Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Skønlitteratur

Her finder du spændende bøger om Skønlitteratur. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.618.359 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Eventyret om Ringen
    af J.R.R. Tolkien
    73,95 - 222,95 kr.

    Første bind af Tolkiens udødelige klassiker om hobbitten Frodo, der arver en mystisk ring af sin onkel Bilbo. Men Ringen tilhører den onde fyrst Sauron, der vil bruge den på at underlægge sig verden. Frodo må forlade sit elskede Herred for at rejse til Dommedagsbjerget og tilintetgøre Ringen. Med sig på rejsen har han troldmanden Gandalf, elveren Legolas, dværgen Gimli, mennesket Boromir, tre af sine nærmeste hobbitvenner samt ikke mindst den hemmelighedsfulde Traver.Teksten er gennemrevideret af Jakob Levinsen, og alle appendikser er med. Derved udkommer værket for første gang på dansk i komplet version.

  • af Ocean Vuong
    9,95 - 188,95 kr.

    Da sønnen Lille Hund skriver brevet er han sidst i tyverne og finder igennem det en familiehistorie som begyndte før han blev født, i Vietnam. Det bliver en indgang til dele af morens liv, som Lille Hund aldrig har kendt til, og fører til en uforglemmelig indsigt for ham.Vi er kortvarigt smukke på jorden er et vidnesbyrd om en fejlbarlig, men unægtelig kærlighed mellem en enligmor og hendes søn, og samtidig er det en fortælling om klasse, maskulinitet og transnationalitet i et moderne USA. Afhængighed, vold, medmenneskelighed og ømhed, alle er de at finde i denne roman om styrken i at fortælle sin egen historie og det udslettende i ikke at blive hørt.Romanen oversættes til dansk af digteren Caspar Eric.

  • af Jan-Philipp Sendker
    148,95 kr.

    En morgen forlader Julia Wins burmesisk fødte far familiens hjem i New York dagen efter hendes juridiske embedseksamen for aldrig siden at vende tilbage. Familien er forvirret og dybt bekymret. Ingen har nogen anelse om, hvorfor han har forladt dem. Først nogle år senere finder Julias mor et ikke afsendt kærlighedsbrev til en burmesisk kvinde ved navn Mi Mi. Julia er fast besluttet på at opklare mysteriet om sin forsvundne far og hans fortid. Hun sætter sin karriere og tilværelse i New York på pause og rejser til den lille burmesiske landsby, Mi Mi engang boede i. Rejsen fører hende til den lille bjerglandsby Kalaw. På en café i byen kontaktes hun af en mand, som hævder at kende hendes far, og som tilsyneladende ved en masse om Julia. Han fortæller en utrolig beretning om hendes fars ungdom – blandt andet om hans lidenskabelige forhold til den lokale handicappede pige Mi Mi. I begyndelsen har Julia svært ved at tro, at den romantiske skikkelse i fortællingen er den samme som hendes følelsesmæssigt reserverede far, men snart går det op for hende, at han har gemt på en mystisk fortid og en kærlighedshistorie, der overgår alt. ”DEN BEDSTE BOG JEG HAR LÆST I ÅREVIS”, ”LÆS DEN! DU BLIVER IKKE SKUFFET”, ”DU VIL ELSKE DENNE BOG” – nettet bugner af begejstrede mund til mund-anbefalinger af denne roman til primært kvinder, der holder af en stærk kærlighedshistorie som f.eks. Broerne i Madison County, og som også kan finde på at læse f.eks. Spis, bed, elsk og Drageløberen, fordi de ud over en god fortælling også efterspørger historier, der gør dem klogere på omverden. Romanen udspiller sig primært i Burma, som den senere tid har været i fokus efter frigivelsen af Aung San Suu Kyi, og den eksotiske baggrund danner en perfekt ramme for denne fantastiske kærlighedsroman, som udkom første gang i Tyskland i 2002, men som først fik den internationale opmærksomhed, den fortjener, da et amerikansk forlag erhvervede rettighederne og udgav den i foråret 2012 til flot omtale og et imponerende internationalt salg. ***** ”Her er en bog, der varmer … Denne roman er smuk og blid og handler om kærlighed, men også om tilgivelse og om både at forstå andre og sig selv.”– Femina***** ”Ude af øje – ikke ude af sind. Månedens bog er en smuk østerlandsk historie om en kærlighed, der vil få dit hjerte til at banke, så du ikke kan overhøre det.”– Liv

  • af Jens Smærup Sørensen
    231,95 - 238,95 kr.

