Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Nancy Marchant, dronningen af patentstrik, bringer denne teknik til nye højder med disse elegante bladmønstre. Her er fine diagrammer og grundige forklaringer, som gør det nemt at strikke de fantastiske mønstre. I nogle af bladmønstrene finder du kombinationer af patentstrik med andre strukturer som vævestrik og retriller. Dette legende samspil mellem farver og tekstur er blot en lille prøve på de uendelige muligheder, der er at finde inden for patentstrik.Alexandra Feo har taget de smukke billeder, der fremhæver de fantasifulde modeller. Nancy Marchant er en strikkepioner, der har været til stor inspiration for andre strikkere – deriblandt Stephen West med tilnavnet Kongen af tofarvet patent.
STRIK EN HJERTESAG indeholder 6 modeller til kvinder - alle med hjertet som inspiration. Modellerne er som sædvanlig strikket i ISAGER garn.Annette Danielsen skriver: Hjertet er det vigtigste vi har – uden det er der ingenting. Hjertet er livsgivende. Når det ikke er velfungerende er det livstruende. Vi skal passe på hjertet. Både de små hjerter og de store hjerter. Børnehjerteforeningen er med til at passe på de mindstes hjerter. Derfor har de fået mit hjerte.
”Heatherhill” er en inspirerende og gennemført strikkebog af Lene Holme Samsøe. Bogen består af 25 nye opskrifter, hvoraf mange er vist i flere udgaver, så du får inspiration til at individualisere dit strikkeprojekt. Lene Holme Samsøe dyrker det gode håndværk og formidler det på en enkel og overskuelig måde. Her er masser af smukke strukturer skabt af hulmønstre, snoninger og enkle kombinationer af ret og vrang, men også glatstrik med gennemførte detaljer og interessante konstruktioner. Blandt opskrifterne finder du masser af sweatre, bluser og cardigans, men også en slipover og en nederdel samt mindre projekter som tørklæder, sokker og vanter. Alt der skal til for at holde varmen! De fleste af bogens opskrifter kan strikkes i størrelser fra XS til 4XL. I ”Heatherhill” er der udfordringer til de fleste strikkere, og opskrifterne er krydret med masser af gode strikketips. Opskrifternes sværhedsgrad går fra det forholdsvis enkle til det mere komplicerede.
Skak for sjov, bind 1 kan læses af børn, unge, forældre, skoleskakledere og andre, som beskæftiger sig med skak på begynderniveau. Henrik Andersen har skrevet lærebogen på baggrund af 20 års erfaring som skakinstruktør for børn og unge. "Skak for sjov-bogen er kærkommen forfriskende og pædagogisk velfungerende." (Lektørudtalelse fra Dansk BiblioteksCenter). "Skak for sjov-bogen er et udmærket bind, som starter med det basale og rykker gradvist videre." (Sune Berg Hansen, stormester i skak, i Politiken).
Keglebillard - et håndværk giver dig opskriften på, hvordan du kan arbejde struktureret og systematisk i din billardtræning og hvordan du kan "regne den ud".Dette er den første billardbog, der for alvor tager fat i, hvordan den daglige træning kan struktureres og hvilke metoder, der kan anvendes. Et vigtigt bidrag til billardsporten på et tidspunkt, hvor der mere end nogensinde er brug for seriøse input til træningsmetoder. Afsnittet omkring det virtuelle billardbord vil helt sikkert skabe en masse debat og eftertænksomhed.Jeg kan klart anbefale bogen, der er overskueligt opbygget, eksemplerne og øvelserne er lette at relatere sig til - krydret med forfatterens egne erfaringer. Bogen har primært fokus på to områder. Den systematiske tilgang til træningen samt en mere teoretisk tilgang i forhold til diamantsystemet og vinklerne i keglebillard. På det område leverer bogen et vigtigt materiale til forståelsen af, hvordan du kan "regne den ud". Den systematiske tilgang er nødvendig og vil kunne hjælpe mange i forhold til, hvad og hvordan der skal trænes.At læse denne bog er som at tilbringe et par træningstimer eller dage sammen med bogens forfatter. Den afslører, hvad han har set, hørt og erfaret. Bogen er en inspiration og samtidig en praktisk orienteret tilgang til, at tilrettelægge de nødvendige forandringer, der skal til i din træning, for at du kan skabe endnu bedre resultater.Dan NielsenDAN NIELSEN, den mest vindende danske billardspiller til dato, med 31 danske mesterskaber på rekordlisten.
Bogens 184 sudokuer vil være en udfordring for selv erfarne sudoku-løsere. Du varmer op med nogle middelsvære opgaver, men efterhånden som sværhedsgraden øges, sættes din sudoku-viden på en hård prøve. Opgaverne er sorteret efter sværhedsgrad, og løsningerne findes bag i bogen, så du nemt kan kontrollere dine svar!
