Bag en maske

Den amerikanske forfatterinde Louisa May Alcott (1832-1888) er i mest kendt for at have skrevet den udødelige klassiker Little Women(da. Pigebørn) fra 1869, der endnu engang er blevet genindspillet til det store lærred. Men Alcott skrev også “sensationsromaner” eller “Blood and Thunder tales”, som hun selv kaldte dem. Hovedværket blandt disse er den psykologiske spændingsroman Bag en maske eller en kvindes magt, der udkom i1866underder pseudonymet A. M. Barnard som en ugentlig føljetonhistorie i avisen Flag of Our Union. Selvom Bag en maske er en af ​​Alcotts mindre kendte værker, er det stadig en vigtig litterær perle i hendes samlede oeuvre, der fortjener at blive læst i en ny dansk oversættelse. For i den korte fortælling gemmer der sig en roman om romantik, magtspil og seksuelle intriger, som samtidig kan betragtes som et direkte angreb på tidens opfattelse af klasseforhold og kønsroller.
Romanen omhandler den unge, fascinerende Jean Muir, der ansættes som guvernante hos overklassefamilien Coventry. Jean Muir er en mislykket skuespillerinde, hvis scenekarriere i Frankrig er et overstået kapitel, på grund af hendes falmende ynde – selvom hun kun er 30 år. Men med sine skuespillerevner og forståelse for selvpræsentationens kraft får hun, forklædt med både paryk og falske tænder, hele huset til at falde i svime over hendes yndige og smittende væsen. Snart kæmper samtlige af husets mænd om hendes gunst og der går ikke lang tid før mestermanipulatoren Jean Muir har fået spillet alle beboere ud mod hinanden. Et nervepirrende magtspil udfolder sig, hvor det bliver sværere og sværere at gennemskue, om Jane Muir er romanens heltinde eller skruppelløse skurk.
Bag en maske er andet bind i serien Udenlandsk fugl, der fokuserer på oversættelser af kvindelige forfatteres horrorlitteratur og dens mange afarter fra perioden 1880-1940. I serien er udkommet Charlotte Perkins Gilmans Det gule tapet, der har fået stor omtale og fem stjerner i både Berlingske og Politiken. Seriens ønske er at bringe de kvindelige horrorforfattere frem i lyset og ændre på den gængse forestilling om, at der ikke fandtes kvindelige forfattere inden for genren, hvilket har vist sig at være ganske forkert. Serien afspejler samtidens interesse dels for feministisk litteratur og dels for en revurdering af genrelitteraturen.
Romanen er oversat og med efterord af Hans Peter Madsen