighed opdager Erik, at hans kostbare Leica-apparat er blevet forbyttet, og da filmen fremkaldes, afslører vennerne en række interessante optagelser af afskydningsramper til raketter.Spionagen er kommet til den svenske provinsby ved Vättern ...Kim-bøgerneBøger i serien: 1 Kim & Co 2 Kim og den forsvundne skat 3 Kim og betjenten der blev væk 4 Kim og det store kup 5 Kim og det mystiske hus 6 Kim på sporet 7 Kim og den blå papegøje 8 Kim og den oversavede dame 9 Kim og spionerne 10 Kim og de skjulte juveler 11 Kim og den røde hane 12 Kim og læderjakkerne 13 Kim og smuglerne 14 Kim og den usynlige mand 15 Kim i knibe 16 Kim ta’r affære 17 Kim og togrøverne 18 Kim slår igen 19 Kim klarer alt 20 Kim og den gavmilde tyv 21 Kim og den platfodede mand 22 Kim og bankrøverne 23 Kim og den første klient 24 Kim og den brækkede kniv 25 Kim og EdderkoppenBengt Janus Nielsen (1921-1988) var en dansk forfatter, som var aktiv under flere pseudonymer. Som Jens K. Holm udgav han Kim-bøgerne, der blev til en engelsksproget tv-serie i 26 afsnit. Hans kriminalroman Døden kommer til middag, udgivet under pseudonymet Peter Sander, blev filmatiseret under samme navn af Erik Balling, og under pseudonymet Britta Munk skrev han de 16 Hanne-bøger.
Metakognitiv terapi gør lige nu sit indtog verden over, og forskerne er begejstrede. Terapien har dokumenteret effekt på depression, og studier viser, at så mange som 70-80 % af alle depressive kureres helt – og det endda på rekordtid. Denne bog henvender sig både til den, der lider af depression, og den, der gerne vil lære at tackle sine negative tanker.Det er en udbredt opfattelse, at den bedste måde at takle kriser på er at bearbejde dem. Vi taler, tænker og analyserer i et væk i et forsøg på at tømme rygsækken for ’dårlig bagage’. Men det er en forkert, omend fasttømret antagelse. Psyken skal ikke betragtes som en rygsæk. Der sker ingen ophobning, og det er ikke nødvendigt at ’rydde op’ for at komme videre med sit liv efter en krise eller for at overvinde en depression. Ifølge banebrydende ny forskning inden for metakognitiv terapi bør sindet i stedet betragtes som en si, hvor alt passerer, med mindre vi selv aktivt vælger at holde fast i det. Bruger vi mange timer dagligt på at spekulere og bekymre os om, hvordan vi skal løse et problem eller på at tale med os selv om, hvordan vi har det, tapper vi os selv for energi og livsglæde, ligesom vi øger vores risiko for at udvikle eller vedligeholde en depression. Det handler ikke om at tvinge sig selv til urealistiske mål om kun at tænke positivt. I stedet skal vi fokusere på at tage styringen og begrænse vores grublerier. I bogen her giver psykolog Pia Callesen sit bud på, hvordan vi kan vinde kontrollen over vores tænkning og få livsglæden tilbage. Hun introducerer os til en række mennesker, som alle har overvundet depressionen ved hjælp af metakognitiv terapi og viser, hvordan vi kan lære at identificere de tanker, der trigger vores bekymringer, og via konkrete øvelser blive bedre til at håndtere og begrænse vores negative tanker, så vi ikke blot lærer at overvinde depressionen – men også helt undgår at udvikle den.
Miller, Elly, Signe, Malik og hunden Kat var aldrig blevet venner, hvis de ikke var kommet i gruppe sammen på lejrskolen. Her får de til opgave at lave videoer om de gamle smykker på Sydkøbing Slot.Mens de alle prøver at finde deres rolle i gruppen, kæmper Malik også med savnet af sin far, der er meget optaget af sit arbejde som journalist. Men da en masse juveler og et værdifuldt gammelt sværd en nat bliver stjålet fra slottet, får de fem mulighed for at vise, hvad de duer til – og Malik kan måske imponere sin far. Først skal de dog lige lære at arbejde sammen, så de kan opklare den mystiske sag …Smaragder og subscribers er første bog i en sjov og spændende krimiserie, hvor historierne er inspireret af virkelige forbrydelser.
