Ballader og romancer

Fra omslagets bagside:
Ballader og romancer (Ballady i romanse), 1822, er den polske nationaldigter Adam Mickiewicz’s (1798-1855) debutværk og det værk, hvormed romantikken introduceres i det polske sprogområde. Mickiewicz var etnisk polak, men født og opvokset Litauen, som indtil 1795 var i union med Polen, men derefter sammen med det østlige Polen var annekteret af Rusland.
I sin fortale giver Mickiewicz en kort såvel poetikalsk som litteraturhistorisk bestemmelse af det romantiske (helt tilbage fra de gamle græskere af), og det er vigtigt at se denne og selve digtene som to vekselvirkende dele af sammenhængen.

Af de 14 digte, som her for første gang udgives på dansk, er tre uden genrebetegnelse, ét betegnet som fortælling, otte betegnet som ballader og to betegnet som romancer. I nogle tilfælde angives det udtrykkeligt, at der bygges på (litauiske) folkesange.
Det går hårdt til i disse digte, der - ofte i overtroens verden - bevæger sig fra det dybt tragiske til det vanvittig morsomme. Men især programdigtet "Romantyczność" (Det romantiske) viser, at der er en større mening med det hele. Også den moderne danske læser vil få en stor oplevelse ud af denne samling.