Bøger i Sprogforum serien i rækkefølge

Relationen mellem sprog, kultur og viden er kompleks, men den findes. I sprogundervisningen er der for eksempel fokus på, hvordan ordenes betydning adskiller sig fra et sprog til et andet. Men kulturer forandrer sig og forandrer dermed også de konnotationer, som ordene vækker. Relationen mellem sprog og kultur er nemlig ikke statisk - vores sprog påvirkes af den kulturelle kontekst, vi befinder os i. Vi tager gerne vores sprog med os, hvis vi slår os ned i udlandet, og der udvikler sproget sig i en ny kultur.Mange er i dag også optaget af, at sproglæring kan ske samtidig med, at man læser et helt andet fag - geografi, samfundsfag, matematik, erhverv eller billedkunst. Studerende på de videregående uddannelser læser ofte fagtekster på fremmedsprog, men her bliver sproget tit blot mediet for indholdet, hvor man glemmer sprogets kulturlige og historiske forankring. Og det er vigtigt at få med, at diskurser, verdensforståelser og vidensformer varierer fra sprog til sprog. Race og etnicitet forstås eksempelvis forskelligt i de (tidligere) britiske og spanske kolonier.Sproget påvirker altså den måde, vi opnår viden om kulturer på. Men hvad betyder det for indholdet, at det udtrykkes på et bestemt sprog? Og hvilken rolle spiller sprogfagene i forhold til kulturforståelsen? Det er blandt andet disse spørgsmål, "Sprogforum 62" ser nærmere på.

I Undervisningsministeriets forenklede Fælles Mål fra 2014 understreges det, at skriftlighed skal indgå i alle skolens fag. Og når sprog og skriftlighed bliver et anliggende i alle fag, må også sprogfolk bidrage til introduktion og diskussion af feltet. I dette nummer af "Sprogforum" introducerer en række forskere til genrepædagogik og genrepædagogikkens mulighed for at skabe faglige løft for alle elever i skolen - ikke mindst elever med minoritetsbaggrund - netop gennem fokus på læsning og skrivning. Forskerne stiller især skarpt på den australske genrepædagogik, der kan inspirere danske undervisere til at støtte elevernes skriftsproglige udvikling og herigennem skabe bedre forudsætninger for faglig læring i det hele taget. Nummeret indeholder artikler af australske genrepædagogiske forskere og præsenterer eksempler på andre tilgange til skriftlighed. Derudover er der artikler om genrepædagogik i lærer- og sygeplejeuddannelsen og på sprogcentrene og om kompetenceudvikling af studerende og lærere på videregående uddannelser.

Sprogforum 65 sætter fokus på det komplekse begreb literacy og belyser resultaterne af tre årtiers udvikling i synet på læsning og skrivning fra at være en individuel færdighed til at være led i andre sociale, erkendelsesmæssige og læringsmæssige sammenhænge og praksisser. Skiftet har haft gennemgribende praktiske konsekvenser for både forskning og undervisning, og begrebet forpligter i forhold til synet på sprog, kultur og læring. I Sprogforum 65 diskuterer forfatterne literacy i eksempler, der spænder bredt fra skriveridentitet og skrivepraktikker over digital etik og kritisk mediebevidsthed til børns semiotiske erfaringer i spil som Minecraft. Forhåbningen er at bidrage til den sprogligt-kommunikative literacy-praksis i alle former for uddannelse og på alle niveauer.

Med dette dobbeltnummer markerer Sprogforums redaktion, at tidsskriftet efter seksten årgange er nået frem til sit halvtredsindstyvende nummer. Det fejrer vi med et udvalg af artikler fra de forløbne år.