Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
To af Skandinaviens store krimiforfattere skriver ny serie sammen.Tom Borg er en berømt krimiforfatter, hvis liv tager en skræmmende drejning, da han bliver vidne til et mord, der er identisk med åbningsscenen i hans nyeste thriller.Han flygter over hals og hoved fra gerningsstedet med politiet i hælene – og som hovedmistænkt. Sagen efterforskes af den unge kvindelige kommissær Olivia Woolf, hvis forbindelse til Tom viser sig at være noget tættere, end han bryder sig om, og langsomt strammes nettet om ham.Men Olivia har sine egne hemmeligheder. Hun er en kimære – dvs. hun har to sæt dna. Og et grønt og et blåt øje. Hun siger til sine kolleger, at hun dyrker jiu-jitsu, men i virkeligheden er hun MMA-fighter. Og om natten trækker hun sin lyserøde elefanthue over hovedet og hævner sig på voldsmænd, der overfalder kvinder.Men hvem er det, som driver det farlige spil med Tom Borg? Svaret viser sig at være mere uhyggeligt, end han havde forestillet sig i sit værste mareridt.
Fire rævesnu vennerEndnu en hyggelig mordgådeDet er en almindelig torsdag, hvis der altså findes almindelige dage for vores fire venner i Torsdagsmordklubben. En garvet, lokal journalist er på jagt efter en sensationel overskrift, og inden længe er den lille vennegruppe dybt engageret i at opklare to mord, der blev begået med ti års mellemrum.Som om det ikke var nok, får Elizabeth besøg af en ny ærkefjende der præsenterer hende for en dødbringende mission: dræb eller bliv dræbt …Mens pensionisterne i Torsdagsmordklubben finder nye venner i en tv-stjerne, lyssky pengefolk og en tidligere KGB-agent, kæmper de for at løse mysteriet. Vil det lykkes vores snu og helt vidunderlige venner at finde synderen og redde Elizabeth, før morderen slår til igen?Kuglen der ikke ramte er tredje selvstændige bind i Richard Osmans skønne krimiserie om Torsdagsmordklubben.Pressen skrev om Torsdagsmordklubben og Manden der døde to gange:”Vittig, rørende og skøn puslespilskrimi.”– Vild med krimi”Lige til at lægge på natbordet”**** – Politiken”Man klukler konstant”**** – Jyllands-Posten”Morsom og underholdende”**** – Bogrummet”Der er så afgjort stof til en herlig Spielbergfilm her!”– Bogblogger.dk”En gribende læseoplevelse”– Sunday Times”En af årets bedste bøger”– Daily Express”En morsom og gribende fortælling”– Daily Telegraph”En af årets herligste romaner”– Daily Mirror
Opfølgeren til succesen Det gyldne bur, den mest læste bog i Sverige 2019 – et spændingsfyldt drama om svigt, hævn og søsterskab. Netop som Faye tror, alt er godt igen, er hendes tilværelse endnu en gang i fare. Hun har skabt sig et nyt liv i udlandet, eksmanden, Jack, sidder i fængsel, og hendes virksomhed, Revenge, er i kraftig vækst. Men da Revenge står foran en storstilet lancering i USA, dukker en alvorlig trussel mod virksomheden op, og Faye er tvunget til at rejse hjem til Stockholm. Med hjælp fra en håndplukket gruppe af kvinder må hun kæmpe for at redde Revenge – og for at redde sig selv og dem, hun elsker. ”Toptunet thriller om hemmeligheder, bedrag og hævntørstige, stærke kvinder. Camilla Läckberg er tilbage for fuld udblæsning!” – Litteratursiden om Det gyldne bur
I en villa i Valby findes ejendomsmægler Frederik Lindevang tortureret og dræbt.Efterforsker Thomas Flindt og hans kollegaer bliver sat på sagen, og det viser sig hurtigt, at ejendomsmægleren har været god til at skaffe sig fjender. Bedst som efterforskningen begynder at give resultater, dukker et nyt offer op. Det står klart, at de arbejder mod tiden, og Thomas Flindt kastes ud i sit livs opgave med at finde gerningsmanden, før vedkommende slår til igen.Kriminolog Vanja Frost er mere nysgerrig end de fleste, og i sit arbejde fordyber hun sig i den mørke side af samfundet. Selv har hun i mange år båret rundt på en dyster fortid, men fremtiden ser endelig lys ud. Hun har langt om længe fået hul på sin forskningsartikel - og så er hun forelsket. Døden er dog fløjtende ligeglad; den brager nådesløst ind i hendes liv, og før hun ved af det, er hun mistænkt for mord.En barsk krimi om en morder med et brændende ønske om hævn og retfærdighed uanset hvilke konsekvenser, det har.Første bind i krimiserien om Flindt & Frost.
