Bøger i Sprogforum serien i rækkefølge

Dette nummer af Sprogforum handler om en af sprog- og kulturpædagogikkens grundlagsvidenskaber: sociolingvistikken. Sociolingvistik er studiet af sproget i samfundet såvel som af sprogene i samfundet. Sociolingvistikken beskæftiger sig både med hvordan sproglig kommunikation (uanset hvilket sprog) er en integreret del af menneskenes liv og et udtryk for deres sociale relationer til hinanden, og med hvordan mennesker, institutioner og stater omgås den sproglige mangfoldighed i ethvert samfund og i verden.Anledningen til at lave dette nummer af Sprogforum er at sociolingvistikken er ved at komme på tapetet i skolen.Aktuelt er sociolingvistik fx en del af det nye fag 'Almen sprogforståelse' i gymnasiet. Og hvad er det så for et område sociolingvistikken dækker? Ja, det er et stort og voksende område der bl.a. omfatter emner som:Sprogbrug, magt og identitet i forskellige sociale situationer, talesprog og skriftsprog, sprog og socialklasse (sociolekter), sprog og lokalitet (dialekter og regionalsprog), sprog, alder og generation, sprog og køn, sprogforandring, sprogblanding og kodeskrift, sprog og kultur, sprog, nationalitet og etnicitet, sprog og medier (bl.a. i de nye medier: chat, sms m.m.), sprog i uddannelse, sprogpolitik, sproglig normering og standardisering, og sprogenes rolle i internationalisering og globalisering.

Dette temanummer af Sprogforum koncentrerer sig om Almen Sprogforståelse, også kaldet AP, som er barn af gymnasiereformen.I de sidste mange år har fremmedsprogsteoretikerne påpeget, at det er oplagt at udnytte tværfaglig viden til at forbedre sprogtilegnelsen. De fleste skoler har indført en praksis med et tværsprogligt introkursus. Disse tanker ligger til grund for det nye obligatoriske forløb i Almen Sprogforståelse, også kaldet AP.Dette nummer af Sprogforum præsenterer nogle bud på, hvordan AP-forløbet kan praktiseres, men peger især fremad. Vi står midt i en udvikling af et nyt 'fag', og derfor afspejler artiklerne en bred vifte af tendenser fra det mere traditionelle til det, der bygger på den nyeste forskning i sprogtilegnelse. Fremtiden skulle gerne bringe en god udvikling for fremmedsprogsundervisningen i Danmark: en ny fagidentitet og en ny professionsidentitet hos lærerne. Vigtigt er det, at underviserne finder deres rolle i det nye 'fag', og at efteruddannelsen fastholdes og udvikles, så AP bliver båret af et moderne sprogsyn, der indebærer fokus på det kommunikative, det kognative og det sammenhængende.

Siden Sprogforum sidst udgav et helt temanummer om it i sprogundervisningen (Sprogforum nr. 5, 1996), er der sket mange fornyelser inden for dette felt, men en række af de problemstillinger som vi dengang havde oppe, er stadig aktuelle.En vigtig baggrund for fornyelserne er at der løbende er kommet nye medier til - bl.a. pda, MP3, iPod - og at mulighederne med de eksisterende medier er blevet udvidet i form af nye platforme, blogs osv.Disse fornyelser gør det muligt at skabe mange forskellige typer af læringsrum i sprogundervisningen gennem fleksibel integration af det fysiske og det virtuelle læringsrum og gennem etablering af egentlige læringsmiljøer.Men udviklingen går også i retning af en egentlig opløsning af de kendte læringsmiljøer. Det sker i takt med at eleverne selv begynder at producere deres eget læringsmateriale, f.eks. ved at optage samtaler som de selv deltager i med minidisk, eller optage små film med deres mobiltelefon. Som producenter af det materiale der indgår i undervisningen og afspejler deres egen verden og deres egne kommunikationsbehov, og gennem deres kontakt med hinanden uden for undervisningsrummet, bliver det i meget højere grad lørnerne selv der sætter dagsordenen for deres egne læringsprocesser.