    "Evigt i tiden" foregår i tre forskellige tidsaldre. Men personerne er hele tiden de samme, Lone og Jakob, deres familie og andre folk i Skovby. Vi følger deres liv under afgørende omvæltninger af landbruget: den enevældige konges landboreformer i 1790’erne, andelsbevægelsens og højskolernes storhedsperiode i 1800-tallet, og i vores tid hvor hovedpersonerne som industrielle fødevareproducenter må forholde sig til en miljøbevidst offentlighed, og til den klimakrise som de måske allerede er medskyldige i. I romanens rammefortælling befinder de sig i en fremtid hvor de under alle omstændigheder må søge nyt liv. "Evigt i tiden" er en moderne historisk roman om et ægteskab. Om hvordan vi er blevet – og stadig bliver – dem vi er.

  • - Med forord af Jens Albinus
    af Martin A. Hansen
    73,95 - 190,95 kr.

    Løgneren, der hører til Martin A. Hansens populæreste romaner, blev oprindelig skrevet som radioroman, udgivet 1950. Den er formet som en dagbog skrevet af Johannes Vig, der er lærer og degn på Sandø. Han er den fremmede, rodløse på øen, hvis beboere er fast forankrede i deres kristne livssyn og tro. I alle forhold er han løgneren på grund af manglende engagement, indtil han ved det erotiske møde med Rigmor til sidst rives med af den "vildskab" der forbinder sig med romanens forår ...I denne nye udgave indledes bogen med et forord af skuespilleren Jens Albinus.

  • af Thomas Korsgaard
    93,95 - 128,95 kr.

    En kortroman om en ung mand og om de psykiske følger, han oplever i tiden efter et overfald. Med præcise, ordknappe og indfølte linjer giver bogen et indblik i oplevelsen af stigmatisering og diskrimination – og hvordan det er ikke altid at kunne føle sig tryg i verden. Thomas Korsgaard er den yngste vinder af De Gyldne Laurbær og forfatter til Tue-trilogien, novellesamlingen "Tyverier" samt forfatter til flere børnebøger i samarbejde med Frida Brygmann.

  • af Iben Mondrup
    188,95 - 237,95 kr.

    Bjørn er tredje og sidste bind i den anmelderroste og stor­sælgende serie om Vittu og Tabita.Tabita er på vej til Upernavik for at blive genforenet med sin mor, Abelone, i den tro, at Abelone er den eneste familie, hun har tilbage i landet. Hun ved ikke, at hendes lillebror, Vittu, som hun i 15 år har troet var død, faktisk er i live og også befinder sig i Grønland.I Humlebæk er Berthel, Tabitas adoptivfar, ved at gøre regnskabet op i sit ægteskab med Eva. Berthel og Evas samliv har været defineret af den skæbnesvangre beslutning, de tog om at medbringe de to grønlandske børn til Danmark, og de lever nu i en glædesløs hverdag præget af skyld og skam, indtil Berthel tager beslutningen om at rejse tilbage til Grønland for at finde sine voksne børn.Bjørn er en roman om at leve med de valg, man træffer, og overleve de valg, som andre træffer på ens vegne. Om at kunne finde sin vej i livet og om tilgivel­se – kan man blive sig selv uden den?

  • af Jenny Colgan
    118,95 - 138,95 kr.