Da en berygtet, iskold menneskesmugler, der går under navnet ”Hollænderen”, brutalt bliver skudt ned foran Københavns Byret, hvirvles forsvarsadvokaten Jan Rose ind i sit livs drama, kun fordi han befinder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.Det er længe gået ned ad bakke for Jan Rose, men det skal vise sig, at det kan blive meget værre. Da han vågner op i en beskidt, sort varevogn, stirrer han ind i et par forunderligt blå øjne, der tilhører en internationalt eftersøgt terrorist. Jan Rose må ryste selvmedlidenhedens tømmermænd af sig og kæmpe med alt, hvad han har for at overleve.Actionthrilleren "Satans datter" af advokat og forfatter Walther Rebernik er første bind i en planlagt trilogi om forsvarsadvokaten Jan Rose. Krimien foregår over nogle få nervepirrende og meget varme sommerdage i et København, hvor Priden trues af islamistisk terror, og en international menneskehandlerorganisation lægger beslag på politiets kræfter. I centrum står Jan Rose, der er havnet i både politiets og i menneskesmuglernes søgelys, men får hjælp fra en helt uventet kant, da han kastes ud i en kamp på liv og død.
Solen skinnede i 1984, da Makrellen trådte ud af sit hus på Amager og satte sig ind i sin varevogn. Makrellen var ubevæbnet og dermed prisgivet, da han koldblodigt blev likvideret med en maskinpistol. I denne kontrafaktiske roman husker Makrellen sit våben, den bedste livsforsikring i 80’ernes brutale og barske rockerverden. Han overlever attentatet, men bliver slemt såret, og lever videre som et amputeret vilddyr i Københavns underverden. Skildringen af Makrellens liv efter attentatet er en blodig indføring i brødrene fra Bullshit, den afstumpede vold, de hurtige penge og det intense liv, altid på kanten af døden. Fortællingen om Henning Norbert Knudsens, som var Makrellens borgerlige navn, kuldslåede liv på bunden af samfundet gør så ondt, at man har lyst til at kigge væk, men øjnene forbliver klistret til den ukuelige antihelt, der bliver skrottet af sine brødre i Bullshit, fordi de ikke kan tackle en etbenet præsident og som forlades af sin elskede kone, fordi han mister sin magt, men som alligevel aldrig giver op. Romanen er på én gang både ond og grum, og et forvarsel om den kyniske bandeverden vi kender i dag.
