Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 17
  • 33
  • 48
  • 50
  • 52
Formater
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 553
  • 388
  • 339
  • 35
  • 14
Sprog
  • 999+
  • 999+
  • 86
  • 999+
  • 819
  • 286
  • 89
  • 41
  • 383
  • 46

Krimi & mystik

Find spændende bøger om krimi og mystik. Her er bøger om politi og kriminalhistorier. Mangler du er godt gys og er du til nervepirrende bøger, så er dette det rette sted at finde en spændingsbog. Kriminalromaner fra både danske og udenlandske forfattere.

  • Velkommen hjem af Ninni Schulman
    af Ninni Schulman

    En sensommerdag i Hagfors bliver Magdalena Hansson inviteret til gensynsfest med sin folkeskoleklasse. De skal mødes i klasselærerens sommerhus, præcis som de gjorde en weekend i 9. klasse. De skal spise og snakke og gå en tur i skoven. Præcis som dengang. Magdalena gider ikke. De seneste uger er hun blevet udsat for en hadkampagne på nettet, og hun vil hellere tilbringe weekenden sammen med Petter, der er hjemme fra sit job i Norge. Men en af klassekammeraterne er blevet musiker og dokusoap-berømt, så hun tager med for at skrive en reportage til Värmlandsbladet. Klassen falder tilbage i de gamle mønstre, og festen kører af sporet. Magdalena strander i kaosset. Ud på aftenen findes en af klassekammeraterne dræbt. Dagen efter findes en anden fra klassen død på et hotel. Drabene er udført forskelligt, men det må vel være den samme gerningsmand? Hvad er i så fald motivet? Og er andre i klassen i fare? Under opklaringen kæmper politiægteparret Christer og Petra også på hjemmefronten. For Petra gælder det om at komme sig over sin cancer – og om en hemmelig kærlighed. Velkommen hjem er femte del af Ninni Schulmans populære serie om journalisten Magdalena Hansson og politibetjentene Petra Wilander og Christer Berglund. En barsk krimi om hævn og forsoning.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Sønnen af Jo Nesbø
    af Jo Nesbø

    Sonny Lofthus har siddet i Norges bedst sikrede fængsel, siden han var atten år. Han er professionel syndebuk og tager skylden for andres forbrydelser. Som belønning får han en ubrudt strøm af heroin leveret til sin fængselscelle. Han blev ligeglad med sit liv, da hans far og store idol begik selvmord efter at være blevet afsløret i årelang korruption inden for Oslo politi.  Da Sonny opdager, at hans far i virkeligheden var en ærlig mand, der blev myrdet, flygter han fra fængslet for at tage hævn – og han har meget at hævne. Jo Nesbø skildrer et Oslo i noir-toner, og i kulisserne danser kommunalpolitikerne, erhvervslivet, politiet og domstolene med dem, der er så mægtige, at de har sat sig over loven."Alle som engang har åbnet en Nesbø-bog for at læse et par linjer ved, at det kan være livsfarligt, hvis du har en ide om, at du vil bruge natten til at sove.Nordjyske Stiftstidende ★★★★★★Det er grumt godt gået.Nok er vi først på året, men der skal springes højt, hvis nogen skal vippe 'Sønnen' af pladsen som årets krimi. Og så helt uden Harry Hole.Ekstra Bladet ★★★★★★Jo Nesbø skriver som sædvanligt som en drøm – også på dansk, takket være en flot oversættelse.Jyllands-Posten ★★★★★Det er sjældent, at krimier er så fermt fortalt og samtidig er så meget mere end ren underholdning. Men Nesbø er en mester.Berlingske ★★★★★Hæsblæsende og drønspændendePolitiken ★★★★★Kulsort plot og drivende spænding.ALT for damerne ★★★★★Nesbø skriver som sædvanligt flydende, spændstigt, dialogerne lige i øjet.WeekendavisenSpændingsniveauet er højt hele vejenLolland-Falster FolketidendeSolid og underholdende krimiBørsenJo Nesbø uden Harry Hole – er det muligt? Ja, absolut. I 'Sønnen' folder Nesbø igen sit naturtalent for iscenesættelse og dramaturgi ud over 442 spændingsmættede sider.[...]'Sønnen' er – igen – en ualmindelig velskrevet roman fra Nesbøs kringlede hjerne. Det var rigtig svært at lægge bogen fra sig.Søndag

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Syndfloder af Kristina Ohlsson
    af Kristina Ohlsson

    En mand bliver fundet død, siddende i sin lænestol foran pejsen med et skudhul i brystet. Han har sin datters vielsesring på fingeren. En bedemand leder efter sin bror, som ingen andre savner. Bedemanden er sikker på, at broren og hans familie ikke er forsvundet frivilligt. Samtidig kæmper en kvinde for ikke at miste kontrollen over sit liv, mens hendes mand bliver farligere og farligere. Snart vil det være umuligt for hende at beskytte sig selv og sine børn. SYNDFLODER er en intens kriminalroman, og det er den sjette, selvstændige bog i serien om Fredrika Bergman og Alex Recht. "...bogen er også svær at ligge fra sig. Jeg er ellers ikke den store krimi læser normalt, men ind imellem er det rart med noget der lige kan gibbe lidt i en. Og her får du spænding for alle pengene." Bogrummet.dk “Ingen laver plots som hende. Det er simpelthen fremragende.” – Maj Sjöwall “Kristina Ohlsson har gjort, hvad mange før hende forgæves har forsøgt: at flytte den svenske krimi til et højere niveau.” – Arne Dahl

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Spionernes hus af Daniel Silva
    af Daniel Silva

