Bøger i Klassikere serien

”Øjnenes forførelse. Den mest umiddelbare, den reneste. Den er ordløs, det er ene og alene blikkene, der vikles ind i en slags duel, et umiddelbart favntag, uden andres vidende og andres diskurs: en ubevægelig og tavs orgasmes diskrete charme.”Forførelse (1979) er Jean Baudrillards berømte og i sig selv forførende analyse af et både klassisk, moderne og postmoderne tema. Fokus er ikke så meget på begærets, åbenhedens og intimitetens forførelse, men på de utallige lag af skin, spil og simulation, som vor tid har sat forførelsen i: gennem ironien og markedets iscenesættelser, seksualitetens eksponeringer, mediernes illusionsnumre, informationsteknologiens digitale dans og dagliglivets karakter af quiz og skrabelod. Midt i dette voldsomme portræt af en kultur, der er ved at forføre sig selv til døde, nærlæses Forførerens dagbog (Kierkegaard).Jean Baudrillard var en fransk sociolog, kulturteoretiker og filosof og hører til de centrale postmoderne sociologer og filosoffer. På dansk foreligger også At glemme Foucault, America og Det fatale.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1985.

Berlin, hvor han især studerede Edmund Husserl og Martin Heidegger.Her skrev Sartre Ego’ets transcendens, der i skitseform rummer grundtanken til hele hans senere filosofi. Det lille skrift er en slags programerklæring for Sartres efterfølgende filosofiske produktion og giver grundtrækkene i hans bevidsthedsfilosofi. Bogen beskæftiger sig kritisk med fænomenologien, som den fremtræder i Husserls arbejder, men den er samtidig selv en fænomenologisk analyse.Ego’ets transcendens blev første gang offentliggjort i 1936 og er således Sartres første bog. Bogen udkom første gang på dansk i 1975 og i 2. udgave i 1995. 2. udgaven genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Metapsykologi var for Freud det modsatte af metafysik. Ikke filosofiske spekulationer om menneskets væsen, men opstilling og afprøvning af videnskabelige hypoteser om psykens opbygning og udvikling. De metapsykologiske hypoteser udgør tilsammen psykoanalysens teori. Metapsykologi 1 indeholder otte afhandlinger:Formuleringer om de to principper for psykiske processer (1911)Bemærkninger om begrebet det ubevidste i psykoanalysen (1912)Om indførelsen af begrebet narcissisme (1914)Drifter og driftsskæbner (1915)Fortrængningen (1915)Det ubevidste (1915)Metapsykologisk supplement til drømmelæren (1915, udgivet 1917)Sorg og melankoli (1915, udgivet 1917). Til Metapsykologi 1 er skrevet en generel indledning, hvor metapsykologiens udvikling gennemgås. Metapsykologi 2 indeholder fem afhandlinger:Hinsides lystprincippet (1920)Massepsykologi og jeg-analyse (1921)Jeg’et og det’et (1923)Notits om den ’magiske blok’ (1925 [1924])Benægtelsen (1925).Hver afhandling har en mindre redaktionel indledning samt et antal kommenterende noter. Begge bind afsluttes med en komplet fortegnelse over Freuds skrifter.Metapsykologi 1 og 2 udkom første gang på dansk i 1983 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags klassikerserie.