Fire rævesnu venner.Endnu en hyggelig mordgåde.En uge er gået, og det er blevet torsdag igen. De fire venner mødes vanen tro i Puslespilsstuen for at drøfte uopklarede mordsager. Denne gang har Elizabeth modtaget et brev fra et tidligere bekendtskab, og han nævner både stjålne diamanter, en brutal mafioso og en umiskendelig dødstrussel. Og brug for hjælp har han også.Men inden længe udvikler sagen sig til en mordgåde, og Elizabeth får overtalt Joyce, Ibrahim og Ron til at hjælpe med at fange den skånselsløse morder. Og tænk, hvis de nu også fandt diamanterne? Ja, det ville da være en kærkommen bonus.Denne gang er de imidlertid oppe mod en modstander, der er villig til at dræbe dem uden tøven. Kan vores fire venner finde morderen (og diamanterne), før morderen finder dem?Richard Osman er tilbage med endnu en mordgåde om vores rævesnu yndlingskvartet, og andet bind i serien om Torsdagsmordklubben er lige så herligt og vittigt som det første.Pressen skriver:»Gennemført lunt, selv når der er lig på bordet ... Bedriver morskab i næsten hver eneste linje« **** – Børsen»Igen en underholdende og hyggelig historie«– Bogblogger.dk»Herlig og vittig«– Alt for Damerne»Selv mord er hyggeligt, når det er i hænderne på Richard Osman«– Berlingske»Hyggelig læsning«– Bogvægten»En noget så fænomenal serie«**** – Bogens liv»En ode til venskabet – også i livets efterår«– Sunday Times»Balsam for sjælen«– Daily Express»Til dem, der elsker mordgåder med humor og kant«– Publisher's Weekly»En sand fornøjelse af skæmt, vid og varme«– Wall Street Journal
En ny spændingsroman fra danskernes yndlingskrimiforfatter. Ingrid, Birgitta og Viktoria. Tre vidt forskellige kvinder. Men én ting har de dog til fælles, og den ting forhindrer dem i at leve det liv, de har lyst til. Alle er de fanget i et ulykkeligt ægteskab og har svært ved at få øje på en udvej. Lige indtil den dag de møder hinanden på et internettet og sammen udklækker en diabolsk plan ... Camilla Läckberg (f. 1974) er en af verdens bedst sælgende krimiforfattere. Hun slog igennem med debutromanen Isprinsessen i 2003, og siden er der kommet 10 romaner i den populære krimiserie, der foregår i Läckbergs hjemby Fjällbacka på den svenske vestkyst. Serien er solgt til udgivelse i over 60 lande.
En australsk kvinde tager kontakt til William Wisting. Hun er leder af en gruppe mennesker, der i fællesskab forsøger at løse en forbrydelse: Drabet på den australske backpacker Ruby Thompson. Et af gruppens mest aktive medlemmer, norske Astria, har fortalt, at hun har fået et gennembrud i efterforskningen – og siden har ingen hørt fra hende.Wisting bliver fascineret af den uortodokse efterforskning, hvor han hverken kender det rigtige navn på den savnede eller på anmelderen. Han lader sig trække ind i det, der viser sig at være en kriminalsag, hvor forbindelseslinjerne er mange, men uklare. GRÆNSELØS kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien om William Wisting, den samvittighedsfulde efterforsker fra Larvik.
Under den årlige havkapsejlads Gotland Rundt blæser det pludselig op til storm, og da masten på favoritbåden knækker, er besætningen nødt til at søge læ i en vig på Östergarnslandet. Men der, hvor morgensolens første stråler ellers rammer Gotland, ligger i strandkanten en død mand med en knebel i munden og bagbundne hænder. Den døde er den vellidte kroejer og lærer Tobias Ström, der forsvandt for et par dage siden på vej hjem fra sin populære beværtning på det sydlige Gotland. Hvem ville dræbe ham? Det spørger kriminalkommissær Anders Knutas sig selv om, men samtidig må han kæmpe med sine følelser for kollegaen Karin Jacobsson. Efter at Anders havnede i seng med sin ekskone, vil Karin ikke have noget med ham at gøre. Nu tvinges de to til at samarbejde under den halsbrækkende jagt på morderen tværs gennem den gotlandske højsommeridyl: En jagt, der fører Anders Knutas og Karin Jacobsson ind i et mørke midt iblandt os, dybere, end de nogensinde kunne forestille sig. Mari Jungstedts Et mørke iblandt os er den fjortende bog i hendes Gotland-serie og en nervepirrende kriminalroman, hvor fortiden kaster lange skygger ind over nutiden.
Politibetjenten Jon Harding er efter et nervesammenbrud flyttet fra sædelighedspolitiet på Vesterbro til den lille by Gæringe på Vestsjælland. Her kæmper han en stille kamp mod hverdagens små fortrædeligheder, mens han diskret forsøger at løse gåden om en serievoldtægtsforbryder, der har overfaldet flere kvinder gennem de seneste år.Da der findes et lig i skoven nord for byen, bliver Jon kaldt ud til findestedet for at assistere kriminalpolitiet. Offeret er blevet fastspændt med kæder og brændt til døde. Den søvnige landsby vækkes til live af historien, og snart begynder snakken at gå. Jons mavesure makker, Viggo, gør ikke hverken livet eller opgaven nemmere, og da Jon forsøger at gå ind i sagen om liget i skoven, opdager han ting i landsbysamfundet, som han ikke havde drømt om.Jons vrede vokser, og han må nedbryde egne grænser, men også bøje samfundet love i sit forsøg på at finde gerningsmanden eller gerningsmændene!Allan Erik Mortensen (f. 1970) er opvokset på Frederiksberg, men bosat i Høng ved Slagelse. Han har bl.a. arbejdet som slagter, manuskriptforfatter, skuespiller og instruktør, før han i 2006 uddannede sig til folkeskolelærer. Han debuterede i 2015 med selvbiografien En natsværmers bekendelser. I 2017 udgav han spændingsromanen Gaumjan – Min brors vogter.
