Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Esben Christiansen
    143,95 kr.

    Hvad er forskellen nu lige på neutroner, protoner og elektroner? Og hvordan var det egentlig med Ohms lov? Med bogen her kan du pudse dine kundskaber af, så du kan hjælpe dine børn med lektierne.Bogen er en selvhjælpsbog for forældre, der gerne vil bistå deres børn med fysik og kemi på folkeskoleniveau. Den kan også bruges af eleverne selv i lektiehjælpsværkstedet på skolen. Eller af dem, der bare gerne vil have opfrisket deres viden om de to fag på et grundlæggende niveau.Bogen er bygget op som et opslagsværk, hvor man via registret bagerst finder det begreb, man har brug for at vide noget mere om. Nogle gange får man ikke alt forklaret i opslaget, men vil blive henvist til andre opslag, hvor der findes en yderligere uddybning.Forfatteren gennemgår kortfattet og instruktivt de områder, som eleverne bliver præsenteret for i folkeskolen efter de Forenklede Fælles Mål fra 2014. Bogens hovedkapitler er:Fælles naturfaglige områderKemi – grundlagetUorganisk kemiOrganisk kemiFysik – grundlagetEnergiElektricitetMagnetismeBølgerRadiaktivitetAstronomiEsben Christiansen underviser i fysik/kemi i folkeskolen og har de seneste ti år ført adskillige niendeklasser op til afgangs­prøven, ligesom han er en erfaren censor.

  • af Thomas Enger
    82,95 - 93,95 kr.

    Daniel Schyman er på harejagt i sin skov i Sverige, da han bliver ramt af et skud og dræbt. Det er ikke et våde­skud.  Hedda Hellberg skulle til Italien i tre uger for at pleje sårene efter sin fars død, men hun dukker aldrig op på hotellet. Alle spor efter Hedda ender i lufthavnen i Oslo.  Henning Juuls tidligere kone, Nora Klemetsen, kendte Hedda som ung og involverer sig i hendes sag. Hun tror ikke på, at Hedda frivilligt har forladt mand og børn. Ekstra gådefuldt bliver det, da Heddas navn dukker op i forbindelse med drabet på Daniel ­Schyman.  Henning Juuls liv drejer sig kun om at finde svaret på, hvem der satte ild til lejligheden, hvor hans og Noras lille søn omkom. Sporene, Henning følger, dukker op i den sag, Nora arbejder med, og snart befinder de sig begge på farlig grund. Nogen er villig til at dræbe for at beskytte en hemmelighed. En hemmelighed, der har tråde tilbage til Anden Verdenskrig. VÅBENSKJOLD er fjerde, selvstændige roman i serien om kriminalreporter Henning Juul, der stadig kæmper med gåden om, hvem der dræbte hans søn."Enger er en glimrende plotsmedPolitikenThomas Enger skriver godt og behersker kunsten at bygge et plot op.Kristeligt DagbladBegynd ikke på denne bog, medmindre du har god tid, for den er umulig at lægge fra sig.SøndagEndnu en fremragende norsk krimiserie med en gennemgående opklaring.Lektørudtalelse

  • - Nøglen til begær i lange parforhold
    af Esther Perel
    44,94 - 248,95 kr.

    Vi forventer, at vores parforhold skal være romantisk og både følelsesmæssigt og seksuelt tilfredsstillende. Er det så underligt, at mange forhold bryder sammen under vægten af de krav? Det er svært at oparbejde spænding, forventning og begær med det samme menneske, som man ønsker tryghed og stabilitet hos. Men det er ikke umuligt. Esther Perel har 7 millioner views på TED Talk. Bogen er oversat til 26 sprog. Esther Perel har mere end 20 års erfaring som praktiserende parterapeut og er toneangivende i sin skarpe, tankevækkende og også provokerende tilgang til intimitet og sex. I Erotisk intelligens undersøger hun det komplekse i at fastholde lysten i et længerevarende parforhold. Hun udfordrer paradokset mellem tryghed og begær og viser gennem cases og eksempler, hvordan I får lysten hjem igen. Med humor og indsigt vil Erotisk intelligens forandre den måde, du lever og elsker på.

  • - Ulvenes Mennesketøs
    af Jens S. Holt
    164,95 kr.

