Bøger i Europafortællinger serien

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I nat fortæller overborgmester Ernst Schleikahl om en af byens mest fremtrædende borgere. Emma Leopold var ikke blot byens første kvindelige advokat; hun var også den dygtigste, og ingen ægtemand formåede at vinde en skilsmissesag, hvis Emma havde påtaget sig forsvaret for den forurettede hustru. Emma Leopold var heller ikke bleg for at gå ind i politik, og det var som socialborgmester, hun kom til at sætte sit største aftryk på byen."Sagen frem for alt" er syvende fortælling i novellesamlingen "Alle skal tjene to herrer", fjerde del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I aften er det bagermester Viktor Jepsens tur til at fortælle. Mange har måske undret sig over, hvordan en søn af en amtsretsdommer ender som bager, og det gør Viktor Jepsen faktisk også selv. Den eneste gang, han har nævnt det, var nemlig, da han som 11-årig skulle holde et hegn for sin far, og han frøs så meget, at han erklærede, at han ville være bager og arbejde ved en varm ovn. Hvorfor hans far tog ham på ordet, forklarer han nu."De sammenspiste" er femte fortælling i novellesamlingen "Alle skal tjene to herrer", fjerde del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I nat tager boghandler Fritjof Süssbein ordet og fortæller om en af de bøger, der har betydet mest for ham. I dimissionsgave modtager både han og hans kæreste, Majke, doktor Neckelmanns berømte bog "Rationel kærlighed", og den bliver startskuddet til et helt nyt kapitel i de to unges forhold. I løbet af aftenen fortæller Süssbein, hvordan det langt om længe gik til, at han blev gift med Majke."En debutants bekendelser" er anden fortælling i novellesamlingen "Byen ligger skjult af lys", femte og sidste del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I "Tusindfryd" fortæller Bellis Cortsen om en af de mest farverige personer fra hendes hjemby, Lykkesten. Da den 99-årige Alke Mergels sønnesøn sender hende på alderdomshjem, bliver hun så fortørnet, at hun beslutter sig for at gøre livet surt for ham så længe, hun lever. Hendes plan bliver lige så mærkelig, som den er opsigtsvækkende for alle på egnen."Tusindfryd" er syvende fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu tager Bellis Cortsen ordet og fortæller om sin barndomskærlighed til Sune, der hver sommer var på besøg på præstegården. Sune var en værre drømmer, og Bellis var en eventyrlysten og rask pige, og det faldt ikke i Sunes forældres smag. Det blev vurderet, at Bellis ikke var passende selskab for en pæn og rig dreng som Sune, men det betød bestemt ikke, at Bellis havde tænkt sig at opgive Sune."Natten til søndag" er anden fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Museumsdirektøren går nu i gang med en fortælling fra byens lokalhistorie. Det er en historie om engang for mange år siden, hvor en sigøjnerkaravane kom til byen for at tjene penge på spådomme og måske nappe en høne her eller der. Men karavanen går bevidst uden om landevejskroen Den Bestøvlede Kat. De ved, at krofatter og kromutter ikke er til at løbe om hjørner med."Grødspiserne" indgår i novellesamlingen "Døden må have en årsag", som er anden del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I "Liget i kælderen" tager museumsdirektøren ordet og fortæller om en skæbnedag for børnene Simon og Bodil. Det sner tungt og tykt, og hjulsporene på Hærvejen er dybfrosne, da en fremmed rytter ankommer til deres forældres kro, Den Bestøvlede Kat, for at forberede kroejerne på grev von Løwenhajs ankomst. Men han kunne ikke være kommet på et dårligere tidspunkt. Det er nemlig denne dag, Simons og Bodils mor forsvinder."Liget i kælderen" indgår i novellesamlingen "Døden må have en årsag", som er anden del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu er det museumsdirektør Jørgen Jensen, der fortæller ikke bare sin egen historie, men også byens. Han fortæller om gæstgiveriet Den Bestøvlede Kat, der i umindelige tider har ligget ved Hærvejen og tilbudt husly til alt fra konger til landevejsrøvere. Museumsdirektøren