Galskaben er, hvad vi gør den til. I dag klassificerer vi galskab som en ”sygdom”, der skal diagnosticeres og behandles af psykiatere og psykologer. I middelalderens samfund accepterede man de gale som en del af dagliglivet. Først fra omkring 1650 – da orden og struktur kom øverst på dagsordenen – blev de gale isoleret og spærret ind sammen med invalide, fattige, libertinere, folk med kønssygdomme og andre uønskede elementer, der afveg fra eller ”forstyrrede” fornuftens, moralens og samfundets orden. Foucault viser, hvordan de gale individers ekslusion modsvares af en vidensproduktion, der udelukker fornuften i alle dens former og manifestationer. Den psykiatriske beskrivelse af sindslidelserne er, skriver Foucault, forbundet med magten, hvis mål det er at korrigere og normalisere efter den rationelle fornufts rettesnor. Ved at isolere de gale kan de blive objekt for en egentlig psykologi, der hævder at befri eller kurere de gale, men i lige så høj grad er med til at fastholde nogle rigide forestillinger om normalitet og patologi. Sindssygdom og psykologi kan læses som en kort, kondenseret udgave af Foucaults disputats Galskabens historie i den klassiske periode fra 1961. Bogen blev brugt som antipsykiatrisk kampskrift i 1960erne og 70erne, men er i dag lige så aktuel som en analyse af magt og viden i moderne samfund. Sindssygdom og psykologi er oversat fra Maladie mentale et psychologie af Esbern Krause-Jensen. Oversættelsen udkom første gang på dansk i 1972. Denne nye, let reviderede udgave er forsynet med nyskrevet forord ved Jens Erik Kristensen, lektor i idéhistorie, Aarhus Universitet. MICHEL FOUCAULT (1926-1984), professor i idéhistorie ved Collège de France, hører til blandt de seneste årtiers mest indflydelsesrige tænkere. Han er forfatter til en lang række artikler og bøger, deriblandt Ordene og tingene, Seksualitetens historie og Klinikkens fødsel.

Frederick S. Perls blev født i Tyskland i 1894 og rejste i mellemkrigsårene til USA, hvor han virkede til sin død i 1970.Perls’ navn er nært knyttet til gestaltterapien, en eksistentialistisk behandlingsform, der forener gruppeterapi med individuel behandling. Der arbejdes med bevidstgørelse af de angstdirigerede tendenser, som ligger bag så mange adfærdsmønstre.Perls’ arbejder og resultater har vakt interesse verden over, og i denne inciterende bog får vi lov at komme ind i hans værksted og oplever en stor personligheds arbejde med mennesker – og med sig selv.Bogen udkom første gang på dansk i 1972 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

