900 dage

Jeg har lyst til at skrige!
Jeg trænger til at skrige!
Men i det øjeblik jeg giver slip og lader skriget komme,
bliver jeg indhentet af 17-årige Morten, der står i Oksbøl
og tænker på, hvad andre mon tænker. Derfor kigger jeg
mig over skulderen og ser om jeg er alene.
Det er jeg, og jeg slipper et afmålt og behersket skrig.
For fanden jeg trænger til at være ligeglad – til at være fri.
Jeg trænger til at skrige!
I marts ́24 sagde jeg til Mette, at jeg var sikker på,
at vi havde ramt et lavpunkt, og at det fra nu kun ville gå
fremad.
Det viste sig ikke at holde stik.