Politimanden David Flugt drømmer om at vende tilbage til en normal tilværelse, efter at han i selvforsvar har dræbt en seriemorder. Men da han pludselig bliver kontaktet af sin gamle chef fra Europol, tilspidses situationen yderligere: Den falske identitet, han bar, da han i sin tid infiltrerede en umenneskeligt kynisk rumænsk bande, er blevet afsløret, og der er sat en stor pris på hans hoved i Rumænien. Magtfulde folk på begge sider af loven vil se ham død.Selvom han vil være jaget vildt, så snart han sætter fod i hovedstaden Timisoara, må David nødvendigvis tilbage og gøre regnskabet op med bandelederen Volos. Hans plan er lige så enkel, som den er dumdristig: Ene mand vil han tage kampen op mod en af de farligste kriminelle organisationer i Østeuroma og tage Volos’ hoved, før han får taget sit eget.Men hvad David ikke ved, er at han får følgeskab af en hidtil ukendt fjende: ham selv."Stamina" er en selvstændig fortsættelse til "Manden i tre dele" og "Den nittende ø".
En regnfuld og lummer sommer findes en tiårig pige myrdet i en affaldscontainer i Brabrand. Den italienskfødte kriminalassistent Roland Benito hos Østjyllands Politi bliver sat på sagen. Det samme gør Anne Larsen, journalist på Dagens Nyheder og freelancefotograf, Kamilla Holm, som kæmper med en tragisk hændelse i sit liv. Mordsagen kompliceres af, at den myrdede piges veninde pludselig forsvinder, og at begge piger viser sig at være medlemmer af en chatside på internettet og har løjet om deres alder.
En ung kvinde findes brutalt myrdet i en hytte i Nationalparken i Los Angeles. Hun er nøgen, hænger fra to træstolper og huden er flået af hendes ansigt, vel at mærke mens hun stadig var i live. Mordereren har skåret et besynderligt udseende dobbelt-kors i hendes nakke; Krucifiks-morderens signatur.Men hvordan er det muligt? To år tidligere blev Krucifiks-morderen fanget og henrettet.Er en kopimorder på spil, eller er kriminalassistent Hunter tvunget til at tænke det utænkelige? Er den virkelige Krucifiks-morder stadig derude et sted, klar til at angribe og plage Hunter på ny?Robert Hunter og hans nye assistent står på tærsklen til et mareridt af ufattelige dimensioner og som ingen ende vil tage...En koldblodig seriemorder, maltrakterede lig, en kriminalassistent på sit livs jagt – Chris Carter har skrevet en hæsblæsende psykologisk krimi-thriller der får hårene til at rejse sig i nakken.
Signe Brask har det svært med sin nye chef. For at ydmyge hende har han sendt hende til Klitmøller, hvor hun skal vikariere som patruljebetjent. Men der går ikke længe, inden Signe står med en ny sag. Præstens unge, smukke kone er sporløst forsvundet. Snart viser det sig, at der under overfladen ulmer en voldsomreligionskrig i det lille samfund af fiskere og surfere. Opklaringsarbejdet med den lokale betjent Dennis er tungt. Samtidig bliver Signekonfronteret med sin egen fortid på en måde, der ændrer hendes liv for altid.Undergravet er andet bind i serien om Signe Brask.