Det nye nummer af Sprogforum er på gaden med artikler om blandt andet fremmedsprogspædagogik, sigtet med en sproglov, sociolingvistik, dansk som andetsprog og såkaldt lørner-autonomi. Lige fra Sprogforums første nummer har tidsskriftet været redigeret som temanumre. Vi har dog også modtaget artikler der ikke direkte har relateret sig til et temanummer, og som vi har bragt under den faste rubrik Åbne Sider. Til vores store glæde er antallet til Åbne Sider steget i løbet af årene, hvilket vi ser som et resultat af at Sprogforum er blevet mere kendt og anvendt i de sprog- og kulturpædagogiske undervisnings- og forskningsmiljøer. Da vi imidlertid kun bringer én Åbne Sider-artikel pr. nummer, har vi haft en del artikler på lager som risikerede at blive ret gamle inden vi kunne bringe dem. Vi har derfor med dette nummer valgt at bringe flere af disse artikler og gøre hele nummeret til Åbne Sider.

Sprogforum har tradition for med mellemrum at sætte litteraturpædagogikken inden for fremmed- og andetsprog på dagsordenen. I dette nye temanummer fremhæves for første gang særligt børnelitteraturen i sprogundervisningen.

Mange har gennem tiderne haft den holdning at sproglæring og sprogundervisning, både inden for fremmedsprog og andetsprog, ikke kun har et rent kommunikativt formål, f.eks. læsefærdighed i målsproget eller færdighed i at føre samtaler på målsproget, men også et videre formål. Hvad dette videre formål kan være, har der været flere forskellige bud på, og man kan opregne i hvert fald følgende fire hovedtyper, som er nævnt i den rækkefølge de er opstået i historisk: Litteraturlæsning, samfundsviden, interkulturel forståelse og medborgerskab. Alle fire formål er væsentlige i dag, og spørgsmålet er vel især hvordan man prioterer mellem dem i de forskellige skoleformer og på de forskellige niveauer. Dette nummer omhandler alle fire, men med mest vægt på de to sidstnævnte.

Mange har gennem tiderne haft den holdning at sproglæring og sprogundervisning, både inden for fremmedsprog og andetsprog, ikke kun har et rent kommunikativt formål, f.eks. læsefærdighed i målsproget eller færdighed i at føre samtaler på målsproget, men også et videre formål. Hvad dette videre formål kan være, har der været flere forskellige bud på, og man kan opregne i hvert fald følgende fire hovedtyper, som er nævnt i den rækkefølge de er opstået i historisk: Litteraturlæsning, samfundsviden, interkulturel forståelse og medborgerskab. Alle fire formål er væsentlige i dag, og spørgsmålet er vel især hvordan man prioterer mellem dem i de forskellige skoleformer og på de forskellige niveauer. Dette nummer omhandler alle fire, men med mest vægt på de to sidstnævnte.

Til dette nummer af Sprogforum har vi samlet en række artikler hvori forfatterne beskriver og analyserer sprogprofessions- og professionaliseringsudviklingen inden for forskellige dele af uddannelsessystemet, og fortæller om hvordan sproglærere har oplevet og arbejdet med udviklingen af en ny professionalisme inden for deres fag. Vi håber temanummeret kan bidrage til en yderligere diskussion af betingelserne for og strategierne i den fortsatte udvikling af den professionelle sproglærer.

Vi håber at dette nummer af Sprogforum kan bidrage til at fastholde og udvikle de gode faglige argumenter i den politiske debat for førstesproget som ressource, og at det samtidig kan give faglig instpiration til at se muligheder for at gøre brug af førstesproget som ressource i det daglige pædagogiske arbejde.