Aldrig har vi været rigere og tryggere og haft flere muligheder her i den vestlige verden, men samtidig er mange plaget af stress, angst og depression. Nye spørgsmål kalder på svar: Hvordan finder du mening i en verden, hvor kampen for overlevelse er afløst af idéen om selvrealisering? Hvordan navigerer du i de nærmest uendelige muligheder og udfordringer, det moderne liv byder på? Der er forbavsende relevante svar på de spørgsmål i den stoiske filosofi, der har sin oprindelse i antikken. Gennem to årtusinder har den hjulpet mennesker til at håndtere alt fra paladsintriger til krigsfangelejre. I bogen vil du på en jordnær, underholdende, provokerende og praktisk anvendelig måde blive introduceret til den stoiske filosofi. Journalist Niels Overgaard opdaterer klassiske dyder som selvbeherskelse, disciplin og visdom til nutiden, og du vil blive klogere på, hvordan de kan bruges til at håndtere moderne udfordringer som sociale medier, smartphones, et travlt arbejdsliv og irrationel terrorfrygt på en måde, der giver dig mulighed for et liv med sindsro, frihed og mening. Men vær forberedt: Det er ikke en filosofi, der stryger dig med hårene. DET HELE HANDLER IKKE OM DIG er også en personlig bog, hvor forfatteren deler ud af sine pinagtige erfaringer fra et anti-stoisk liv og fortæller om, hvordan han i dag forsøger at omsætte filosofien til handling i både arbejds- og privatlivet.
Ned fra himlen er en fortælling om en ung mor på flugt og en stor roman om Velfærdsdanmark. Maria har impulsivt forladt sit liv og sin datters far. Med den lille Sonja indlogerer hun sig midlertidigt hos sin moster Janne, der driver en rideskole for socialt udsatte børn i Brøndby Strand. Oppe i højhusene bor Marias mor med sin hund, Skat. Vibeke elsker sin plads i himlen og udsigten over Køge Bugt, men nu skal hendes hjem rives ned. Højhusene, der i sin tid blev anlagt for at give arbejderne lys og frisk luft, har vist sig at være fulde af kemisk gift. Maria har for længst afbrudt kontakten til sin mor, som har et alkoholmisbrug. Nu hvor Maria selv har fået et barn, opstår der, mens nedrivningsarbejderne rykker ind, alligevel en skrøbelig ny samhørighed. Men der er noget, som spreder sig fra højhusene, blandt dyr og mennesker og videre ud på havet. Et filmhold begynder at følge beboerne i betonen. Maria må modvilligt række ud til Sonjas far, der kommer fra en ressourcestærk familie. Og så kommer der besøg fra kommunen. Ned fra himlen er en roman om alt det, vi arver fra tidligere generationer, om ophobede giftstoffer og om de fortællinger, vi bærer med os. Ikoniske bygninger, der styrter i grus, forbindelser, vi ikke kan flygte fra.
"Hvorfor er fjordrejer finere end tigerrejer, når tigerrejer er meget større?" - TinaKatrine og Tina er kusiner. Og hinandens bedste veninder. De er vokset op sammen som søstre i den lille flække Fensmark uden for Næstved på Sydsjælland. Katrine tager til København for at studere og får trofækæresten Frederik fra Virum. Hans dannede forældre og museumsbesøgene på Louisiana er bare en bonus. Tina bliver på Sydsjælland og sygner mere og mere hen i skodjobs og forholdet til plattenslageren Tage, der fjernhealer og har ”landbrug” i kælderen plus et par næver, der sidder temmelig løst. Især når Tina er inden for rækkevidde.Alligevel er det ikke til at forudsige, hvem der redder hvem i sidste ende. Og når det ser sortest ud, kan de to veninder altid søge råd hos synske John i ugebladet Hjemmet, for John ser alt …Spørg John er en roman om ulige børn, om aldrig rigtigt at passe ind og om at miste sig selv, når man forsøger at finde sin plads. En bog om kødkorsetter og russiske forhørsmetoder. Om langhåret havartiost og hummergilder. Om gangbangs på Hundige Strand og familieferier på Svinkløv Badehotel … og ikke mindst om kærlighed.
Det 3. bind i Varieté-serien er den foreløbige kulmination i historien om Laurits og Valdemar, og alle menneskerne på det lille Apollo-teater i Hvidbjerg.Efter en frygtelige brand i huset på Lolland, hvor kun Rasmus og hans søn Laurits overlever, efterlader Rasmus sin femårige dreng hos svigerinden i København for selv at søge lykken i Amerika.Den forældreløse Laurits vokser op og bliver tryllekunstner på Apollovarietéen i Hvidbjerg i den tro, at hans far er død. Men da Laurits en dag får en besked om, at hans far måske alligevel lever, bliver hans tilværelse vendt på hovedet.Hvad Laurits ikke ved er, at der på den anden side af jordkloden befinder sig en mand, der igennem alle årene også har kæmpet mod sorgen og savnet, og ikke mindst imod den onde skæbne, der har forhindret ham i at holde løftet til sin søn. Nemlig at komme tilbage. En mand, der har gennemlevet skibskatastrofer, 16 års fængsel og en fangeflugt så spektakulær, at man næsten skal være tryllekunstner for at forstå den.