Efter uger med usædvanlig meget regn giver jordmasserne i et boligområde i Larvik efter, og biler, huse og personlige ejendele tages med af skreddet. William Wisting havner midt i redningsarbejdet. I løbet af natten bliver alle beboere i området lokaliseret, og det står klart, at ulykken ikke har krævet menneskeliv. Næste dag bliver der alligevel -fundet en død mand i sammenstyrtningens ruiner. Men nærmere undersøgelser viser, at han døde flere døgn før jordskreddet.Efterforskningen griber ind i flere andre igangværende politioperationer i både Norge og Sverige, og Wisting bliver sat til at lede en fælles efterforskningsgruppe. Men snart står det klart, at der er mindst én forræder i gruppen.
Årets bestseller!Udkommer verden over den 3. oktober. Dan Brown er tilbage, hvor vi kender ham allerbedst – på en hæsblæsende jagt gennem skjulte koder, religion, symboler og kunst. Hvor Browns populære hovedperson, professor Robert Langdon, tidligere har været udfordret af skjulte symboler i klassisk kunst, er det i OPRINDELSE en verden af moderne kunst, han bevæger sig ind i. Her udfordres han af to grundliggende spørgsmål i menneskets historie. Spændingen er intens fra start til slut. Der er med andre ord al mulig grund til at glæde sig til en ny klassisk Brown-roman. Med OPRINDELSE slår Brown en tyk streg under, at han er konspirationsteoriernes og cliff-hangernes mester. Få forfattere har så dedikerede og trofaste læsere som Dan Brown – og det skyldes ganske enkelt, at han ikke skuffer sine læsere: gang på gang rives man med af hans bøger, og han er således garant for tankevækkende spænding og underholdning. Browns seneste roman – INFERNO – er solgt i mere end 160.000 eksemplarer i Danmark i originaludgaven.
Femte bog i Kamilla Oresvärds populære krimiserie om den stærke, uforfærdede og ABBA-elskende livsnyder og dommer Mona Schiller, der hjælper politiet med opklaringer, men skjuler sine egne mørke hemmeligheder. Luciaaften 1989 finder en fisker en ung kvinde, som er frosset ihjel i en bugt i Vänern. En mand i kvindens vennekreds bliver dømt for mordet. 35 år senere fører en politiaktion i en forfalden hytte i skoven omkring Vargön til, at Mona Schiller, som var der den skæbnesvangre decemberaften, begynder at tvivle på den oprindelige dom. Var den mand, der blev dømt, i virkeligheden uskyldig? Mona starter sin egen efterforskning, som hverken hendes søn, politibetjenten Anton, eller indflydelsesrige personer i det lille samfund ser med milde øjne på. Jo tættere hun kommer på sandheden, jo større bliver truslen mod hende selv og hendes familie. ISNATTEN er det længe ventede femte bind i serien om Mona Schiller fra Vargön i Västergötland, der efterforsker et gammelt mord med forbindelse til hendes egen fortid.
Henri Koskinen elsker forudsigelighed, og i sit job som tjenestemand i forsikringsbranchen kalkulerer han alt ned til mindste decimal.Men en dag bliver Henri arbejdsløs, og samtidig arver han sin brors forlystelsespark – inklusive horder af skrigende børn, en broget skare af ansatte og et veritabelt økonomisk kaos. Især økonomien er en udfordring, og problemerne stammer primært fra brorens spillegæld, som de kriminelle bagmænd nu er ivrige efter at indkassere.I forlystelsesparken møder Henri også Laura, en kunstner med en spraglet fortid, og efterhånden som bagmændene begynder at inddrive gælden og forholdet til Laura bliver tættere, konfronteres han med situationer og følelser som umuligt kan presses ind i et regneark.Kaninfaktoren er første del af en trilogi. En svimlende spændingsroman og en underfundig komedie om kærlighed, død og forsikringsmatematik.
