Rottemanden

Freud udgav i alt fem store og et antal mindre sygdomshistorier. Udover at rumme værdifulde oplysninger om hans analytiske og terapeutiske metode tegner de et bredt kulturhistorisk billede af familielivet, omgangsformerne og forholdet mellem kønnene omkring århundreskiftet. Hver sygehistorie er samtidig en livshistorie, der – med Freuds egen formulering – kan læses som en roman eller en novelle.
Rottemandens sygehistorie drejer sig om en yngre tvangsneurotisk mand, der kom til Freud med sine problemer i efteråret 1907, og som blev behandlet intensivt de følgende måneder. Navnet hentyder til den mest generende af hans tvangstanker, nemlig forestillingen om, at sulte rotter borer sig op i endetarmen på hans længst afdøde fader og den fattige, men stolte kusine, som han har forelsket sig i. Behandlingen var ifølge Freud en ubetinget succes.
Som noget helt usædvanligt gemte Freud sine notater fra de første tre måneder af behandlingen, og denne analysejournal, der rummer mange nye og særdeles intime oplysninger om patienten, er her medtaget som appendiks til den officielle sygehistorie fra 1909. Bogen er forsynet med indledning og noter, der sætter sygehistorien ind i en større sammenhæng og gør læsningen af de teoretiske passager til en overkommelig opgave.
Rottemanden udkom på dansk for første gang i 1991 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.