Det skal vi nok få forpurret

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.
Fru Lene Putschke, formand for de samvirkende husmoderforeninger, tager nu ordet og fortæller, hvordan hun passede sin invalide far så længe, at hun frygtede at skulle gå i graven som gammeljomfru. Da første verdenskrig brød ud, blev de unge mænd imidlertid helt kuldrede, og nu slog Lene til. Hun vidste, hun kunne blive den perfekte husmoder.
"Det skal vi nok få forpurret" er sjette fortælling i novellesamlingen "Alle skal tjene to herrer", fjerde del af "Europafortællinger".
Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.
Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".