”Smag og behag kan ikke diskuteres” siger vi – ofte i et forsøg på at lukke en lige lovlig livlig diskussion om netop smag og behag. På det æstetiske plan opstår der let en vanskelighed mere, når vi vil skelne mellem god og dårlig kunst – nemlig: Hvad er kunst? Hvad er blot kruseduller og tilfældige fløjtelyde, og hvad er maleri og musik i betydningen ”kunst”? Ja, hvornår er en pissekumme blot en kumme til at pisse i, og hvornår er den et ”kunstværk”? Med afsæt i den problematik og dens lange forhistorie i filosofien lancerede George Dickie i 1969 den såkaldte institutionsteori: dels for at give en almen og endelig definition på begrebet ”kunstværk”, dels for at frigøre det vurderende aspekt ved enhver æstetik fra al snak om kunst, ikke mindst allerede værdiladede forestillinger om kunst som noget særligt. Det gik ikke stille af, og George Dickie måtte gentagne gange forsvare og reformulere sin institutionsteori for at holde den i spil som et relevant og nødvendigt afsæt for en fordomsfri drøftelse af kunst og æstetisk værdi. I denne bog samler han trådene og giver svar på tiltale, undertiden med en polemisk glød som gjaldt det ”smag og behag”.George Dickie (1926-2020) var professor emeritus i filosofi ved University of Illinois. Hans centrale bidrag til institutionsteorien og æstetisk vurderingsteori er Art and the Aesthetic (1974), The Art Circle (1984) og Evaluating Art (1988).Bogen udkom første gang på dansk i 2003 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Sociologiens særlige måde at tænke på kan komme os til hjælp i forbindelse med overvejelser om hvordan vores individuelle livshistorier hænger sammen med den historie, vi har til fælles med andre mennesker. Den overvejelse er grundlæggende i sociologien og derfor også et hovedanliggende i denne grundbog i faget.Bauman & Mays (og andres) definition af fagdisciplinen sociologi går ud på, at den skal betragte menneskelige handlinger som elementer i en mere omfattende formation (dvs. samfundet). Samfundet forstås her som en samling af aktører, der er bundet sammen i et net af gensidig afhængighed. Afhængighed forklares som en tilstand, hvor alle handlinger og gøremål er afhængige af, hvem de øvrige aktører er, hvad de gør eller måske vil gøre.At tænke sociologisk er altså det at være i stand til at analysere dialektikken (vekselvirkningen) mellem individ og samfund. En sådan analyse kan øge forståelse for den menneskelige forskellighed og dermed blandt andet være med til at fremme følelsen af solidaritet mellem mennesker. I bogens 10 kapitler diskuteres en række sociologiske nøglebegreber som fx identitet, forbrugerisme, krop og seksualitet, teknologi og kultur.Bauman & May drøfter desuden mere værdiorienterede begreber som assimilation, moral, ulighed, eksklusion og fattigdom. Der trækkes jævnligt på indsigter fra andre hovedskikkelser inden for sociologien (Bourdieu, Mead, Schutz, Elias, Foucault, Castells, Giddens m.fl.) På den måde bliver læseren præsenteret for andre ”store” sociologers begreber og deres teorier om samfundet.ZYGMUNT BAUMAN (1925-2017) var professor i sociologi ved universitetet i Leeds og er en af vor tids skarpeste analytikere af begreberne modernitet og postmodernitet i en samfundsmæssig sammenhæng. Blandt Baumans mange bøger kan nævnes Freedom (1988, da. udg. 2003), Modernity and Holocaust (1989, da. udg. 1994), Modernity and Ambivalence (1991) og Society Under Siege (2002, da. udg. 2003).TIM MAY (f. 1957) er professor i sociologi ved The University of Sheffield. Han har udgivet adskillige bøger bl.a. Probation: Politics, Policy and Practice (1991), Introduction to the Philosophy of Social Research (1996) og Social Research (2001, 3. udg.).Bogen udkom første gang på dansk i 2003 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.At tænke sociologisk er oversat fra engelsk efter Thinking Sociologically (2. rev. udg.) af Tom Bøgeskov.

Psykoanalysen havde allerede en snes år på bagen, da Sigmund Freud (1856-1939) for første gang blev oversat til dansk i 1920. Det var digteren Otto Gelsted, som under titlen "Det ubevidste" havde samlet Freuds introducerende forelæsninger fra USA-turnéen 1909, Om psykoanalyse, og hans populærer fremstilling af drømmeteorien fra 1901, Om drømmen.De to små skrifter er stadig en fremragende introduktin til det ubevidstes psykologi - og en god opvarmning til Freuds store forfatterskab, som ingen bør snyde sig sig for.

Sigmund Freud skabte i 1890'erne en helt ny metode til behandling af neurotiske lidelser: psykoanalysen. Ved en daglig - én time lang - samtale søgte Freud at bevidstgøre sine patienter om sygdommens skjulte årsager og bibringe dem en følelsesmæssig accept af de intime og ofte meget pinlige detaljer, der derved kom for dagen. Freud udgave i alt fem store og et antal mindre sygehistorier.Sygehistorien om Ulvemanden, der her foreligger første gang på dansk, er en af de fem store sygehistorier, og vel nok også den mest kendte. Ulvemanden - en russisk godsejersøn - kom som ung mand i analyse hos Freud med en række tvangsneurotiske og hysteriske symptomer. Gennem fire års analyse lykkedes det Freud at finde sygdommens udspring i barndommen. Alle tråde samler sig i en drøm, ulvemanden havde natten før sin fireårs fødselsdag: seks-syv hvide ulve sidder ubevægelige i et træ og stirret ind ad vinduet på drengen, der ligger i sin seng. Bag denne drøm gemmer sig bl.a. en fortrængt erindring om forældrenes samleje.