    Ny hjertevarm historie om Polly og hendes bageri, søpapegøjen Neil og resten af beboerne på Mount Polbearne.Sommeren er kommet til den lille ø, og Polly Waterford kunne ikke være gladere. Hun er nemlig forelsket: i den smukke kystby, der er hendes hjem, i sit bageri på strandpromenaden og ikke mindst i sin kæreste, Huckle.Men den blide sommerbrise, der fejer gennem byen, bringer ikke kun lykke, turister og travlhed med sig. En fremmed truer med at spolere Pollys forretning, og da Selina, der netop er blevet enke, flytter til øen for at starte på en frisk, sættes Polly i lidt af et dilemma – hun sidder nemlig inde en viden, der kan ødelægge Selinas nye liv.Polly sigter, ælter og bager på livet løs, men intet kan dæmme op for den storm, der er på vej. Kommer hun til at miste alt det, hun elsker og holder af?

  • af Lotte Kaa Andersen
    152,95 - 153,95 kr.

    Lotte Kaa Andersen er nu klar med sin helt nye biografiske roman ‘Den inderste kerne’. En fascinerende fortælling om Danmarks ukendte verdensstjerne, matematikeren og jordskælvseksperten Inge Lehmann, som blev den første kvindelige seismolog under sin levetid fra 1888-1993. Hun måtte stå over for vanskelige udfordringer i kampen om at bevise sit værd i det danske forskningsbaseret miljø, som i den grad blev styret af de mandlige ansatte. Dette skulle dog ikke sætte en stopper for Inge Lehmanns særlige egenskaber, hvorfor hun blev inviteret til USA, hvor hendes store viden for alvor fik en vigtig betydning under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb i 1950’erne. En levende fortælling om en skrøbelig og højt begavet kvinde, som med sin særlige viljestyrke kæmper med sig selv, sine omgivelser og de forventninger, familien og samfundet har til hende. Et portræt om de svære udfordringer et menneske kan stå over for, og for Inge Lehmanns vedkommende først blev anerkendt for hendes hårde arbejde sent i hendes liv. ‘Den inderste kerne’ er en skæbnefortælling om videnskab og lidenskab, som skildrer de historiske øjeblikke fra det 20. århundrede. 

  • af Nino Haratischwili
    152,95 - 188,95 kr.

    Efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens opløsning hærger borgerkrigen i Georgien. Den unge kvinde Nizahar brudt med sin familie og er flyttet til Berlin. Her møder hun for første gang sin tolv årige niece Brilka, der har rejst i Vesten og ikke vil tilbage til hjemlandet. Niza beslutter sig for at fortælle Brilka familiens historie, og dermed begynder en episk slægtskrønike, som strækker sig over et helt århundrede. "Det ottende liv" skildrer en række skæbner, der er viklet ind i verdenshistoriens store begivenheder. I tiden mellem Niza og hendes oldemor Stasia ligger både Stalins tyranni, Hitlers invasion og Den Kolde Krig. Familiens historie udfolder sig som et rystende og rørende fletværk af kærlighed, krig og tragedier. Her er forliste forhold, knuste drømme – og ikke mindst en hemmelig og djævelsk god chokoladeopskrift, som former familiens liv på overraskende vis.Om forfatteren:Nino Haratischwili er født Tbilisi i Georgien i 1983, bor i Tyskland og skriver på både georgisk og tysk. Hun er forfatter, dramatiker og teaterinstruktør. "Det ottende liv" lå længe på bestsellerlisterne og blev tildelt flere priser i Tyskland ved udgivelsen i 2014. Den engelske oversættelse blev også longlistet til International Booker Prize. Romanen er blevet en bestseller i Holland, Polen og Georgien, og er under udgivelse i en række lande.

  • af Maren Uthaug
    76,95 - 139,95 kr.

    Nicolas er bedemand, ligesom sin mor Lone Helle, og sin morfar, Christian 5. Nicolas nedstammer i lige linje fra syv generationer af bedemænd. Nu har han fået et problem. Lig er begyndt at tiltale ham på en ny måde. I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder han at optrevle familiens historie. En lykkelig slutning er en roman om døden i dens mange afskygninger - om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Maren Uthaug leverer en tour de force gennem dødens kulturhistorie, med rablende fantasi og en stædig logik, der truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften. Maren Uthaug debuterede i 2013 med den anmelderroste roman Og sådan blev det, der siden er blevet oversat til flere sprog. Senere udkom Hvor der er fugle, som modtog DR Romanprisen.

