Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger på Dansk

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Katrine Wessel
    103,95 - 148,95 kr.

    En fremmed banker på døren hjemme hos enkefru Mathilde Skjønberg. En banken, som vil vende op og ned på både enkefruens og familien Winthers tilværelse. Men er den fremmede, smukke Anna den, hun udgiver sig for at være?Anna Adolfsen er ikke den eneste, der bærer på hemmeligheder. Karen er sikker på, at hun har set Christian Winther i Trondhjem. Det sker samtidigt med, at Ellinor planlægger sit bryllup med Juul Hagen, og Karen går i panik. Hun bestemmer sig for at fortælle Fredrik Winther alt, hvad der er sket.Når alt kommer for en dag er femte bog i fortællingen om Wintherdynastiets drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snærende bånd.

  •  
    186,95 kr.

    Så skal der jules med Rasmus Klump og vennerne! PIXI®-julekalenderen indeholder 24 Pixi®-bøger - en til hver dag i december - som alle gemmer sig bag de nummererede låger. Julekalenderen kan pynte på børneværelset hele december, og  Pixi®-bøgerne kan læses året rundt. Læs om, da Rasmus Klump og vennerne skulle ud og fælde juletræ, da Pildskadden drog på eventyr helt alene, det glemte tog og en overraskende tur til Månen! Eller hvad med et par H.C. Andersen-eventyr med Rasmus Klump og vennerne i hovedrollerne? Her er mange timers underholdning for små Rasmus Klump-fans!  Fra ca. 3 år

  • af Simone de Beauvoir
    270,95 kr.

    DET ANDET KØN er et hovedværk i kvindefrigørelsens historie, der giver anledning til diskussion den dag i dag. Til både mænd og kvinder, der vil blive klogere på relationen mellem kønnene.  I DET ANDET KØN beskriver Simone de Beauvoir flere århundreders syn på kvinder i biologien, psykoanalysen, litteraturen, religionen og filosofien for at påvise, hvordan meget af det, man i 1949 anså for kendsgerninger, blot var myter. ”Man fødes ikke som kvinde, man bliver det”, skriver Simone de Beauvoir – og skildrer bedre end nogen anden den kulturelle arv, der stadig skaber ulighed i dag. DET ANDET KØN vakte begejstring og skandale, da den udkom i 1949 – og blev bl.a. blev fordømt af paven.Simone de Beauvoirs filosofiske hovedværk har 70 års-jubilæum i 2019 og udkommer nu i en ny og revideret udgave i to bind – inklusive et "nyt" kapitel, der ikke tidligere har været udgivet på dansk.

  • - Nem og lækker mad i ét fad
    af Anne van der Merwede
    138,95 - 177,95 kr.

    Hele retten tilbereder sig selv i ovnen i ét fad, og al saft, kraft og smag bliver i fadet. Man står ikke tilbage med en kæmpe opvask – højst en kniv, et bræt, en skål og et ovnfast fad. Bogen indeholder nemme opskrifter på velsmagende, sund og hjemmela­vet mad til alle, der sætter pris på god mad. De flere end 60 opskrifter om­fatter morgenmad/brunch, hovedretter (fisk, fjerkræ, kød eller vegetariske og veganske retter) samt desserter. Maden er næringsrig og farvestrålende, den appellerer til sanserne og er nem at lave i en travl hverdag. Hver opskrift ledsages af foto, praktisk info til alternative ingredienser og sundhedstips om råvarerne. Alle retter – undtagen desserterne, er fuldgyl­dige måltider, som både indeholder fedtstoffer, kulhydrater og proteiner. Desuden masser af grøntsager, der giver energi til kroppen og skønne farver på tallerkenen. Formålet med bogen er, at det skal være overkommeligt for alle at tilbere­de et godt måltid. Om forfatteren Anne van der Merwede er uddannet ernæring­sterapeut og har i mere end 20 år arbejdet med kost og ernæring. Hun har fingeren på pulsen omkring de nyeste råvarer, nye trends, og hvilke råvarer der er nemme at få fat i. Anne har tidlige­re skrevet En sund kvindekrop, også udgivet på Muusmann Forlag.

  • af Katrine Wessel
    103,95 - 148,95 kr.

