Bag om Åbne vinduer
En bog for den, der ikke altid kan se den store forskel mellem de forskellige religioner, og som mener, der kan være sandhed og mening at hente flere steder. Med afsæt i de helt fundamentale livsspørgsmål bevæger bogen sig ind og ud af en lang række religioner og undersøger, om de kan tilbyde meningsgivende svar for det moderne menneske.
Samtidig opfordrer forfatteren til, at læseren selv reflekterer og tager stilling i forhold til eget livssyn og egne værdier. Bogen er skrevet i respekt for religionerne, men den stiller også kritiske spørgsmål til de religiøse traditioner og autoriteter – og til læseren.
Ole Riis er dansk religionssociolog, professor ved Institutt for Religion, filosofi og historie, Universitetet i Agder, Norge. Han har skrevet en lang række bøger og artikler om religion, blandt andet A Sociology of Religious Emotion sammen med Linda Woodhead (Oxford University Press, 2010).
Vis mere