Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Biografier

Her finder du spændende bøger om Biografier. Nedenfor er et flot udvalg af over 481.906 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Rejser, kunst, mennesker - personlige essays 1925-67
    af Poul Henningsen
    44,94 - 247,95 kr.

    Denne antologi giver et bredt, repræsentativt udvalg af Poul Henningsens kulturkritik på alle felter. Bogen, som er redigeret og kommenteret af professor Hans Hertel, præsenterer desuden hidtil ukendt materiale. Det hele fremtræder med en forbløffende friskhed, også sprogligt, der forsat vil kunne provokere vores kæreste fordomme.

  • af Inger Ottesen
    178,95 kr.

    Inger ville gerne lære sig selv at kende og gøre noget godt for andre. Derfor opsøgte hun i forbindelse med sine psykologistudier på Danmarks Lærerhøjskole en psykolog, som også var healer.Snart var hun dybt involveret i den alternative verden. Det var spændende og det virkede åbenbart. Men Inger opdagede, at der var okkulte kræfter på spil. Hinduisme. Buddhisme. Måske Satanisme?Hun følte sig bedraget af falske varebetegnelser. Bag de harmløse ”teknikker” skjulte der sig religiøse filosofier og en livsholdning, som lå fjernt fra kristendommens menneskesyn.Hun opdagede også, at de smukke teorier slet ikke var videnskabelige, men ofte banal overtro.I denne modige bog fortæller hun om sine egne og andres oplevelser med det alternative. Hun advarer om den forførelse, som vi danskere udsættes for med den ukritiske indførelse af nyreligiøse teknikker på sygehuse, skoler, aftenskoler og i erhvervslivet. - Vi skal stille kritiske spørgsmål, opfordrer hun.- Ikke lade os lokke af, at noget ser ud til at virke, men spørge: HVOR kommer hjælpen fra? Ellers risikerer vi, at ”hjælpen” fører os ud i større elendighed.Om forfatteren: Master i social integration med fokus på stress, Exam. Pæd, Lektoreret i psykologi og har undervist i neuropsykologi og udviklingspsykologi. Medlem af Videnskabs-Etisk Komité i Nordjylland.

  • - Et liv i den blå verden
    af Torben Ravn
    278,95 kr.

    I 1964 stod en dreng til søs. Det blev til et langt liv med vand under kølen – et med dagens målestok barsk liv, hvor hårdt arbejde og tugt var en del af hverdagen, men hvor resultatet blev et disciplineret menneske, der endte som skibsingeniør og skibsreder.Følg ham fra dreng til mand på de syv verdenshave og de bonede gulve på rederikontorerne, gennem fire skibsforlis og et militærkup i Liberia, mens han stiger gennem graderne til styrmand, skibsfører og senere skibsingeniør, indtil han i 1991 etablerer eget rederi.Undervejs til de dengang eksotiske lande må han opleve en blind passager med en krank skæbne og tabe en voldgiftssag mod Mærsk, samtidig med at han er teknisk ansvarlig for milliardinvesteringer i skibsbyggerier verden over.Torben Ravn, der ikke sovende, er kommet til en fantastisk karriere, har haft hele verden som sin arbejdsplads og er øjenvidne til den for Danmark så vigtige maritime industri – tag med ham på en rejse ind i Den Blå Verden.Vand under kølen – Et liv i Den Blå Verden er ikke blot en erindringsbog, men også en fascinerende bog om Danmarks historie som maritim nation.

  • af Andreas Tofte Bøndergaard
    166,95 kr.

    Er det ikke en voksenting? forsøger at forbinde de udfordringer, forfatteren, Andreas Tofte Bøndergaard, selv mødte ved start af virksomhed i en alder af bare 15 år. Bogen inkluderer de tips og tricks, han fik med på sin rejse som ung iværksætter.Titlen referer til Andreas’ klassekammerats reaktion til, at han havde startet sin virksomhed, og den definerer rammen for bogen. Igennem denne problemstilling, tager Andreas læserne med på en rejse i en ung iværksætters verden.Hovedformålet med bogen er at fortælle andre unge, om de muligheder de har for at starte virksomhed. Desuden at fortælle, både unge og ældre, om de omkostninger – økonomiske såvel som personlige – og resultater, det har at starte virksomhed i en ung alder.Andreas har skrevet bogen med praktiske og konkrete eksempler for iværksætteren, der skal til at starte en virksomhed. De konkrete eksempler kan med fordel bruges til at drage paralleller til læserens egne oplevelser og problemstillinger.Lær af dine fejlModsat mange andre håndbøger, forsøger Andreas at nuancere historien og bevidne om de fejl, han selv begik og lærte af. Heriblandt møder med kunder, moms, markedsføring, og hvordan man bliver taget seriøst. Fejl og læring spiller dermed en betydelig rolle i bogen. Forfatteren påpeger og eksemplificerer gerne sine egne fejl og opdagelser, så andre kan lære af dem og undgå at begå dem. Samtidig forsøger han at skabe en mere tolerant fejlkultur. For fejl er det, man lærer bedst af, selvom man helst gerne vil undgå at begå dem! Som med udviklingen af et perfekt produkt gælder det ligeledes for din iværksætterrejse, at du må kende udfordringerne, før du kan finde løsningerne.Andreas ønsker igennem bogen at motivere unge mennesker til at skabe deres egne karriereveje. Samtidig ønsker han at give et realistisk blik på elementerne og få læseren til at forstå, at et aktivt tilvalg automatisk betyder passive fravalg.Uanset, om man er garvet iværksætter eller uerfaren grønskolling, giver bogen et billede af fejl, læring og overvejelser, som man står i som iværksætter.