    Rose Winther skal giftes med Dimpy Ashmore, og Cecilia Winther rejser til England for at hjælpe sin datter med forberedelserne. Cecilia er spændt på at møde sine forældre og sin søster for første gang i mange år, men mest af alt ser hun frem til at få en pause fra salonen i Kjøpmannsgaten.I England møder hun den charmerende kunstmaler Rufus Pratt, og hendes værdier og moral sættes på sit livs prøve. Men er hun villig til at opgive sit sikre, komfortable liv som en af samfundets spidser? Det skal blive en varm og hektisk sommer på Oaktree Manor.Sommeren på Oaktree Manor er sjette bog i fortællingen om Wintherdynastiets drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snærende bånd.

  • af Jacob Wendt Jensen & Niels Ole Baadsgaard
    100,00 - 188,95 kr.

    Den ultimative historie om Gasolin'.Medlemmer fra Gasolin’ og kredsen omkring dem fortæller med egne ord nye detaljer om det, der formede bandet og skabte de ikoniske sange. Også Kim Larsen kommer til orde takket være blandt andet ikke tidligere offentliggjorte interviews lavet i forbindelse med dokumentarfilmen Gasolin’ fra 2006.I november 2021 er det 50 år siden, at Gasolin’ udgav deres debutalbum, som siden har fået os til at synge med på linjer som ’Hvis du tør, så tag med mig’. ’Langebro’ er blot en af mange Gasolin’-sange, der viste sig at være eviggyldige, fordi de var med til at sætte ord på og melodi til den danske folkesjæl.Men hvad var det, der skabte Gasolin’? Hvilke hemmelige ingredienser gjorde sangene så langtidsholdbare? I Gasolin' – Gudernes vilje kommer guitarist Franz Beckerlee selv med dette bud: ”Der var noget uforklarligt magisk i det øjeblik Wili, Kim og jeg mødtes. Det var, som om guderne smed en tændstik i krudttønden. Gasolin’ – det var Gudernes vilje.” I en kronologisk mosaik på mere end 1.000 citater fra nye og klassiske interviews med bandmedlemmer og folk, der var tæt på Franz Beckerlee, Søren Berlev, Wili Jønsson og Kim Larsen i Gasolin’s levetid fra 1969 til 1978, udfoldes historien om det, der var med til at forme sangene.De fire venners forskellige opvækst og temperamenter, bydelen Christianshavn, vokseværket fra amatører til superstjerner, deres kuldsejlede drømme om udenlandsk succes. Og ikke mindst deres interne kampe, der skabte spændvidden i musikken.Bogen er rigt illustreret og giver et unikt kig ind bag kulissen fortalt af mere end 40 mennesker i kredsen omkring Gasolin’, som var der, da begivenhederne fandt sted. Derudover kommer alle de fire medlemmer til orde takket være hidtil ikke offentliggjorte interviews, som instruktør Anders Østergaard lavede i forbindelse med sin dokumentarfilm Gasolin’ fra 2006. Alt sammen bidrager til en bog fyldt med humoristiske, ærlige og hidtil ukendte anekdoter om et af Danmarks største rockbands.

  • - Nissernes Danmarkskort
    af Hendes Majestæt Dronningen
    121,00 - 168,95 kr.

    Kongehusets egen julekalender, der viser hidtil usete sider af de danske slotte. Klip nisserne ud og hæng dem på juletræet.”I en skuffe på Hendes Majestæt Dronningens modtagelsesværelse på Amalienborg ligger et særligt kort. Det er Nissernes danmarkskort, hvorpå seks røde krydser viser, hvor julestemning findes, hvis den af en eller anden årsag ikke opstår af sig selv i december. Kortet vogtes af Dronningens lille nissefamilie, og heldigvis er det mange år siden, at nisserne har været nødt til at tage kortet i brug. Også i år finder Dronningen kortet og nisserne frem, når kalenderen tager hul på den tolvte måned. Men i år er der noget, som ikke er, som det plejer at være …”Således begynder Kongehusets julekalender, hvori læseren kommer vidt omkring på en række af de kongelige danske slotte – og oplever meget mere, end hvad øjet umiddelbart kan se.Undervejs besøger fortællingens nisser bl.a. snedkerværkstedet på Amalienborg, Hendes Majestæt Dronningens garageanlæg, Dronning Ingrids gamle hattedepot, Christian den 10.’s billardrum, Prins Henriks skrivebord, Kongeskibet Dannebrog, er et smut forbi Holger Danske og får et kig i Dronning Alexandrines gamle kikkert. Nisserne danmarkskort er lavet i samarbejde med Hendes Majestæt Dronningen, der også har skabt historiens fire nissefigurer – som læseren selv kan klippe ud efter de skabeloner, Dronningen har tegnet.Bogen er rigt illustreret med en lang række fotografier fra Kongehusets egne gemakker og arkiver samt stemningsfulde illustrationer af Peter Bay Alexandersen.