Skriftlighed er den hurtigt nedkradsede indkøbsseddel, den velstrukturerede, gennemredigerede artikel, e-mailen man ikke lige fik læst korrektur på før afsendelsen, eller det smukt afrundede digt, der skal citeres for helt at komme til sin ret.Det sidste eksempel peger på en sammenhæng mellem skrift og tale som man traditionelt har lagt mindre vægt på, når man i andet-/fremmedsprogspædagogikken parrede de fire færdigheder to og to: læse - skrive, lytte - tale.Imidlertid er den nyere skrivepædagogiks teoretikere og praktikere mere optaget af at støtte arbejdet med den skriftlige udformning gennem inddragelse af talesproget på forskellige tidspunkter i skriveprocessen. Hvordan det nærmere kan ske, fremgår af flere af artiklerne i dette nummer.Et andet vigtigt aspekt der er i fokus, er 'genre' som et helt centralt begreb i skrivepædagogikken. Den engelske/tyske/franske og danske stil har som en udefinerlig størrelse fået generationer til at svede ved eksamensbordet og undre sig over hvad det nu lige var for krav man som elev skulle - men sjældent kunne - opfylde. Denne stil med sin særlige genre er i et vist omfang blevet afløst af opgaver der mere præcist kræver en tekst skrevet i en bestemt genre som eleverne kender til og har arbejdet med i sprog- og litteraturfagene.I dette nummer af Sprogforum har vi endvidere valgt at introducere tilegnelsen af et meget fremmedartet fremmedsprog, nemlig kinesisk, ud fra spørgsmålet: Hvordan arbejder man i et sprogfag hvor eleverne i virkeligheden starter i '1. klasse' med at lære at skrive?

I dette nr. 45 af tidsskriftet Sprogforum tager vi pulsen på sprog og sprogundervisning i Danmark i år 2008-2009. Det finder vi nødvendigt i disse trange tider, hvor fremmedsprogs- og andetsprogsområdet på mange måder synes at hensygne. Men sproget lever! - på trods af nedskæringer findes en lang række projekter og initiativer og visioner for sprogundervisningen, som er af vital interesse for elever og studerende landet over og for den fremtidige udvikling inden for sprog i Danmark.

De danske universiteter kan ikke længere kun betragtes som nationale insitutioner men er i stigende grad en del af et globalt samfund. For at kunne sikre et højt niveau i undervisning og forskning er det nødvendigt for universiteterne at rekruttere internationale forskningssamarbejder og bidrage til udbud af internationale fællesuddannelser. Denne udvikling har konsekvenser for undervisnings- og forskningssproget på universiteterne, som i stigende grad er engelsk. Det har således også konsekvenser for de sproglige krav, der stilles til undervisere og studerende, og for universiteternes prioritering af andre fremmedsprog end engelsk.Dette nummer af Sprogforum handler om sprog på universitetet - sprog som den akademiske verdens arbejdssprog og sprog som fag. Nummeret beskæftiger sig med centrale emner, der relaterer sig til internationaliseringens konsekvenser for arbejdssproget på universitetet. Derudover indeholder nummeret artikler, der giver eksempler på, hvordan der arbejdes i andre sprogfag end engelsk på universitetet, og som diskuterer de udfordringer og udviklingsmuligheder, der ligger i disse fag.

Dette nummer af Sprogforum er det tredje i en række, der tager afsæt i forløbet i Almen Sprogforståelse, som indgår i grundforløbet i det almene gymnasium efter reformen fra 2005. Vi har i dette nummer sat fokus på flere aspekter: hvilken gavn kan eleverne have af at få sproghistorisk indsigt, og hvordan kan man bygge bro mellem gymnasiets undervisning og de videregående uddannelser? Flere af artiklerne i dette nummer peger i den sammenhæng på det paradoksale i, at man stort set har afskaffet disciplinen sproghistorie på de videregående sproguddannelser, mens man har indført den som noget helt nyt i gymnasiet. Et andet aspekt har været ønsket om at inddrage sprogtypologi som et emne, der vil kunne give eleverne nogle helt andre tilgange til begrebet sprog. I de fleste klasser i folkeskolen og i gymnasiet sidder der i dag elever med en baggrund i sprog, der ikke hører hjemme i det indoeuropæiske, og som har helt andre måder at opbygge ytringer på. Med fokus på sprogtypologi vil man kunne få eleverne til at få indsigt i og reflektere over sprogenes forskellighed. Dertil kommer, at der i ungdomsuddannelserne også undervises i ikke-indoeuropæiske sprog, hvor det sprogtypologiske automatisk kommer på banen.