    London West End bliver rystet af brutale terrorhandlinger. Angrebet er et unikt eksempel på perfekt planlægning og komplet tavshed, men der er én løs tråd. Tråden fører Gabriel Allon og hans team til Sydfrankrig og til en af en af de rigeste mænd i landet, Jean-Luc Martel og hans partner, Olivia Watson - en smuk tidligere britisk fotomodel. Olivia foregiver ikke at kende den sande kilde til Martels enorme formue. Og Martel vender på samme måde det blinde øje til, da han indgår forretninger med en mand, hvis eneste mål er at ødelægge hele den vestlige verden. Sammen, under Gabriels dygtige ledelse, bliver de nøglepersoner og helte i den globale krig mod terrorisme og jagten på verdens farligste mand. "Silva spinder sit spind, lægger sine fælder, lammer læseren med hovedbruds-krøllet spænding og pludselige drejninger...betagende-"-Providence Journal

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Processen af Franz Kafka
    - Med forord af Nielsen
    af Franz Kafka

    Historien om den unge bankassistent Josef K., der bliver arresteret uden nogensinde at få at vide hvorfor. Under den ydmygende retssag nedbrydes hans selvrespekt og modstandskraft, og til sidst dømmes han til døden. "Det 20. århundredes hovedværk." - Weeekendavisen.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Men ikke hvis det gælder din datter af Jan Guillou
    af Jan Guillou

    Efter tretten år i eksil vender viceadmiral Carl Gustaf Gilbert Hamilton tilbage til Sverige for at få omstødt sin livstidsdom. Gennem sin gamle ven Erik Ponti havner han i en omgangskreds, hvor de nærmeste venner er tidligere oberst i Fremmedlegionen, Pierre Tanguy, og hans kone, chefpolitiinspektør Ewa Tanguy. MEN IKKE HVIS DET GÆLDER DIN DATTER er en dramatisk og aktuel bog, som problematiserer den uhellige alliance mellem USA og Saudi-Arabien i terrorisme-spørgsmålet. Storpolitiske intriger og private relationer krydser hinanden i en intens historie, hvor Jan Guillous thrillerhelte mødes."Jan Guillou lader til at være tilbage med kampgejst i “Men ikke hvis det gælder din datter”, hvor der bliver skredet til handling og optimisme hos bogens hovedpersoner.BørsenRomanen er forrygende med tempo, temperament og thrillerromanens øvrige kendetegn, men også med skrappe kommentarer til både Sverige og Danmarks anti-terrorlove ... de private begivenheder og den nervepirrende redningsaktion er forbundet med verdenspolitiske begivenheder, og det er aldeles fremragende.Jydske Vestkysten"

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Sherlock Holmes' eventyr, bd 3 af Arthur Conan Doyle
    af Arthur Conan Doyle

    Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave er en fuldstændig, illustreret og annoteret nyoversættelse af Conan Doyles historier om alle tiders store detektiv. Det er den første danske udgave, der præsenterer de fire romaner og 56 noveller i deres oprindelige række følge og samlinger. SHERLOCK HOLMES ’ EVENTYR Dr. John Watsons oplevelser i De fires tegn ligger nu nogle år bag ham, han har giftet sig og er flyttet fra Baker Street 221B. Men han besøger ofte sin gode ven, den piberygende og kokainafhængige violinist Sherlock Holmes. Holmes er stadig yderst aktiv som rådgivende detektiv, og han løser fortsat forskellige sager. Det gør han primært på privat basis, men fra tid til anden hjælper han Scotland Yard og inspektør Lestrade med særligt krævende opgaver. Watson er så heldig at ledsage Holmes på adskillige af disse eventyr. Sherlock Holmes’ eventyr rummer nogle af de allerbedste historier om verdenslitteraturens mest berømte makkerpar. Her må Holmes og Watson bekæmpe Ku Klux Klans forfærdelige forbrydelser, bevæge sig rundt blandt professionelle tiggere i London, opklare sagen om tyveriet af en i sandhed sjælden ædelsten og løse mysteriet i mesterstykket Det brogede bånd – den historie Conan Doyle selv opfattede som en af sine bedste. For slet ikke at nævne sagen om den legendariske eventyrerske Irene Adler, som for Holmes altid vil være Kvinden. SIR ARTHUR IGNATIUS CONAN DOYLE (1859-1930) var uddannet læge, men begyndte tidligt at skrive og forlod efterhånden lægegerningen helt til fordel for forfatterkarrieren. Doyle skrev i mange genrer – historiske romaner, science-fiction, eventyrromaner og nonfiktion – men det var historierne om mesterdetektiven Sherlock Holmes, der slog hans navn fast og blev hans eviggyldige bidrag til verdenslitteraturhistorien.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Kvinden i toget af Paula Hawkins
    af Paula Hawkins

    Den moderne parforholdsthriller møder Hitchcock-uhygge i KVINDEN I TOGET. Paula Hawkins' thriller er verdens hurtigst sælgende debutbog. Den gik direkte ind som nummer 1 på både de engelske og amerikanske bestsellerlister og er under udgivelse i 41 lande. Filmrettighederne er solgt til Dreamworks. Hver morgen tager Rachel toget ind til London sammen med alle de andre pendlere. Hver dag holder toget stille foran et bestemt hus, og Rachel betragter det smukke unge par, som bor her. Hun fantaserer om, hvad de hedder, og forestiller sig, at deres liv er helt perfekt. Men en dag ser hun noget dybt chokerende fra togvinduet – og kort tid efter forsvinder kvinden fra huset. Rachel kontakter politiet og begynder at blande sig i efterforskningen. Men Rachel er ikke noget pålideligt vidne. Faktisk kan hun ikke engang stole på sig selv. ”Overraskende drejninger og en forfatters dybe indsigt i vores psykologi – Kvinden i toget er en chiller i ordets allerbedste betydning.” Sara Blædel ”Kvinden i toget kommer til at tiltrække en kæmpe læserskare.” The New York Times ”Uhørt spændende og suverænt gennemført” The Guardian

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Brændende skyld af Inger Gammelgaard Madsen
    af Inger Gammelgaard Madsen

