Nu, hvor forældrene for længst er døde, kan sønnens samtaler med dem begynde. Disse samtaler, der ikke kan føres, er indholdet i bogen. Endelig kan der siges noget af det, der var det blufærdigt usagte, mens forældrene levede.
Sønnen tænker på, hvor meget anderledes det hele kunne have været. Og på at det kunne det netop ikke; ”Fordi vi ikke tillod, hvad vi dybest ønskede af os selv og hinanden.” Grundtonen er en smerteblandet taknemmelighed over, hvad forældrene gav eller gerne ville have givet.
Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