Dette nummer af Sprogforum sætter fokus på curriculum, som middel til at afdække, hvordan og med hvilke midler kulturarven spiller en rolle i at danne og uddanne medborgere i senmoderniteten.

Dette nummer af Sprogforum fokuserer på hvordan sprogpædagogikken kan yde sit bidrag til at imødegå de negative konse­kvenser af en dansk sprogpolitik der hidtil har været præget af laissez-faire holdning.

ForordKronik: Sprog er nøglen til verden - men er en ekspertrapport nøglen til fremtiden?Sprogtest, evalueringer og deres virkningerDe nationale test - positiv eller negativ washback på undervisningen?Sprogvurdering af børn og unge med dansk som andetsprog - overvejelser inden man går i gangFolkeskolens afgangsprøver i fransk på godt og ondt!Risikofyldte test - erfaringer fra dansk testhistorieCertificering af universitetsunderviseres engelsksproglige kompetencerHvad synes du selv? - Om underviseres evaluering af egne kompetencer i engelskÅbne sider: Det danske samfund - et mono- eller flerkulturelt demokrati?Godt Nyt og Andet Godt Nyt

ForordKronik: Sprog er nøglen til verden - men er en ekspertrapport nøglen til fremtiden?Sprogtest, evalueringer og deres virkningerDe nationale test - positiv eller negativ washback på undervisningen?Sprogvurdering af børn og unge med dansk som andetsprog - overvejelser inden man går i gangFolkeskolens afgangsprøver i fransk på godt og ondt!Risikofyldte test - erfaringer fra dansk testhistorieCertificering af universitetsunderviseres engelsksproglige kompetencerHvad synes du selv? - Om underviseres evaluering af egne kompetencer i engelskÅbne sider: Det danske samfund - et mono- eller flerkulturelt demokrati?Godt Nyt og Andet Godt Nyt

Internettet i 2.0-udgaven rummer mange muligheder til gavn for sprogundervisningen, men samtidig problemer og udfordringer.Dette nummer af Sprogforum ser blandt andet nærmere på den globale spilindustri, der producerer spil med stor fascinationskraft, som anvendes i undervisningen, men hvor hverken læringsmål eller pædagogok indgår i konceptet. Et andet emne er dominansen af engelsksprogede spil som udkonkurrerer sprog med mindre udbredelse. Et tredje er at fascinationen af de nye tekniske muligheder kan skygge for de pædagogiske formål og gøre den kritiske sans og selvstændige stillingtagen hjemløs. Den største pædagogiske udfordring er måske at opøvelsen til analyse, kritik og refleksion, som er knyttet til de langsomme medier, læsning og skrivning, også skal dyrkes i forhold til de nye medier, hvor der ikke er mindre brug for den. Det er derfor med god grund, at flere af bidragene efterlyser en sprogpædagogik, der tager udfordringen fra de nye medier op, og indtænker dem i undervisningens formål og metoder.

De nylig overståede Olympiske Lege er et godt eksempel på, at vi alle er verdensborgere - i det mindste alle vi der har kontakt med medierne, og det er efterhånden det store flertal over hele verden.Artiklerne i dette nummer kommer rundt om en række forskellige aspekter af globaliseringen, og de muligheder den giver sprogfagene for at opdyrke nye sider af deres praksis.

De nylig overståede Olympiske Lege er et godt eksempel på, at vi alle er verdensborgere - i det mindste alle vi der har kontakt med medierne, og det er efterhånden det store flertal over hele verden.Artiklerne i dette nummer kommer rundt om en række forskellige aspekter af globaliseringen, og de muligheder den giver sprogfagene for at opdyrke nye sider af deres praksis.