Januar 1940: Den sovjetisk-finske krig, som kommer til at hedde Vinterkrigen, har stået på i næsten to måneder. Molly er på turné i Sverige, hendes teaterkompagni rejser fra sted til sted, mens det langsomt går op for hende, at hendes skuespillerkarriere er ved at gå i stå. Hendes kæreste Henry er i felten, udsendt som journalist for at dække kampene. Men han må lære, at ikke alt kan fortælles – i krigen ofres sandheden, for nationens ve og vel. I marts 1940 kommer freden, og Molly og Henry forsøger at lappe deres medtagne forhold. Men freden varer ikke ved. Kjell Westö har skrevet en slående kærlighedsroman om en tid ikke ulig vores, hvor krig farver alle forhold: Alt er usikkert, alt er skrøbeligt i tusmørkets lys.Om forfatteren: Kjell Westö (f. 1961 i Helsingfors) er en af Finlands førende, mest læste forfattere. Han debuterede i 1986 med lyrik og har siden udgivet en række store romaner, bl.a. "Luftspejling 38" (da. 2014) og senest "Tritonus" (da. 2020). Westös værker er oversat til mere end 20 sprog, og han har modtaget en række store nordiske priser, deriblandt Nordisk Råds litteraturpris og Finlandia-prisen.
Digteren Thomas og hans hustru, Rebecca, vælger efter en årrække i København at bosætte sig i et hus på en lille ø i Danmark sammen med deres søn, Hugo. Rebecca følger en drøm om fællesskab og iværksætteri. Thomas følger kærligheden. Sammen har de en drøm om en friere barndom for deres søn.Men integrationen i det nye samfund bliver mere vanskelig end forventet, og sprækkerne ind til tidligere tiders hierarki og magtudøvelse på øen toner langsomt frem. Romanen INSULA er en sitrende skildring af, hvor på en gang eventyrligt og udfordrende det kan være at flytte ind i et lille isoleret samfund.
30 års research og en ny indgangsvinkel til den traditionelle psykologi har skabt en opskrift på, hvordan du kan gøre dig selv fri af mental mistrivsel. Med den nye psykologi får du brugbare mentale værktøjer, som kan sikre dig et liv uden mentale lidelser.Efterlever du Lyngemetodens livsstilsprincipper, vil det være et neurologisk vilkår, at du vil blive fri for overtænkning og bekymringer, negative tanker, skuffelser og ikke mindst stress, angst og depression.Hvad vil det betyde for dig at lære at give mentalt slip på det, der ikke bør være i dit liv? At få dobbelt så meget energi, blive gladere, sove bedre og gøre dig selv fri af negative og destruktive tanker?Søren Lynge er den eneste i verden, der bruger de fem mest evidensbaserede indlæringsprincipper for personlig udvikling. Metoden har betydet et paradigmeskifte inden for psykologien, og de sidste mange år har flere tusinde mennesker fulgt med i udviklingen gennem podcasts og foredrag.
Hvad gør man, når ens partner eller tidligere partner har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse?Det er aldrig nemt at håndtere en narcissist. og det kan være endnu sværere, hvis du har barn med én. Narcissister manipulerer med deres omgivelser, også deres børn, og hvis du har barn med en narcissist, skal du hjælpe barnet med at håndtere den psykologiske manipulation, som det bliver udsat for.Denne bog indeholder indsigt, viden og redskaber til at blive opmærksom på og håndtere de forskellige former for manipulation, som narcissister typisk bruger, så du kan passe på dig selv og dit barn. Rigtig mange, der lever eller har levet i et forhold med en narcissist, ender med at føle sig forkert og tvivle på sig selv, men når man først forstår, hvad det reelt er, der sker, er det nemmere at håndtere de ubehagelige situationer og konflikter, man kan havne i, når man har barn med en narcissist.Berith Siegumfeldt er sygeplejerske, foredragsholder, forfatter og psykologisk rådgiver. Hun har specialiseret sig i den narcissistiske og psykopatiske personlighedsforstyrrelse og i de eftervirkeninger, som psykisk vold og overgreb har på mennesker.