Sigmund Freud skabte i 1890erne en helt ny metode til behandling af neurotiske lidelser: psykoanalysen. Ved en daglig - én time lang - samtale søgte han at bevidstgøre sine patienter om sygdommens skjulte årsager og bibringe dem en følelsesmæssig accept af de intime og ofte meget pinlige detaljer, der herved kom for dagen.Freud udgav i alt frem store og et antal mindre sygehistorier. Udover at rumme værdifulde oplysninger om hans analytiske og terapeutiske metode tegner de et bredt kulturhistorisk billede af familielivet, omgangsformerne og forholdet mellem kønnene omkring århundredskiftet. Hver sygehistorie er samtidig en livshistorie, der - med Freuds egen formulering - kan læses som en roman eller novelle.Rottemandens sygehistorie drejer sig om en yngre tvangsneurotisk mand, der kom til Freud med sine problemer i efteråret 1907, og som blev behandlet intensivt de følgende måneder. Navnet hentyder til den mest generende af hans tvangstanker, nemlig forestillingen om, at sultne rotter borer sig op i endetarmen på hans længst afdøde fader og den fattige, men stolte kusine, som han har forelsket sig i. Behandlingen var ifølge Freud en ubetinget succes.Som noget helt usædvanligt gemte Freud sine notater fra de første tre måneder af behandlingen, og denne analysejournal, der rummer mange nye og særdeles intime oplysninger om patienten, er her medtaget som appendiks til den officielle sygehistorie fra 1909.

Hvis et menneske ikke kan bære friheden, vil det sandsynligvis søge ind under et autoritært system. Dette er i kort form det bærende argument i denne moderne klassiker. Erich Fromm anvender den psykoanalytiske metode på vores civilisations sygdom, der giver sig udtryk i underkastelse over for diktatur.Demokratiet har nok givet menneskene frihed og har gjort ende på den middelalderlige stats og kirkes autoritet, men det har også skabt et samfund, hvor mennesket føler sig isoleret fra sine medmennesker, en industriel tidsalder, hvor slægtsforholdene er upersonlige, og hvor usikkerheden træder i stedet for samhørighedsfølelsen.Denne bog trænger afgørende ind i baggrunden for fascisme og nazisme og i demokratiets inderste kvaliteter.Bogen genudgives i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1962.

Sigmund Freud er en af teoretikerne bag den seksuelle revolution, der for alvor slog igennem i efterkrigsårene. Man kan næppe overvurdere den betydning, hans tanker har haft siden udgivelsen af hovedværket Tre afhandlinger om seksualteori i 1905. Den mest kontroversielle del af seksualteorien er læren om barnets seksualitet. Freud hævder ikke blot, at barnet har en seksualitet. Han påvirker desuden, at undertrykkelse og frustration af barndommens seksuelle tilbøjeligheder med stor sandsynlighed fører til neuroser og sygelige personlighedsforandringer.Dette tekstudvalg rummer en nyoversættelse af Tre afhandlinger suppleret med seks andre afhandlinger om emnet fra perioden 1908-31. Det drejer sig om følgende: Om infantile seksualteroier (1908), Om driftsomsæninger, især analerotikkens 81917), Den infantile genitalorganisation (1923), Ødipuskompleksets undergang 81924), Nogle psykiske følger af den anatomiske kønsforskel (1925) og Om den kvindelige seksualitet (1931).

”Det er forfatterens ønske med denne bog at vise, at kærligheden ikke er en følelse, som alle og enhver let kan hengive sig til uden hensyn til, hvilket modenhedstrin de har nået. Den ønsker at overbevise læseren om, at alle hans forsøg på at øve kærlighed er dømt til at slå fejl ... og at man ikke kan opnå tilfredsstillelse i sin individuelle kærlighed uden evnen til at elske sin næste, uden sand ydmyghed, mod, tro og selvdisciplin. I en kultur, hvor disse egenskaber er sjældne, vil man kun i sjældne tilfælde opnå evnen til at elske.” Erich FrommErich Fromm er en af de få forfattere, der både har vovet og formået at skrive sammenhængende, dybtgående – og stadig aktuelt – om kærlighed.Oversat fra engelsk efter [] The Art og loving[] af P.W. Perch

