Almendannelse i det moderne gymnasium

Det almene gymnasiums grundlæggende værdi er og har altid været almendannelse. Begrebet har modstået samfundsomvæltninger fra bondesamfund til industrisamfund, fra videns- og velfærdssamfund til global konkurrencestat og kan stadig tale til os.
Almendannelse har en betydning, fordi den står for, at noget er mere værdifuldt at beskæftige sig med end andet. At værdier som ytringsfrihed, åndsfrihed, retfærdighed, værdighed, demokrati er værd at kæmpe for, og at fordybelse fremfor overfladiskhed, grundighed fremfor sløsethed, viden frem for uvidenhed og dygtighed fremfor uduelighed betyder noget.
Men almendannelsen er under pres. Nedskæringer, taxametersystemer og ønsker om konkrete læringsmål fremmer ikke dannelsen af Danmarks ungdom. Almendannelse kan netop ikke måles og vejes, og den kan kun gribe eleverne, hvis de selv ønsker at lære og udvide deres horisont gennem fagligheden. Det almene gymnasium optager i dag også unge, som egentlig ikke orker uddannelsen eller ønsker den af de forkerte grunde.
Det er forfatternes erfaring, at netop den almendannelse, som er grundstenen i det almene gymnasium, kan give unge et fundament og et ståsted, som kan hjælpe dem i deres søgen efter mening og retning i en ellers turbulent og modsætningsfuld tid og kan hjælpe dem til at løse fremtidens store udfordring som energi, klima, teknologi med mere.
Begge forfattere er lektorer på stx, hvor de har en lang karriere som under­visere bag sig, ligesom de også begge har varetaget flere tillidshverv. Arbejdet har givet dem begge et indgående kendskab til de problematikker, der knytter sig til kerneydelserne og til de unge, der vælger uddannelsen i dag.