    Politibetjenten Johan Boje bliver påkørt og dræbt af en bil i høj fart foran sit hjem. Hans chef, Axel Borg, er en af de første på gerningsstedet. Det går hurtigt op for Borg, at det ikke er en ulykke, men et yderst brutalt drab. Johan Bojes søn på ni år overværede påkørslen og påstår, at det var en betjent, der sad bag rattet. Er det bare drengens livlige fantasi? Et overvågningskamera bekræfter imidlertid sønnens påstand – en skikkelse i politiuniform førte bilen den fatale aften. Roland Benito, efterforsker hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed, bliver sat på sagen. Hvem af Johan Bøjes kolleger havde grund til at begå det voldsomme drab? Roland Benito slår sig sammen med Anne Larsen, journalist hos TV2 Østjylland. De trækker tråde tilbage til en brand, der fik store konsekvenser for en lokal familie. Måske var branden ikke en ulykke? Det går op for Roland og Anne, at drabsmotivet et helt andet end forventet. Jagten går nu ind på at forhindre, at gerningsmanden slår til igen.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Svalens graf af Sissel-Jo Gazan
    af Sissel-Jo Gazan

    Forfatteren Sissel-Jo Gazan fik i 2008 et stort bestsellergennembrud med Dinosaurens Fjer. Bogen er læst af over 110.000 læsere herhjemme, blev valgt som ’Årtiets krimi’ af Danmarks Radio og er oversat til 16 sprog.Hendes nye bog, Svalens graf, er en passioneret relationsroman og en intelligent videnskabskrimi om en rystende sandhed, som den unge biolog Marie Skov opdager i de data om børnevaccinationer, hendes professor indsamlede i Afrika, inden han begik selvmord.Politimanden Søren Marhauge nægter at lukke sagen som et selvmord og bevæger sig mildest talt tæt på grænsen for lovligt politiarbejde i forsøget på at forstå sagen. Han nærmer sig også det store spørgsmål: Er det altid godt for mennesket at vide, hvad det egentlig var, der skete en gang?

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Erindringer om Sherlock Holmes, bd 4 af Arthur Conan Doyle
    af Arthur Conan Doyle

    "Han er forbrydelsens Napoleon, Watson … Han sidder ubevægelig, som en edderkop midt i sit spind, men dette spind består af tusindvis af tråde, og han er bevidst om selv den mindste bevægelse i enhver af dem." I "over tusind sager" har Sherlock Holmes bekæmpet ondskab og kriminalitet og sørget for, at de skyldige blev bragt bag lås og slå. Men den største skurk af dem alle, en højt begavet mand, hvis hånd Holmes har anet bag en stor del af forbrydelserne, er hidtil undsluppet ham: Professor Moriarty. Holmes har dog langsomt arbejdet sig ind på ham, og nu er tiden kommet, hvor de to store modstandere endelig må krydse klinger. I sine Erindringer om Sherlock Holmes beretter dr. Watson om dette store og skæbnesvangre opgør. Om dette og om andre af vennen og mesterdetektivens store sager – mysteriet om den forsvundne væddeløbshest Silver Blaze, gåden om Musgraveritualet og mange, mange flere.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Bødlens værksted af Cody McFadyen Spar 22%
    af Cody McFadyen

    FBI-agent Smoky Barrett er højgravid, da hun bliver kaldt ud til et rædselsvækkende syn. Tre familier er blevet myrdet, og morderen har udført sit håndværk med stor præcision og tålmodighed. Sporene fører Smoky ind i et rædselskabinet, der indeholder ubegribelige dimensioner af ondskab. Snart står Smoky ansigt til ansigt med en torturbøddel, der finder stor nydelse i udførelsen af sit håndværk. Og han er ikke alene. Bødlens værksted er femte bog i serien om Smoky Barrett.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Sanitøren af Inger Gammelgaard Madsen Spar 10%
    af Inger Gammelgaard Madsen

    Bertram og hans tre venner har dannet en lille tyvebande ved navn Ravnene. Han bor alene sammen med sin mor, der arbejder som servitrice. Hans far husker han ikke særlig godt, for Bertram var kun syv år, da faren blev anholdt for drab og idømt fængsel på livstid. En dag stjæler Bertram en dyr "Schott Made in USA"-læderjakke i restauranten, hvor hans mor arbejder. I lommen finder han noget skjult under foret, og det får fatale følger ikke kun for Bertram. Rolando Benito, efterforsker i Politiklagemyndigheden, og hans kollega er sendt ud til afhøring af to politibetjente i en udrykningssag. En fængselsbetjent er sprunget ud ad sit vindue på fjerde sal, netop da de to betjente ankommer i forbindelse med anmeldelsen af høj musik fra hans lejlighed. Da fængselsbetjenten er far til Rolandos barnebarns skoleveninde, hører han rygter om, at en fange er død i det fængsel, han arbejdede i, og at fængselsbetjenten har følt sig truet og forfulgt. Er der i virkeligheden ikke tale om selvmord? Også Anne Larsen, journalist på TV2 Østjylland, er på sagen om dødsfaldene, der alle ser ud til at have forbindelse til en fange, morderen Patrick Asp, som har dræbt sit eget spædbarn og er indsat i det fængsel, hvor fængselsbetjenten arbejdede. Da der sker flere mystiske dødsfald, og en højesteretsdommer forsvinder sporløst, går Rolando Benito og Anne Larsen sammen om at finde sammenhængen, der viser sig at føre tilbage til Bertram og tyveriet af jakken. Nu er Annes liv også i overhængende fare.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Baskerville-slægtens Hund, bd 5 af Arthur Conan Doyle
    af Arthur Conan Doyle