  • - Erindringer
    af Ray Raghunath Cappo
    237,95 kr.

    RAY RAGHUNATH CAPPO - LEGENDARISK HARDCORE-PUNKMUSIKER, MUNK OG PIONER INDEN FOR STRAIGHT EDGE-BEVÆGELSEN – FORTÆLLER HER SINE ERINDRINGER MED DYBFØLT VARME, ÅBENHED OG HUMOR. Ray Cappo var en hardcore/punksanger og straight edge pioner, der boede på Lower East Side i New York City i 1980’erne, hvor hans band Youth of Today spillede for fyldte huse og tusindvis af fans. Men til trods for at Ray udgav adskillige plader og turnerede over hele USA, var han ikke tilfreds. Berømmelsen og succesen havde ikke bragt den lykke med sig, han havde håbet på. Det havde kun efterladt ham med følelse af tomhed. Dette, sammen med sin fars alt for tidlige død, fik Ray til brat at forlade bandet og købe en enkeltbillet til Indien i jagten på svarene på livets store spørgsmål. Her levede han blandt munke i den hellige landsby Vrindavan og omfavnede den rige, åndelige kultur, han opdagede der. Da han vendte tilbage til USA, gennemgribende forandret, dannede han bandet Shelter – dedikeret til at sprede et budskab om håb. Fortalt med varme, ærlighed og humor beskriver denne dybfølte erindringsbog Rays rejse fra punk til munk. HISTORISK: Bogen giver et unikt indblik i punk- og hardcorescenen omkring Lower East Side i 1980’erne og straight edge-bevægelsens tidlige år. ÅNDELIGT: Bogen stiller (og besvarer) dybe spørgsmål om vores forhold til verden omkring os og de levende væsener, der befolker den. PERSONLIGT: Beskriver Rays åndelige rejse med egne ord – fortalt med varme, ærlighed og humor. Kort om forfatteren: Som teenager grundlagde Ray Raghunath Cappo hardcore/punk-bandet Youth of Today, som var fortalere for principperne om ren livsstil, vegetarisme og selvkontrol. Efter at have oplevet en åndelig opvågnen i Indien, dannede han et nyt band, Shelter, dedikeret til at sprede et budskab om håb gennem åndelig forbindelse. Ray leder i dag yoga-retreats, yogalæreruddannelser og kirtans på sit Supersoul Farm Retreat Center i Upstate New York, såvel som årlige pilgrimsrejser til Indien. Han er medstifter af og vært på Wisdom of the Sages, en daglig yoga-podcast, der har ligget #1 på Apple over listen af podcasts om spiritualitet.

  • af Charlotta Dorothea Biehl
    164,95 kr.

    Forfatteren, oversætteren, brevskriveren og debattøren Charlotta Dorothea Biehl blev født i 1731 i København og døde sammesteds i 1788. Hun er den største danske kvindelige forfatter fra det 18. århundrede, og den eneste kvinde fra det århundrede, vi har en større selvbiografi fra.I selvbiografien, som hun med ironisk beskedenhed kalder Mit ubetydelige Levnets Løb beskriver hun sit liv fra den tidlige barndom helt frem til året inden hendes død. Værket er dediceret til hofmarskal Johan von B³low, der var hendes nære ven og fra hvem hun modtog betaling for en række af sine talrige værker.Charlotta Dorothea Biehl er særlig kendt for sine historiske skildringer fra kongehoffet, sine otte originale komedier, hvoraf Den listige Optrækkerske i 1980erne blev genopført på Svalegangen i +rhus, og for sin gigantiske oversættelse af Cervantes Don Quixote, der stadig læses. Hun er vores største brevskriver fra det århundrede og har skrevet flere tusinder sider breve, såvel i fiktiv som i privat form. Marianne Alenius,lic.phil. er direktør for Museum Tusculanums Forlag.

  • af Julie Duch Lauridsen
    206,95 kr.