  • - [Tavshedens objekt]
    af Amina Elmi
    123,95 - 152,95 kr.

    BARBAR [Tavshedens objekt] er en digtsamling om brutalitet. Amina Elmi skriver om at leve med en kappet forbindelse til sin families historie, ritualer, sprog og identitet. I sine digte forsøger hun at etablere en forbindelse til alt det tabte, men tavsheden står som et tomt centrum – alt det, der ikke kan siges, fordi der ikke findes et sprog for det, eller fordi det er for smertefuldt. Det er digte om tavshed som både nødvendighed og vold. Amina Elmi (f. 1994) bliver uddannet fra Forfatterskolen i 2023. BARBAR [Tavshedens objekt] er hendes debut.

  • af Elena Armas
    164,95 kr.

    AF NYT-BESTSELLERFORFATTEREN BAG DEN SPANSKE KÆRLIGHEDSAFFÆRE OG DET AMERIKANSKE DATINGEKSPERIMENTAdalyn Reyes er kontrolfreak, workaholic og kommunikationschef for faderens storklub, Miami Flames FC, men da hun bliver genstand for en PR-skandale af virale proportioner, sendes hun i eksil i en afsidesliggende flække.Hun har storslåede planer om at redde sin professionelle ære ved at genrejse det lokale fodboldhold, Green Warriors, men de smuldrer lynhurtigt, da det viser sig, at spillernes udfoldelser på banen lader noget tilbage at ønske.Af uvisse årsager er Cameron Caldani — vidundermålmand og international sportsstjerne — også i byen, og det virker oplagt, at han kunne hjælpe Adalyn med at få sat skik på hendes Warriors. Men måske vil det være bedre for hendes sjælefred, hvis hun holder sig på afstand af den sexede fodboldgud?Kærlighed på udebane er en charmerende, moderne kærlighedshistorie om en lille landsby med store personligheder, et fodboldikon med stålhårde ben og et smørblødt hjerte — og om at være på udebane, men ende med at opdage, at det er der, man hører allermest hjemme.

  • af Kristian Bang Foss
    198,95 kr.

    Har De brug for inspiration til at fornærme Deres fjender? I så fald findes ingen bedre læremester end kaptajn Haddock. Gennem årtier har den berømte og berygtede søulk kultiveret et ordforråd, der savner sidestykke. Selv Olsen-bandens Egon Olsen kommer til kort over for kaptajn Haddock. Velkommen til vredens ABC. Grænseløse tal-udbrud, talemåder – og ikke mindst de mangfoldige decideret fornærmende, hånende og krænkende skældsord, eder og forbandelser, som Hergé via sin mest beåndede figur, Archibal Haddock, har indskrevet i verdens ordforråd – og som foreløbig er versioneret til mere end 100 sprog. Her forklares de danske ord for første gang leksikalsk. Om bogen Kaptajn Haddocks ordbog er konceptuelt baseret på Le Haddock illustré, udgivet på fransk første gang i Belgien 1988, skrevet af den franske forfatter, humorist og Tintin-ekspert Albert Algoud (f. 1950). Da de mange skældsord, udbrud og talemåder, som Hergé har lagt i munden på kaptajn Haddock, ikke lader sig ”oversætte”, er de i det store og hele gendigtet på de mere end hundrede sprog, Tintin er udgivet på. Det gælder naturligvis også dansk. 2005-2007 genoversatte Niels Søndergaard (f. 1947) hele Hergés værk, og det er skældsordene, udbruddene og talemåderne fra denne nye fordanskning, som bogen her er en ordbog over. Kaptajn Haddocks ordbog er skrevet af forfatteren Kristian Bang Foss (f. 1977), som debuterede i 2004 med romanen Fiskens vindue. I 2008 fulgte romanen Stormen i 99 og i 2012 Døden kører Audi, der blev hans internationale gennembrud. I september 2019 udkom romanen Frank vender hjem. Kristian Bang Foss har modtaget flere priser – bl.a. EU's Litteraturpris og Det danske Akademis Beatrice-pris.