Bogengle, bogfugle, boglandskaber og boghunde. Idéerne er mangfoldige, når der skal laves bogfoldningskunst.Gamle bøger har det med at stå og samle støv bagerst på hylderne, indtil en eller anden vælger at smide dem ud. Og det er jo synd og skam at sende gamle bøger på lossepladsen, når de kan få nyt liv og pynte i hjemmet.I denne bog finder du derfor et utal af opskrifter og idéer til søde pyntegenstande, der har én ting til fælles – de er alle lavet ud af gamle, kasserede bøger.Winnie Frederiksen har tidligere udgivet flere bøger med forskellige kreative idéer.
Så er det op på dupperne! Bogens 184 krævende opgaver er kun for hardcore sudoku-eksperter! Bogen lægger ud med nogle ret svære opgaver, og gradvist øges sværhedsgraden frem til 6-stjernede opgaver, der ikke er til at spøge med. Er der enkelte opgaver, der er lige lovlig svære at få has på, så står løsningerne bag i bogen.
Nye udfordringer til alle sudoku-fans! Men for en ekspert som dig er det sikkert den rene leg at løse bogens 184 svære opgaver. Under alle omstændigheder er det jo altid spændende at udfordre sig selv med en god sudoku! Skulle du få brug for lidt hjælp, er der løsninger til alle opgaverne bag i bogen.
En nyredigering af den klassiske bog, som fortæller hele den fantastiske historie om det mest amerikanske der findes: Harley-Davidson motorcyklerne. Bogen er flot illustreret og i hård indbinding.
Denne bog fortæller historien om to initiativrige personer der i 1894 startede som ”Smith & Co. Isenkram engros og kommission”. De fik hurtigt øje for transportmidler – cykler, biler, motorcykler, knallerter og deraf afledte produktioner. Den ”rejse” bliver beskrevet med hovedvægten lagt på knallertproduktionen, som startede i Kochsgade 31 i Odense i 1951 og sluttede på Grand i Nørre Aaby i 1978.
TRO, HÅB OG KÆRLIGHED indeholder 9 modeller til kvinder. Trøjerne er udviklet i 5 størrelser og designet i garn fra Isager. Her er åbne, lukkede, korte og en enkelt lang model. Nogle er strikket på tynde pinde, andre på tykke pinde. Sværhedsgraden er varieret, men opskrifterne er gennemarbejdet og udførlig beskrevet, så alle kan være med. Jeg har ladet mig inspirere af finurlige figurer skabt af Else Frøsig. Ved første møde med figurerne, tænkte jeg: Dem må jeg strikke. Men først langt henne i processen kom titlen Tro, håb og kærlighed på plads – og dermed også navnene på trøjerne.
Byd julen velkommen i selskab med de søde julevenner og en masse smuk perlejulepynt. Bogen indeholder inspiration og mønstre til juledyr, samt julepynt til dekorationer eller ophæng. Saml familien og pynt dit hjem op til jul med søde hjemmelavede perlerier.
De mindste fingre kan lave de fineste juleperlerier! Med Anja Takacs’ nye julebog bliver det let som en leg for små drenge og piger at pynte hjemmet eller juletræet med dådyr, sneugler og julekugler. Lav julemandens hus af perler, eller pynt gaverne med søde perledyr. Det er nemt og sjovt. Man lægger bare perlepladen oven på bogen og følger mønsteret – og så er der ikke langt fra første perle til juleaften! Anja Takacs er mor til to og hele Danmarks perledronning. På sin Instagram @anja_takacs deler hun smukke og sjove ideer til perler i alle mulige former og farver. Hun har tidligere udgivet blandt andet Mine første perlerier, Perleleg og Perledyr, som alle er solgt til udgivelse i flere lande.
Er du sybegynder, eller er du gået kold i papirmønstre, så er her muligheden for at lave fine og bløde modeller både simpelt og bæredygtigt.Bogen indeholder mere end 20 modeller, der nemt kan sys ud fra en skjorte og et par løse bukser, og som kan varieres i det uendelige til en hel garderobe.Det er bæredygtig syning på genbrugsmåden, hvor alle materialer er dynebetræk og sengetæpper fra genbrug.Et plus for miljøet at holde tekstilerne i cirkulation, men det er også godt og billigt for begyndere med saks og symaskine.