    Er der en vej ud af helvede? er Julie Duch Lauridsens hudløst ærlige fortælling om et liv med OCD, depression og invaliderende selvværdsproblemer. Men nok så vigtigt er det også beretningen om, hvordan hun overkom alt det smertelige og fandt tilbage til sig selv. Julie fik tidligt stillet diagnosen OCD, og som om det ikke var nok, fulgte en langvarig og svær depression, der endte med et selvmordsforsøg. Hendes liv som barn og teenager blev én lang kamp, hvor helt almindelige hverdagsproblemer kom til at føles som noget fuldstændig uoverskueligt. Det, der skulle være en glad ungdom med skole, familieliv og kærester, blev forvandlet til et tilsyneladende endeløst mareridt. Med sin bog ønsker Julie at dele sine erfaringer med andre, der er eller har været i samme situation. Som psykisk syg føler man sig ensom og isoleret, men man er ikke alene, for der sidder masser rundtomkring med de samme følelser. Kun ved at ved at få sat ord på smerten og få den meddelt til andre, kan man få brudt den onde cirkel og komme videre. Og at der er en vej ud af helvede, det ved Julie. Uddrag af bogen: En skrøbelig lille pigeI en skrøbelig lille kropDer kæmper for ikke at skrigeKæmper for ikke at give op Hun er konstant vredFordi hun lever i sorgSå er det nemmere at føle hadEnd at græde sig selv i søvn Om forfatteren:Julie Duch Lauridsen (f. 1995) bor i Skive, hvor hun også går på gymnasiet. Hun har gennem mange år udfoldet sig kreativt via malning, fotografering og skrivning. Er der en vej ud af helvede? er hendes debutbog.

  • af Tonny Vorm & Jesper Skibby
    168,95 - 193,95 kr.

    Engang var jeg Jesper Skibby er et indgående portræt af et komplekst menneske, som vi alle har mere tilfælles med, end vi tror, og dertil en stærk og velskrevet sportskrønike.Jesper Skibby er en af landets mest populære og vindende cykelryttere. Vi lærte ham at kende som den sjove fyr, der altid stod klar med en kæk replik til tv-seere og journalister efter de udmarvende Tour-etaper og i første sæson af Vild med dans. Men bag facaden gemte sig en rastløs og usikker dreng, der tørstede efter farens anerkendelse og kæmpede med mindreværd, pillemisbrug og præstationsangst. Efter karrieren ventede den helt store nedtur og en årelang kamp for at finde sig selv i en tilværelse uden for cykelsportens faste rammer.I Engang var jeg Jesper Skibby går forfatteren Tonny Vorm på jagt efter sandheden om mennesket bag masken. Hvem er Jesper Skibby i virkeligheden? Hvad drev ham til den slidsomme træning og mod målstregen i de store etapeløb? Hvorfor blev han udfordret efter cykelkarrieren? Hvad sker der i hovedet på en topidrætsmand, når han mister sin sport?Venner, familie og tidligere kolleger fortæller om deres indtryk af Jesper Skibby, der selv ærligt beretter om sejre og skuffelser på landevejen og den kærlighed, der i dag er fundamentet i hans hverdag.Engang var jeg Jesper Skibby er ud over samtaler med hovedpersonen selv baseret på interviews med en række tidligere cykelryttere som Brian Holm og Jens Veggerby.

  • af Hans Edvard Nørregård-Nielsen
    44,94 - 138,95 kr.

  • - En stærk kvinde
    af Bjarne Nielsen Brovst
    223,95 kr.

    Bogen er en samlet udgave af de to bøger: Lise Munk - En pige fra Vedersø(1989) og Kaj Munk - Retsopgør og eftermæle (1998). Lise Munk (1909-1998) og forfatteren samarbejdede om nogle radio- og tv-udsendelser i 70´erne, og blev derigennem nære venner. Det betød blandt andet, at Bjarne Nielsen Brovst fik et unikt indblik i Lise Munks private arkiver, hvad ingen på det tidspunkt havde haft adgang til. Det blev optakten til Lise Munk - En pige fra Vedersø, som udover arkiverne, også er blevet til ved lange samtaler mellem forfatteren og Lise Munk. Lise Munk fortæller åbent om sit liv sammen med Kaj Munk.Første del omhandler Lise Munks liv fra hun bliver født i 1909, hendes opvækst, hendes møde med Kaj Munk, deres liv sammen og henrettelsen af hendes mand, og frem til efter krigen. Anden del tager udgangspunkt i henrettelsen af hendes mand, digteren og præsten Kaj Munk, som fandt sted d. 4. januar 1944. Første del af bogen behandler det kortfattet, men i bogens anden del er der en grundig redegørelse for hele forløbet, fra henrettelsen finder sted til hele det politiske og retslige efterspil. Anden del tager udgangspunkt i forskellige personers oplevelser af begivenhederne og officielle fortegnelser, og så selvfølgelig Lise Munks egen beretning om, hvordan hun og den tilbageværende del af familien klarede sig i årene frem til 1949.Bogen er illustreret med flere snese fotos, bl.a. fotos af Lise Munk og Kaj Munk, der aldrig tidligere har været offentliggjort.Bjarne Nielsen Brovst, f. 1947, er boghandler, højskolelærer og tidligere forstander på Pensionisthøjskolen i Rude Strand ved Odder. Hans forfatterskab omfatter efterhånden 50 titler i mange forskellige genre, romaner, digte , biografier mv. Han er en af landets populæreste fordragsholdere og afholder over 100 fordrag om året, om bl.a. H. C. Andersen, Jeppe Aakjær, Martin A. Hansen, Kaj Munk og Lise Munk m.fl.

  • - 65 dage i kajak
    af Thomas Frank
    138,95 - 247,95 kr.

