Bag blå døre

Kærlighed til digtekunsten er at tage livtag med virkeligheden
og sig selv i følelsernes spil;
et dyk i ordløshedens verden,
når smerten er allerstørst eller allermindst
eller bare ren eufori over livets tildragelser.
Mit ærinde er at lede dig, læseren, ind til det område,
hvor jeg indirekte kan tale til din personlighed;
lige netop her ville jeg gerne have budt dig på en forfriskning –
men det lader sig dog ikke gøre,
men det havde jo været dejligt med en kop dampende kaffe.
Men tanken er dog stadig varm, som den anstødssten,
der i curling åbner spillet,
blød kurve roterende
som de levede ord
mod cirklens centrum –
et univers, inciterende overrumplende og alment tilgængeligt
der kommer til syne tegn på tegn
for at bringe dig i tiltale
jeg kan egentlig ikke andet end at vente på dig der
vil så gerne i kontakt med dig
byde dig ind på
tænkelige som utænkelige stier
i retning mod
forvandling, utæmmelig åndelighed, noget spørgende, formende rytmisk
usynligt forbindende, flydende erotisk, humørfyldt
gravalvorligt, og der hvor smerte rimer på hjerte;
et anliggende
i bevægelse
inde som ude
ja, det er her mødet mellem dig og mig
kan blive virkelighed så træd bare ind
”Bag blå døre”
jeg
ønsker dig rigtig god
læselyst!
Uddrag af bogen
Støvpartiklerne har indfundet deres pladser,
små levende væsner
der åbenbart har fundet deres energi i
solens refleksion i vinduerne –
små hvid grå lysstråler
på gulvtæppet, mønstre fletter.
Det er som om tonerne et øjeblik sidder fast i støvet
og fortsætter som svingninger i mine ører,
usynlige beroligende mættende klange
og når jeg bryder lysstrålerne samles de,
stædigt igen – vibrerende afventende.
Det er pludselig som om der ikke er mere plads i tiden,
støvet står stille
fluerne er faldet til ro, solen har taget en pause bag en sky,
Bedstefar er faldet i søvn,
det ser ud som om en fremmed har taget plads i hans ansigt,
trækkene har listet sig ind på ham
og en lille krusning fortæller
at en drøm er ved
at presse sig på,
der er skjult for alle end ham selv
men jeg ved,
at den kan tændes i hans øjne, hvornår det skal være.
Om forfatteren
Holger Lauenborg (f. 1960) er uddannet folkeskolelærer og bager/konditor.
Han er naturmenneske og holder meget af lystfiskeri. Han begyndte for alvor at skrive digte i forbindelse med en sindslidelse, der brød ud i 2004.