  • - En bog om trivsel, eksistens og gangarter
    af Mikael Kamber
    168,95 kr.

    Bliv smittet af glæden ved at gå og få en dybere forståelse af, hvad det at gå gør ved os mennesker. Hvis vi vil forstå os selv som mennesker – hvorfor vi er, som vi er, og hvorfor vi har de behov, vi har – er det oplagt at kigge ned for enden af benene. Mod fødderne. Det mener journalist og forfatter Mikael Kamber. Som han siger: For det var der, det hele begyndte. Gå godt trækker røde tråde langt tilbage i menneskets tobenede historie og afdækker, at der er en sammenhæng mellem det at gå og det, at det ”går godt”. Vores organisme trives bedst, når vi er i bevægelse. Vi tænker godt, husker godt og får flere hjerneceller, når vi går. Vores sanser er kalibreret til gangtempo. Vi oplever og erkender verden mest intenst, når vi ikke har for meget fart på.Gå godt tegner også et billede af den tid, vi lever i. På mange måder er det gået os ufattelig godt, siden de første mennesker begyndte at gå på to ben. På en del punkter er det ligefrem gået os for godt. Det høje tempo i det moderne samfund har ført til en række paradokser: Aldrig har vi været så mobile og samtidigt siddet så stille. Vi har rejst i den halve verden, men kender ikke vores nabolag. Aldrig har vi haft så mange kommunikationskanaler og sjældent lyttet så lidt. Vi bliver rigere og rigere, men ikke mere tilfredse. Aldrig har vi været så udviklede og aldrig så tæt på at afvikle os selv. Gå godt handler om, hvordan vi kan genfinde gangtempoet. Både i hverdagslivet og i et større perspektiv. Og forfatterens gåture i selskab med inkarnerede fodgængere som blandt andre Bente Klarlund Pedersen, Tor Nørretranders og Rane Willerslev føjer nye og overraskende perspektiver til vigtigheden af at gå.

  • af Katrine Wessel
    103,95 - 148,95 kr.

    Bind syv i fortællingen om familien Winther.Trondhjem, 1903.Fredrik Winther har giftet sig og er flyttet ind i en smuk lejlighed med sin hustru, Gitte. Han har endelig accepteret sin skæbne som arving af Wintherformuen og direktør for familiens forretningsimperium.Ellinor og Juul er flyttet ind i Tildas palæ, og Karen er snart færdiguddannet som lærerinde. Cecilia og Karl glædes ved deres gode liv og familieforøgelser, men lykken vender pludseligt, da en kvinde bliver forulempet på groveste vis. Hændelsen skaber uro i byen, og både Fredrik og Karen befinder sig i et stort dilemma. Midt i det hele står Emma, som har sine helt egne hjertesorger …Familiebånd er syvende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snærende bånd.

  • - Hjemmelavede og personlige gaver - til dig selv og dem du holder af
    af Katharina Kjeldgaard
    168,95 - 193,95 kr.

    Spiselige gaver er en kogebog, hvor man får en masse skønne opskrifter på hjemmelavede, spiselige gaver og samtidig en række ideer til, hvordan man kan pakke dem fint ind. Bogen indeholder ca. 60 opskrifter, som spænder bredt, men alle er egnede som gaver. Julegaver, værtindegaver, gaver til fars dag osv. Der er opskrifter på eksempelvis hjemmelavet chai-sirup, cookiemix-blandinger, karameller, nøddeblandinger, saftevand og mange andre lækre sager i samme dur. Fokus er blandt andet på holdbarhed, og at den spiselige gave kan pakkes fint ind. Tid er blevet noget af det mest dyrebare, vi kan give andre, så med en hjemmelavet gave bliver det ikke meget mere kærligt og personligt. Madgaver taler også godt ind i det store fokus, der lige nu er på bæredygtighed og overforbrug. Det er gaven til ham eller hende, der har alt. Gaven, du tager med, når du ikke vil komme tomhændet. Gaven, der viser, at du har taget dig tid og lagt kærlighed i den. Om forfatteren Katharina Kjeldgaard driver madbloggen Beet­rootbakery.dk, hvor hun i mange år har delt opskrifter på grøn hverdagsmad og inspiration til hjemmelavede madgaver. Ofte har hun foræret overskydende mad væk til venner og bekendte, og sådan startede hendes passion for spiselige gaver. Hun interesserer sig meget for bæredygtighed og forbrug og vil gerne være med til at vise, at man selv kan lave de fineste hjemme- lavede gaver. Hun elsker at lave krea-projekter, så derfor er indpakningen også vigtig. Ofte er hendes to små børn med i køkkenet, så det er opskrifter, hvor alle kan være med, og man kan hygge sig sammen.