I dette nummer af "Sprogforum" er der fokus på den indholdsbaserede fremmed- og andetsprogsundervisning - det være som del af den faglige undervisning, som i Europarådsregi går under navnet CLIL ("Content and Language Intergrated Learning"); det være som sprogundervisning i samspil med arbejde eller uddannelse; eller det være som sprogundervisning der som sådan tager sit afsæt i indhold; alle er forskellige typer af arbejdet med sproglæring, hvor de specifikke indhold, temaer, projekter og fagligheder er styrende for hvilke sproglige områder, der bliver relevante at gøre til genstand for sproglæring.Der er mindst to gode grunde til at indholdsbaseret sprogundervisning er et afgørende vigtigt tema at tage op i "Sprogforum". For det første giver det anledning til at fokusere på, hvordan man griber arbedet med de sproglige dimensioner an ud fra en helhedsorienteret synsvinkel, hvor sproget anskues som et redskab til interaktion, kommunikation og læring. For det andet implicerer en indholdsbaseret tilgang, at man anlægger det syn på sproglæring, at indholdet og dets praksisser anses for særligt velegnede til at løfte til sproglig læring.

I dette nummer af Sprogforum introducerer vi et tema, som endnu er forholdsvis nyt i dansk og nordisk sammenhæng: Subjektivitet og flersprogethed. Inspireret af Claire Kramsch' bog The Multilingual Subject (2009) bringer vi en række artikler, der formidler ny forskning og forsøg med undervisning, der gør deltagernes subjektive erfaringer med sprog og læring til drivkraft i klasserummet.Som den første artikel i dette temanummer bringer vi et interview med Claire Kramsch, hvor hun på en meget konkret måde fortæller om, hvad det vil sige at sætte fokus på de subjektive aspekter af sprog og sproglæring. Sprogelever er individer med krop, følelser, historier og håb til fremtiden. Sprog er mere end leksikon og strukturer, sprog har æstetiske kvaliteter som lyd, rytme, poesi. At lære et sprog og at lære et sprog godt er afhængigt af, hvilke følelser - positive eller negative - de lærende forbinder med sproget, og hvordan det lyder i deres ører. Gennem sproget formes vores sociale identitet; vi tilpasser os - af lyst eller nød - til det samfund, vi vil eller skal blive en del af. Men det sociale er ikke det hele. Gennem sprog danner vi vores subjektivitet, ikke kun gennem førstesproget, også gennem andetsproget og de fremmedsprog, vi lærer senere i livet. At lære et nyt sprog er en ny chance for subjektiv forandring, for at tænke, føle og handle på nye måder og for at blive den, vi gerne vil være.Læs engelske abstracts fra Subjectivity and Multilingualism her.

I dette nummer af Sprogforum introducerer vi et tema, som endnu er forholdsvis nyt i dansk og nordisk sammenhæng: Subjektivitet og flersprogethed. Inspireret af Claire Kramsch' bog The Multilingual Subject (2009) bringer vi en række artikler, der formidler ny forskning og forsøg med undervisning, der gør deltagernes subjektive erfaringer med sprog og læring til drivkraft i klasserummet.Som den første artikel i dette temanummer bringer vi et interview med Claire Kramsch, hvor hun på en meget konkret måde fortæller om, hvad det vil sige at sætte fokus på de subjektive aspekter af sprog og sproglæring. Sprogelever er individer med krop, følelser, historier og håb til fremtiden. Sprog er mere end leksikon og strukturer, sprog har æstetiske kvaliteter som lyd, rytme, poesi. At lære et sprog og at lære et sprog godt er afhængigt af, hvilke følelser - positive eller negative - de lærende forbinder med sproget, og hvordan det lyder i deres ører. Gennem sproget formes vores sociale identitet; vi tilpasser os - af lyst eller nød - til det samfund, vi vil eller skal blive en del af. Men det sociale er ikke det hele. Gennem sprog danner vi vores subjektivitet, ikke kun gennem førstesproget, også gennem andetsproget og de fremmedsprog, vi lærer senere i livet. At lære et nyt sprog er en ny chance for subjektiv forandring, for at tænke, føle og handle på nye måder og for at blive den, vi gerne vil være.