    Legenden fortæller, at den ældgamle Baskerville-slægts ulykker begyndte, dengang den fordærvede Hugo Baskerville påkaldte Djævelen og jagtede en ung pige over heden for at skænde hende. Han døde samme nat – med struben flået op af en diabolsk kæmpehund. Ingen ved, hvor uhyret kom fra, men det siges at være dukket op igen og igen i slægtens historie som tegn på en forbandelse, der har ført til mange af Hugos efterkommeres pludselige, voldelige og uforklarlige død. Nu er den seneste indehaver af Baskerville Hall, sir Charles Baskerville, død – tilsyneladende af et hjerteanfald. Men sir Charles’ læge, dr. Mortimer, opsøger mesterdetektiven Sherlock Holmes for at bede ham kigge på sagen. For da han fandt sir Charles, var dennes ansigtstræk forvredet af rædsel, og tæt ved afdødes lig så han sporene … efter en kæmpemæssig hund. Baskerville-slægtens hund er måske Sherlock Holmes’ berømteste sag overhovedet og regnes for en af verdens bedste kriminalromaner. Det er verdens mest filmatiserede stykke fiktion.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Arkimedes af Mikael Lindholm
    af Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig

    Karrierekvinden Malene er vokset ud af en traumatisk barndom i Nakskov og er netop blevet direktør for Hjælp Barnet. Men en opvækst præget af vold, misbrug og voksnes svigt forfølger hende stadig. En finansmand findes myrdet, og sporene på gerningsstedet peger mod Malene. Hun er uskyldig, men kan ikke bruge sit alibi – fordi det involverer en minister. Hvem vil hende til livs? Imens vender hendes ekskæreste Mathias tilbage til Danmark fra sit eksil i hængekøjen i Jacó Beach. Han beslutter sig for at hjælpe Malene og begynder at granske den myrdedes baggrund. Det fører ham på sporet af hemmeligheder, som både rækker langt tilbage i tiden, men også dybt ind i magtens korridorer. Her tegner sig konturerne af et skelsættende politisk komplot, der kan ændre landets fremtid. Malene opdager snart, hvem der er efter hende og må søge hjælp i sit gamle netværk og den fortid, hun har forsøgt at lægge bag sig. Men det sætter hårdkogte muskler i bevægelse, som hun pludselig ikke længere kan styre. Arkimedes er en selvstændig fortsættelse af ægteparret Zornig og Lindholms storsælgende debut, spændingsromanen Bundfald.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • I bjørnens kløer af Peter Mogensen
    af Peter Mogensen

    I BJØRNENS KLØER er Peter Mogensens første politiske spændingsroman. Danmark får til opgave at lede FN i en periode hvor verden inden for få uger skal tage stilling til om Tjetjenien skal have sin selvstændighed fra Rusland. For den russiske præsident Sorokins muligheder for at forsætte som præsident vil dette være en fatal beslutning, og for USA vil den være et tegn på, at USA er tilbage som leder af verdensscenen. Den tidligere jægersoldat Henrik Foss, nu nummer to i det største oppositionsparti Venstre, med udsigt til at blive Danmarks næste udenrigsminister, udsættes pludselig for en massiv afpresning da hans to sønner og ekskone kidnappes. I skyggen af de to stormagters internationale politiske armlægning kastes Danmark ud i en for offentligheden hemmelig regeringskrise, som inden for få døgn eskalerer til et stadie af total panik, hvor kampen for at redde Foss’ familie blandes sammen med kampen om regeringsmagten efter det kommende folketingsvalg. Peter Mogensen har skrevet en politisk spændingsroman, der trækker på hans helt tætte kendskab til den politiske verden og al dens indbyggede kynisme.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Sherlock Holmes vender tilbage, bd 6 af Arthur Conan Doyle
    af Arthur Conan Doyle

    "Da jeg vendte mig igen, stod Sherlock Holmes og smilede til mig hen over mit skrivebord. Jeg rejste mig op, stirrede fuldstændig forbløffet på ham nogle sekunder, og så lader det til, at jeg må være besvimet for første og sidste gang i mit liv." Ti år efter Sherlock Holmes’ formodede død i Reichenbach-vandfaldet, bøjede Arthur Conan Doyle sig med Sherlock Holmes vender tilbage for presset fra sine fans og pustede igen liv i sin figur. Til Dr. Watsons overraskelse og til glæde for sine fans, dukkede Holmes igen op i Baker Street for at påbegynde en ny stribe eventyr. Blandt de berømte sager som Holmes og Watson tager sig af er "De dansende mænd", "Den enlige cyklist" og "De seks Napoleonbuster". Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave er en fuldstændig, llustreret og annoteret nyoversættelse af Conan Doyles historier om alle tiders store detektiv. Det er den første danske udgave, der præsenterer de fire romaner og 56 noveller i deres oprindelige række følge og samlinger. BIND 1: ET STUDIE I RØDT BIND 2: DE FIRES TEGN BIND 3: SHERLOCK HOLMES' EVENTYR BIND 4: ERINDRINGER OM SHERLOCK HOLMES BIND 5: BASKERVILLESLÆGTENS HUND BIND 6: SHERLOCK HOLMES VENDER TILBAGE SIR ARTHUR IGNATIUS CONAN DOYLE (1859-1930) var uddannet læge, men begyndte tidligt at skrive og forlod efterhånden lægegerningen helt til fordel for forfatterkarrieren. Doyle skrev i mange genrer – historiske romaner, science-fiction, eventyrromaner og nonfiktion – men det var historierne om mesterdetektiven Sherlock Holmes, der slog hans navn fast og blev hans eviggyldige bidrag til verdenslitteratur historien.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Jernblod, pb af Liza Marklund Spar 18%
    af Liza Marklund