Sigmund Freud (1856-1939) grundlagde psykoanalysen, da han omkring århundredeskiftet udsendte sit første hovedværk Drømmetydning. Derefter fulgte en række berømt sygehistorier, bl.a. Dora, Ulvemanden og Rottemanden, som sammen med Freuds forelæsninger er den bedste introduktion til hans tankeverden.Freud tilhørte en tid, hvor brevskrivningens ædle kunst vurderedes højt, og hans omfattende korrespondance med venner og kollegaer er et uvurderligt kildemateriale for enhver, der vil lære psykoanalysens skaber nærmere at kende.I kærestebrevene til Martha er Freud den utålmodige, fyrige elsker, i brevene til sine kollegaer den skarpsindige analytiker, og over for en række af tidens store kunstnere den ydmyge beundrer af deres værker.Freuds breve er en æstetisk oplevelse. Han elskede at finde den mest fyndige og musikalske sproglige formulering af sine tanker, og det var intet tilfælde, at han i 1930 udmærkedes med Goethe-prisen, som tildeles skabende personligheder.Freuds breve, bind 2: Breve til den hemmelige komité og anden korrespondance udkom første gang i denne udgave i 1997 og udgives nu som e-bog i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Sigmund Freud (1856-1939) grundlagde psykoanalysen, da han omkring århundredeskiftet udsendte sit første hovedværk Drømmetydning. Derefter fulgte en række berømt sygehistorier, bl.a. Dora, Ulvemanden og Rottemanden, som sammen med Freuds forelæsninger er den bedste introduktion til hans tankeverden.Freud tilhørte en tid, hvor brevskrivningens ædle kunst vurderedes højt, og hans omfattende korrespondance med venner og kollegaer er et uvurderligt kildemateriale for enhver, der vil lære psykoanalysens skaber nærmere at kende.I kærestebrevene til Martha er Freud den utålmodige, fyrige elsker, i brevene til sine kollegaer den skarpsindige analytiker, og over for en række af tidens store kunstnere den ydmyge beundrer af deres værker.Freuds breve er en æstetisk oplevelse. Han elskede at finde den mest fyndige og musikalske sproglige formulering af sine tanker, og det var intet tilfælde, at han i 1930 udmærkedes med Goethe-prisen, som tildeles skabende personligheder.Freuds breve, bind 1: Kærestebreve og anden korrespondance udkom første gang i denne udgave i 1997 og udgives nu som e-bog i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Sandheden om den ødelagte barndom er ilde hørt. For at overleve psykisk fortrænger vi og ønsker vi en solid mur af tavshed omkring os. Men overlevelse på de vilkår betyder iscenesættelser af den fortrængte smerte - vold og umenneskelighed mod andre eller yderligere forkrampning af os selv.Derfor står tavshedsmuren - som andre mure i disse år - for fald, men ikke uden en energisk indsats. Alice Miller fører an i dette nedbrydningsarbejde, i sin nye bog ved bl.a. at stille skarpt på psykiatriens og pressens fortielser, Nicolae Ceausescus groteske iscenesættelser og abortmodstandernes hykleri.