”KERAMIK - KOM GODT I GANG” henvender sig til dig, der har lyst til at få ler på fingrene, men som savner grundlæggende teoretisk og teknisk viden om materialer og proces, og som også gerne vil inspireres til udvikling af egne projekter. Det kan også være, at du som underviser gerne vil inddrage keramikken i din billedkunstundervisning. Første kapitel giver en række tips til, hvad du bør tænke på, når der indrettes keramikværksted. Derefter følger kapitler om teorien bag ler, glasur og brænding samt teknikker inden for formgivning og dekoration.Anden halvdel af bogen indeholder en række projekter, der kan kopieres 1:1 eller bruges som inspiration til videreudvikling af helt nye værker.Bogen her er blot de første skridt på en forhåbentlig lang rejse. Men det er vigtige skridt. Det er vigtigt at få det mest grundlæggende på plads, for at rejsen skal blive en succes.
BRODERI er en tryg og inspirerende guide til dig, der vil lære at brodere eller savner inspiration til nye design. Så find nålen frem, og lad dig lede ind i stingenes univers, der er den bedste legeplads til at udtrykke sig kreativt, farverigt og personligt.Igennem generationer har broderiet haft op- og nedture, men tiden kalder på omtanke, på genbrug og på fornyelse – og her er broderiet perfekt, da en lap kan ende som et smukt kunstværk, og et par gamle bukser kan blive som nye. Med denne bog får teknikkerne nyt liv uden at glemme, at broderi er et gammelt håndværk. BRODERI har bidrag fra en 26-årig designer, Mathilde Mortensen, og fra Lis Paludan, der var broderiets grand old lady i 70’erne og 80’erne.Bogens 35 design er broderet på sko, hatte, tasker, bluser, bukser, kasketter og jakker. Du finder opskrifter på alt lige fra et mini-broderi til at lappe huller med til det helt store broderi, så du livet igennem kan brodere fortællinger på dit tøj.Forfatter Karen Marie Dehn har mere end 30 års professionel erfaring med broderi, og hun er en efterspurgt formidler – også på Instagram og YouTube.
Det er vinter, og udenfor er det mørkt og koldt. Men heldigvis varmer julen med sine mange lys, fine pynt og hyggelige stunder med julebagning, juleklip og ikke mindst juleperlerier. Bogen indeholder 34 julemønstre, som er perfekte til at pynte hjemmet op, give i gave eller dekorere julegaver og -kort med. Så tænd stearinlysene, skru op for julemusikken, og perl derudad sammen med familie og venner i julens tegn.Juleperler er Betina Houlind Kruses tredje perlebog.
Tilbage til barndommenNu kan du hækle de allermest velkendte og skønne figurer, som dine børn elsker lige nu, men også dem, du selv holdt af som barn.Bogen indeholder opskrifter på 30 figurer – lige fra sjove tegneseriefigurer over superhelte på film til ikoniske figurer fra bøger. Den perfekte bog til børnefødselsdage og til alle, der dyrker nostalgien. Bogen indeholder et grundlæggende hæklekursus, så alle kan begynde med at hækle her.Barndommens elskede figurer gennem tiderne
En omfattende, visuel håndbog til traditionelle og moderne hækleteknikker. Hækl vidunderlige mønstre med denne komplette guide til hækling. Alle de vigtige teknikker er forklaret tydeligt med trin for trin tegninger. Du kan blandt andet finde vejledning til, hvordan du hækler bestemte mønstre, hvordan du måler hæklefastheden, og hvordan du syr sammen og får det til at se professionelt ud. Opdag nye variationer af de grundlæggende masker, og lær hvordan du hækler komplekse mønstre med tekstur, hulmønstre, mønstre med flere farver, oldemorfikanter og andre motiver, påfuglehækling, tunesisk hækling og gimpning. I bogen finder du også nogle hækleopskrifter og en stor samling inspirerende billeder af, hvad man kan bruge hækling til. Bogen begynder med de grundlæggende hækleteknikker; Et kapitel spækket med masker og teknikker. Når du har brug for mere udfordring, kan du kaste dig over kapitlet med teknikker og mønstre. Kapitlerne med opskrifterne og galleriet er tænkt til at inspirere dig til at bruge de teknikker, du har lært. Jan Eaton er tekstildesigner og forfatter til en række meget populære hæklebøger inklusive 200 Crochet Blocks for Blankets, Throws og Afghans. Bogen er efterfølgeren til den store succes Strikkerens mønsterbog, der også er udkommet ved TURBINE.
Unik notesbog designet af Leonora Christina Skov, der har en stor kærlighed til notesbøger og altid selv har én med sig i tasken til at skrive sine tanker og ideer ned i. Derfor ved hun også, at en notesbog skal være indbydende uden at være for fin til brug og papiret skal have linjer og en tilpas sugeevne. Marmoreringen er lavet af Leonora selv og pryder også hendes roman, Hvis vi ikke taler om det.Notesbogen er som skabt til at skrive om alt det, vi ikke taler om.