    Den store finale i Marklunds populære serie om journalisten Annika Bengtzon. En mørk og intens spændingsroman om relationer og identitet, hævn og forsoning. Vi har fulgt den fandenivoldske reporter Annika Bengtzon, siden hun blev ansat som journalistelev på Kvällsposten. Nu står papirudgaven af avisen foran lukning, og der venter helt nye udfordringer. I retten følger Annika en bestialsk mordsag med svage beviser. Samtidig er hendes søster forsvundet. Eneste livstegn er en sms: Annika, hjælp mig! Trods sit komplicerede forhold til fortiden, kan hun ikke sidde søsterens indtrængende bøn overhørig. Annika tvinges tilbage til den by, som hun i sin tid forlod. Til sin mor, til sine minder - og til forældrene til den kæreste, som hun dræbte i selvforsvar på det gamle jernværk. Med Jernblod afslutter Liza Marklund sin successerie om Annika Bengtzon og overgiver en styrket og afklaret Annika til et nyt livskapitel. Pressen skriver: »Vellykket slutspil. ... Det er en afsked med manér. Hvor andre skandinaviske krimiforfattere slingrer lidt rigeligt mellem friskbagte kanelboller og bestialitet, så er Marklund anderledes konsekvent.« - Weekendavisen » Uden tvivl en fandens god historie om en kvinde, en branche og et samfund, vi har fået her. « ***** - Ekstra Bladet »Liza Marklund får læseren op i det røde felt. « **** - JydskeVestkysten »Marklund skriver vanligt underholdende.« **** - Alt for Damerne »En værdig afslutning på en særlig epoke i nordisk krimilitteratur. « **** - Politiken

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Eksodus af Mikael Lindholm
    af Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig

    Hvis du elsker spændingsromaner og thrillere, der er umulige at lægge fra sig samt holder af at læse bøger, hvis handling udspiller sig herhjemme i Danmark, så er den nye bog, ’Eksodus’, fra Zornig og Mikael Lindholm bogen for dig.  ’Eksodus’ af Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm er en intens thriller om en i politisk valgkamp i Danmark, som foregår under en bølge af skræmmende terrorangreb. ’Eksodus’ er fyldt med både personlige og politiske dilemmaer og har et højdramatisk plot.I ’Eksodus’ møder vi Malene Jørgensen, der lige har stiftet det nye parti Bæredygtig Fremtid.  Foran hende venter der en sej og hård valgkamp, som skal sikre Bæredygtig Fremtid en plads i Folketinget. Men da et terrorangreb forfærder Danmark bliver alt ændret.En prominent politiker bliver offer for et bombeattentat under sin cykeltur til arbejde. Da der kort efter eksplodere cykler rundt om i de københavnske gader breder en tilstand af kaos og panik sig.En voldsom vrede bliver pludselig rettet mod det muslimske miljø, efter ekstremistiske fundamentalister udråbes gerningsmændene bag terrorangrebene. De københavnske gader er efterladt øde og mennesketomme, og da Malene træder ind i Statsministeriets krisemøde. Her bliver der diskuteret om valgkampen skal afblæses, og næste dag rammer terroren endnu en gang – men denne gang sår angrebets mål tvivl, om hvem terroristerne egentlig er.’Eksodus’ af Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm er intens læsning, der tager terroren til København og skaber en højdramatisk handling, som udspiller sig i Danmarks politiske landskab. ’Eksodus’ er en gribende spændingsroman, der er umulig at lægge fra sig, så hvis du leder efter en god thriller, er dette bogen for dig. 

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Det norske job af Øbro
    af Øbro & Tornbjerg

    Kriminalpsykologen Katrine Wraa venter sit første barn sammen med efterforskeren Jens Høgh. Hun er lige vendt tilbage fra sin suspendering, da der kommer efterretninger om, at en undsluppen dansk drabsmand og smugler, Jim Hellberg, er blevet set i Caribien. For Katrine er Jim Hellberg ikke en hvilken som helst gangster. Han er skyld i, at hun måtte slå en mand ihjel i selvforsvar, da hun var med til at afsløre den kriminelle organisation, som Hellberg stod i spidsen for.Jim Hellberg er flygtet til paradis: Seagrape Island, en lille ø i De Britiske Jomfruøer i Caribien. Men han savner sin seksårige søn, Lukas,og han ved ikke, om han nogensinde vil få ham at se igen. Jorden brænder under ham, fordi en orkan har ødelagt det strandhotel, han har bygget, og politiet har beslaglagt hans penge reserver. En dag ankommer en forførende norsk skibsrederdatter, og en ide, der involverer en brutal colombiansk narkohandler, tager form i Jim Hellbergs hoved. Men intet går som planlagt, og snart er Lukas i hænderne på colombianerne, der arbejder ud fra mottoet "tillid er godt, men et gidsel er bedre". Det amerikanske narkopoliti jagter colombianeren, Jens Høgh jagter Hellberg, Katrine leder desperat efter Lukas, og britisk politi ønsker dem alle hen hvor kokabladene gror.En international magtkamp i krigen mod narko, og en ondskab, der synes at være af en anden verden, tørner sammen med jagten efter en forsvunden lille dreng, og en gangster der (måske) ønsker at blive et bedre menneske.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Et studie i rødt, bd 1 af Arthur Conan Doyle
    af Arthur Conan Doyle