    En mand og hans kajak. 3500 km ned ad de russiske floder. Et fysisk, religionshistorisk og åndeligt eventyr. Det hedder sig, at kristendommen kom til Danmark sydfra i form af missionærer, men teolog ThomasFrank har en anden teori. Han vil efterprøve sin overbevisning om, at vikingerne tog både religion og nye udtryksformer med sig hjem fra deres togter til Rusland og Byzans, det nuværende Istanbul. Motivet fra Jellingestenen ligner fx fuldstændig kalkmalerier i Novgorod. Inspireret af Thor Heyerdahl og Kon-Tiki-ekspeditionen besluttede han sig for at gøre vikingerne rejsen efter fra Sankt Petersborg og de 3500 km til Istanbul. I efteråret 2017 begav han sig af sted – helt alene. Kajakken blev valgt, fordi den minder mest om den bådtype,vikingerne efter alt at dømme benyttede på deres rejse fra Østersøen ned ad de russiske floder. "Min vej mod vikingernes Byzans" beskriver en mand, der er midt i livet, og som i to måneder dagligt kæmper for at overleve i den russiske vildmark. Rejsen har et religionshistorisk formål, men undervejs får den en både fysisk, mental og åndelig dimension. Thomas Frank følger de tydelige spor efter vikingerne og når Istanbul med enerkendelse: Man skal turde sætte sig op imod den officielle historieskrivning. Thomas Frank (født 1969) er teolog, ph.d., og ansat som domprovst ved Viborg Domkirke. Dyrker ekstremsport.

  • - En afrikansk barndom
    af Alexandra Fuller
    133,95 kr.

    Alexandra Fuller fortæller med varme og brutal ærlighed om sin opvækst i det sydlige og centrale Afrika.I 1970’erne bosætter familien sig som farmere i Rhodesia midt i den blodige borgerkrig. Faderen slutter sig til den hvide minoritetsregering i kampen mod den sorte befolkning og overlader ansvaret for familien og gården til moderen, som svinger mellem dyb depression og manisk foretagsomhed.Fuller erindrer en verden, hvor skolepiger bærer shotguns med samme selvfølgelighed som en skoletaske og tegner et indtagende billede af en barndom, hvor en lattermild grundtone slår igennem på trods af kaotiske og katastrofale levevilkår.Lad os ikke gå i hundene i aften er historien om en excentrisk families livslange og ubrydelige kærlighed til det kontinent som på en gang definerede, sårede og samlede dem.

  • - Spejder og steppeulv
    af Jan Poulsen
    44,94 - 138,95 kr.

    Alle kan synge med på ”Itsi-bitsi, tag med mig til Nepal”. Indspillet af Steppeulvene i 1967 til lp’en Hip, dansk rockmusiks Jellingesten.Manden bag sangen hed Eik Skaløe (1943-68), den største myte i dansk rockmusik. Ikke mindst fordi han kort efter, blot 25 år gammel, tog sit eget liv i Indien under mystiske omstændigheder.Men hvem var han? Hvor kom han fra? Og hvorfor fik han så stor betydning?SPEJDER OG STEPPEULV er den første bog, som fortæller hele historien om Steppeulvenes fantasifulde ordsmed og hans tid.

  • af Claus Grymer
    198,95 kr.

    I ”Min dør står åben til evigheden” skriver Claus Grymer om at have kræft. Han skriver om sygdommens barske realiteter, men også om de døre, som sygdommen åbner, hvorved der kastes et helt nyt lys ind over livet.”Kræften er i mig. Det samme er min længsel efter livet. Døden søger mig. Også med sit lys. Allerede nu har mine dage det i sig. Og ind imellem – trods sygdommen – blinkerglæden som en stjerne i mit mørke. Min fjerne og nære fortrolige. Jeg hvisker til den om natten. Hvisker til Gud.”Claus Grymer er født i 1946. Som kulturjournalist har han skrevet om litteratur, billedkunst og teater, men Grymer har også et langt forfatterskab bag sig. ”Min dør står åbentil evigheden” er hans 30. bogudgivelse.

  • - to mænd og en fælles drøm om milliarder
    af Hanne Sindbæk
    178,95 - 247,95 kr.