    Maria Riva – Ulvenes Mennesketøs er et fabelagtigt eventyr, hvor dyr har menneskelige egenskaber, og hvor den menneskelige hovedperson bliver opfostret af dyr. Fortællingen handler om Mennesketøs, der efter dramatiske omstændigheder kommer til en ulveflok som ganske lille, hvor hun bliver opfostret af ulvestedmor Argélis. Pigen vokser op i den uspolerede, vilde natur, hvor hun har fortryllende og fornøjelige såvel som barske og farlige oplevelser sammen med de mange forskellige dyr. Da Mennesketøs bliver ældre, lærer hun også det vilde skovfolk at kende. Efter gradvise tilnærmelser bliver hun endelig gode venner med dem. Hun lærer deres skikke og færdigheder og erfarer, hvad det vil sige at være menneske. Uanset at fortællingen er et eventyr, og handlingen derfor ikke er helt realistisk, indeholder den bestemt også mange realistiske træk, blandt andet i forbindelse med beskrivelser af menneskers tankegang og dyrs adfærd og realistiske beskrivelser af civilisationens indvirkning på klima og miljø og de deraf forandrede levevilkår for dyr og oprindelige folkestammer. Uddrag af bogen Et stykke inde i skoven, uhjælpeligt fanget i Fernando Morales’ lumske ulvefælde, kæmper Rapaci stadig en brav kamp for sit liv. Han bliver svagere og svagere som minutterne og timerne går. Han hiver efter vejret, blodet løber fra såret, hvor wiren har skåret sig dybt ind i kødet, og det sortner for hans øjne. Stilheden brydes. Noget rumsterer i nærheden. Rapaci kan høre, at nogen nærmer sig hastigt. Rædselsslagen tænker han, han nu vil blive dræbt. Han forestiller sig det værste, nemlig at hans skind på ydmygende vis vil blive hængt op som trofæ på en husgavl inde i Neomauri. Om forfatteren Jens S. Holt, født 1950, er opvokset i grænselandet et stykke nord for den dansk-tyske grænse. Oprindelig er han handelsuddannet inden for trælast­branchen, men har herefter i godt 30 år arbejdet i finanssektoren som især it- og system­ansvarlig. Han har tidligere udgivet bøger både for børn og for voksne.

  • - Hvad kan vi selv gøre ?
    af Kirsten Magdavius
    198,95 kr.

  • - Introduktion og tekster
    af Ole Holten Pind & Esben Andreasen
    206,95 - 378,95 kr.

    Buddhismen er blandt verdens ældste, stadig eksisterende store religioner, og den har i 2.500 år haft markant indflydelse på asiatisk kultur. Også i de sidste 200 år har den været betydningsfuld for åndslivet i Vesten, og specielt i de sidste par årtier er den blevet kendt for at være en spirituel vej for det moderne individ. Buddhismens formative periode er dog stadig den mest centrale kilde til en religionshistorisk forståelse af religionen. Theravāda-buddhismen er en forskningsbaseret fremstilling af den tidlige buddhistiske religion, med såvel oversættelser som introduktion, noter og ordforklaringer. Hovedparten af de oversatte tekster stammer fra den ældste buddhistiske kanon, og er sammensat således, at de fokuserer på traditionens ”tre ædelstene”: Buddha, dhamma og saṅgha. Det afsluttende kapitel indeholder et udvalg af Jātaka’er, ”Genfødselshistorier”, om Buddhas tidligere tilværelser, til illustration af den belærende funktion, som disse underholdende og til tider groteske fortællinger har haft blandt lægfolk og munke. Teksterne er oversat af Ole Holten Pind, som er en af de få herhjemme med kundskaber i sproget pāli. Den grundige indføring i buddhismens tekster og historie er skrevet af Esben Andreasen, der har forfattet flere bøger om netop buddhisme.

  • af Rolf Theuerkauf & Benny Gade
    314,95 kr.

    Den nye grundbog om biavl fortæller bl.a. om: bier i byen og bier i haven, den sunde bigård, året rundt med bier, pasning og honninghøst.En ny generation af biavlere fokuserer på selvforsyning og bæredygtighed. Bogen udgives i samarbejde med Danmarks Biavlerforening.

  • af Anne Larsen & Martin Kreutzer
    198,95 - 231,95 kr.

    Slut med ømme led og sener, eksem, kredsløbsproblemer og en generelt hensygnende krop. Bogen giver svaret på det meste. Vejen til en antiinflammatorisk livsstil kan godt virke kringlet, men her er drejebogen, der er lige til at følge, inklusive fire ugers kostplan, masser af lækre opskrifter og en hel bunke værdifulde redskaber, der tilsammen hjælper med at slukke branden i kroppen. Bogen er en uundværlig guide for alle, der ønsker at tage livtag med de gængse velfærdssygdomme, ønsker større overskud i hverdagen og at kunne holde til udfordrende træning uden at gå i stykker. Læseren bliver udfordret på sine nuværende kostvaner, søvnen, motionen og flere andre områder. Ny vitalitet og livsglæde følger med den antiinflammatoriske livsstil. Om forfatterneMartin Kreutzer er ernæringskonsulent, EH, og en af landets mest velrenommerede specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Har været ansat ved Institut for Human Ernæring, KU, i 10 år. Har et omfattende forfatterskab og er fast skribent ved flere forskellige medier. Martin står for bogens teori og råvarernes sundhedsvinkel. Anne Larsen er gennem en lang årrække succesfuld madskribent og foredragsholder. Forfatter til rigtig mange inspirerende og populære kogebøger. Fast skribent ved flere forskellige medier. Anne står for alle bogens mange velsmagende opskrifter.

  • af Ernest Hemingway
    120,95 - 178,95 kr.