”Strik med fluff og farver” er en samling iøjnefaldende strikkeopskrifter med spraglede farvekombinationer, der tager dig tilbage til 80'ernes modebillede. Er du træt af den samme gamle farvepalet og svære mønstre uden plads til fejl? Vil du strikke funky og farverigt tøj, som hele familien vil elske? Med denne bog kan du kaste dig ud i sjovt mønsterstrik til både store og små. Du kan strikke bredt, kort, smalt og langt i alt fra fluffy mohair til merinould og håndfarvet garn – og der er noget til både begyndere og mere erfarne stikkere. Derudover får du masser af tips til, hvad du kan gøre med dit restegarn fra andre strikkeprojekter. Bag de farverige opskrifter står mor og datter – Anne-Grethe og Julie Embrå – som sammen har skabt et strikkeunivers, der ikke ligner noget andet, og som følges af 137.000 på Instagram.
Babystrik på pinde 3 indeholder 15-20 opskrifter på babystrik til drenge og piger i størrelse 0 til 2 år. Alle opskrifter passer til garn med strikkefastheden 27 masker glat = 10 cm i bredden. Blandt opskrifterne er Bella, Rilletrøje, Morfartrøje, Djævlehue og andre nyklassikere.
Lær at brodere med forsting, kontursting, heksesting, tungesting, franske knuder og kædesting. Bogen vejleder i hvert enkelt sting og kommer med forslag til, hvad du kan brodere, fx en tehætte med tungesting eller et indkøbsnet med kædesting. Måske endda sy din egen nålebog med plads til broderinålene. Du lærer, hvordan du overfører dit eget mønster til stoffet og får tips til værktøj og materialer samt hvordan du vasker og vedligeholder det, du har broderet.
STRIK er bogen til alle, der holder af at strikke eller gerne vil i gang med at strikke. Bogen er skrevet specielt til den danske strikker af Lene Holme Samsøe og strikkecoach Charlotte Kaae. STRIK er både et opslagsværk og en bog, der kan læses fra ende til anden. Illustrationerne i tusch og akvarel samt masser af strikkeprøver, viser dig alle strikkekunstens grundbegreber, men også mere avancerede teknikker. Lige fra du slår masker op, til du lukker dem af igen. Bogen er ikke ment som en erstatning for strikkevideoer, men vores bog kan give dig et overblik som videoerne ikke kan. Du ved nemlig ikke, hvad du leder efter, hvis du ikke ved at det findes! Vi giver dig f.eks. overblikket over, hvilke typer af udtagninger, der findes. Vi viser dem med illustrative tegninger og med både den danske og den engelske betegnelse. Med bogen ved din side, kan du derfor enkelt søge efter videoer, hvis du har brug for dem som supplement til tegninger og billeder.
I sin anden bog har designer Erinna Lee overgået sig selv med 15 fantastiske amigurumi- figurer med det mest kawaii tilbehør.Bamsen Bodil elsker at sy kostumer og klæde sig ud, Dragen Dea er ved at lære at flyve og puste store ildkugler, Musen Mille er vild med at shoppe på nettet og Spidsmusen Simon har travlt med at løse mysteriet om det forsvundne garnnøgle.At hækle disse skønheder vil med garanti sprede glæde! De 15 amigurumi-figurer i bogen er små vidundere, der bare venter på at blive set og elsket af dig.Erinna hjælper med alle detaljer og teknikker, så med en hæklenål og noget blødt garn er du hurtigt i gang med din egen samling af hæklede skatte.
I Christel Seyfarths strikkeunivers forenes Fanøs traditionelle dragtkultur med moderne strikkemønstre. Bogens første del er et galleri med stemningsfulde billeder af Fanøs natur og de strikkede modeller ledsaget af forfatterens personlige fortælling om øen. Anden del indeholder opskrifter på sjaler og stolaer, jakker og trøjer, hat og halsklud, cape og kjole.Teksten optræder både på dansk og på engelsk.
Lær at lave dine egne, smukke papirblomster af crepepapir, bliv inspireret til flotte farvesammensætninger, og få kreative ideer til, hvordan du styler dine blomster.Almeja Space er kendt for deres smukke og unikke papirblomster, som lyser op og løfter blomsterpynt og -styling til et højere niveau. Denne gennemillustrerede bog præsenterer 15 vidt forskellige blomster, som spænder fra en helt enkel valmue til en imponerende papegøjeblomst. Blomsterne har varierende sværhedsgrad, og du lærer, hvordan du laver dem, tilpasser og udvikler dem, så de passer til lige præcis din setting.Udover de 15 trin for trin-guides får du en overskuelig guide til materialer og teknikker, en grundig indføring i, hvordan du skaber dine egne flotte farveuniverser og masser af ideer til, hvordan du bruger dine blomster kreativt i dit hjem, til fest eller i buketter. Der er skabeloner i bogen, som du kan kopiere og bruge igen og igen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.