Du må ikke mærke er et aldrig udtalt, men tidligt internaliseret bud. Det viser sig i vores trang til så tidligt som muligt i vores opdragelse at indgive børnene en følelse af skyld og mindreværd.I bogen anskueliggøres bl.a. Sigmund Freuds driftsteoriers sociale baggrund gennem en udførlig analyse af Ulvemanden, Freuds berømte patient.Bogen henvender sig specielt til læsere med interesse for pædagogik, psykologi, sociologi og psykiatri.Alice Miller (1926-2010), schweizisk psykoanalytiker, har også på Hans Reitzels Forlag udgivet Det selvudslettende barn, Livets veje, Tavshedsmurens fald, Den bandlyste viden og I begyndelsen var opdragelsen.Du må ikke mærke udkom første gang på dansk i 1985 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Hvilken betydning har følelserne? I hvilken forstand hører de med til en menneskelig eksistens? Det er sådanne spørgsmål, den franske filosof Jean-Paul Sartre (1905-80) stiller i denne bog.Sartre argumenterer for en ’fænomenologisk’ psykologi som alternativ til den traditionelle psykologi. I denne argumentation præsenteres vi for centrale fænomenologiske begreber som ’bevidsthed’ og ’verden’. Hvad følelsen ’betyder’ er den menneskelige tilværelse som en væren-i-verden. For Sartre er ’følelsernes verden’ en magisk verden, der ligner drømmens, men den er samtidig en måde at opdage verden på. Paradoksalt nok viser det sig, at mennesket har en frihed over for verden, selv om det måske kun er en frihed til at unddrage sig.Denne lille bog udkom oprindeligt i 1939 og foregriber på flere måder Sartres første filosofiske hovedværk Væren og intet fra 1943.Skitse til en teori om følelserne udkom for første gang på dansk i 1969 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Tiden går, kloden drejer, blomsterne springer ud – og mennesket mobiliserer på liv og død. Hvad der ikke bevæger sig, kommer i bevægelse. Det statiske og harmoniske samfund er en saga blot, nu vil vi vækst og fremskridt i det uendelige. Ekspansion, vokseværk, indgriben og omformning. Det er den politiske, praktiske og paniske kinetik. Ikke at lade noget uberørt, men dynamisk nedbryde enhver uskyld. Det er den europæiske og vestlige foretagsomhed, som i ly af oplysningens dialektik splitter helheder og moderniserer det forgangne til ukendelighed. Det er bevægelsen i bevægelsen, og det har intet med tao at gøre.En eurotaoisme er derfor lige så mærkværdig som en bevægelse, der står stille, eller en kynisme i uskyld. Hvad der er utænkeligt må tænkes, og det er, hvad Peter Sloterdijk gør i denne bog. Ikke som en kvit og smart sammenkobling af vestlig filosofi og østlig mystik, men som en krævende, meditativ kritik af vores kulturs uro og den oplyste fornufts sære bevægelser.Eurotaoisme er intet mindre end et fejende forsøg på begrebets anstrengelse, på at tænke de sammenhænge frem, vi ikke kender eller endnu ikke vil kendes ved. For at imødegå den uendelige politiske bevægelse mod bedre vidende, og for at bringe det hvilende tao ind som en bremse af vores katastrofekurs. Som et udkast til en ontologi for det endnu-værende.Eurotaoisme udkom første gang på dansk i 1990 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

I denne lille bog – en tale til den russiske Duma – fremlægger den tyske samfundsforsker Ulrich Beck sine refleksioner over terrorangrebet i New York den 11. september 2001. Disse overvejelser sætter Beck i relation til sin teori om risikosamfundet.Ordenes tavshed udkom første gang på dansk i 2002 og genudgives nu på dansk i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Emmanuel Lévinas er dette århundredes store etiske tænker. I Etik og Uendelighed får man en kortfattet, men indholdsrig præsentation af hans fascinerende tænkning, hvor etikken er førstefilosofi.Bogens samtaler med Philippe Nemo fandt sted i 1981 og behandler bl.a. Lévinas’ baggrund i den jødiske kultur og et af hans tilbagevendende temaer: ansigtet. Forholdet til ansigtet er umiddelbart etisk: »Ansigtet er det, man ikke kan slå ihjel, eller i det mindste det, hvis betydning er: ’du må ikke slå ihjel’.« Hos Lévinas bryder ansigtets etik med totalitetsfilosofien.Emmanuel Lévinas (1906-95) blev født i Litauen og kom til Frankrig i 1923. Fra 1928-29 studerede han i Freiburg hos Edmund Husserl og Martin Heidegger og var fra 1961-67 professor i Poitiers og fra 1967 ved Sorbonne i Paris. Lévinas bidrog til fænomenologiens introduktion i Frankrig. På dansk foreligger desuden Totalitet og uendelighed (1996).Etik og Uendelighed udkom første gang på dansk i 1995 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