    "Om at skrive" er en samling refleksioner over skrivekunsten af en af de største amerikanske forfattere.Bogen består af Hemingways tanker om forfatterens væsen og rummer målrettede og brugbare råd til andre forfattere om det håndværk, som skrivekunsten er, om arbejdsvaner og selvdisciplin, og Hemingways personlighed gennemstråler det hele med en ophøjet visdom, en humor, en indsigt og et tindrende vid.Hemingway holdt hele livet stædigt fast ved troen på, at det betyder ulykke at tale om at skrive og at vise det, man skriver, til andre. På trods af denne overtro havde han ved slutningen af sit liv gjort netop det, som han svor, at han ikke ville gøre: I sine romaner og noveller, i sine breve til redaktører, venner, andre kunstnere og kritikere, i interviews og i diverse bestillingsarbejder omkring emnet, fik Hemingway skrevet om at skrive ret så ofte. Og han skrev lige så godt og lige så skarpsindigt om dette emne, som nogen anden forfatter, der har levet.

  • - Drive-in digte, 3-D digte, Storby-blues
    af Dan Turèll
    157,95 kr.

    Storby-trilogien er Dan Turèlls samlede storby-digte fra samlingerne Drive-in Digte, 3-D Digte og Storby-Blues, der udkom første gang i årene 1976-77.Storby-trilogien indeholder de lange, fortællende digte, som vi husker fra Dan Turèlls egne oplæsninger og shows på tv og på scener landet over, og som blev indspillet først på kultpladen Dan Turèll og Sølvstjernerne og siden på cd´erne Pas på pengene og Glad i åbningstiden sammen med Halfdan E.Her er de alle sammen: kærlighedserklæringerne og dagdrømmene, hyldesterne til taxachaufførerne og ismejeristerne, kortfilmene om det forrige århundredes koryfæer, fra W.C. Fields til Humphrey Bogart og Buddhaen selv, filmsekvenserne fra hverdags-hjernens hærgede hovedbanegård, blikkene ind bag gardinerne i livets lange gade, alle digtene om storbyens lal og larm, spøgelser og smerter, mord og mysterier, mareridt og magi dag og nat døgnet rundt, set i det blå lys kl. 5:00 morgen.

  • af Caroline Fibæk & Stine Fürst
    138,95 - 215,95 kr.

    At være udmattet er en følelse, mange kvinder kender til. Når du mangler energi, kan det både mærkes og ses på din krop. I årevis kan man gå rundt med stress, humørsvingninger, menstruationssmerter, hedeture, fertilitets- og -vægtproblemer. Årsagen kan være, at du simpelthen har kaos i hormonerne. Men det er ikke noget, du bare skal finde dig i, du har nemlig mere magt over dine hormoner, end du måske går og tror. I Hormonel harmoni hjælper Caroline Fibæk og Stine Fürst dig til at få dine hormoner under kontrol og viser dig vejen til en hverdag med mere energi og overskud. Bogen er en let introduktion til hormonernes verden, der indeholder ”hormontests”, som hjælper dig med at finde ud af, hvor din ubalance ligger. Hormonel harmoni guider dig til hormonel balance og giver dig opskrifter på lækker, sund og hormonvenlig mad. Dine hormoner skal på kur, for når dine hormonniveauer er i harmoni – og hverken for høje eller for lave – så har du det fantastisk!

  • af Jakob Martin Strid
    103,95 kr.

  • af Auður Ava Ólafsdóttir
    229,95 kr.

    "...en glimrende og underfundig roman, fuld af islandsk landskab og vejrlig og tilsat en god portion humor og ironi i persontegningen.” Politiken“Det er en dejlig bog, Audur Ava Ólafsdóttir har skrevet, poetisk, vittig, klog som dværgen i Marias kælder, og muligvis nyttigere end tusind selvhjælpsbøger.” InformationI Svaner bliver ikke skilt møder vi Maria, som har været gift med Floke i 11 år, og sammen har de tvillingerne Bjørn og Bergtora på to et halvt år. Maria arbejder med at hjælpe børn fra ulande som er blevet ofre for landminer. Floke er et matematisk geni og forsker i kaosteori. Han er Marias drømmemand, men nytårsaften fortæller han hende at han i virkeligheden er homoseksuel og vil forlade hende for at flytte sammen med sin elsker. Det kommer som et chok for hende og det eneste hun kan finde på at sige er: – Hvis det var en kvinde så kunne jeg da slås for ham. Og midt i denne krise dukker hendes biologiske far pludselig op. I kælderetagen i Maria og Flokes hus bor dværgen Perla. Hun er psykolog og parterapeut og arbejder efter sigende som ghostwriter for en berømt krimiforfatter. Perla har en særlig evne til at dukke op fra kælderen når Maria har brug for at tale med nogen, og de får efterhånden et ganske nært forhold til hinanden. Perla har en drøm om selv at være forfatter og er netop ved at skrive en roman om en kvinde som minder påfaldende meget om Maria.De udenlandske nmeldere skrev:“Auður Ava Ólafsdóttir orkestrerer det hele med vanlig elegance og forsyner fortællingen med maleriske detaljer, polarsolnedgange, uventede møder (en forelsket ornitolog, en blikkenslager som er digter, en mystisk far), trækfugle og vejrets luner. Hun lader ikke sine personer tumle rundt i kaos, men ledsager dem skridt for skridt, mens deres samtaler og overvejelser stråler af blid ironi. Velviljen er fuldstændig naturlig og munterheden ligger altid i baghold. Heraf kommer den lykkefølelse der opstår ved læsningen af denne roman.” Le Figaro Littéraire, Frankrig“Smukt skrevet, interessant og underholdende.” Fréttablaðið

  • - Nyd freden i Hans nærvær
    af Sarah Young
    118,95 - 188,95 kr.

