Augustins filosofiske dialoger, bind 2

De filosofiske dialoger udgør en lille, men betydningsfuld og velafgrænset gruppe af skrifter i kirkefaderen Augustins store forfatterskab. De stammer alle fra de første år efter hans dramatiske »omvendelse« i sommeren 386, der skildres i hans senere skrevne Bekendelser, men som har sit tidligste nedslag her. Som kristen forfatter havde Augustin tydeligt sit ståsted i den nyplatoniske filosofskole, som dyrkede dialogformen. Alle hans syv dialoger hænger emnemæssigt snævert sammen.
I de skrifter, som udgør dette bind, samler interessen sig om at »kende Gud og sjælen – ikke noget andet«. Enetaler, hvor Augustin diskuterer med sin egen fornuft, er skrevet under landopholdet i vinteren 386-387, og Sjælens udødelighed er forarbejdet til den aldrig skrevne 3. bog. Sjælens omfang stammer fra opholdet i Rom det følgende år.
Det første bind i denne serie indeholder Mod akademikerne, Et lykkeligt liv og Verdensordenen. Det tredje og afsluttende bind vil rumme Den frie vilje og Læreren. Oversættelse og indledning ved Torben Damsholt, som høstede stor anerkendelse for sin oversættelse af Bind 1 samt af Augustins Bekendelser