    Hvad gør en mand til den, han er? Og hvad gør en drøm til meget mere end noget, der er glemt i morgen? Få svarene i denne anderledes og stærkt fascinerende biografi om Saxo Bank og de to mænd bag det, der både er klassens højtråbende knægt - og en dansk erhvervssucces af de sjældne.   Kim Fournais og Lars Seier Christensen har på få år skabt en verdensomspændende investeringsbank og en formue i milliardklassen. De har trukket overskrifter med deres politiske budskaber, åbenlyse forretningstalent og sponsorat af Danmarks bedste cykelhold - og de er blevet beskyldt for at være sidegadevekselerere, asociale kapitalister og urimelige arbejdsgivere.   TYREN, BJØRNEN OG BANKEN er en medrivende biografi om to mænd, der trives bedst i modvind. Det er en inspirerende opskrift på et parløb mellem modsætninger. Og det er en uafrystelig fortælling om en barndom, der ikke var for børn og gjorde to mænd voksne før tid.   Forfatter Hanne Sindbæk er en af Danmarks bedste interviewere og mest stilskabende skribenter, og hun har haft fuld adgang til begge hovedpersoner og alle omkring dem.   Hanne Sindbæk (f. 1962) er uddannet journalist. Hun er kendt for at gå tæt på, meget tæt på. Siden 1998 har hun fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra, hvem de er, hvad de mener og hvordan de arbejder. Hun har især skrevet for Berlingske Nyhedsmagasin og Berlingske Tidende, men hendes artikler har også kunnet læses i Euroman, Jyllands-Posten og Community. TYREN, BJØRNEN OG BANKEN er Hanne Sindbæks første bog. Læs mere om Hanne Sindbæk og hendes arbejde på http://www.sindbaek.com/.   Citater fra bogen: "Der var kun én vej, og det var fremad, om så pressens kugler hvinede om ørerne på dem." "Lars og Kim kastede sig ind i politik med samme indstilling, som de havde til forretning - de var i det for at skabe resultater.""Og hvorfor skulle Saxo Bank ikke have de bedste af det bedste? De høvlede jo penge ind. Man var for længst holdt op med at sige 1 million og 1 milliard ...""Faktisk spillede de bevidst på deres image som hardcorekapitalister, for det var bedre, at man sagde, de var nogle dumme kapitalistsvin, end at der pludselig bredte sig en opfattelse af, at banken led under finanskrisen."

  • - Mine år med C.V. Jørgensen
    af René Wulff
    158,95 - 298,95 kr.

    Trommeslageren René Wulff lagde på mere end én måde bunden i C.V. Jørgensen og Det ganske lille band. Dynamikken i hans spil kendetegnede også engagementet i de mere praktiske aspekter af bandets virke.René fortæller om de hektiske år med Det ganske lille band i perioden fra 1976-79 samt hele det rock’n’roll-cirkus, de var omgivet af. Om fire unge, glade og ambitiøse musikere, som sammen kunne noget helt specielt. Hvordan deres indbyrdes forhold langsomt blev forandret i takt med successen, der endte med at æde gruppen op indefra.Vi kommer tæt på. Fra øvelokalet til indspilningerne af en række albummer, der stadig nyder høj klassikerstatus, og på de lange og udmarvende turnéer. Dette er om ikke den “sande” historie – for sandheden har som bekendt mange ansigter – men i hvert fald et både medrivende og usminket bud på den.Det ganske lille band – mine år med C.V. Jørgensen er dedikeret til bandkollegerne Erik Falck og Ivan Horn, der døde i 2016 og 2017 inden for et halvt år.

  • - Det uperfekte menneske/3
    af Jørgen Leth
    44,94 - 231,95 kr.

    Et hus er mere end en ting. Det uperfekte menneske/3 er tredje bind erindringer fra Jørgen Leth.I januar 2010 lagde et jordskælv det meste af Haiti øde. Jørgen Leth var sammen med sin producer og klippere ved at lægge sidste hånd på filmen Det erotiske menneske i sit hus i Jacmel, da huset forsvandt under ham. Han og hans folk reddede sig ud, men alle hans ting, hans malerier, notesbøger blev ødelagt, hele byen faldt i grus og det samme gjorde Jørgen Leths liv.Et hus er mere end en ting handler om årene 2010 og 2011, fra jordskælvet til i dag. Om katastrofen og det voldsomme chok efter skælvet og om at genfinde stumperne af livet, men også om de sædvanlige lethske rutiner - kvinderne, tour de France, små og store gøremål - bl.a. om at være med i en scene i Klovn og få en begmand.  

  • - Breve til mit yngre jeg
    af Gunnar Langemark
    247,95 kr.

    I Skvatmand – breve til mit yngre jeg leverer Gunnar Langemark et forsvar for den uperfekte og sammensatte mand, der ikke altid lever op til kravene om at kunne klare al modgang, men også kan påtage sig ansvaret for sit liv og udvikle sig som et voksent menneske, der samtidig accepterer sig selv som til tider utilstrækkelig og med behov for andres hjælp.Der er brug for, at mænd accepterer, at den moderne tilværelse i vor tids samfund kræver nuancerede mennesker med en personlig spændvidde, som omfatter andet og mere end at kunne ‘mande sig op’ og ‘finde sin indre kriger’.Brevene varierer fra det konfronterende og kritiske til det konstruktivt kærlige, i håb om at hans eget køn i langt højere grad træder i karakter og definerer sig selv på egne præmisser, blandt andet ved at forholde sig til sin indre skvatmand.

  • - en biografi
    af Karsten Jørgensen
    148,95 - 238,95 kr.

    Neil Young har gennem 50 år og på lige så mange albums været én af rockmusikkens vigtigste skikkelser, både som innovator og som bevarer af genrens klassiske dyder. Hans betydning er gået fra generation til generation, fra folkrock i Buffalo Springfield, til singer/songwriter i 1970’erne og videre til pro-punk og pre-grunge i 1980’erne og 1990’erne. Indimellem har der været middelmådighed, blindgyder og eklatante fiaskoer, men Neil har altid rejst sig igen og lavet monumentale tidsdefinerende plader. Samtidig har Neil Young brugt karrieren til at være fortaler for økologi og bæredygtighed - både lokalt og globalt - så tidligt som på ‘After The Gold Rush’ i 1970 og frem til det seneste album ‘The Monsanto Years ‘fra 2015. Karsten Jørgensen fortæller historien bag musikken, fra de tidligste år i Canada og forældrenes skilsmisse, om de evindelige slagsmål og svigt i samarbejdet i Crosby, Stills, Nash & Young og den ambivalente berømmelse med ‘Harvest’, om personlige tragedier og forholdet til de musikalske våbenbrødre i backinggruppen Crazy Horse, som har fulgt ham gennem tykt og tyndt.

