Bøger i Den kommunikerende organisation serien

Forandringskommunikation er en let redigeret udgave af den første danske ph.d.-afhandling om værdibaseret forandringskommunikation. Afhandlingen er resultatet en erhvervsforskeruddannelse, som er gennemført i et samarbejde mellem forfatteren, Institut for Nordisk Filologi og Novo Nordisk, hvor bogens gennemgående case stammer fra.

Krisekommunikation er det første større værk på dansk om kriser, kriseledelse og krisekommunikation. Bogen bygger på en multidimensionel tilgang og angriber feltet ud fra fem forskellige dimensioner: En sociologisk dimension (risikosamfundet eller risikocivilisationen) En definitorisk og typologisk dimension (Hvad er en krise? Hvilke typer af kriser findes der?) En ledelsesmæssig dimension (strategisk, proaktiv og proces-orienteret kriseledelse) En kommunikativ dimension (krisekommunikation i tekst og kontekst) En (inter)kulturel dimension (Hvilken indflydelse har kulturen på udøvelsen af kriseledelse og krisekommunikation?) Omdrejningspunktet i bogen er en ny model for krisekommunikation kaldet den retoriske arena, der skal indfange den kompleksitet og dynamik, som kendetegner et kriseforløb, og de mange "stemmer", som kommunikerer til, med, imod eller forbi hinanden under en krise. Krisekommunikation er en akademisk bog og henvender sig først og fremmest til mennesker, der studerer, underviser eller forsker i kriser, kriseledelse og krisekommunikation, men den kan også læses med stort udbytte af praktikere.

Intern kommunikation under forandring giver en teoretisk og praktisk indføring i de tekster, genrer og kommunikationsformer, som den interne kommunikation i private og offentlige virksomheder eller organisationer typisk omfatter. Dertil kommer en indføring i opfattelser af kommunikation, organisation og ledelse, som er relevante for arbejdet med den interne kommunikation.Bogen beskæftiger sig med intern kommunikation i bred forstand, dvs. med tekster og genrer, der ikke kun produceres af kommunikationsafdelingen, men også af ledelse, medarbejdere og HR-afdeling. Blandt bogens emner kan nævnes: mission og vision statements, kommunikationspolitik, kommunikationsplanlægning, linjekommunikation, personalebladet, intranettet, årsrapporten og kommunikation i forbindelse med rekruttering, medarbejderudvikling og afskedigelse.

Kommunikationspolitikker giver svar på, hvordan en organisation kan arbejde med en kommunikationspolitik, så resultatet bliver et effektivt og brugbart udviklingsredskab. Som den første bog om kommunikationspolitikker giver den en ny tilgang til området strategisk kommunikation i form af en samtænkning af alle aspekter af kommunikationspolitikker; lige fra teori om organisationskommunikation, værdistyring, moderne organisationer og systemisk forandring til, hvordan en organisation kan arbejde med kommunikationspolitikker i praksis. Læseren bliver guidet gennem de seks faser i arbejdet med en kommunikationspolitik, og bogen indeholder både konkrete værktøjer og eksempler fra eksisterende kommunikationspolitikker. Bogen er udkommet i serien Den kommunikerende organisation.

Kampen om opmærksomhed og om at sætte dagsorden er hård, så der er i dag stor fokus på begreber som spin og branding: Hvordan skiller man sig ud, og hvordan kan man nå ud til modtageren? Er der nogle lette genveje, synes mange at ville vide. Der er umiddelbart to svar på det spørgsmål: Det ene svar er, at det sådan set ikke er så svært, når blot man får det lært, og det er derfor nyttigt at studere de strategier, metoder og 'trick of the trade', som fremlægges i flere af denne bogs artikler. Det andet svar er, at det er uhyre svært, fordi man samtidig skal være ægte, i overensstemmelse med sit bagland og i tråd med det øvrige samfund. Hvis målene er et attraktivt image og indflydelse på mediernes dagsorden, hvad er så midlerne? Hvordan kan virksomheder, interesseorganisationer og politikere på den ene side være i mediernes søgelys og på den anden side arbejde strategisk med at få budskaber igennem og konstruere tilfredsstillende identiteter? Er det hele bare kold business, eller kan strategierne også anvendes af folk, der med bankende hjerte kæmper for en god sag? Det er nogle af omdrejningspunkterne i denne bog. Bogen gennemgår og eksemplificerer en række kampagneformer og spinstrategier, og det drøftes hvordan spinning, priming og framing forholder sig til aktørens legitimitet, identitet og troværdighed. Undervejs tages livet af et par af kommunikationsbranchens myter. Bogen henvender sig først og fremmest til kommunikationsstuderende, kommunikationsmedarbejdere, journalister og politikere - fra græsrod til ministerspire.

Hvordan bliver en ekspert italesat i medierne? Hvordan bliver en stor servicevirksomhed castet, når pressen skal fortælle en god historie? Hvilken virkelighedskonstruktion giver denne iscenesættelse? Og hvad betyder det for den demokratiske samtale? Hvordan finder virksomhederne deres egne ben at stå på i den offentlige debat? Hvordan legitimerer de sig konkret i nogle af de mange tekster, de printer ud? Og hvordan bliver det modtaget? Det er nogle af de grundlæggende problemstillinger, som Profil og offentlighed - public relations for viderekomne beskæftiger sig med.Bogens elleve artikler sæter fokus på håndtering af interessekonflikter, på konkurrencen mellem informationsmedarbejdere, politikere, eksperter og journalister om at sætte dagsorden, på virkelighedskonstruktion gennem konfliktorienteret mediedækning, på virksomheders og organisationers konkrete arbejde med legitemering og profilering, samt på det at være talsmand for et bagvedliggende sammensurium af interesser og synspunkter. Det er, hvad dagens public relations handler om, og som denne bog sætter teoretisk og analytisk fokus på. De vigtigste teoretikere i denne sammenhæng er Foucault, Fairclough, Habermas, Luhman og Burke - og analysemetoderne er hentet fra diskursanalysen, pragmatikken, semantikken, grammatikken, retorikken, receptionsforskningen og litteraturvidenskaben

'Vi må sætte dagsorden!' erklærer politikere og talsmænd fra interesseorganisationer. I virksomhederne vil man bare gerne til orde og nødig være i centrum for en mediestorm. Men hvordan skal man tilrettelægge sin selvfremstilling i en tid med politisk kor

At kommunikere overbevisende handler ikke bare om, hvad der bliver sagt, eller hvordan det siges, men også hvem der siger det. Sådan lyder lærdommen fra den klassiske retorik og begrebet om afsenderes karakter og troværdighed, ethos. Online ethos ser på, hvordan ethos etableres og aflæses i online miljøer, hvor vi ofte ikke ved, hvem de faktiske personer bag kommunikationen er. Tre casestudier demonstrerer retorisk kritik af karakterfremstillingen på politikeres kampagnesites, personlige weblogs og i Wikipedia.