    'Jesus Kalder' er en bog med andagter til hver dag i året. Sarah Young har skrevet denne andagtsbog ud fra en lyttende tilgang til, hvad Gud har at sige til os. Efter mange år med envejskommunikation i andagtslivet, besluttede Sarah Young sig for at prøve at sætte sig ned med en blyant i hånden og lytte – lytte til, hvad Gud ville sige til hende. Dette er der kommet en helt speciel andagtsbog ud af.Til hver dag i året er der et kort andagtsstykke, skrevet, som hvis det var Jesus, der talte direkte til dig. Andagterne er solidt funderet i Bibelen, og det, at det er Jesus, der taler direkte, gør det til en meget speciel oplevelse at holde andagt. Det er en god øvelse i at lytte til Gud.

  • - Kunsten at få ro på
    af Karen Pallisgaard
    123,95 - 199,95 kr.

    Glem alt om quick-fix - her får du det ultimative slow-fix. Langsom Livsstil er et opgør med travlhedens tyranni, der handler om at nyde timerne og minutterne i stedet for blot at måle dem i effektivitet og produktivitet. Kvalitet frem for kvantitet.Et liv, hvor vi er reelt tilstede. Det giver mindre stress, mere kvalitetstid og bedre livskvalitet. Når vi genlærer kunsten at få ro på vil det påvirke vores krop, sind, arbejdsliv, og familieliv positivt. Det er en livsfilosofi om at tage sig tid til at få det bedste – ikke det meste – ud af livet. Bogens formål er stille at starte en rolig hverdagsrevolution og inspirere danskerne til at sænke farten i accelerationssamfundet.Langsom Livsstil er Karen Pallisgaards begreb, der har afsæt i den internationale Slow Movement. Bogen sætter ord på de tendenser, der peger i retning af behovet for mere ro og en ny måde at gøre tingene på. Karen undersøger hvorfor og viser hvordan. Baseret på forskning, ekspertinterview og egen praksis præsenterer hun 10 principper essentielle for vores trivsel. De handler om at sænke farten, slappe af, fordybe sig, finde fællesskab, dyrke digital selvdisciplin, komme tilbage til naturen, spise bæredygtigt, bevæge sig, sove og at tænke på døden.Bogen er et frisk pust i en ofte tung travlhedsretorik - og den giver en optimistisk vinkel på stressproblematikken, der berører mindst hver fjerde dansker. Foruden en masse spændende og brugbar viden, får læseren konkrete råd, simple tips og langsom inspiration i en hurtig hverdag.Undervejs i bogen taler Karen Pallisgaard med en række eksperter fra ind- og udland, bl.a. Carl Honoré, Judith Hanson Lasater, Svend Brinkmann, Bobby Zachariae, Simon Krohn, Signe Wenneberg m.fl.Pressen skriver:»Med nemme og konkrete øvelser opmuntrer bogen os alle til en langsommere livsstil, uden at det skal blive endnu et projekt, der skaber stress. Det handler om at sænke farten, trække vejret dybt, mærke og bruge kroppen, være sammen med andre mennesker, komme ud i naturen og slukke telefonen – i hvert fald indimellem. Bogen er en invitation til ro og refleksion og til at tage sig tid til at prioritere, hvad der er væsentligt her i livet.«– Margrethe Vadmand, Psykologi»En stor del af rådene er enkle og praktisable […] Bogen er en appetitvækker for interesserede, og den fremtræder smukt med god layout og smukke billeder«– Grethe Lorentzen, Lektør

  • af Dan Turèll
    313,95 kr.

