I tale og skrift

Skriftlighed er den hurtigt nedkradsede indkøbsseddel, den velstrukturerede, gennemredigerede artikel, e-mailen man ikke lige fik læst korrektur på før afsendelsen, eller det smukt afrundede digt, der skal citeres for helt at komme til sin ret.
Det sidste eksempel peger på en sammenhæng mellem skrift og tale som man traditionelt har lagt mindre vægt på, når man i andet-/fremmedsprogspædagogikken parrede de fire færdigheder to og to: læse - skrive, lytte - tale.
Imidlertid er den nyere skrivepædagogiks teoretikere og praktikere mere optaget af at støtte arbejdet med den skriftlige udformning gennem inddragelse af talesproget på forskellige tidspunkter i skriveprocessen. Hvordan det nærmere kan ske, fremgår af flere af artiklerne i dette nummer.
Et andet vigtigt aspekt der er i fokus, er 'genre' som et helt centralt begreb i skrivepædagogikken. Den engelske/tyske/franske og danske stil har som en udefinerlig størrelse fået generationer til at svede ved eksamensbordet og undre sig over hvad det nu lige var for krav man som elev skulle - men sjældent kunne - opfylde. Denne stil med sin særlige genre er i et vist omfang blevet afløst af opgaver der mere præcist kræver en tekst skrevet i en bestemt genre som eleverne kender til og har arbejdet med i sprog- og litteraturfagene.
I dette nummer af Sprogforum har vi endvidere valgt at introducere tilegnelsen af et meget fremmedartet fremmedsprog, nemlig kinesisk, ud fra spørgsmålet: Hvordan arbejder man i et sprogfag hvor eleverne i virkeligheden starter i '1. klasse' med at lære at skrive?