Nogle hemmeligheder er for frygtelige at afsløre … Nogle forbrydelser er for farlige at opklare … Painters Mill er en lidt søvnig by langt ude på landet i Ohio, USA. En by hvor amishfolket og deres naboer har boet side om side gennem to hundrede år. Men for 16 år siden blev det fredelige landbrugssamfund splintret af en række brutale mord. Efterfølgende lå byen tilbage indhyllet i en følelse af skrøbelighed, et tab af uskyld. Kate Burkholder, en ung amishpige, kom igennem den rædsel, seriemordene vakte, men måtte samtidig erkende, at hun ikke længere hørte til blandt amishfolket. Nu, et væld af erfaringer rigere, bliver Kate bedt om at vende tilbage til Painters Mill som politichef. Hendes amishbaggrund kombineret med hendes erfaringer hos politiet gør hende til den perfekte kandidat. Hun er overbevist om, at hun har forliget sig med sin fortid – lige indtil det første lig dukker op på en snedækket mark. Kate lover sig selv, at hun vil stoppe morderen, men for at kunne gøre det må hun forråde både sin familie og sin amishfortid og samtidig afsløre en dunkel hemmelighed, der kan ødelægge hende. ”Krimielskere vil ikke kunne finde en bedre bog at læse […] Overbevisende karakterer, fremragende plot og en hårrejsende slutning.” – USA Today ”Fortrinlig.” – Publishers Weekly ”Den får dig helt bogstaveligt til at gispe efter vejret. Så god er den.” – Daily Mail Castillos krimier har ikke kun taget USA med storm; Castillo er en international bestsellerforfatter, udgivet i 30 lande. Tvunget til tavshed er første bog på dansk i Castillos serie med politichef Kate Burkholder som hovedperson.
Sverige, december 2020. Gråvejret og covid-19 holder landet i et jerngreb. Et lys skimtes i mørket, da det meddeles at den første vaccine er godkendt af EU.Olivia Rönning er forsvundet. Hendes kollega ved den national operative afdeling, Lisa Hedqvist, indser hurtigt, at hun må være forsvundet mod sin vilje. Da Tom Stilton hører, hvad der er sket, beslutter han sig for at bryde sin selvvalgte corona-karantæne i Skærgården. Sammen følger Lisa og Tom sporene til en ensomt beliggende hytte. Men da de når frem, står hytten i flammer, og senere findes en forkullet kvindekrop i resterne af huset. Er det Olivia? Mette Olsäter, deres pensionerede chef, er udnævnt til national sikkerhedskoordinator for levering af covidvaccinen. Men der er tydeligvis nogen, der er villige til at gøre alt for at sabotere transporten.Den barmhjertige samaritaner er den syvende bog i bestsellerserien om kriminalassistent Olivia Rönning og tidligere efterforskningsleder Tom Stilton.
Vinder af De Gyldne Laurbær 2015 En mand findes lemlæstet og torteret til døde i en penthouselejlighed i Amagers prestigebyggeri 8tallet. Vicepolitikommissær Axel Steen sættes på sagen, der bliver hans første, siden han knap to år tidligere var en hårsbred fra at miste livet under en storstilet undercoveroperation. Axel Steen er mærket. Han har fysiske men, hans datter lider af angst for, at han skal dø, han har været nødt til at forlade sit elskede Nørrebro, han har fået ny chef, ny kæreste og ny makker, og han kæmper mod sin lyst til at give efter for de gamle dæmoner, der tidligere har styret hans liv. Nu står han midt i en spektakulær drabssag, der har alles bevågenhed. Offeret i 8tallet er den midaldrende Sten Høeck, sikkerhedschef i Mærsk, tidligere ansat i PET’s antiterrorkorps og veritabel kvindebedårer. Da Axel retter blikket mod en tre år gammel terrorsag, støder hans privatliv sammen med efterforskningen, og han møder mere modstand end nogensinde før. AISHA er en rå københavnerkrimi om en mand, der blot ønsker retfærdighed for ofrene – koste, hvad det vil. Som sine anmelderroste forgængere URO, BYE BYE BLACKBIRD og AKRASH foregår den i et nutidigt storbymiljø. Om forfatteren: Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er journalist på Jyllands-Posten og har i ti år arbejdet som rets- og kriminalreporter i København. I 2008 skrev han, i samarbejde med Bent Isager-Nielsen, bestselleren Man jager et bæst og fanger et menneske. I dag skriver han om litteratur. Uro var hans debut som skønlitterær forfatter.