    Dan Turèll var 28, da den store digtbog Karma Cowboy udkom i 1974. – Men på det tidspunkt havde han allerede en lang-lang række udgivelser bag sig, niogtyve faktisk, fra sin debut Vibrationer i 1966. – For Turèll skrev hele tiden. Og ikke mindre væsentlig: udgav hele tiden og i alle mulige formater.
Som sin egen forlægger, hos vennerne, og sammen med vennerne, som Dobbeltskrift med Peter Laugesen i 1973, og ikke mindst store, uhyre vigtige værker i sort indpakning på Arena, Forfatternes Forlag.
– Man kan sige: Dan Turèll ånder i skrift.
Både før og efter Karma Cowboy. – For nok er Karma Cowboy skelsættende, af mange regnet som hans gennembrud, væk fra det hallucinatoriske skrift-tematiske i enhver henseende uafgrænsede rum, han før havde færdedes i, og lige lukt ind i stuen til Hr. og Fru Danmark.
Selvom det nok er en overdrivelse. Endnu. For det er en plads, som Vangede Billeder fra året efter, må tildeles.
Men den slentrende sludrende politiserende og filosoferende Dan Turèll, som vi siden kom til holde så meget af, det er ham, der kommer på banen med Karma Cowboy. – Ham, som vi også synes, kender os og tager vare på os, og snakker og giver gode råd med på vejen.– Men nu! år 2016. Hvad skal vi med Dan Turèll nu?
Svaret er meget enkelt: Læse ham. – Og det er ikke svært. Det er bare at glemme alt om manden med den sorte hat og det stærke blik og hengive sig til skriften. Til den dér malende puls, som hele tiden hvirvler stof op, stort og småt imellem hinanden, fra hverdagen, hvor selv det mest banale får værdi, og fra det, som har tidens fylde i sig, og som han uden videre formår at indfange og gøre hverdagslig, så det er til at forstå.
Han trækker aldrig tingene ned, men tør omgås det sentimentale, og han bliver aldrig højtragende, mister aldrig jordforbindelse, heller ikke, når han tager livtag med tilværelsens store spørgsmål og liv og død. Han ser sammenhænge, hvor der ikke før var sammenhænge, forbinder ender, som aldrig før var i nærheden af at kunne knyttes.
Der er én ting, han i hvert fald ikke er, og det er natur-romantiker. – Han gør oven i købet en dyd ud af det. Aldeles vidunderligt. Jeg elsker ham for det. At han tillader sig dét: at kokettere med, at naturen ikke siger ham en pind.Karma Cowboys lange afsluttende digt, Karma Cowboys Common Prayer, skrevet over og under inspiration fra Allen Ginsberg, den store amerikanske beat-digter, kører sådan her:
Vær venlig mod dig selv, du er den eneste
af din slags
og du er ikke usårlig, du kan blive hadefuld og paranoid
du kan blive angrebet af kræft forkølelse eller syfilis –
Vær venlig mod dig selv, du er den ene
hvis bløde finger trækker følelsens linie
fra brystvorte til kønshår
den hvis tunge forsvinder ind mellem læberne
eller ind mellem hvide lår –
Vær venlig mod dig selv, Harry, for uvenlighed opstår
når kroppen eksploderer
napalm herbicider og enorme dødsleje Viet Nam
et mærkeligt sted at drømme om nu grene
bøjes til side og vrede amerikanske ansigter
griner deres søvngænger terror ind i dit sidste blik –
Vær venlig mod dig selv, for din egen venligheds lykke
vil overstrømme politiet i morgen
fordi koen græder på marken og musen hyler i kattens hul –
Vær venlig mod dette sted som er din nuværende bolig
med boretårne og radarstationer og lægevagter
og blomster i parkerne ved strømmende bække –
Vær venlig mod din nabo som græder massive tårer
på fjernsynssofaen
han har intet andet hjem og hører ikke andet
end telefonernes hårde stemmer
klik, summen, kanalskift, og filmen forsvinder
og han er overladt til natten alene, han forsvinder
mellem sengens lagner –
Vær venlig mod din forsvindende far og mor
der stirrer ud af terrassevinduet
som mælkevognen og ligvognen drejer om hjørnet –
Vær venlig mod politikerne der græder i korridorerne
i Whitehall Kreml Det Hvide Hus Louvre
Peking Westminister City og Christiansborg
aldrende vrede bange og frysende
krybende orme krybende orme krybende orme TIMEN ER IND
Se de syge, utilfredsstillede, underelskede, rynkede
pander på Kaptajn Premierminister Præsident
Sir Comrade FRYGT!Det digt bør have samme status som J.P. Jacobsens Arabesk til en Haandtegning af Michel Anglo og Johs. V. Jensens På Memphis Station – ligesom værket Karma Cowboy som sådan bør have samme status som f.eks. Inger Christensens DET. – For nu bare at få manden retteligen placeret i konge-/dronningerækken.Velkommen ombord.
Kh Gladiator / Hans Otto Jørgensen

  • af Antoine de Saint-Exupéry
    238,95 kr.

    Den lille prins pop-op er en charmerende bog skrevet af den berømte forfatter Antoine de Saint-Exupéry. Denne bog, der falder ind under genren børnelitteratur, blev først udgivet i 2016 af det anerkendte forlag Carlsen. Den lille prins pop-op er en fascinerende fortælling, der vil opfange læserens opmærksomhed fra første side. Den lille prins pop-op er en bog, der vil tage dig med på en uforglemmelig rejse gennem en verden af fantasi og eventyr. Denne bog er et must-have for enhver bogelsker. Den lille prins pop-op er ikke kun en bog, det er en oplevelse. Udgivet af Carlsen, er denne bog sikker på at være et hit blandt læsere af alle aldre.

  • - og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling
    af Hella Joof
    119,95 - 199,95 kr.