  • - Kreta, Spinalónga, Spedalskhed. Forfatteren til TRÅDEN og HJEMKOMSTEN (2014)
    af Victoria Hislop
    128,95 - 158,95 kr.

    Bogen har solgt over 1.4 mio. eksemplarer alene i UK og er oversat til flere end 20 sprog· Bogen har ligget på bestsellerlisterne længe, og forfatteren har modtaget en lang række litterære priser. Sygdommen spedalskhed, spiller en betydende rolle i britiske Victoria Hislops debutroman om fire generationer af kvinder. Det er en voluminøs og stort anlagt roman, som både spænder over et langt tidsrum, og som berører de store spørgsmål om liv og død, kærlighed og svig, begær og hengivelse, krig og fred. Handlingen foregår i Pláka, en lille landsby på Kreta. Dertil kommer Alexis fra London for at finde ud af, hvad der egentlig skete med hendes mor og hendes familie, en historie, som moderen gennem hele Alexis’ opvækst har været tavs om. Ved afrejsen giver moderen hende et brev, som hun beder hende tage med til en gammel veninde, og hun lover Alexis, at veninden vil fortælle hende det, hun vil vide. Da Alexis ankommer til landsbyen, opdager hun, at øen Spinalonga, hvor der i mange år fandtes en stor koloni, et helt samfund, for spedalske, ligger lige ved den landsby, som hendes mors familie kom fra. Og så, gennem samtaler med moderens barndomsveninde, rulles den store og tragiske historie op, hvor både sygdommen, menneskenes ustadige og trofaste hjerter, slægts- og klassebevidsthed, kampen for at overleve både fysisk og mentalt, væves ind i historien om Alexis´ familie – en familie, som var hjemsøgt af tragedier, krige og lidenskab samt deres nære tilknytning til spedalskhedskolonien Spinalonga. Romanen beretter om denne landsby og ø gennem en periode på ca. 70 år. Det er en bevægende fortælling, som først og fremmest har sin styrke i den troværdige skildring af sygdommen og forholdet mellem de smittede og friske, om de rene og urene af hjertet, og om hvordan sygdommen skiller forældre og børn og ægtepar, hvordan den fremkalder de forfærdeligste lidelser fysisk og mentalt, og ikke mindst hvordan uvidenhed og myter om denne sygdom til stadighed præger mennesker i vor tid. Victoria Hislop har studeret engelsk på St. Hilda’s College, Oxford, og har skrevet rejse-litteratur for aviser, tidsskrifter mm. Hun er en pålidelig fortæller, som har researchet grundigt til denne roman, både hvad angår sygdommen, som i Bibelen gør de spedalske til "urene" og i formidlingen af kretisk kultur, landskab, arbejds-liv osv. Romanen har desværre også sin aktualitet ved, at spedalskhed er et af de store sundhedsproblemer i dag. Sygdommen er nu udryddet i Europa, men fx i Indien bliver der diagnosticeret op mod 200.000-300.000 nye tilfælde årligt.Victoria Hislop har studeret engelsk på St. Hilda’s College, Oxford, og har skrevet rejse-litteratur for aviser, tidsskrifter mm. Hun er en pålidelig fortæller, som har researchet grundigt til denne roman, både hvad angår sygdommen, som i Bibelen gør de spedalske til "urene" og i formidlingen af kretisk kultur, landskab, arbejds-liv osv. Romanen har desværre også sin aktualitet ved, at spedalskhed er et af de store sundhedsproblemer i dag. Sygdommen er nu udryddet i Europa, men fx i Indien bliver der diagnosticeret op mod 200.000-300.000 nye tilfælde årligt. Victoria Hislop har studeret engelsk på St. Hilda’s College, Oxford, og har skrevet rejse-litteratur for aviser, tidsskrifter mm. Hun er en pålidelig fortæller, som har researchet grundigt til denne roman, både hvad angår sygdommen, som i Bibelen gør de spedalske til "urene" og i formidlingen af kretisk kultur, landskab, arbejds-liv osv. Romanen har desværre også sin aktualitet ved, at spedalskhed er et af de store sundhedsproblemer i dag. Sygdommen er nu udryddet i Europa, men fx i Indien bliver der diagnosticeret op mod 200.000-300.000 nye tilfælde årligt

  • af Morten Pape
    103,95 - 133,95 kr.