Det er seksten år, siden Agnes gennemlevede sit livs mareridt.Højgravid blev hun brutalt bortført i den skånske sommerferieby Brantevik og tvunget til at føde sit barn – en søn – alene i en mørk kælder. Umiddelbart efter blev han revet ud af hendes arme, og hvad der siden skete med ham, er en gåde, det aldrig er lykkedes politiet at opklare. Trods savnet af sønnen lever Agnes i dag et fredeligt familieliv med sin mand, Tobias, og deres nu attenårige datter, Nicole. Men hun ved ikke, at Nicole har fået mistanke om, at de ikke har fortalt hende hele sandheden om broren, og at hun nu er rejst til Brantevik for at finde ud af, hvad der virkelig skete. Det viser sig hurtigt, at andre med tilknytning til sagen også er vendt tilbage til den lille ferieby, fordi et regnskab skal gøres op. Da Nicole bliver klar over, hvilken fare hun er i, er det allerede for sent, og Agnes tvinges til at lægge sorgen over sønnen bag sig for ikke også at miste sin datter.I stedet for dig er den spændende, selvstændige fortsættelse af Sofie Sarenbrants roste debutroman Uge 36.
Når din nærmeste viser sig at være en fuldstændig fremmed. Thrillermesteren og verdens krimidronning Karin Slaughter er tilbage med en ny, enkeltstående fortælling om familiehemmeligheder og løgne og en livsfarlig jagt efter svar. Andrea Cooper tror hun ved alt om sin mor Laura – at hun altid har boet i Gullaway Island og har levet et stille og roligt liv. Men en lørdag eftermiddag vendes alting på hovedet og hun får en helt anden side af Laura at se. For inden Laura blev Laura, var hun en helt anden. I tredive år har hun skjult sin rigtige identitet, men nu har fortiden indhentet hende. Et døgn senere ligger Laura på hospitalet, skudt på grund af noget hun ved, og Andrea må gøre alt for at finde sandheden, hvis hun ikke lykkes, så er begge deres liv på spil. Brudstykker kommer som Netflix serie i 8 dele i 2020. "Jeg kan kun sige én ting: LÆS Karin Slaughter!"- Sara Blædel
En ung mand findes myrdet i et nedlagt granitbrud på Bornholm.Ingen kender ham. Undtagen præsten Agnethe Bohn, der identificerer ham som russeren Daniil Khristov.Agnethe har svært ved at falde til som præst i Rønne, og det bliver ikke lettere, da hun blander sig i efterforskningen af mordet på Daniil Khristov. En mordgåde, der trækker tråde tilbage til russernes besættelse af Bornholm i 1945.Bornholmerkrimien GRANITGRAVEN er første bind i krimiserien om præsten Agnethe Bohn.
En helt anden historie er en selvstændig krimi fra den svenske forfatter Stefan Ahnhem, der har skrevet Fabian Risk-serien.En kendt livsstilsblogger bliver fundet myrdet i en suite på et af Stockholms luksushoteller. Er det en kynisk iscenesat henrettelse eller resultatet af en erotisk leg, der er gået for vidt?Sagen havner på Malin Rehnbergs bord, Fabian Risks tidligere kollega fra Helsingborg-politiet. Malin er nødt til at tage kampen med sin nye chef, der ønsker, at Rigskriminalpolitiet hellere skal fokusere på en vigtig sag om trafficking. Samtidig har Malin problemer i privatlivet som børnefamilie i Enskede.I bogen dykker de igennem samtaler ned i den samhørighed, som Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard selv kalder for "et ægteskab … bare uden sex". Undervejs fortæller de to skuespillere både sjove og tankevækkende historier og anekdoter fra deres mangeårige karrierer, og om alle lige fra Dirch Passer til dronning Margrethe. Alt sammen med den lune, vid og sans for den skarpe bemærkning, der kendetegner dem begge.En helt anden historie er en nervepirrende krimi, hvor alt er i spil.