    Militærlæge, dr. med., John H. Watson er vendt hjem til England fra den anden afghanske krig som rekonvalescent. Her bliver han introduceret for en vis mr. Sherlock Holmes, som søger en bofælle til et par værelser i Baker Street 221B. De to flytter snart ind, og Watson finder ud af, at den excentriske Holmes ernærer sig som verdens eneste "rådgivende detektiv". Watsons nysgerrighed er pirret, og da Holmes en dag beder ham ledsage sig på en sag, slår han til. Et uhyggeligt mysterium venter: I et forladt hus i en forstad til London ligger en mand død med ansigtet forvredet i en grimasse af rædsel og had. Der er blodspor på gulvet, og et mystisk ord, RACHE, står skrevet med blod på væggen. Men der er ingen sår på mandens krop og ingen spor efter håndgemæng. Sideløbende med de to arrogante, men knap så dygtige Scotland Yard-detektiver Gregson og Lestrade, begynder Sherlock Holmes – assisteret af Watson – sin egen opklaring af en sag, der trækker spor tilbage i tiden til en tragedie langt fra de engelske kyster. Med Et studie i rødt (1887) præsenteredes læserne for, hvad der skulle blive kulturhistoriens måske mest berømte makkerpar, mesterdetektiven Sherlock Holmes og hans følgesvend og krønikeskriver Dr. Watson. DEN NYE KOMPLETTE SHERLOCK HOLMES-UDGAVE, bind 1-9, er en fuldstændig, illustreret og annoteret nyoversættelse af Conan Doyles historier om alle tiders store detektiv. Det er den første danske udgave, der præsenterer de 4 romaner og 56 noveller i deres oprindelige rækkefølge og samlinger.’ Citater fra andre forfattere: Det jeg husker tydeligst fra mine første møder med Sherlock Holmes, var en trang til at gå på eventyr. Jeg var parat til at trække i vandrestøvlerne for selv at krydse heden i tågen ved Baskerville Hall, jeg var villig til at opsøge de dunkle, brostensbelagte gyder i London, for at komme nærmere min ærkerival, Moriaty, og jeg higede efter at sidde foran kaminen og underholde min medlogerende med mit vid, mens jeg pulsede på min pibe. Ikke små (eller ufarlige) ambitioner for en ti-årig dreng … - Mikkel Birkegaard Sherlock Holmes-historierne har alt det, en god krimi efter min mening skal rumme. I stedet for hæsblæsende actionscener, sadistiske seriemordere og den slags nymodens gejl er Holmes-historierne bygget på tankevirksomhed, iagttagelsesevne og talent for at drage de rigtige konklusioner. Det tiltaler mig som erklæret fan af den klassiske, britiske krimi, hvor puslespillet og den intellektuelle side af efterforskningen får lov at spille hovedrollen. Og så skader det ikke ligefrem, at forfatteren hele tiden har humoren og de skæve indfald med på sidelinjen. Der er god grund til at fejre Holmes’ runde dag med fuld musik, og jeg glæder mig til at kaste mig over den nye oversættelse. - Anna Grue Sherlocks sjæl sidder hverken i deerstalkeren, merskumspiben eller forstørrelsesglasset. Alt det er rekvisitter man kan tage fra ham uden at gøre ham den mindste smule mindre Holmes. Nej, for mig er det den fantastiske blanding af plaget arrogance og logisk leg med detaljerne, holdt op mod en baggrund af gaslys, melodrama, London-tåge og lyden af droschehestenes hovslag mod stenbroen, og jeg ville næppe have kunnet eller turdet skrive Kadaverdoktoren uden at kunne min Holmes! - Lene Kaaberbøl I historierne fra Bakerstreet, er intet, som det ser ud til, og under overfladen løber strømmen af erotik og død vidunderligt dekadent, personificeret ved den opiumsrygende mesterdetektiv himself. Sherlock Holmes holder stadig. - Agnete Friis

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • De fires tegn, bd 2 af Arthur Conan Doyle
    af Arthur Conan Doyle

    Der har længe været stille i Baker Street 221B, og dr. John Watson har fortvivlet set til, mens hans gode ven og bofælle, Sherlock Holmes, er sunket ned i kedsomhed og brugen af kunstige stimulanser. Men endelig en dag lysner situationen: En smuk, ung dame ved navn miss Morstan henvender sig med en højst besynderlig sag. Hendes far forsvandt under mystiske omstændigheder for 10 år siden, kort efter sin hjemkomst fra Indien, og 4 år senere begyndte hun hvert år at modtage en kostbar perle med posten – uden nogen forklaring. Nu har hun imidlertid fået et brev, hvori hun inviteres til at møde sin ukendte velgører. Holmes og Watson tilbyder at ledsage hende, og snart hvirvles de ind i en dramatisk og gruopvækkende historie om en gammel indisk skat, om mord, svig og hævn og om en mystisk pagt mellem fire mænd, hvis ildevarslende tegn dukker op igen og igen, efterhånden som mesterdetektiven og hans ven trænger længere ind i mysteriets dystre mørke. Om serien: Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave består af ni bind svarende til de ni originale bøger. Bøgerne er forsynet med forord og noter og udstyret med originalillustrationer. Udgivelsen sker under vejledning af cand.mag. Svend Ranild, forfatter og Sherlock Holmes-kender.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Kvinden de meldte savnet PB af Sara Blædel Spar 21%
    af Sara Blædel

    Da en kvinde bliver dræbt i England, viser det sig helt overraskende, at hun egentlig er dansk, og at hun i 18 år har stået på dansk politis liste over savnede. Der er ingen spor efter gerningsmanden, så engelsk politi prøver i stedet at finde et motiv til drabet. Derfor beder de kriminalassistent Louise Rick fra eftersøgningsafdelingen undersøge, hvorfor en række danskere har indsat meget store beløb på kvindens bankkonto. Det bliver starten på en større efterforskning. Da alt er afdækket, har man ikke bare fundet det chokerende svar, men hele sagen kommer også til at vende op og ned på alt i Louises liv.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Det der ikke slår os ihjel af David Lagercrantz
    af David Lagercrantz