kan blandt andet fortælle, hvordan hele kroens indmad endte med at tilhøre museet."Hærvejen" indgår i novellesamlingen "Døden må have en årsag", som er anden del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu tager museumsdirektøren ordet og fortæller om de to unge soldater Uwe og Jens, der med ar på krop og sjæl vandrer ad Hærvejen fra Frankrig til deres hjem i Sydslesvig, efter første verdenskrig endelig er slut. På vej hjem snakker de om, hvad de mon har i vente i deres hjemby, og hvordan de mon vil blive modtaget af dem, der blev derhjemme. Efterhånden bliver det tydeligt, at de begge tænker mest på én bestemt person, den unge friherredatter Frauke."Et skud der ramt" indgår i novellesamlingen "Døden må have en årsag", som er anden del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Museumsdirektøren tager nu ordet og fortæller om et berygtet tiggerpar, der huserede på egnen i midten af 1800-tallet. Selv har han gudskelov aldrig mødt dem, men han husker fra sin barndom, at når der skulle fortælles uhyggelige historier, handlede de ofte om dem. Frits og Hilda, som de hed, var lurvede, uvaskede, ondskabsfulde og sjofle, og som årene gik, blev de kun værre. Det mærkelige var, at de kom fra ganske almindelige og ordentlige familier. Hvad var der gået galt, siden de endte som egnens skrækkeligste og mest frygtede tiggerpar?Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu fortæller museumsdirektør Jørgen Jensen, om dengang Sønke Abbelbarg bestyrede landevejskroen Den Bestøvlede Kat. Dengang var kroen så berygtet, at byens fine mænd ikke ville lade deres koner vide, at de havde besøgt den. I stedet fortæller de, at de skal på jagtselskab, men da de sammen en sejlet ud i fjorden og sprunget i land i al hemmelighed, får konerne at vide, at skibet er gået ned med mand og mus. De ved bare ikke, at deres mænd ikke var med! Da mændene vender hjem til de sørgende koner, viser det sig, at nogle af kvinderne hellere havde set dem døde end "hos Sønke"!Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I aften begynder krigsinvaliden kriminaloverbetjent Hermann Nagelstoz at berette om noget, han oplevede som barn, inden krigen fik knækket ham. Som stor knægt får han den idé, at han vil være detektiv, og for at få et mysterium at øve sig på begynder han at snuse rundt omkring det yderste hus – den treetagersejendom, der står for sig selv lidt uden for byen, og hvis husleje er mistænkeligt lav. Folk bliver sære af at bo der, og uheldet følger dem tæt. Han dykker ned i husets historie, men ingen af dets dystre hemmeligheder synes umiddelbart at kunne løse mysteriet.Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Museumsdirektøren, der har gravet i lokalområdets historie, giver sig i aften til at fortælle en historie fra det attende århundrede. Den handler, om dengang egnens tidligere pastor Muntesen vendte tilbage til sin hjemegn som biskop. Alle tror, det blot er for at se til den nuværende pastor, men på landevejskroen Den Bestøvlede Kat betror han kroejeren og hans søn sit virkelige ærinde, der har en vigtigere og mere personlig betydning."Det frelsende budskab" indgår i novellesamlingen "Døden må have en årsag", som er anden del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Denne nat tager enkefru von Ehrenbach ordet og fortæller om, dengang hun som bare 18-årig mødte den mand, hun senere blev gift med. Det er en usædvanlig historie om irritation ved første blik og forelskelse ved andet og om en kontroversiel mand, der hele livet igennem delte vandene.Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I nat er det snedkermester Konrad Olsens tur til at fortælle. Byens andre beboere skyr ham indimellem, for det er jo ham, der laver ligkisterne. Når han står i døren til sin forretning og betragter de forbipasserende, pønser han på, hvem der mon bliver hans næste ufrivillige kunde. Da sporvognen en morgen løber løbsk, og han hører passagerernes skrig, aner han, at han snart får nok at bestille."Forventningens glæde" er første fortælling i novellesamlingen "Byen ligger skjult af lys", femte og sidste del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu tager præsten ordet og fortæller om en af egnens fineste borgere rigsdagsmanden Ecksler. Da han gik ind i politik, opgav han drømmen om at blive kunstner, men sine kunstneriske evner kunne han ikke tøjle helt. I årevis arbejdede han på sit eget mausoleum, som han udsmykkede med udførlige freskoer og pynt. Først i nat fortæller præsten den hemmelighed, rigsdagsmanden for længe siden betroede ham om netop dette mausoleum."Fuldbyrdet forbrydelse" er anden fortælling i novellesamlingen "Alle skal tjene to herrer", fjerde del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I nat tager ejeren af medicinalfabrikken, Sigrid Jensen, ordet og fortæller om første gang, hun virkelig blev forelsket. Det var under en konference i Paris, at den fornuftige videnskabskvinde begyndte at betvivle, om videnskabens forklaring på forelskelse som et produkt af hormoner, der skal tilskynde en til bedre forplantning, i virkeligheden var en udtømmende forklaring på en dyb og hæsblæsende forelskelse."Når en flamme dør" er ottende og sidste fortælling i novellesamlingen "Byen ligger skjult af lys", femte og sidste del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Sune Cortsen fortæller i nat om de gamle mennesker i Lykkesten, der både af slægtninge og plejehjemspersonale bliver set som nogle håbløst svækkede eksistenser, der aldrig vil finde livsglæden igen. Men Sune og hans kone, Bellis, nægter at lade de gamle visne bort. Trods spydige tunger arrangerer de gymnastik og dans for de gamle, selvom de unge ryster på hovedet af dem. Det er ikke nemt at være optimist i en by som Lykkesten."Alle stjerner vil blive tændt" er ottende fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu fortæller overkirurgen, der netop er kommet hjem på orlov, hvordan han var med til at redde egnens rigsdagsmands liv kort før krigen, da han var blevet skudt dagen før sin 50 års fødselsdag. Lægen overværede også den efterfølgende retssag og gjorde desuden sine egne opdagelser. I nat fortæller han de andre landsbyboere om de hemmeligheder, der lå til grund for den dramatiske hændelse."Den myrdede var morderen" er første fortælling i novellesamlingen "Alle skal tjene to herrer", fjerde del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.En nat er det hofbuntmager Jönssons tur til at fortælle. Det var ikke med sin gode vilje, at han nogle år før første verdenskrig begyndte at arbejde med pels som buntmager, men hans far insisterede. Han gik valsen syd for grænsen, men intet sted opnåede han den glæde ved faget, som han fandt i Stockholm, hvor pelsene virkelig kommer til deres ret. I nat fortæller han selskabet om sin karrieres mesterværk: persianerkåben, som det blev både en fornøjelse og en prøvelse at lave."Persianerkåben" indgår i novellesamlingen "Bogen om det skjulte ansigt", som er første del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Sune Cortsen fortæller, hvordan han ilede til fødeklinikken for at finde Bellis, som lige havde født hans barn – uden for ægteskab, vel at mærke. Men da han når klinikken, står der bare en harm jordemoder og skælder ham ud over, at Bellis har måttet tage fra klinikken alene med barnet. Hos sin far og farfar får han til gengæld skældud over, at han tænker på kvinder i stedet for familieforetagendet. Men hvor er dog Bellis, tænker Sune!"En mand uden ærgerrighed" er femte fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I nat fortæller Bellis om dengang, hun som ung sværmede for skibsrederens ældste søn, Sune, hvis forældre mente, han var for god til hende. Det ville ikke gå Bellis særligt på, hvis bare hun var sikker på, at Sune gengældte hendes følelser. Men Sune er en drømmer, der lever i sin egen verden, og hans følelser er et mysterium."Dagene derpå" er fjerde fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I "En smag af brombær" er det romfabrikantens tur til at fortælle. Han tager tilhørerne med tilbage til sin tidligste ungdom og fortæller om de venner, han drev om med dengang. Ikke alles skæbner blev lige