Det som alle frygter mest i Californien, er et altomfattende jordskælv. Det som manden, der kalder sig Præst, frygter mest, er ødelæggelsen af hans kollektiv i det smukke Sierra Nevada - det eneste sted hvor han kan gemme sig for sin skumle fortid. I forbindelse med opførelsen af et nyt kraftværk vil regeringen oversvømme dalen, hvor kollektivet bor, og kollektivets verbale protester kan ikke forhindre projektet. Præst bliver nødt til at få Californiens guvernør til at tage protesten alvorligt, hvis ikke kollektivet skal blive jævnet med jorden. Og nu har han fundet ud af hvordan: Han kan fremkalde jordskælv ved hjælp af en stjålen seismisk vibrator, og hvis hans krav ikke bliver indfriet kommer det fatale jordskælv om 48 timer... Pressen skrev: »Det er lykkedes Ken Follett at ryste en uhyggelig cocktail sammen i Guds Næve. En roman, der accelererer i spænding, jo tættere vi kommer på klimakset« – Jydske Vestkysten
HVAD SKETE DER EGENTLIG I SKOVEN DEN NAT?I denne psykologiske spændingsroman begynder en mor at nære et spinkelt håb om at finde frem til sandheden om sin datters forsvinden, da nye spor i sagen pludselig dukker op til overfladen. Lisa Jewell, en af Storbritanniens mest populære forfattere, er tilbage i topform med en thriller, der både bevæger og får pulsen til at stige.En smuk sommernat forsvinder 19-årige Tallulah og hendes kæreste sporløst efter en bytur.Hjemme venter Tallulahs mor, Kim, forgæves på livstegn fra sin datter. Da hun endnu ikke har hørt fra Tallulah dagen efter, opsøger hun desperat hendes venner. Det viser sig, at det unge kærestepar sidst blev set til en fest på en stor, gammel landejendom ude i skoven. De lokale kalder huset for Dark Place. To år senere er mysteriet om det unge pars forsvinden endnu uopklaret. Men da en krimiforfatter flytter til byen og gør et bemærkelsesværdigt fund i sin baghave, dukker nye spor op til overfladen. Kan Tallulah stadig være i live?”Umådeligt gribende historie med rigt tegnede og meget overbevisende karakterer. En førsteklasses spændingsroman med hjerte.” – LUCY FOLEY”Den nat hun forsvandt er Lisa Jewells bedste spændingsroman.” – HARLAN COBEN”Lisa Jewell holder spændingen lige til sidste side.” – THE TIMES
En midaldrende motionscyklist bliver fundet død i en park. Han er styrtet ned i et hul ved et vejarbejde og har brækket halsen. Et tragisk, men hændeligt uheld, mener Christianssund Politi, indtil mandens bedste ven få måneder senere også dør – og denne gang er der tydeligvis tale om mord. Hænger de to dødsfald sammen? Og hvordan?Privatdetektiven Dan Sommerdahl er i første omgang ikke helt så ivrig for at deltage i efterforskningen, som han plejer. Han er nemlig i fuld gang med at løse sin helt egen gåde: Han vil finde sin far. En mand, han aldrig har mødt, og som han ikke engang kender navnet på. Eftersøgningen fører ham på sporet af løsningen af de to mord. Og så tager tingene pludselig fart.I lige linje er syvende selvstændige bind i Anna Grues anmelderroste krimiserie med Dan Sommerdahl i hoverollen.
Mænd og koner.Mødre og døtre.Hemmeligheder binder dem sammen.Hemmeligheder der kan blive deres død. I det øjeblik Will Trent sætter foden i den forladte pakhus, ved han, at dette vil blive hans karrieres farligste opgave. Liget på gulvet er en tidligere politibetjent, men blodige spor afslører at der er et andet offer. Det er tilsyneladende en kvinde, og hun er blevet fjernet fra gerningsstedet - og er sporløst forsvundet. Sagen kompliceres yderligere af, at lageret ejes af byens helt, en kendt atlet, som i det sidste halve år, er blevet beskyttet af verdens dyreste advokat, fordi han er mistænkt for voldtægt. Men for Will og Sara Linton, der er nyuddannet retsmediciner er sagen begyndt at udvikle sig til noget mere ubehageligt. For på gerningsstedet har de opdaget spor der fører tilbage til Wills fortid. En fortid som ikke er helt snehvid. Konsekvenserne er ødelæggende for hans liv, for dem han elsker og arbejder med - og for dem, han jager. Spændingsmættet til det sidste og kendetegnet ved gennemførte og autentiske personligheder er En holdt kvinde en blanding af kompliceret opklaringsarbejde og en uforglemmelig thriller om kærlighed, tab og forløsning. "Karin Slaughter er en af de mest spændende amerikanske forfattere i dag- uanset genre."- Liza Marklund
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.