Bag om Vild Opstandelse
Sarasene udgiver nu 86 nye salmedigte af Iben Krogsdal, alle skrevet i 2014, med teologisk kant og Krogsdals helt eget salmesprog:
Gud! Jeg er her og jeg længes mod ælde
fylde og vartegn og udøvet magt
Helligånd, kom! Jeg vil høre dig smælde
suse i huset og tage kontakt
Skælv, jord og himmel! Begrav terapier!
Væk mig med lysår og jætter og tegn
kom som en brændende kæmpe der stiger
over en ukendt og dampende egn
Iben Krogsdal debuterede med novellesamlingen Træfpunkter i 2000 og har siden udgivet flere anmelderroste, skønlitterære værker.
Om den seneste salmesamling, Fuldmagt, fra 2013 skrev Weekendavisens anmelder:
”Når Iben Krogsdal er god, er hun så
fremragende, at man taber vejret.”
I bogens efterskrift gør Iben Krogsdal rede for nogle af de (teologiske) tanker, der ligger bag salmedigtene. Hun skriver om tro, skyld og farlige, religiøse længsler... og så om de mange opstandelser.
Vis mere