"Når du anskaffer en hund, inviterer du samtidig en ulv ind i din stue. I denne bog beskriver Karina Rasmussen, hvor ens hunde og ulve egentlig er, og hvordan vi med denne viden kan hjælpe vores hunde til et liv uden stress og problemer. Få din hund til selv at vælge den gode opførsel, og til at samarbejde med dig, fordi den har lyst og ikke fordi den skal.Bogen besvarer, hvorfor der opstår problemer, og der er helt håndgribelige løsninger til, hvad man gør ved problemerne, og ikke mindst til, hvordan man undgår problemerne i første omgang. En bog man som hundeejer bliver nødt til at eje."
Halvdelen af alle, der bliver gift, bliver også skilt. Så skilsmisse er både almindeligt og en stor livsomvæltning. Det er svært for de fleste, og knap hver anden skilsmisse ender i konflikt. Når konflikten raser, er det svært at samarbejde – især om børnene. Halvdelen af alle skilsmisseforældre har svære konflikter, men der er både råd at hente og håb forude. I denne bog øser forfatteren Jan Kaa af sin viden og årelange erfaring som psykolog, børnesagkyndig og tidligere leder af Center for Familieudviklings skilsmisseafdeling. Bogen giver et overblik over alt det, der bliver påvirket af skilsmissen – og hvad man skal prøve at undgå, hvis man vil gøre det godt for sig selv og sine børn. Det er vigtigt, at du som voksen drager omsorg for dig selv, så du kan være en god forælder for dine børn, og så du kan samarbejde med den anden forælder. Det er ikke altid let. Men bogens forfatter giver gode råd til, hvordan du klarer det – uden at gå i stykker. En vigtig pointe fra bogen er: Det behøver ikke at være perfekt, og børnene skal nok klare det. Du er en god nok forælder, når du tager forældrerollen på dig. Kapiteloversigt: Acceptér dine følelser, og tag ansvar for dine handlingerFind et realistisk samarbejdsniveauGiv dig selv omsorgSkab dit nye livBliv gode nok forældre hver for sigGiv børnene, hvad de har brug forHent støtte fra netværketSøg hjælp, når samarbejdet bliver sværtForbliv gode samarbejdspartnereNår der er andre forhold på spil Om forfatteren Jan Kaa Kristensen er psykolog og specialist i klinisk psykologi. Han har i mere end 10 år arbejdet med skilsmisseforældre og deres børn, både som praktiserende psykolog og som børnesagkyndig psykolog bl.a. i Statsforvaltningen. Han er tidligere leder af Center for Familieudviklings skilsmisseafdeling og for projekterne "Forældre sammen – hver for sig" og "Delebørn – hele børn". Endvidere underviser han fagpersoner, der arbejder med skilte familier. Han er også blevet udnævnt af social- og indenrigsministeren som medlem af det rådgivende udvalg for Familie. Læs mere på jankaa.dk
Sallys far bander (ad helvede til) er en del af den populære billedbogsserie om Sallys far af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen.Sally vil gerne i Tivoli og prøve alle rutsjebanerne og karrusellerne. Far vil sådan set også gerne i Tivoli - han elsker nemlig candyfloss og is og sodavand og brændte mandler, og han er også verdensmester i radiobil, siger han. Problemet er bare, at det er alt for dyrt at tage i Tivoli. Men da Sally hører om noget, der hedder en bandekasse, får hun en idé ...Fra ca. 4 årFlere bøger i samme serie:Dengang Sallys far var drengSallys far gider ikke være voksenSallys far er sygt pinligSallys fars fede ferie
Mennesket er motiveret for at løse sine problemer og leve et meningsfuldt liv. Barriererne kan dog være så store, og råderummet så lille, at man kan have brug for professionel hjælp for at leve det hverdagsliv, som man er motiveret for. Som professionelle risikerer vi at hjælpe for meget, for lidt, forkert, mest for vores egen skyld eller kun med det mest synlige. Vi risikerer også at styre for meget. Mennesket er motiveret er et opgør med styring som megatrend. Hjælpearbejdet er så meget mere end styring. Og ledelse er så meget mere end styring. Bogens budskab er, at vi ikke kan have prøvet alt, og at noget må kunne hjælpe de mennesker, som vi samarbejder med. Uanset hvor fastlåst situationen kan opleves, så vil der være andre paradigmer og flere metoder at vælge imellem. Det skaber håb. Håb om, at der er mere at gøre for at hjælpe andre.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.