Dette nummer af Sprogforum om begyndersprog indeholder en række artikler som fra forskellige vinkler illustrerer, belyser og analyserer arbejdet med begyndersprog fra folkeskolens yngste elever til studerende på universitetet. Spørgsmålene, som tages op, er mange: Hvornår skal begyndersprog begynde? I 1., 3. eller 5. klasse? Hvordan skal vi undervise i begyndersprog? Hvilke materialer skal vi bruge, og hvilken rolle spiller læreren, eleven, sproget og konteksten? Bidragene i dette nummer af Sprogforum er meget forskellige, men udspringer alle af en fælles interesse for begyndersprog, pædagogik og sproglæring.Der ser ud til at være momentum for begyndersprog i Danmark ─ ikke mindst foranlediget af den nye skolereform som indebærer at eleverne i folkeskolen fra august skal starte tidligere med både engelsk, tysk og fransk. Det betyder, at man får yngre elever og nye sammenhænge i både social, kognitiv og emotionel forstand. Hermed vil der komme nye udfordringer i læreruddannelserne og i forhold til de kvalifikationer, lærerne skal have.Det drejer sig især om nye sproglige og pædagogiske udfordringer. Og måske også udfordringer af den gode slags, for med yngre børn er man nødt til at tænke kreativt og arbejde ud fra kommunikative principper; grammatik vil som udgangspunkt ikke være en farbar vej for at lære det nye sprog. Lærerne må tage sprogligt afsæt i det børnene interesserer sig for, det de ved noget om, og det de synes er sjovt, så de opretholder glæden ved at lære sprog.Læs engelske abstracts fra Beginner Language her.

Dette nummer af Sprogforum om begyndersprog indeholder en række artikler som fra forskellige vinkler illustrerer, belyser og analyserer arbejdet med begyndersprog fra folkeskolens yngste elever til studerende på universitetet. Spørgsmålene, som tages op, er mange: Hvornår skal begyndersprog begynde? I 1., 3. eller 5. klasse? Hvordan skal vi undervise i begyndersprog? Hvilke materialer skal vi bruge, og hvilken rolle spiller læreren, eleven, sproget og konteksten? Bidragene i dette nummer af Sprogforum er meget forskellige, men udspringer alle af en fælles interesse for begyndersprog, pædagogik og sproglæring.Der ser ud til at være momentum for begyndersprog i Danmark ─ ikke mindst foranlediget af den nye skolereform som indebærer at eleverne i folkeskolen fra august skal starte tidligere med både engelsk, tysk og fransk. Det betyder, at man får yngre elever og nye sammenhænge i både social, kognitiv og emotionel forstand. Hermed vil der komme nye udfordringer i læreruddannelserne og i forhold til de kvalifikationer, lærerne skal have.Det drejer sig især om nye sproglige og pædagogiske udfordringer. Og måske også udfordringer af den gode slags, for med yngre børn er man nødt til at tænke kreativt og arbejde ud fra kommunikative principper; grammatik vil som udgangspunkt ikke være en farbar vej for at lære det nye sprog. Lærerne må tage sprogligt afsæt i det børnene interesserer sig for, det de ved noget om, og det de synes er sjovt, så de opretholder glæden ved at lære sprog.

Grænserne for læremidler sprænges i disse år. Vi oplever en semiotisk bølge, der har været i gang i årtier. Den traditionelle lærebog med tekster og billeder er gradvist blevet suppleret med materiel praksis. Vi er midt i en omfattende digitalisering af hverdagsliv, kultur og samfund, og det præger også skolen.Forlag og mediekoncerner supplerer eller erstatter den trykte lærebog med e- og i-bøger. Desuden findes der mangfoldige muligheder for at elever, kursister og lærere kan kommunikere aktivt med hinanden og andre uden for skoleverdenen på tværs af nationale grænser, hvor de selv kan lave selvstændige produktioner via internettet og de sociale medier med brug af forskellige platforme.Denne udvikling betyder at mange læremidler ikke er didaktiseret til umiddelbar anvendelse i selve undervisningen; det bliver lærerens opgave at foretage en didaktisering forud for undervisningen eller i samarbejde med eleverne. Artiklerne i dette nummer viser både de mange nye muligheder, der tilbyder sig, sprogligt, kulturelt og pædagogisk, og der er bud på analytiske og kritiske tilgange til vurdering og brug af læremidler i undervisningen.Læs engelske abstracts fra Learning Materials Without Borders.