    Bladet Millennium har fået nye ejere. Onde tunger hævder, at tiden er løbet fra Mikael Blomkvist, og han overvejer at finde et andet arbejde. Lisbeth Salander er rastløs. Hun medvirker i et risikabelt hacker­angreb, tilsyneladende uden nogen særlig grund. Det ligner hende ikke. En sen nat ringer professor Frans Balder, en førende autoritet inden for forskning i kunstig intelligens, til Blomkvist. Balder påstår, at han sidder inde med en sprængfarlig historie. Han har desuden haft kontakt med en ung, kvindelig superhacker, som har visse ligheder med en person, Blomkvist kender ganske godt. Mikael Blomkvist begynder at håbe på det scoop, som både han og Millennium har hårdt brug for. Lisbeth Salander har som sædvanlig sin helt egen dagsorden. Blomkvists og Salanders veje krydses. Endnu en gang. DET DER IKKE SLÅR OS IHJEL er David Lagercrantz’ fortsættelse af Stieg Larssons Millennium-trilogi. “David Lagercrantz slipper godt fra sit livtag med Stieg Larssons elskede krimiunivers.” Jyllands-Posten “David Lagercrantz har leveret den hidtil mest velskrevne bog i Millennium-serien.” Vejle Amts Folkeblad “Med fare for at træde nogen alvorligt over tæerne vil jeg sige, at det ikke gør noget, at forfatteren er skiftet ud: Stemning, tone og stil er lige så god som altid.” Femina “Salander holder stadig.” Fyens Stiftstidende “Både spænding og smerte er effektivt doseret.” Ekstra Bladet “Lisbeth Salander forbliver den mest gådefulde og fascinerende anti-heltinde i skønlitteraturen.” The Financial Times “Jeg elsker de tre Millennium-bøger. Jeg elsker også den raffinerede fjerde bog.” Der Spiegel “Bare rolig, Lisbeth Salander-fans – vores punkhacker­heltinde er i gode hænder.” USA Today “En respektfuld og kærlig hyldest til originalerne.” The Guardian “Lagercrantz har fanget Salander på kornet, og han spinder perfekt det melodramatiske net, hun trives i.” The Telegraph

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Journal 64 af Jussi Adler-Olsen
    af Jussi Adler-Olsen

    Journal 64 er fjerde bind i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q. Bogen blev i 2011 hædret med De Gyldne Laurbær. Misbrug, tvang og svigt var hverdagskost på den lille ø, hvortil danske kvinder blev deporteret og overladt til deres oppasseres forgodtbefindende.Da Rita Nielsen betrådte øen første gang, kunne ingen vide, at hun ville blive impliceret i et drama, der 55 år senere skulle føre til Afdeling Q’s hidtil mest komplicerede sag.Et overfald på Vesterbro får Carl Mørcks assistent Rose til at se nærmere på den henlagte politirapport om en luders sporløse forsvinden. Rose presser Carl og Assad til at genåbne sagen, og snart går det op for dem, at den blot er en lille flig af noget større, som handler om overgreb af den allergroveste slags. Overgreb, der havde deres udspring for mere end et halvt århundrede siden, men som tilsyneladende stadig finder sted. Opklaringen tærer på Carl, ikke mindst fordi Assads engagement i sagen bliver livsfarligt. Og da Carl tror, han ved, hvordan tingene hænger sammen, melder en ny og koldblodig spiller sig på banen.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Aisha af Jesper Stein
    af Jesper Stein

    Vinder af De Gyldne Laurbær 2015 En mand findes lemlæstet og torteret til døde i en penthouselejlighed i Amagers prestigebyggeri 8tallet. Vicepolitikommissær Axel Steen sættes på sagen, der bliver hans første, siden han knap to år tidligere var en hårsbred fra at miste livet under en storstilet undercoveroperation. Axel Steen er mærket. Han har fysiske men, hans datter lider af angst for, at han skal dø, han har været nødt til at forlade sit elskede Nørrebro, han har fået ny chef, ny kæreste og ny makker, og han kæmper mod sin lyst til at give efter for de gamle dæmoner, der tidligere har styret hans liv. Nu står han midt i en spektakulær drabssag, der har alles bevågenhed. Offeret i 8tallet er den midaldrende Sten Høeck, sikkerhedschef i Mærsk, tidligere ansat i PET’s antiterrorkorps og veritabel kvindebedårer. Da Axel retter blikket mod en tre år gammel terrorsag, støder hans privatliv sammen med efterforskningen, og han møder mere modstand end nogensinde før. AISHA er en rå københavnerkrimi om en mand, der blot ønsker retfærdighed for ofrene – koste, hvad det vil. Som sine anmelderroste forgængere URO, BYE BYE BLACKBIRD og AKRASH foregår den i et nutidigt storbymiljø. Om forfatteren: Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er journalist på Jyllands-Posten og har i ti år arbejdet som rets- og kriminalreporter i København. I 2008 skrev han, i samarbejde med Bent Isager-Nielsen, bestselleren Man jager et bæst og fanger et menneske. I dag skriver han om litteratur. Uro var hans debut som skønlitterær forfatter.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Inferno af Dan Brown
    af Dan Brown

    Når man åbner en roman af Dan Brown, suges man ind i et univers af historie, hemmeligheder, kunst, koder og symboler. Med megabestsellerne Da Vinci Mysteriet, Engle og dæmoner og Det forsvundne tegn har Dan Brown vist, at hans evne til at skabe dette fascinerende og spændingsmættede univers er enestående. Og med Infernogør han det igen, mere nervepirrende end nogensinde før.I hjertet af Italien trækkes symbolforskeren Robert Langdon ind i en nervepirrende verden, som samler sig omkring et af historiens mest fascinerende, dystre og mystiske litterære mesterværker – Dantes Inferno. Langdon er oppe mod en uhyggelig modstander og kæmper med koder og symboler som fører ham dybt ind i klassisk kunst, hemmelige korridorer og avanceret videnskab. Gennem en hæsblæsende jagt, hvor det er umuligt at afgøre, hvem han kan stole på, kæmper Langdon for at finde svar – før det er for sent, og verden uigenkaldeligt vil være forandret.En unik cocktail af hæsblæsende underholdning og forrygende spænding.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Spioners arv af John Le Carre
    af John Le Carre