    Den danske skuespiller, filminstruktør og komiker, Hella Joof, har udgivet en fin og underholdende bog med titlen ”Papmaché-reglen – og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling”. Bogen indeholder 25 gode og allerede eksisterende leveregler, som Hella Joof selv har erfaret, navngivet og til sidst nedskrevet i denne fantastiske bog. Papmaché-reglen er altså en ud af de i alt 25 leveregler, der blandt andet også tæller Glimmer-reglen, Rub-og-stub-reglen, Birkes-reglen og til sidst, men ikke mindst, Banal-reglen, der handler om hvorledes det er de mest banale ting, der gør os lykkelige. Det kan for eksempel et kram eller et kompliment en mandag morgen. I ”Papmaché-reglen” deler den karismatiske skuespiller, Hella Joof, ud af sin store livserfaring. Dette sker blandt andet igennem de mange gode anekdoter, som flere læsere sikkert vil kunne nikke genkendende til. ”Papmaché-reglen” er fyldt med interessante og dybe emner, som blandt andet tæller kærlighed, hverdag og velkendte problemer. Bogen handler overordnet om, hvad man skal gøre for at blive glad og lykkelig, og hvad man endelig ikke skal gøre. Hella Joofs budskab er enkelt, men ikke desto mindre stærkt: livet er et mirakel og vi er her for at være glade og elske hinanden. ”Papmaché-reglen” er ikke den første udgivelse af Hella Joof. Hun har således udgivet ”Hellas ABC – Kun for kønsmodne” i 2015. Bogen består af rim og remser for voksne. Den er inspireret af Halfdan Rasmussens ABC for børn. ”Papmaché-reglen – og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling” er en underholdende, hjertevarm og tankevækkende bog, der vil berige enhver læser, som ønsker at blive lidt klogere på livet og dets gaver.

  • - 5. Bind
    af Jan Guillou
    128,95 - 225,95 kr.

    En ny generation af familien Lauritzen er i centrum. Lauritz’ yngste datter, Rosa, er ansat i forsvarets efterretningstjeneste. Hun tilhører dermed den lille kreds i samfundet, som ved allermest om krigen. Hendes søster, Johanne, arbejdede allerede fra begyndelsen af krigen som kurér for den norske modstandsbevægelse. Nu befinder hun sig i Stockholms illegale verden af spionage, svigt og forræderi, rekrutteret af den engelske spion- og sabotageorganisation SOE.Efter en række spektakulære operationer får hun ansvaret for den største og vigtigste: at redde Norges jøder på flugt fra holocaust. Englændernes kodenavn for Johanne er Blå Stjerne. BLÅ STJERNE er femte bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous roman serie om 1900-tallet. Tiden er den samme som i IKKE AT VILLE SE, men vi møder en helt anden og sjældent skildret side af Anden Verdenskrig. ”Jan Guillou skriver medlevende, underholdende og humoristisk tilsat en sej agent, som vi kender fra Hamiltonserien. At helten denne gang er Hamiltons kvindelige modstykke er uimodståeligt. Især fordi forfatteren beskriver Johanne troværdigt, charmerende og loyalt og burde alene af den grund have seks stjerner. Den sidste må dog vente til serien er slut. Men heldige den, der også har de fire første bind til gode.” Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★ ★ ”… Jan Guillou [er] på suveræn hjemmebane, når han skildrer Stockholm som spionagens myretue, og når han med kølig pen beskriver nazisternes afstumpede voldtægts-orgier. 'Blå Stjerne' er mere action end historietime - og det er slet ikke så tosset.” Ekstra Bladet ★ ★ ★ ★ ” glimrende og eftertænksomhedsfremkaldende underholdning.” Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★

  • af Peter Hasle, Hans Hvenegaard, Eva Thoft, mfl.
    249,95 kr.

    I diskussionerne om hvordan det offentlige kan yde bedre service, bliver "kerneopgaven" hyppigt nævnt som vejen frem. Men hvordan kan man forstå kerneopgaven, og hvordan kan ledere og medarbejdere arbejde med den i praksis? Ledelse af kerneopgaven giver indblik i kerneopgavens betydning for borgere og medarbejdere, og i hvordan den kan give retning for ledelse og udvikling af sektoren. Blandt de emner, bogen kommer ind på, er:Afklaring af kerneopgaven i en given organisationForbedring af opgaveløsningenDet psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes trivselFaglighed og mening i arbejdetGenopretning af tillid til de ansatte.Med sine mange praksiseksempler er Ledelse af kerneopgaven en tilgængelig ledelsesbog. Den er skrevet til ledere i det offentlige, til beslutningstagere og til studerende på bachelor-, diplom- og masteruddannelser inden for ledelse, forvaltning og administration.

  • - Tom Gates 2
    af Liz Pichon
    134,95 kr.

    Egentlig er Tom Gates’ liv genialt. Hvis altså ikke lige det var for de der lektier, som Mr Fullerman har givet 5.F for (i ferien!); hans storesøster Delia (som gør, hvad hun kan for at forpeste hans liv!); og for nyheden om, at han og Derek er blevet udtaget til at være med i skolebandet (pattebørnsmusik og rasleæg!). Tom får brug for alle sine gode undskyldninger – og mere til – for at redde sig ud af kniberne.Gode undskyldninger (og andre fede ting) er den anden bog om Tom Gates – mester i skøre ideer og dårlige undskyldninger. Hans dagbøger er som altid spækket med sjove tegninger og skøre indfald. Læs bøgerne og dø af grin!Pressen skriver:»Humoristisk bog, fyldt med sjove illustrationer af Liz Pichon. En bog der kan underholde enhver.«7/10 – Bookeater

  • af Gunvor Ganer Krejberg
    73,95 - 117,95 kr.