lyse, og netop derfor er der noget magisk ved ungdomsfortællingerne – for eksempel den om Thomas, hvis forældre forsøger at presse ham til at gifte sig med den pige, han har gjort gravid."En smag af brombær" indgår i novellesamlingen "Bogen om det skjulte ansigt", som er første del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Fru Lene Putschke, formand for de samvirkende husmoderforeninger, tager nu ordet og fortæller, hvordan hun passede sin invalide far så længe, at hun frygtede at skulle gå i graven som gammeljomfru. Da første verdenskrig brød ud, blev de unge mænd imidlertid helt kuldrede, og nu slog Lene til. Hun vidste, hun kunne blive den perfekte husmoder."Det skal vi nok få forpurret" er sjette fortælling i novellesamlingen "Alle skal tjene to herrer", fjerde del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I nat fortæller Sune Cortsen om, da han som ung studerede i Hamborg, men brugte al sin tid på at spekulere på, hvorfor hans ungdomskærlighed, Bellis, var holdt op med at svare på hans breve. Den unge drømmer kører sig selv helt op i en spids og kan til sidst slet ikke koncentrere sig om noget som helst. Da han søger hjem igen for at konsultere sin læge, opdager han, at hans far og farfar forsøger at arrangere et ægteskab med en helt anden pige."Ved det syvende glas" er tredje fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Vandrelærer Sune fortæller om den første tid, efter han blev gift med Bellis meget mod sin families vilje. Han har svigtet sin pligt som førstefødte søn, og der kan ikke længere blive tale om, at han skal overtage skibsværftet efter sin far. Det har nu heller aldrig været Sunes drøm, men et eller andet skal han jo leve af, nu hvor han også har en familie at forsørge."I forstaden" er sjette fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu er det landsdommer Kurt Haldenstedts tur til at fortælle. Hans historie handler om et moralsk dilemma, der til alle tider er blevet diskuteret. Da han gik i gymnasiet, var en ung pige blevet voldtaget og forsøgt dræbt, og det havde fået hans lærer til at spørge klassen: Skal der være dødsstraf eller ej? Det blev en diskussion, landsdommeren aldrig kom til at glemme."Døden er nådig" er ottende fortælling i novellesamlingen "Alle skal tjene to herrer", fjerde del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu vil fru Clara Morgenroth fortælle om den voldsomme oplevelse, hun havde tidligere samme dag. Alle i byen er endnu rystede over, at sporvognen kørte løbsk og nær havde gjort det af med både passagerer og forbipasserende fodgængere, men de færreste ved, hvilket helvede det var at være med på sporvognen. Det gør Clara til gengæld, og hun er ikke bleg for at fortælle det."Hvil i fred" er tredje fortælling i novellesamlingen "Byen ligger skjult af lys", femte og sidste del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu tager sporvognsfunktionær Gustav Lipke ordet og fortæller om sin oplevelse af den ulykke, der rystede byen tidligere den dag. Det var ham, der kørte den sporvogn, der i morges løb løbsk, så alle passagerer og Lipke selv pludselig kom i livsfare. Han fortæller også, hvordan en eventyrlysten og fandenivoldsk knægt, der drømte om at blive sømand, endte med at blive sporvognsfunktionær præcis ligesom sin far."Vognstyrerrapport" er femte fortælling i novellesamlingen "Byen ligger skjult af lys", femte og sidste del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I nat er det ekspeditrice Lilian Hansens tur til at betro sig til selskabet. Hun fortæller, hvordan hun i morges var lige ved at blive kørt ned, da sporvognen kørte løbsk. Hun ville uden tvivl være død, hvis ikke en stærk hånd havde grebet hende om livet, lige inden det var for sent. Aldrig har hun oplevet en så galant og omsorgsfuld en mand. Hun kender ikke hans navn, men ved, at han i morgen skal tilbage til fronten. Alligevel må hun forsøge at finde ud af, hvem han var.Hemmeligt liv" er sjette fortælling i novellesamlingen "Byen ligger skjult af lys", femte og sidste del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".