  • - Jagten på pandemiens udspring
    af Lars Hvidberg & Thea Kølsen Fischer
    119,95 - 248,95 kr.

    Thea Kølsen Fischer, professor i medicin, bliver i 2020 udvalgt af WHO som én af 10 internationale eksperter til at deltage i den mission, der skal påbegynde arbejdet med at finde kilden til corona-pandemiens udbrud.Holdet ankommer til Wuhan, Kina, i januar 2021. Efter 14 dages total isolation får de eksklusiv adgang til nogle af de centrale scener fra epidemiens allerførste dage: Huanan Wet Market, som har været forseglet, siden mange af de tidligste tilfælde blev opdaget her, det berømte og blandt konspirations-teoretikere berygtede Wuhan Institute of Virology samt flere af de hospitaler, hvor de første patienter blev indlagt. Eksperterne taler med de læger og sygeplejersker, som behandlede de første Covid-19-patienter og slog alarm, og de møder Patient 0.Det er deres opgave at spole filmen så langt tilbage som muligt for at nærme sig det øjeblik, hvor det første menneske blev smittet med SARS-CoV-2. Men storpolitiske interesser risikerer at forstyrre det videnskabelige fokus for missionen.Virusdetektiven er Thea Kølsen Fischers egen insider-beretning om at forfølge sporene fra det smitteudbrud, der førte til vor tids største globale krise.

  • af Jørgen Leth
    73,95 - 164,95 kr.

    I anledning af Jørgen Leths 80-års fødselsdag 14. juni 2017 udkommer Men jeg er her jo, der er en lille meditations- og erindringsbog skrevet i Rom og Haiti. I Rom beskriver Jørgen Leth et liv i irritation og manglende inspiration og hans desperation over livets vrimmel og påtrængende fantasier. I Haiti er han alene og meget optaget af at studere et par skildpadders seksualliv. Imens vælder minderne frem, og mens skildpadderne parrer sig, og bølgerne knuses mod stranden, hvirvler Jørgen Leth sit liv op – rejserne, forholdet til skriften, tiden og døden.

  • - Fortællinger fra kanten af New York
    af Sara Maria Glanowski
    73,95 - 247,95 kr.

    I Skyggebokser tegner journalist Sara Maria Glanowski et voldsomt og rørende portræt af Amerika i kamp og forandring, fortalt gennem skæbner og miljøer, som det har krævet flere år at komme tæt på. I en boksehal ved Brooklyns havnefront, hvor Muhammad Ali og Mike Tyson har trænet, møder vi den femdobbelte verdensmester og hendes klan af kvinder, der kæmper for at slå igennem i den mest maskuline sportsgren, der findes. Vi er med helt inde bag politiets linjer og i hælene på den mand, der overvåger Amerikas mægtigste politistyrke, NYPD, med sit videokamera som vagtværn mod politivold i fattige sorte kvarterer, da han pludselig befinder sig i centrum af det største raceoprør, nationen har set i årtier. Og så sender en jødisk biker os ud for at følge en racistisk skinhead og leder i USA’s voksende White Power-bevægelse. Efter en lang fængselsdom fjerner han sine nazi-tatoveringer og forsøger at frigøre sig fra det broderskab, der følger med dem. Skyggebokser er en anderledes fortælling om Amerika, der slås mod sin egen skygge. En beretning om race, køn og ulighed. Vold og ensomhed, drømme og nye fællesskaber. Og om den kamp, det er at være menneske. I ringen og udenfor.

  • - 10 år i Italien
    af Dennis Bach Groth
    128,95 - 278,95 kr.

    Efter et forlist kærlighedsforhold er 27-årige Dennis ikke i tvivl. Han vil udfordre livet i det danske hamsterhjul og skipper derfor både 8-16-livet og pensionsopsparingen. Drømmen er at tale flydende italiensk og at bo og arbejde i støvlelandet. Men vokalerne driller, betalte jobs er svære at finde, og kærestesorgen vil ikke slippe. Da Dennis får et job og knokler i døgndrift på et stort historisk vinslot, melder spørgsmålet sig … Har han overhovedet truffet det rigtige valg? BARONEN OG DET HALVE VINSLOT er historien om at turde udleve sin drøm og benhårdt at gå efter at lykkes med den. Med indædt viljestyrke og en tro på, at Italien skal give ham en plads i verden, kaster Dennis sig ud i det fremmede. I begyndelsen er der flere nedture end opture, men Dennis hører ikke til dem, der giver op, og langsomt finder han sin italienske vej. Først 10 år senere vender han tilbage til Danmark. Den personlige fortælling er krydret med stor indsigt i det italienske hverdagsliv, landets historie og nuværende politiske situation. Bogen viser, hvilke store oplevelser der findes i det fremmede, men den udregner også drømmens pris.