    DE NYE VINGER er første bog i serien om alfepigen Mirja. En eventyrlig fortælling om venskab og mod, om frygt og usikkerhed, og om at finde sin egen styrke - også når man ikke føler sig helt som de andre. Mirja har det ikke altid let med de andre alfepiger. Da hun flygter ud i skoven efter et skænderi, opdager hun, at en ræv har taget en fuglemors unger og nu vil tvinge moren til at vise vej til alfekolonien. Mirja får travlt. De andre alfer må advares, før ræven kommer. Men hvad skal hun gøre, når ingen vil lytte?

  • - Slip de begrænsende overbevisninger, der forhindrer dig i at elske dig selv
    af Anita Moorjani
    119,95 - 247,95 kr.

    Forfatteren Anita Moorjani døde næsten af lymfekræft, men da hendes organer var ved at sætte ud, fik hun en nærdødsoplevelse, hvor hun opnåede dyb indsigt i, hvorfor hun var blevet syg. Hun oplevede en ubeskrivelig kærlighed og vidste, at hun kunne vælge livet og sig selv, og at hun ville blive rask – og det gjorde hun mod alle odds. Du er nok! handler om, hvad hun lærte af sin nærdødsoplevelse, nemlig at elske sig selv betingelsesløst og slippe frygt og bekymringer og følelsen af ikke at passe ind og høre til. I bogen guider hun læseren til at give slip på alle former for negative følelser og overbevisninger og nå frem til en oplevelse af at være nok og kende sit sande værd. Det drejer sig bl.a. om at holde op med at føle sig som et offer for, hvad der sker i ens liv, og at bevidstgøre, hvad vi går rundt og tænker om os selv og andre. Når vi gør det kan vi ifølge Moorjani opleve himlen på jorden. Bogen er yderst inspirerende læsning og vidner, som forfatterens første bog, At dø for at leve, om kærlighedens kraft og, at vi alle har en indre styrke og visdom, der gør det muligt at overvinde modgang i livet – og at mirakler er mulige.

  • af Gunvor Ganer Krejberg
    73,95 - 117,95 kr.

    DRØMMESTENEN er anden bog i serien om alfepigen Mirja. En eventyrlig fortælling om venskab og mod, om frygt og usikkerhed, og om at finde sin egen styrke - også når man ikke føler sig helt som de andre. Mirja har lovet sin mor at passe tvillingerne, Asmund og Eik, men da Mirja vender hjem efter en smuttur i skoven, er drengene væk. Det går langsomt op for Mirja, at det ikke er det eneste, hun har gjort galt. Måske har hun ligefrem overtrådt koloniens vigtigste regel. Vil hun nogen sinde kunne vise sig i kolonien igen, hvis de andre finder ud af, at hun er den skyldige? Mirja må finde sine brødre og rede trådene ud, før det er for sent …

  • - 2. udgave
    af Tony Attwood
    434,95 - 443,95 kr.

    Den ultimative håndbog for alle, der har brug for teoretisk og praktisk viden om Aspergers syndrom. Denne bog giver forældre og professionelle den nyeste viden til arbejdet med at forstå og hjælpe personer med Aspergers syndrom. Samtidig er den skrevet, så den kan bruges af dem, der har Aspergers syndrom. Hensigten er, at alle får viden om, hvorfor og hvordan personen er anderledes, så man baner vejen for, at han eller hun ikke føler sig ekskluderet. Der er altid en logisk forklaring på den tilsyneladende excentriske adfærd, som mennesker med Aspergers syndrom kan have. BOGENS KAPITLER: » Årsager til og tegn på syndromet » Diagnosen og dens indvirkning på personen » Theory of mind » At forstå og give udtryk for følelser » Social forståelse, venskaber og nære relationer » Særinteresser » Drillerier, mobning og psykisk sundhed » Sprog og kognitive færdigheder, sensorisk følsomhed og motorik » Uddannelse og erhvervsmuligheder » Ofte stillede spørgsmål På en lettilgængelig måde gennemgår bogen forskningen om Aspergers syndrom og relaterede diagnoser som fx autisme, gennemgribende udviklingsforstyrrelser og uspecificeret empatiforstyrrelse. Bogen handler om børn, unge og voksne og indeholder cases og personlige beretninger fra forfatterens praksis. Den giver svar på mange spørgsmål og er fuld af ideer til, hvordan man kan træne sociale færdigheder i hverdagen. ASPERGERS SYNDROM henvender sig til professionelle som lærere, pædagoger, psykologer, arbejdsgivere og til personer med Aspergers syndrom, forældre og pårørende. TONY ATTWOOD, ph.d., klinisk psykolog og en af verdens førende specialister i Aspergers syndrom. Født og uddannet i England, bor og arbejder i Australien i egen praksis og som lektor på Griffith University i Queensland. I mere end 25 år har Atwood arbejdet med tusindvis af personer i alle aldre med Aspergers syndrom, holdt kurser og workshops over hele verden, herunder også i Danmark, og er flittig forfatter til artikler og bøger om emnet, herunder bestselleren Én fod inde – én fod ude. Aspergers syndrom. 2. UDGAVE er udvidet med et nyt fyldigt introduktionskapitel.Hensigten er, at alle får viden om, hvorfor og hvordan personen er anderledes, så man baner vejen for, athan eller hun ikke føler sig ekskluderet. Der er altid en logisk forklaring på den tilsyneladendeexcentriske adfærd, som mennesker med Aspergers syndrom kan have.