    Vinder af BogForums Debutantpris 2015 Morten vokser op i ghettoen Urbanplanen på Amager med det værst tænkelige udgangspunkt - han er intelligent, dygtigere end sine jævnaldrende i skolen, og drømmer om at blive skuespiller. Men drømmene lever under umulige vilkår i et understimuleret miljø præget af vold og kriminalitet, samt en selvforstærkende underklasse-jantelov, der mere end noget andet dikterer, at man ikke skal tro, man er en skid. Da Mortens forældre bliver skilt starter en kædereaktion af svigt, der vender op og ned på alt, og langsomt identificerer den stille og nørdede dreng sig mere og mere med sine indvandrervenner og deres had og vrede mod samfundet og ikke mindst sig selv. Planen er en coming-of-age-fortælling om at være barn, vokse op, blive forelsket og forsøge at finde sig selv i et betændt multikulturelt mikrokosmos, som de færreste undslipper eller kender til. Samtidig er Planen en historisk roman om de menneskelige omkostninger ved 90’ernes fejlslagne integration og 00’ernes fjendtlige indvandrerdebat, der kulminerede med profet-karikaturer, bandekrig og en hovedstad, der blev sat i flammer. Om forfatteren: Morten Pape (f. 1986) er opvokset på Amager i Urbanplanen. Han er under uddannelse som manuskriptforfatter på den alternative filmskole Super16. Planen er hans debutroman.

  • af Sayaka Murata
    88,95 - 158,95 kr.

    Keiko er 36 år gammel og arbejder på attende år i en døgnkiosk i Tokyo. Hendes familie og venner vil så gerne have, at hun får et bedre job, og at hun gifter sig. Men Keiko ønsker ikke at få sit forhold til døgnkiosken ødelagt. Døgnkioskmennesket er et tankevækkende portræt af samtidens Japan, som det opleves af en singlekvinde. Hun føler ubehag ved samfundets rigide normalitetsopfattelse, samtidig med at hun kun alt for godt passer ind i den japanske arbejdskultur. "Elegant social komedie med filosofisk og kritisk potentiale. En af den slags romaner der virkelig formår at skrive læseren ind i en mulig måde at være i verden på." Politiken, 5 hjerter "En moderne fabel om at være normal i en unormal verden, der kalder sig normal." - Jyllands-Posten, 5 stjerner

  • af Katrine Wessel
    123,95 kr.

    Trondhjem, 1903. Babette og Christian Winther er vendt tilbage til deres hjemstavn i håbet om at skabe sig et nyt liv. Men fortiden kaster lange skygger over deres nye tilværelse.Tabet af sønnen ligger som en kløft mellem ægtefællerne, og Christian har fortsat en stærk modvilje mod sin far. Er der håb for forsoning i familien Winther, eller er sårene for dybe til at hele?Vejen vi må gå er tiende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

  • af Ewa Klingberg
    170,95 - 204,95 kr.

    En varm og charmerende feel good-fortælling om modet til at lytte til sit hjerte og at gå sine egne veje. Therese har taget orlov fra sit arbejde på universitetet for at tilbringe sommeren på den gamle slægtsgård Brunstorp uden for Huskvarna i Småland. Her skal hun bo i nogle måneder for at skrive sin bog om Sveriges historie færdig. Men indtil videre er dokumentet i computeren pinligt tomt. Sommeridyllen, områdets smukke omgivelser og gårdens mystiske biavler har en dragende, og lettere distraherende, virkning på Therese. 150 år forinden bor den unge kvinde Agnes på slægtsgården. I håb om at forbedre sin fars vinproduktion opsøger hun den nærliggende herregård, Gustavshill, som er kendt for sine gode vine og rige ribshøster. Jagten på den perfekte opskrift bliver snart til begyndelsen på et helt nyt liv. Og da kærligheden rammer, står hun over for et afgørende valg. Friske bær og falske toner er det femte selvstændige bind i den charmerende Huskvarna-serie, hvis bøger udspiller sig i 1800-tallet og i nutiden, og alle skildrer uventede skæbnemøder og varme bekendtskaber mellem mennesker. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

  • af THREE LIPINSKA SPÓLKA Z OGRANICZONA
    123,95 kr.