  • af Amanda Juul Jensen & Mathilde Munksø Bentsen
    139,95 - 196,95 kr.

    Kogebogen til dig, der har savner inspiration og gode ideer til nem og enkel aftensmad.Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksø Bentsen står bag den populære madblog Mummum, og i denne bog har de samlet 100 opskrifter, hvor du finder alt lige fra grønne retter, hurtige one pot pastaer og bowls. Her er også de populære quesadillas, dahl og svenske kødboller med tyttebær, brun sauce og kartoffelmos. Og for at vise, hvor nemt og hurtigt aftensmad kan laves, har de inddelt opskrifterne i bl.a. mad på kun 30 minutter, mad med kun 8 ingredienser, mad hvor du kun skal bruge et fad eller 1 gryde og mad kun med grønt.

  • af Anna Elisabeth Jessen
    73,95 - 190,95 kr.

    Efter en fest lørdag aften anklages Hans for voldtægt, mandag aften tager han sit liv. Flere år senere skriver Ida en bog om den weekend, hvor det hele gik galt. Det tvinger en gruppe mennesker til at genbesøge nogle minder, de helst ville glemme; de to veninder Ida og Johanne og Hans’ venner, hans far og de andre voksne, der var involveret dengang og ikke tog ansvar, Johannes mor, sygeplejersken, advokaten, politimanden, ungdomslederen, redaktøren. Mennesker, hvis livsbaner blev påvirket af hvad de gjorde og ikke gjorde den weekend.

  • af John Flanagan
    73,95 - 152,95 kr.

    Will Treaty og hans lærling, Maddie er blevet hidkaldt til slottet i Araluen. Der er sket noget forfærdeligt: Prinsen af Gallica er forsvundet – og Kongen af Gallica beder dem om hjælp. Alle spor peger på, at den unge prins er blevet taget til fange af den grusomme og magtfulde Baron Joubert de Lassigny. Kong Duncan ved, at hvis han sender tropper til Gallica for at redde prinsen, kan det starte en krig. Men der findes en anden udvej: Rangerkorpset.Snart er Will og Maddie afsted for at komme den forsvundne prins til undsætning – forklædt som et par gøglere. Maddie får brug for både sine knivkasterevner og sin kamptræning. Men kan hun og Will virkelig klare at gå op imod den arrogante Baron de Lassigny?

  • - Anne fra Grønnebakken 5
    af L.M. Montgomery
    138,95 kr.

    De sidste fem bind i klassikerserien om Anne fra Grønnebakken genudgives i december 2021 også med nyt flot omslag.Serien om Anne fra Grønnebakken er en klassiker, der verden over læses i laser af både tweens, unge og voksne læsere.Annes elskede Gilbert er endelig blevet færdig som læge, og der bliver holdt et romantisk bryllup under frugttræerne på Grønnebakken, inden de to unge begynder livet sammen i deres eget drømmehus ved De Fire Vinde. Her møder de mange nye naboer og venner, bl.a. den rare Kaptajn Jim, fyrtårnsopsynsmanden med de mange historier fra sit liv på havet, den skrappe Miss Cornelia Bryant, som hader mænd, og den triste og smukke Leslie Moore, som Anne hjælper gennem en svær tid, men som også hjælper Anne, da hun kommer ud for en stor sorg.Anne i drømmehuset er femte bind i serien om den rødhårede, ukuelige og fantasifulde Anne. Første bog i serien udkom oprindeligt i 1908, men med emner som feminisme, fordomme og mobning er bøgerne stadig aktuelle i dag.

  • af Thomas Mann
    44,94 - 152,95 kr.

    Thomas Manns udødelige klassiker om digteren Aschenbachs rejse til Venedig.

