Vindepinden

Før i tiden brugte man en vindepind, når man skulle vinde garn til et garnnøgle. Bogen hedder ’Vindepinden’, og slægtshistorien vokser ud af den, ligesom garnnøglet vokser på pinden – runde for runde. Titlen er inspireret af den vindepind, der er gengivet på omslaget. Den er snittet af forfatterens oldefar, Peder Madsen Hinge, og han og hans kone er udgangspunkt for bogen. I bogen centreres på tre generationer, der levede i de godt hundrede år fra ca. 1830 til 1940 – med fokus på en person fra hver generation. Beretningen er muliggjort ved hjælp af opbevarede breve, dagbøger, nedskrevne erindringer, tilgængelige arkivalier fra tidsskrifter, bøger og avisartikler, samt hvad forfatteren selv har fået fortalt i de unge år af sine forældre. Den røde tråd i slægtssagaen er en kristendom, man tog til sig og også praktiserede i hverdagen. Man levede – kan man sige – med det ene ben i Himlen, men så sandelig også med det andet på jorden. Mange foreteelser dengang skal naturligvis ses i sammenhæng med tiden og med den tids briller, andre foreteelser er tidløse. Kristendommen er altid blevet tænkt ind i de til enhver tid eksisterende samfundsforhold og påvirket af de herskende teologiske og sociale forhold. Kristendommen lever ved at blive delt. Det så de tre hovedpersoner som deres livsopgave.