  • - Mine 20 år i Scientology
    af Robert Dam
    59,94 kr.

    Robert Dams hårrejsende og medrivende beskrivelse af 20 år i sekten Scientology udkommer nu som pocketudgave. 6 STJERNER”AFHOPPEREN er som at læse en følelsesfuld roman sideløbende med en politisk thriller. Afsindigt spændende!”- Q Magasin 5 STJERNER"En velfortalt og fængslende skildring af livet med Scientology ... Historien om, hvad tro og vished kan gøre ved et menneske. Men også en moralsk fortælling om at sætte punktum. Om at have modet til at turde gøre op med et stykke af sig selv."- Jyllands-Posten 4 HJERTER”Stærk Scientology-biografi gør op med tyve års fup og fidus”- Politiken Vejen ind i Scientology ligger lige for, da Robert Dam som ung kommer ind i sekten, og han stiger hurtigt i graderne. Men da der skal findes en syndebuk for det vigende medlemstal, møder han en kynisk og særdeles håndfast side af den organisation, der har lovet ham frelse. Efter at have lagt hele sit voksne liv – og millioner af kroner – i den religiøse sekt Scientology vender Robert Dam sig imod organisationen, vel vidende at det kan koste ham hans kone Tina, de to døtre, alle de nærmeste venner og jobbet. Men tvivlen er blevet for stor, og historierneom magtmisbrug, manipulation og en pengegrisk ledelse er blevet for mange. ROBERT DAM (f. 1964) blev som 20-årig en del af Scientology. Gennem de næste 20 år avancerede han både åndeligt og i ansvar til en central position i bevægelsen. Som selvstændig i trykkeribranchen leverede han millioner af pjecer og medlemsblade til organisationens medlemmer over hele verden. Men i 2004 hoppede han af og har siden samlet stor interesse fra mennesker, der har brændt sig på Scientology.

  • af Helge Christensen
    268,95 kr.

    Lad dine tanker tage dig med på en rejse, igennem landskaber vi kun forbinder med ældre film på landet. Mød de vidt forskellige mennesker på rejserne til østen - nogle selvfølgelig mere end andre, kalder det indvendige smil frem og andre får læseren til at tænke på korruption og mafia.Over 5.000.000 kilometer er det blevet til. Fra polarcirklen i nord til Bagdad i syd, fra Lissabon i vest til Kurdistan i øst. Fra minus 35 grader til plus 45 - fra sne og is til flimrende varme.Denne beretning beskriver i detaljer, hvordan det var inden danske eksportchauffører efterhånden blev en uddøende race. Presset ud, dels af østeuropæere der kører for ekstremt lav løn, og dels af vore egne politikere, der har strammet chaufførernes vilkår så hårdt, at det er blevet trist og tabubelagt at køre lastbil. ”Udgave 2 er en lettere revideret udgave af EKSPORT MED LASTBIL - et liv bag rattet. Der er tilføjet ca. 10 sider ny tekst i forhold til 1. udgave, samt et par nye fotos, ligesom nogle af billederne i original-udgaven er udskiftet med fotos af bedre kvalitet." – god læselyst.

  • - Sandhed kommer indefra
    af Nadja Engsig
    119,95 - 298,95 kr.

    Nadja Engsig fra TV2-dokumentaren ”Nadja og de 170 kilo” fortæller i denne bog sin personlige historie om en kaotisk barndom, hvor mad blev det eneste faste holdepunkt. Om svigt, smerte og sorg – og et tiltagende misbrug af makrelmadder, marsbarer og mayonnaise.Hvordan bliver man et helt menneske, når man er vokset op i en sammenbrudt familie og er rundet af omsorgssvigt, sexovergreb og en spiseforstyrrelse, der har slået dybe rødder?Bogen handler også om mødet med systemet – med skiftende skoler, sagsbehandlere og sociale tilbud. Om desperationen, når man bliver mobbet af sine jævnaldrende og misforstået af de voksne. Om sorgen, når man føler sig brændemærket som den tykke pige, der selv er skyld i sine problemer. Og om at tage sagen i egen hånd med alkohol, hash, sex, selvskade og op mod 4.000 kalorier på ét måltid. Nadja Engsigs fortælling er en vedkommende og væsentlig førstehåndsberetning fra livets gang i Underdanmark. En fortælling om at synke til bunds med sin sociale arv. Og om at bryde mønstret, med hjælp fra de sjældne voksne, der ikke kun så et problem på 170 kilo, der skulle fikses.

  • - en beretning om rejsen til et helt nyt liv - oplevet fra gulvhøjde
    af Tine Kust
    248,95 kr.