  • - Anne fra Grønnebakken 4
    af L.M. Montgomery
    138,95 kr.

    De sidste fem bind i klassikerserien om Anne fra Grønnebakken genudgives i december 2021 også med nyt flot omslag.Serien om Anne fra Grønnebakken er en klassiker, der verden over læses i laser af både tweens, unge og voksne læsere.Anne og Gilbert er blevet forlovet – en forlovelse der varer tre år, mens Gilbert læser til læge på universitetet, og Anne er leder af skolen i den lille by Summerside. Det er en tid med længsel og venten men også med nye venner og mange nye erfaringer for Anne, som undervejs skriver lange kærlighedsbreve til Gilbert, hvor hun fortæller om alt, hvad hun oplever – både det alvorlige, romantiske og komiske. Og de tre år flyver af sted …Anne på egne ben er fjerde bind i serien om den rødhårede, ukuelige og fantasifulde Anne. Første bog i serien udkom oprindeligt i 1908, men med emner som feminisme, fordomme og mobning er bøgerne stadig aktuelle i dag.

  • - En håndbog fra antikken
    af Epiktet
    168,95 kr.

    Du bestemmer ikke alt, hvad der sker i dit liv. Nogle gange slår livet kolbøtter og du skal håndtere kriser eller en grad af modgang, du ikke selv havde drømt om. Andre gange er livet fyldt af uendelige pligter og rutiner, der er tæt på at fortære al livskraft.Ingen kan bestemme eller forudsige, hvordan livet vil arte sig. Men det er muligt at blive bevidst om, hvordan du vil møde det.Epiktet var i sit liv først underlagt en tilværelse som slave, før han blev lærer i filosofi. Som repræsentant for stoisk livsfilosofi tilbyder han leveregler, der giver styrke til at håndtere livets skæbnesvangre øjeblikke og oplevelse af kaos.Stoicismen er populær som aldrig før i en tid, hvor mange oplever at blive presset fra alle sider. Det er oplagt med Epiktets originale værk at gå direkte til kilden og finde tanker om overblik, fornuft og mod til at gå imod strømmen. Kort sagt at opbygge en evig gyldig sindsro, der kan dæmpe al larmen.Med forord af Niels Overgaard, forfatter til Det hele handler ikke om dig.

  • - 4. Bind
    af Åsa Larsson
    89,94 kr.

    Wilma og Simon dykker i Vittangijärvi. På bunden af søen ligger et fly fra anden verdenskrig. Det var der ingen andre, der vidste. Troede de. Men sikkerhedslinen bliver kappet, og der ligger en plade over hullet i isen. Hvad er det for en gammel hemmelighed, de er kommet på sporet af? Og hvem er parat til at myrde for at forhindre, at den kommer ud? Rebecka Martinsson, der stadig foretrækker livet i Kiruna frem for kæresten og karrierelivet i Stockholm, bliver dybt involveret i sagen, og politiinspektør Anna-Maria Mella, der står for mordefterforskningen, bliver truet. Indtil din vrede er ovre er fjerde selvstændige bind i Åsa Larssons populære serie om Rebecka Martinsson. ”åsa Larsson er en af nordens bedste krimiforfattere og cementerer med denne bog sin position.” Berlingske Tidende. ”Krimierne om Rebecka Martinsson er resultatet af et uomtvisteligt skrivetalent.” Jyllands-Posten ”Man sidder som klinet til lænestolen. åsa Larsson har aldrig været bedre end i denne krimi, hvilket ikke vil sige så lidt. Lykkelige læser, der har Rebecka Martinsson-krimierne til gode – fornem intrigekunst går hånd i hånd med poetiske naturskildringer.” Weekendavisen

  • af Åsa Larsson
    82,95 - 89,94 kr.