I 1964 efterfulgte Jürgen Habermas (f. 1929) Max Horkheimer som professor i filosofi og sociologi ved Goethe-universitetet i Frankfurt og som leder af den kritiske teoris berømte Institut for Socialforskning. Hans tiltrædelsesforelæsning – ”Erkendelse og interesse” – tog tråden op fra Frankfurterskolens første generation og satte en ny standard for videnskabsteori, der også gav plads til forskning med en frigørende erkendelsesinteresse. Dét og hans stadige virke for en rationel, herredømmefri dialog gjorde ham snart til en central skikkelse i studenteroprørets ideologikritik og i den nye demokratiske kultur. Teknik og videnskab som ”ideologi” (1968) viser allerede i titlen, i hvilken retning Habermas’ tænkning bevæger sig. Denne tidlige samling filosofiske tekster indledes med en vigtig Hegel-læsning – ”Arbejde og interaktion” – hvorfra Habermas’ senere tale om den kommunikative handlen henter megen inspiration, og den afsluttes med forelæsningen om erkendelse og interesse.Teknik og videnskab som ”ideologi” udkom første gang på dansk i 2005 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Den bandlyste viden tager tråden op fra Du må ikke mærke og belyser fra nye synsvinkler den tidlige barndoms smerte, som giver os livslange vanskeligheder. Alice Miller skærper sin kritik af de faktiske overgreb, som barnet psykisk og fysisk udsættes for, og af de fortielser og idylliseringer, barndommen ofte iklædes. Vores tilbøjelighed til at tage vores forældres skyld på os og tilgive dem al mishandling umuliggør en virkelig frigørelse og en vellykket terapi.I bogens anden del fortæller Alice Miller om sin personlige vej til barnet i den voksne og om behovet for ledsagelse, i barndommens land såvel som i terapien. Det fører afslutningsvis til en skarp kritik af den freudske terapimetode, som efter hendes mening forhindrer egentlig drømmetydning.Alice Miller (1926-2010), schweizisk psykoanalytiker, har også på Hans Reitzels Forlag udgivet Det selvudslettende barn, Livets veje, Tavshedsmurens fald, Du må ikke mærke og I begyndelsen var opdragelsen.Den bandlyste viden udkom første gang på dansk i 1989 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Den tyske samfundsteoretiker, filosof og politisk intellektuelle Jürgen Habermas (f. 1929) er kendt for sit stærke engagement i spørgsmål om demokrati, menneskerettigheder og social retfærdighed. Siden begyndelsen af 1990’erne, hvor han udsendte hovedværket Faktizität und Geltung, er det i stigende grad hans idéer om demokrati og ret, der har været i fokus og skabt debat. Han udfoldede her en teori om demokrati, ret og politik ud fra principper om gensidig anerkendelse i samtale.Denne tekstsamling indeholder 11 tekster fra de senere år af Habermas’ forfatterskab. De omfatter teoretiske og filosofiske tekster såvel som tekster der analyserer udviklingstendenser og konflikttemaer på et konkret plan. Tekstudvalget er sammensat og forsynet med en indledning af professor Heine Andersen.Demokrati og retsstat udkom første gang på dansk i 2005 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Den tyske sociolog og filosof Jürgen Habermas diskuterer i denne bog de etiske spørgsmål, der opstår i kølvandet på udviklingen af genteknologi og kendskabet til menneskets arveanlæg, hvor det er blevet muligt ikke blot at fravælge uønskede gener, fx i forbindelse med arvelige sygdomme, men også at fremme særligt ønskværdige træk.Habermas giver ikke noget kategorisk svar på de spørgsmål, denne nye udvikling rejser. Hans konklusion på, om man bør tillade at forbedre arvemassens sammensætning, er imidlertid altovervejende negativ, baseret på principper om menneskelig værdighed, menneskerettigheder og det menneskeliges uantastelighed.Den menneskelige naturs fremtid udkom første gang på dansk i 2002 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Denne