  • - Carls bog
    af Naja Marie Aidt
    73,95 - 190,95 kr.

    I marts 2015 døde Naja Marie Aidts søn Carl i en ulykke, 25 år gammel. HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG SÅ GIV DET TILBAGE er en ærlig bog om, hvordan sorg er, hvordan den forandrer ens forhold til virkeligheden, til ens nærmeste, til tiden. Hvordan nærme sig det umulige: at skrive om sit døde barn? Formen er brudt op. Korte prosastykker henvendt til Carl veksler med lyriske passager, brudstykker fra nutiden glider over i erindringsglimt og dagbogsnotater fra fortiden og nutiden, og citater fra litteraturens stemmer flettes sammen med Naja Marie Aidts egen stemme. HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG SÅ GIV DET TILBAGE er på én gang en nøgtern beskrivelse af, hvordan livet efter er, hvordan en død finder en plads blandt de efterlevende, og en udforskning af poesiens sprog om sorg og kærlighed.

  • af Paolo Cognetti
    133,95 - 188,95 kr.

    Pietro kommer fra Milano, Bruno er vokset op ved foden af Monte Rosa. Da Pietros forældre lejer et lille hus i bjergbyen Grana, møder de to drenge hinanden første gang, og langsomt og næsten ordløst går de et stærkt venskab frem i bjergenes vildsomme terræn. Bjergene vækker relationerne, og eksistensen – Pietros, Brunos, forældrenes - sammenflettes fra drengeårene til voksenalderen. De otto bjerge er en stærk og eksistentiel dannelsesroman om venskabet mellem drenge. Paolo Cognetti er Italiens nye, litterære fænomen.

  • af Pia Callesen
    148,95 - 208,95 kr.

    Metakognitiv terapi gør lige nu sit indtog verden over, og forskerne er begejstrede. Terapien har dokumenteret effekt på depression, og studier viser, at så mange som 70-80 % af alle depressive kureres helt – og det endda på rekordtid. Denne bog henvender sig både til den, der lider af depression, og den, der gerne vil lære at tackle sine negative tanker.Det er en udbredt opfattelse, at den bedste måde at takle kriser på er at bearbejde dem. Vi taler, tænker og analyserer i et væk i et forsøg på at tømme rygsækken for ’dårlig bagage’. Men det er en forkert, omend fasttømret antagelse. Psyken skal ikke betragtes som en rygsæk. Der sker ingen ophobning, og det er ikke nødvendigt at ’rydde op’ for at komme videre med sit liv efter en krise eller for at overvinde en depression. Ifølge banebrydende ny forskning inden for metakognitiv terapi bør sindet i stedet betragtes som en si, hvor alt passerer, med mindre vi selv aktivt vælger at holde fast i det. Bruger vi mange timer dagligt på at spekulere og bekymre os om, hvordan vi skal løse et problem eller på at tale med os selv om, hvordan vi har det, tapper vi os selv for energi og livsglæde, ligesom vi øger vores risiko for at udvikle eller vedligeholde en depression. Det handler ikke om at tvinge sig selv til urealistiske mål om kun at tænke positivt. I stedet skal vi fokusere på at tage styringen og begrænse vores grublerier. I bogen her giver psykolog Pia Callesen sit bud på, hvordan vi kan vinde kontrollen over vores tænkning og få livsglæden tilbage. Hun introducerer os til en række mennesker, som alle har overvundet depressionen ved hjælp af metakognitiv terapi og viser, hvordan vi kan lære at identificere de tanker, der trigger vores bekymringer, og via konkrete øvelser blive bedre til at håndtere og begrænse vores negative tanker, så vi ikke blot lærer at overvinde depressionen – men også helt undgår at udvikle den.

  • af Haruki Murakami
    158,95 kr.

    En seksogtrediveårig portrætmaler svigtes af sin hustru, og efter et roadtrip i det nordlige Japan flytter han ind i et hus oppe i bjergene, som har tilhørt en berømt, gammel maler. Huset ligger på kanten mellem to vejrlig, mellem to verdener, og snart begynder mærkelige ting at ske. En nat hører den yngre maler en puslen oppe fra loftet, og dér finder han et uhyggeligt, men dragende maleri. Han kan ikke slippe billedet, som synes at igangsætte en kæde af hændelser. En underlig ringlen lyder nu fra skoven, samtidig med at maleren fornemmer, at han ikke er helt alene i huset. Men han kan dele det, der sker, med den hjælpsomme genbo, Menshiki, som har betalt ham fyrsteligt for at male sit portræt, og hvis skæbne på mystisk vis væver sig ind i hans egen.

  • af Thomas Dickson
    248,95 kr.

    Både en historiebog, en opslagsbog og et snapshot af, hvor dansk design befinder sig lige nu. En rejse gennem tiden fra vikingeskibe og helleristninger til de nyeste møbler og f.eks. en brugervenlig rygbåren støvsuger. Bogen spænder over de fleste designområder, fra kongeligt porcelæn på storebæltsfærger, til telefonbokse, Ekstra Bladets layout og t-shirts fra Nørgaard på Strøget.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.