    En bjørn bliver skudt i Lainio i nærheden af Kiruna. I dens mave finder man dele af en menneskehånd. Nogle måneder senere bliver Sol-Britt Uusitalo stukket ihjel i sit hjem med en trebenet høtyv. Da anklager Rebecka Martinsson kigger nærmere på den myrdede kvindes baggrund, viser det sig, at usædvanlig mange af hendes nærmeste er døde. Den eneste over­levende er Sol-Britts barnebarn, den syvårige Marcus.Næsten hundrede år tidligere, i 1914, kommer Elina Pettersson, en ung lærerinde fuld af forandringsiver og fremtidsdrømme, til Kiruna med sin kuffert fuld af bøger for at give minearbejdernes børn lidt lærdom. Hun indleder et forhold til Kirunas store mand, direktør Hjalmar Lundbohm, men ondskaben rører på sig, og den kommer til at forplante sig gennem generationer.SOM OFFER TIL MOLOK er femte, selvstændige spændingsroman om Rebecka Martinsson, der stadig foretrækker livet i Kiruna-området frem for kæresten og karrieren i Stockholm."Hun er en af de bedst skrivende svenske krimiforfattere - af begge køn ... Det er bare om at komme i gang med læsningen af bind 5 eller begynde med nummer 1, hvis man har Åsa Larsson til gode. Mette Højbjerg, Politiken ★ ★ ★ ★ ★ Larsson skriver simpelthen fremragende spændingslitteratur. På én gang poetisk og brutal, ofte hemingway'sk i sine korte, knappe sætninger og fortættede dialoger. Der er samtidig en kulturel- og naturmæssig fylde i sprog og handlingsgang, samt en dybde i alle bogens persontegninger, som løfter 'Som offer til Molok' op i et skønlitterært niveau, hvor de færreste nordiske krimier befinder sig i dag. [...] Spild ikke tiden med for mange halv- og heldårlige krimier. Prøv en Åsa Larsson. Den holder.Jens Andersen, Berlingske ★ ★ ★ ★ ★ Svenske Åsa Larssons krimier fra Kiruna-området er fyldt af fascinerende portrætter af en egn og nogle mennesker, og så er de velskrevne og spændende. Mie Petersen, Kristeligt Dagblad.Åsa Larsson - Sveriges sande krimidronning - hudfletter køn, magt og ære i sin femte krimi fra det isnende Kiruna.Gitte Kjeldal, Fyns Amts Avis ★★★★★Det her er en krimi, der virkelig har været værd at vente på. Bent Stenbakken, Nordjyske ★★★★★ Der er sort, det er svensk - og det er vildt godt.Ulla Hinge Thomsen, Bogmagasinet

  • - Scandinavian Star. Del 2
    af Asta Olivia Nordenhof
    128,95 - 158,95 kr.

    Djævlebogen er en erotisk gyser og en roman om kærlighed i kapitalismens tid. Djævlebogen er den længe ventede bog to i Asta Olivia Nordenhofs romanføljeton, der har mordbranden på Scandinavian Star som et gennemgående motiv. Et storslået litterært projekt om penge, vold og kærlighed. Djævlebogen er et forsøg på at besvare spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at elske under kapitalismen. Romanen tager os på en rejse med forretningsmænd og djævlen, som lokker, ikke bare med penge og sex, men også med udsigten til en ikonisk død. Vi kommer også en tur i galehuset for at se, hvilke djævle der gemmer sig derinde. Ikke mindst må vi se, om det kan lade sig gøre at skrive kærlighedspoesi. Om vi kan træde ud af ensomheden og ind i den nye verden, som måske allerede er her.

  • - Borgerkrigens barn
    af Lars Kjær
    238,95 - 278,95 kr.

    I 1157 var det endelig slut med mange års borgerkrig. Sven, Knud og Valdemar var klar til at dele riget, og det skulle et gilde i Roskilde bekræfte. Men Sven havde andre planer, og festen udviklede sig til Blodgildet i Roskilde. Det blev et vendepunkt. Ikke kun for Valdemar den Store, der sejrede og blev enekonge, men også i Danmarks historie. Under Valdemar blev magten samlet hos kongen og hans nærmeste, mens de lokale stormænd og bønder på tingene mistede kontrollen med valget af konge. Danmark gik fra at være et valgkongedømme til at være et arvekongedømme. Det blev beseglet ved intet mindre end et statskup, da biskop Absalon i 1165 opfordrede til, at Valdemar skulle gøre sin 3-årige søn, Knud, til medkonge. Valdemar den Store. Borgerkrigens barn er den første samlede fremstilling af Valdemar den Stores liv. Bogen fortæller om Valdemars fascination af den danske fortid, og hvordan han brugte historien til at nå sine mål. Hans ambitioner på egne og slægtens vegne skaffede ham både venner og fjender. Selv hævdede Valdemar at være udvalgt af Gud, mens hans fjender så ham som Antikrist, der fordærvede det danske rige. Danmark blev større under Valdemar og hans sønner. Samtidig var han inspireret af udviklingen i Tyskland og England, ligesom han var præget af sine tidlige leveår i Ukraine og brugte sin mors fortællinger og egne erfaringer i krige og magtkampe.