bog er en letlæst sammenfatning – i interviewform – af hovedtankerne i Ulrich Becks forfatterskab, som de har udviklet sig fra og med bogen Risikosamfundet og frem til i dag. Bogen rummer desuden vigtige præciseringer af en række af de mest centrale begreber og analyser i Becks samtidsdiagnose, fx den misforståelse, at individualisering i Becks forstand slet og ret skulle være ensbetydende med øget individuel frihed.For nye læsere kan bogen fungere som en god, samlet introduktion til Becks tanker, mens den vil være et nyttigt supplement til den læser, der kender forfatterskabet i forvejen, idet Frihed eller kapitalisme ligger i forlængelse af Risikosamfundet og Fagre nye arbejdsverden. Emnerne, der tages op, spænder fra en definition af det andet moderne over en diskussion af globaliseringen til en tematisering af ’frihed eller kapitalisme’.Samtaler med Ulrich Beck udkom første gang på dansk i 2002 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Erik H. Erikson er, takket være sin store indsigt og sin levende stil, blevet en af de mest læste af de moderne psykoanalytiske forfattere. Han havde i mange år sit virke ved amerikanske universiteter og forskningsinstitutioner, bl.a. som professor i psykiatri og Human Development ved Harvard University.I Identitet – ungdom og kriser sammenfatter og videreudvikler Erikson sine teorier om identiteten i et foranderligt samfund, her med fokus på ungdommen. Der redegøres grundigt og med mange eksempler for de unges identitetsdannelse og -problemer, og Erikson leverer interessante bidrag til en forståelse af såvel køns- som raceidentitet.Identitet – ungdom og kriser udkom første gang på dansk i 1971 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Det spaltede selv er den skotske psykiater Ronald D. Laings (1927-1989) første og måske mest betydningsfulde bog, som han skrev i en alder af 28 år. Han redegør her for de personlige og teoretiske forudsætninger for at forstå den skizoide eller skizofrene oplevelse.Laings grundlæggende påstand: at man som psykiater begår et medmenneskeligt og eksistentielt forræderi, hvis man ikke insisterer på at forstå, men i stedet distancerer sig og tilstræber en objektiv beskrivelse og forklaring af psykiske lidelser, er fortsat en glødende udfordring for psykiatrien.Betydningen af Laings forfatterskab og hans indsats som psykiater, humanist og kulturkritiker druknede til en vis grad i 1970’ernes politisering, kontroverser om ”anti-psykiatri” og tendenser til romantisering af galskab. Hans turbulente livsførelse og modsætningsfyldte væremåde bidrog til den aura af mysterium, der omgav ham. Og for dem, der måske havde mest brug for at tage imod Laings udfordring, blev dette ofte en bekvem anledning til at afvise ham.Det spaltede selv udkom for første gang på Hans Reitzels Forlag i 2001 og genudgives ny i Klassikere-serien.

I Europa i globaliseringens tidsalder, diagnosticerer Anthony Giddens Europas tilstand og fremlægger sit bud på en række reformer af de europæiske staters velfærdsmodeller. England og de skandinaviske lande har vist vejen med hensyn til økonomisk vækst og nedbringelsen af arbejdsløsheden. Giddens fremhæver på den baggrund og på det tidspunkt, at der stadig er langt igen, når det gælder håndteringen af de udfordringer, som globalisering, indvandring, livsstilssygdomme, trafik- og miljøproblemer og en aldrende befolkning fører med sig. Hvis Europa skal fastholde og udbygge sin position i en stadig mere konkurrencepræget verden, skal der tænkes nyt – også hvis Europa vil sikre, at social beskyttelse og økonomisk fremgang fortsat går hånd i hånd.Bogen udkom første gang på dansk i 2007 og således før Brexit, men kan stadig læses for sine mange politiske og sociologiske indsigter i globalisering og velfærd. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere..