Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Kusanagi og Yukawa serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • Spar 25%
    af Keigo Higashino
    81,95 - 224,95 kr.

    Med japanske Keigo Higashinos krimier sker der noget helt særligt med én som læser. For selv om det er japansk krimi og foregår i japansk samfund og kultur, skriver Higashino i klassisk europæisk tradition, hvorfor man lader sig suge ind i det eksotiske og det velkendte på én og samme tid. Læg dertil fantastiske plot, som folder sig ud i stram logik og ovenikøbet leverer grundviden om forskning og logisk tænkning - Higashino er det mest spændende, der er sket på krimisiden, siden du opdagede de svenske krimidronninger. I En midsommerligning (Forlaget Modtryk) dumper vi lige ned i en ophedet debat om, om en falleret turistby skal reddes af udvinding af metaller fra havbunden, eller om man skal lade den fantastiske kyst blive ved med at være fantastisk. En forsker findes død, men hurtigt går det op for fysikeren Manabu Yukawa, at der må være tale om mord. Det her er en krimi, der læses, som du ser en Hitchcock-film, og giver dig kuldegysninger som et godt svensk mord, mens dialogen minder dig om franske krimier. Det er ganske enkelt perfekt.

  • af Keigo Higashino
    81,95 - 224,95 kr.

    Da en mand findes død af forgiftning i sit hjem, ligger det ligefor at mistænke hans kone, Ayane, som har indtil flere motiver. Problemet er bare, at Ayane på drabstidspunktet var hundredvis af kilometer borte og har et vandtæt alibi.Drabsefterforsker Kusanaki bliver så betaget af Ayane, at hans unge kollega Utsumi frygter, han har mistet sin professionelle dømmekraft. Så Utsumi gør, som Kusanagi har gjort i årevis, når han har været kørt fast: Hun kontakter professor Yukawa – for kun et geni kan finde rundt i den labyrint, som politiet er havnet i. Men selv Yukawa får svært ved at få virkeligheden til at passe med teorien. DEN OPHØJEDE MORDER foregår i det moderne Japan, stadig præget af ældgamle æresbegreber og en særlig høflighed. Keigo Higashino skriver overraskende og bedragerisk spænding, og han fik sit gennembrud med bestselleren DEN HENGIVNE HR. X. Keigo Higashino, født 1958, er en af Japans mest populære forfattere. Hans gennembrud kom med romanen DEN HENGIVNE HR. X, og siden har hans bøger solgt mere end 25 millioner eksemplarer alene i Japan. Higashinos bøger udkommer verden over, flere er filmatiseret, og han har modtaget en lang række priser, blandt andet den prestigefyldte Naoki Prize, som er Japans svar på Bookerprisen. "Man skal læse Higashino for hans æstetiske, strengt komponerede og høfligt krævende tilgang til krimigenren. Han løfter den." Berlingske ★ ★ ★ ★ ★ ”Nervepirrende og hjernevridende... Han giver appetit på mere, den gode Higashino." Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★ ★ "En elegant og logisk udredning af den fuldkomne forbrydelse." Politiken ★ ★ ★ ★ ★ "Keigo Higashinos anden krimi på dansk er perfekt underholdning til hjernen og regnvejret...Oversætterne Mette Holm og Jonas Steno Olsen skal roses for et sprog, der er lige så præcist, som handlingen er logisk. Og morsom. Og tankevækkende. Og meget japansk på den psykologisk høflige måde." Horsens Folkeblad ★ ★ ★ ★ ★ ”Keigo Higashino leverer igen et brag af en mordgåde, der kun kan løses med logikkens og videnskabens hjælp.” Weekendavisen ”Bogen er en intens, intelligent, fascinerende og spændende rejse ind i en gådefuld stemning.” Drustrups bogblog ”Opklaringen lader vente på sig til de allersidste sider, og igen er det lykkedes for Keigo Higashino at udtænke et plot, der helt lever op til Den hengivne hr. X, som udkom på dansk sidste år. Det er befriende med krimier, der ligger så langt væk fra skandinavisk noir, men i stedet er bygget op om japanske dyder som høflighed og gamle æresbegreber.” Bogpusheren.dk, 5 stjerner "Higashino er en blændende japansk krimiforfatter, der sidste år sendte Den hengivne Hr X ud på det danske marked. Den var fantastisk, det er derfor jeg med spænding åbner denne nye bog. Den indfrier min forventninger." Godbog.dk

  • af Keigo Higashino
    81,95 - 122,95 kr.

    Da den enlige mor Yasuko i selvforsvar dræber sin voldelige eksmand i et af Tokyos utallige lejlighedskomplekser, tilbyder hendes gådefulde nabo, en stille matematiklærer ved navn Ishigami, at fabrikere et alibi til hende. I desperation og uden at kunne overskue konsekvenserne accepterer hun naboens tilbud. Da politiet ikke kan finde huller i Yasukos alibi, konsulterer de den geniale fysiker professor Yukawa, hvis blændende intuition før har hjulpet politiet i komplicerede sager. Det fører til en sofistikeret hjernekamp mellem fysikeren og matematik læreren. Kan Yukawas egen matematiske intelligens hamle op med Ishigamis glasklare logik? Og hvor langt vil den hengivne matematiklærer gå for at beskytte Yasuko? DEN HENGIVNE HR. X er en af Japans største krimisuccesser nogensinde. Det er en intelligent og overraskende roman, som foregår i et moderne Japan, stadig præget af ældgamle begreber som ære og hengivenhed. ”Higashino er en minimalistisk mester og en begavet plotmager, der enkelt og overraskende sætter sin læser skakmat.” Berlingske, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”Succesforfatteren Keigo Higashino leverer fremragende sommerunderholdning.” Jyllands-Posten, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”Romanens slutning er ikke mindre end genial og fuldstændig umulig at forudse. Jeg har efterfølgende pletlæst kapitler for at finde bare det mindste tegn på, at det bar i netop den retning, men Keigo Higashino har forfinet kunsten at skjule vigtige oplysninger som hverdagsligegyldigheder i en grad, der gør Den hengivne hr. X intet mindre end mesterlig.” Weekendavisen ”Der er rene linjer og stram form i Keigo Higashinos mesterlige kærlighedskrimi … Den hengivne hr. X er krimi på en helt anden måde, end vi er vant til på disse breddegrader.” Fyns Amts Avis, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”Spændingen er intens hele vejen igennem (…) Perfekt til en sommerdag i en liggestol - eller hvor som helst.” Ugebladet SØNDAG "Romanen er yderst velskrevet, læsere, der holder af Murakamis romaner, vil med sikkerhed også blive begejstret for denne herlige krimi. Den er dyb, levende og meget japansk … En af sommerens must reads." Bognørden.dk "Det er forfriskende at læse en så godt komponeret krimi, der foregår langt væk fra Skandinavien." Bogpusheren.dk "Intelligent krimi med en omvendt legen katten efter musen og et psykologisk trekantsdrama udført med formfuldendt snilde. En velskrevet og dybt tilfredsstillende læseoplevelse." Litteratursiden ”Begavet og forførende.” The Guardian ”Den mest intelligente slutning jeg har læst i meget lang tid.” Los Angeles Times ”Fascinerende, nervepirrende og umulig at regne ud … En enestående thriller.” Independent ”Agatha Christie ville være vældig imponeret.” Financial Times

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.