  • - Lær at forstå dem, du ikke kan forstå
    af Thomas Erikson
    158,95 - 164,94 kr.

    Hvilken farve er du? Omgivet af idioter er den fagbog alle taler om - næsten 600.000 svenskere har allerede købt bogen og den er udgivet i 40 lande. Er du "gul" og impulsiv eller "blå" og analytisk. Måske du er "rød" og målbevist med tendens til at være styrende eller måske er du "grøn" og tålmodig og fantastiske teamplayer. Har du nogensinde diskuteret med din partner og følt, at I gik fuldstændig skævt af hinanden? Eller har du prøvet at forlade et møde med en følelse af, at du slet ikke forstod de andre i lokalet? Eller oplever du, at visse mennesker aldrig forstår dig, uanset, hvor klart du udtrykker dig? Omgivet af idioter byder på en række forfriskende ”aha-oplevelser” – og sandsynligvis også nogle ”åh nej-oplevelser”. Når du har læst denne bog vil du forstå, hvad folk omkring dig virkelig mener. Du vil helt sikkert få reduceret mængden af idioter i dine omgivelser. Omgivet af idioter beskriver underholdende og konkret en af verdens mest udbredte redskaber til analyse af menneskelig kommunikation. Med en videnskabelig forankring præsenterer bogen, gennem en række eksempler fra hverdagen, et værktøj, der kan hjælpe læseren med at forstå forskellige måder at kommunikere på. Den udpeger en af de mest almindelige årsager til konflikt i hverdagen – dårlig kommunikation. Og den giver dig, læseren, svaret på spørgsmålet: hvad gør jeg ved det? Når du har læst bogen, vil intet være, som det var før.

  • af Rikke Hyldgaard & Morten D.D. Hansen
    188,95 - 208,95 kr.

    Med naturvejleder Morten D.D. Hansen som guide dykker man i Insekternes bog ned i insekternes forunderlige liv. Vores kriblekrablende medskabninger gemmer nemlig både på fascinerende historier og uløste mysterier.Find ud af, hvorfor sommerfuglelarven sortplettet blåfugl camouflerer sig som myre det meste af sit liv, kom med bag gåden om, hvordan edderkopper spinder et af de stærkeste materialer, vi kender til, og tag med på skattejagt efter rovbiller, månetorbister og fantomer. Der skal ledes i vandløb, i skoven og på heden – i solskin, på dage med tåge og i sene nattetimer.Undervejs fortæller Morten D.D. Hansen om, hvordan vores natursyn ændrer sig i disse år, fra et nyttigt til et unyttigt. Han tager os både på tur gennem naturhistorien og Mols Bjerge og forklarer, hvorfor det er på høje tid at tage vare på mangfoldigheden – og skønheden ikke mindst. Ikke fordi vi skal, men fordi vi kan.Insekternes bog er en bog om altings samhørighed, en kærlighedserklæring til insekter og en længsel efter at genfortrylle verden. Det er en fortælling om det vidunderlige spektakel, der foregår lige uden for din dør og under dine skosåler – og som du kan lære at få øje på, hvis bare du tager dig tid. Fremfor alt er det en historie fuld af håb fortalt af en af Danmarks dygtigste naturformidlere.

  • af Jesper Stein
    188,95 - 198,95 kr.

    Jesper Stein har skrevet en roman om sit livs sværeste u-turn – og har selv indlæst den som lydbog.Ædru er en roman om en mand, der er nødt til at holde op med at drikke. Lag på lag af hans personlighed, løgne og benægtelser skrælles af i behandlingen og i mødet med andre misbrugere – blandt andre en ung billedkunstner, som fortælleren bliver ven med.Hovedpersonen er en 53-årig krimiforfatter med kone og fire børn, stor succes og megen hæder. Nu må han tage ansvar for sine svigt, og i den proces er han ved at gå i opløsning.Romanen beskriver fortællerens opgør med den litteratur, han hele sit liv har elsket og spejlet sig i, de store mandlige drukfortællinger med al deres forfaldsæstetik, som fylder så meget i verdenslitteraturen. Vi følger hans jagt på nye litterære forbilleder, hans vej ud af mørket hen imod et muligt nyt liv.