    Spionromanens ubestridte mester vender tilbage med en ny koldkrigsroman - den første med George Smiley i mere end 25 år. John le Carré fletter fortid med nutid og spinder et plot lige så indviklet og fascinerende som i de to forløbere, Spionen, der kom ind for kulden og Dame konge es spion, som romanen trækker tråde tilbage til. I en historie, der er fuld af spænding, humor og moralsk ambivalens præsenterer le Carré læseren for en parade af uforglemmelige firgurer - gamle såvel som nye. Peter Guillam, George Smileys elev og loyale kollega fra Cirkus, den britiske efterretningstjenestes højborg, der nyder sit otium i Bretagne, har modtaget et brev fra 'Tjenesten', der kalder ham til London. Hvorfor? Fordi 'Tjenesten' er under anklage for urent trav, og der skal kastes lys over det, der skete dengang for halvtreds år siden. Efterretningsoperationen, der engang kastede glans over det hemmelige London og involverede personer som Alec Leamas, Jim Prideaux, George Smiley og Peter Guillam selv, bliver nu under rystende kriterier gransket af en generation, der ikke kan huske den kolde krig. Pressen skriver: »Spioners arv er le Carré i sin reneste form. Lavmælt, sitrende og smerteligt … Det er flot leveret af en gammel gnavpot, der nok har mistet nogle illusioner undervejs, men aldrig har sluppet engagementet!« – Weekendavisen »Simpelthen John le Carré, når han er allerbedst, elegant, sinister, antydende og anende med sin egen sælsomme ambiguitet.« ***** – Politiken »[E]n ægte koldkrigsroman, som det kan være svært at slippe, før sidste side er læst. Og så har den det helt unikke le Carré-kendetegn, som gælder alle hans bøger: Den er velskrevet.« ***** – Kristeligt Dagblad »Denne roman … udmærker sig ved sit reflekterende gammelmandsfilosofiske aftryk af lige dele vrissenhed, overlevelseskamp og resignation.« ***** – Berlingske »John le Carré har skrevet sin coda til første del af forfatterskabet.« ****** – Jyllands-Posten

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Tørst af Jo Nesbø
    - 11. bind
    af Jo Nesbø

    EN MORDER ER LØS. HAN ER I DIT HJEM. HAN ER UDE EFTER BLOD. En kvinde bliver fundet myrdet i sin lejlighed, efter at hun har været på Tinder-date. Hendes krop er tømt for blod, og politiet finder bidemærker på halsen. Medierne og politiets ledelse presser hårdt på for at få en hurtig opklaring af den bestialske sag, og politiet ved, at der kun er én mand, der kan løse opgaven: Harry Hole. Harry Hole, der nu underviser på Politiskolen, har de seneste tre år levet et fredsommeligt liv sammen med sin Rakel, og han har intet ønske om at vende tilbage til det sted, der tog næsten alt fra ham. Men da endnu et offer bliver fundet, går det op for Harry, at han er nødt til at sætte alt til side for endelig at få fat i den morder, det aldrig lykkedes ham at fange. Hans jagtinstinkt er vakt. TØRST er den 11. roman om Harry Hole, Oslo Politis måske bedste, måske værste, men under alle omstændigheder mest sagnomspundne drabsefterforsker. "TØRST kombinerer det bedste fra amerikansk og nordisk krimitradition.” Jyllands-Posten, 5 af 6 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”Rædsel på grund af det yderst grumme og blodtørstige plot, som Nesbø mestrer så fuldstændigt.”Nordjyske Stiftstidende, 5 af 6 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”Krimi, når det er allerbedst”Vildmedkrimi.dk ”Nesbø har flair for det makabre og smukke” Litteratursiden.dk ”…en bloddryppende bog med bid i, der ikke vil skuffe hardcore fans.” Kulturxpressen.dk, 4 af 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ”… magen til genialt og udspekuleret handling har jeg sjældent oplevet.” Krimifan.dk, 5 af 5 hjerter ★ ★ ★ ★ ★ ”Nesbø er stadig en mester i at skrue et plot sammen” Bognørden.dk, 5 af 5 hjerter ★ ★ ★ ★ ★ "Et mesterværk af en krimi ” Janfindal.dk, 5 ud af 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "Jo Nesbø formår at skrive krimier med et psykologisk plot, der overrasker, og hvor gedigent opklaringsarbejde ligger til grund for løsningen på mordgåden. Det er godt. Det er rigtigt, rigtigt godt.” Bogblogger.dk "TØRST er efter min mening den til dato bedste roman om Harry Hole, og det siger ikke så lidt!" Bogpusheren.dk, 6 stjerner

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Dødemandsbugten af Thomas Rathsack
    af Thomas Rathsack

    Dødemandsbugten er tredje bind i Thomas Rathsacks thrillerserie om jægersoldaten Michael Plessner. Årtiers hårdeste vinter hærger Grønland, hvor jægersoldaten Michael Plessner har slået sig ned i hovedstaden Nuuk efter en personlig tragedie. Et slædehold fra den danske Siriuspatrulje meldes savnet og formodes at være frosset ihjel i en voldsom snestorm. En af de savnede er tidligere jægersoldat og Plessners bedste ven. Maliki, kvindelig geolog og ekspeditionsleder, kommer i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at han er i live, og at snestormen ikke er den virkelige årsag til slædeholdets forsvinden. Fast besluttet på ikke at lade sin ven i stikken begiver Plessner sig sammen med Maliki til verdens største nationalpark for at lede efter ham. Plessner erfarer dog hurtigt, at nogen for hver en pris vil forhindre deres redningsaktion. Han og Maliki suges ind i en verden af narkogangstere, korrupte politikere, et forbrydersyndikat og en fremmed efterretningstjeneste, som alle viser sig at være kontrolleret af én kynisk og grådig overmagt. Om forfatteren: Thomas Rathsack (født 1967), fhv. sergent i livgarden, blev i 1990 optaget i Jægerkorpset som jæger nummer 229, og han har efterfølgende været indsat i en række specialoperationer i Irak og Afghanistan. I 2009 skrev han ’Jæger – i krig med eliten’, som blev en bestseller med 150.000 solgte eksemplarer, og udløste den største skandale i dansk forsvars nyere historie. Thomas Rathsack udgav i 2012 sin debutroman ”Shadow army”, som ”Sort daggry” er opfølgeren til.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.