    Denne usædvanlige dagbog handler om 15 dybt alkoholiserede og fremmede mennesker, som tvunget af omstændighederne tilbringer fem uger sammen under en Minnesotabehandling. Nærmest indesneede ved jule- og nytårstid må de arbejde fysisk og psykisk hårdt for at få deres livslyst og tilværelse tilbage igen. Forfatteren er den eneste kvinde i gruppen, og hendes kuffert indeholder blot to badedragter, et badelagen og en skidragt. Den forsamlede gruppes fælles mål er at besejre sygdommen alkoholisme, men ´Hvor går det hvide hen, når sneen smelter´ er dog ikke en behandlingsbog. Selvom humoren ofte virker forløsende, er emnet alvorligt, da omkring 1 mio. danskere skønnes at være berørt af alkoholmisbrug i direkte som indirekte form. Alle navne er ændrede bortset fra forfatterens, som skrev denne bog, fordi hun bare ikke kunne lade være...

  • - Kristendommen ifølge … Niels Brunse
    af Niels Brunse
    118,95 kr.

    I Eksistensens serie Kristendommen ifølge … får vi her Niels Brunses bud på hvordan den dimension af tilværelsen udfolder sig. I det almindelige liv vil Niels Brunse gerne kunne gå i kirke uden at skulle aflevere hovedet i våbenhuset. Han er døbt og konfirmeret som det sig hør og bør for en årgang ’49, men da flower powerbevægelsen bølgede ind over landet i tresserne meldte den unge gymnasieelev sig ud af folkekirken. Vi får indblik i hvordan det kulturkristne, frie liv uden tyngden af al det religiøse ragelse stille og roligt bragte ham tilbage på kirkekontoret 28 år senere for at melde sig ind igen. Niels Brunse kalder sig i dag en art kristen kulturradikal, og gennem bogens 10 nedslag udfolder han hvordan og hvorfor.Om serien:Kristendommen ifølge ... er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Pressen skriver: "Niels Brunse viser, at både tro og viden oplyser verden uden at være hinandens modsætninger, og giver generøst sin uforklarlige vished om Gud videre."- Weekendavisen"En bog, der med både positiv ydmyghed og kritisk fornuft taler om troen og om, hvad tro er."★★★★ - Kristeligt Dagblad

  • - En livsfortælling
    af Peter Bastian
    44,94 - 248,95 kr.

    Peter Bastian blev verdensberømt i Danmark efter i 1987 at have udgivet bogen IND I MUSIKKEN, der alt i alt har solgt i godt 100.000 eksemplarer og var en øjenåbner af dimensioner.    I denne nye bog tager han fat i sin samtid og giver med afsæt i sit eget liv som dreng, ung mand, voksen og patriark en kærlig og nådesløs karakteristik af nutidens mennesker, nutidens dårskab, nutidens målløshed. Han er stadig væk en fandenivoldsk, vittig og skarp samfundsborger der kigger sig omkring og tænker: det her kan vi gøre bedre. Og det kommer han så med sit bud på hvordan.  I ngen væsentlige emner går fri - kønsroller, opdragelse, musikkens væsen, identitet og mangel på samme, global bevidsthed - Peter Bastian tager livtag med det hele og gør det forrygende godt.  Lydbogen er indlæst af forfatteren.

  • - En livshistorie
    af Lam-Phol Lam
    164,95 kr.

    Den mirakuløse rejse fra ris til kartoffel er den gribende historie om Lam-Phol Lams i mere end en forstand lange rejse fra Vietnam til Danmark i midten af halvfjerdserne. Han forlod sit hjemland for at få frihed til at leve sit liv i ro og tryghed. Imidlertid var det ikke bare ham selv, det handlede om, for han havde et enormt ansvar at håndtere: 214 børneflygtninge skulle bringes i sikkerhed, så også de kunne leve et liv under ordentlige betingelser. Det var en operation, der krævede mod, styrke og ikke mindst troen på, det kunne lykkes. Lam-Phol Lam udviste alle tre egenskaber, og gruppen kom sikkert til Danmark – men hermed var alle trængsler ikke forbi. At integrere sig i et vidt fremmed land er en lang og ofte smertefuld proces. I mange år måtte han kæmpe for at lære sin nye verden at kende, samtidig med han skulle bevare et forhold til den kultur, han havde forladt. Det blev en rejse mod alle odds, der mirakuløst endte lykkeligt. Uddrag af bogen: Selvom vi nu har været i Danmark i over tre måneder, er vores fremtid stadig uvis. Vi ved ikke, om vi skal blive i Danmark, eller hvad der skal ske. Vores ophold på Livø er fra begyndelsen tænkt som en midlertidig løsning, der skal vare tre-seks måneder. I løbet af sommeren rygtes det, at vi skal sendes tilbage til Vietnam, men da ingen af os synes, at det er en god idé at blive sendt tilbage og måske blive slået ihjel, må vi finde på en anden udvej. Vi skriver et protestbrev til den danske regering, folketingsmedlemmerne, Indenrigsministeriet og Socialministeriet og forklarer vores situation. Vi bestemmer os også for, at de af os, der er over 18 år, skal søge om asyl. Lykkes det, giver det mulighed for at samle sine yngre søskende og familie i familiegrupper. Om forfatteren: LAM-PHOL LAM blev født i Vietnam i 1951 og kom til Danmark i 1975 som medansvarlig for 214 børneflygtninge. Efter seks år i asylansøgningssystemet tog han en HF-eksamen og uddannede sig sidenhen til socialpædagog.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.