  • - Hvordan en terapeut og en rundkreds af fremmede reddede mit liv
    af Christie Tate
    237,95 kr.

    En original og hudløst ærlig erindringsbog om at finde sig selv ved at blotte alt. Christie Tate er en stræbsom og selvpinende ung advokat, der modstræbende går med til at afklæde sig, psykologisk og følelsesmæssigt, i et rum med seks komplet fremmede – hendes terapigruppe. Som hendes terapeut siger: “Du har ikke brug for behandling, du har brug for et vidne.” Smertefuld og grænseoverskridende, men også oplivende og forbavsende morsom læsning. “Every page of this incredible memoir had me thinking ‘I wish I had read this book when I was 25. It would have helped me so much!’… We need each other through the good times and the bad. Please read this book with a group of friends you cherish.” —Reese Witherspoon “This unrestrained memoir is a transporting experience and one of the most startlingly hopeful books I have ever read.” —Lisa Taddeo, forfatter til Tre Kvinder

  • af Max Seeck
    138,95 - 206,95 kr.

    Direktør Eliel Zetterborg bliver fundet i sin lejlighed i centrum af Helsinki, brutalt myrdet. Der er ikke tegn på indbrud i lejligheden, og det eneste spor, politiet har, er en bunke brikker i et puslespil, som nogen har spredt ud over Zetterborgs sofabord. Zetterborg-virksomheden har meldt fyringer af tusindvis af medarbejdere blot få dage forinden.Jessica Niemi har orlov fra sit arbejde; officielt på grund af et psykisk sammenbrud, men i virkeligheden er hun ved at efterforske en gammel sag. Men da flere bliver myrdet, får hendes stand-in, Yusuf, hårdt brug for hende …”Zetterborg-sagen” er en tempofyldt krimi om bitterhed, jalousi og sår, der aldrig heler.Om forfatteren:Max Seeck (f. 1985) er en af Finlands mest succesrige krimiforfattere. Han brød igennem internationalt med Den trofaste læser, bind 1 i hans Jessica Niemi-serie. Serien udkommer i mere end 40 lande, og en stor filmatisering er på vej. Max Seeck er selv en passioneret læser af nordiske krimier og thrillere.

  • - En videnskabelig afprøvet metode til at helbrede kroniske smerter
    af Alan Gordon & Alon Ziv
    238,95 kr.

  • af Gunilla Bergström
    190,95 kr.

  • af Anja Takacs
    158,95 - 193,95 kr.

    Rejs med til fire magiske perleuniverser: til fortidens sletter, hvor dinosaurerne græsser, ud i rummet forbi planeter og fjerne galakser, ned under havets overflade og op igen til den fortryllede skov. Lav en bedårende smuk havfrue med glimmerhale, byg hele solsystemet, lav en farlig T. rex eller skovens trolde og glitrende ildfluer. Alt, du skal bruge, er perler. Anja Takacs er mor til to, bestsellerforfatter og Danmarks perledronning. På sin Instagram @anja_takacs deler hun smukke og sjove ideer til vidunderlige perlerier. PERLEUNIVERS er Anjas 10. bog.

  • af René Langdahl & Jonas Landin
    248,95 - 270,95 kr.

    Den suveræne og populære vinpodcast udkommer endelig med en vinbog, der er til og for alle.Står du også i det lokale supermarked fredag eftermiddag og stirrer dig blind på endeløse rækker af vin. Normalt kan du godt lide spansk vin. Eller er det italiensk...? Fransk vin er vistnok lidt for surt. Men så igen – du fik jo også en lækker fransk vin engang. Men hvad var det nu, den hed?Denne bog er til dig, der gerne vil blive bedre til at kende din personlige smag og lære om vin, så du nemmere kan vælge rigtigt, når vinen skal på bordet. Hvordan smager de forskellige druer? Hvordan udtrykker vin sig i forskellige lande? Hvad betyder terroir, og hvordan bliver man skarpere på duft og smag? Find ud af, hvorfor vin er så forskelligt, og hvor man kan ty til, hvis man vil udfordre sine smagsløg. Jonas Landin er TV-vært og journalist. René Langdahl er en af Danmarks stærkeste vinkendere og forfatter til flere bøger om emnet. Sammen står de bag den populære podcast VIN FOR BEGYNDERE, som er blevet hørt over 2 millioner gange.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.