Grænserne for læremidler sprænges i disse år. Vi oplever en semiotisk bølge, der har været i gang i årtier. Den traditionelle lærebog med tekster og billeder er gradvist blevet suppleret med materiel praksis. Vi er midt i en omfattende digitalisering af hverdagsliv, kultur og samfund, og det præger også skolen.Forlag og mediekoncerner supplerer eller erstatter den trykte lærebog med e- og i-bøger. Desuden findes der mangfoldige muligheder for at elever, kursister og lærere kan kommunikere aktivt med hinanden og andre uden for skoleverdenen på tværs af nationale grænser, hvor de selv kan lave selvstændige produktioner via internettet og de sociale medier med brug af forskellige platforme.Denne udvikling betyder at mange læremidler ikke er didaktiseret til umiddelbar anvendelse i selve undervisningen; det bliver lærerens opgave at foretage en didaktisering forud for undervisningen eller i samarbejde med eleverne. Artiklerne i dette nummer viser både de mange nye muligheder, der tilbyder sig, sprogligt, kulturelt og pædagogisk, og der er bud på analytiske og kritiske tilgange til vurdering og brug af læremidler i undervisningen.

Temaet Kritisk sprog- og kulturpædagogik præsenterer kritiske tilgange til sprog- og kulturundervisning, der er hentet fra dansk, nordisk og international sammenhæng. I dag er der mange kritiske kultur- og sprogpædagogikker, der trækker på en vifte af teoretiske tilgange - bl.a. Cultural Studies, queer-teori om køn og seksualitet og teori om empowerment - som på forskellig vis sætter et kritisk perspektiv på sproglig og kulturel læring. På tværs af alle forskelle er der også grundlæggende fælles temaer og problemstillinger fx om lige adgang til sprog, om dannelse af kritisk sprog- og kulturbevidsthed og om åbning af nye handlemuligheder for deltagerne.

Temaet Kritisk sprog- og kulturpædagogik præsenterer kritiske tilgange til sprog- og kulturundervisning, der er hentet fra dansk, nordisk og international sammenhæng. I dag er der mange kritiske kultur- og sprogpædagogikker, der trækker på en vifte af teoretiske tilgange – bl.a. Cultural Studies, queer-teori om køn og seksualitet og teori om empowerment – som på forskellig vis sætter et kritisk perspektiv på sproglig og kulturel læring. På tværs af alle forskelle er der også grundlæggende fælles temaer og problemstillinger fx om lige adgang til sprog, om dannelse af kritisk sprog- og kulturbevidsthed og om åbning af nye handlemuligheder for deltagerne.

"Fælles Mål er skolereformens faglige hjerte", sagde Christine Antorini i efteråret 2014. Allerede i midten af forrige århundrede blev der formuleret rationaler om mål, indhold, organisering og evaluering for uddannelser, men det er af nyere dato at sætte præcise delmål for vejene til de overordnede mål i folkeskolen. De øvrige uddannelser har arbejdet efter kompetencemål i mange år.Sprogforum 61 retter blikket mod læring og mål og undersøger, hvad det nye fokus på læring og mål betyder for den sproglige og kulturelle mangfoldighed i uddannelsessystemet. Hvilken betydning har den didaktiske forskydning fra indholds- til målstyring for lærerne? Og kræver læringsmålene, spørger tidsskriftet, faktisk banebrydende nytænkning af den pædagogiske praksis?