    „Jeg tror, du er klar.“ De ord fik det til at risle ned ad ryggen på mig. Laura Biels sicilianske eventyr forandres uigenkaldeligt, da hun efterlader sin kæreste på hotelværelset efter et heftigt skænderi. Kun for at falde direkte i kløerne på Don Massimo Torricelli: En attraktiv, ung mafioso, der er vant til at få, hvad han vil have. Og det, han vil have, er Laura. Massimo beslutter, at Laura skal være en ufrivillig gæst i hans luksuriøse villa. Hvis hun, mod hans forventning, ikke forelsker sig i ham, vil han sætte hende fri. Men selvsikre Laura lader sig ikke kue så let, selvom det er svært ikke at give sig hen til den uimodståelige italiener.

  • af Ann Napolitano
    119,95 - 190,95 kr.

    Ann Napolitanos roman Kære Edward handler om den 12-årige Edward, der som den eneste overlever et flystyrt med 191 ofre. Edward var sammen med sine forældre på vej fra deres hidtidige hjem i New York til et nyt liv i Los Angeles, hvor moren har fået arbejde, da en pilotfejl får flyet til at styrte ned. Edward kæmper for at forstå betydningen af sin overlevelse og finde et sted i verden uden sin familie. Hans moster og onkel tager ham til sig, og han bliver installeret i det børneværelse, de aldrig har haft held med at få et barn til. Men det eneste, der formår at holde Edward oppe, er venskabet med naboens datter, Shay.Sammen gør Edward og Shay en forbløffende opdagelse: Skjult i familiens garage er der poser med breve fra slægtninge til de andre passagerer, adresseret til Edward. Brevene og de andre flypassagerers historier bliver afgørende for Edward i hans forsøg på at finde mening i livet igen. Kære Edward er en hjerteskærende og livsbekræftende opvækstfortælling om at miste alt og finde tilbage til livet igen. 

  • af Jan-Philipp Sendker
    148,95 kr.

    Selvstændig efterfølger til den populære roman At høre hjertet slå.Der er gået næsten ti år, siden Julia Win rejste til Burma for at lede efter sin forsvundne far. Nu er hun tilbage i New York, hvor hun har en krævende stilling som advokat. Da hun en dag midt i et vigtigt forretningsmøde hører en fremmed, sørgende kvindestemme i sit hoved, afviser hun den som stress og sorg over en nyligt opløst forlovelse. Men stemmen forsvinder ikke. Tværtimod. Og den begynder også at stille spørgsmål, som Julia har prøvet at fortrænge: Hvorfor bor du alene? Hvem føler du dig tæt på? Hvad vil du stille op med dit liv?Julias søgen efter svar driver hende tilbage til Burma og ud på en uforudset opdagelsesrejse, som drager både hende og læseren med ind i en verden fuld af mystik, fortvivlelse og et helt lands begravede grusomheder.Ligesom sin forløber er Hjertets stemme én af de bøger, læserne står i kø for at anbefale til hinanden. Som én fan siger: “… det er en af den slags forbløffende perfekte romaner, der ændrer liv. Jeg ved, at den ændrede mit. At sige, at jeg elskede den, er ren underdrivelse.”

  • af Jenny Colgan
    138,95 - 196,95 kr.

    Hvem har ikke som barn drømt om at have sin egen slikbutik? I denne søde roman får Rosie Hopkins lov til at forlade sit travle liv i London og udleve drømmen i sin gamle tantes butik i en lille engelsk landsby. Lilian Hopkins har tilbragt sit liv bag disken i slikbutikken i den lille by Lipton, men Lilians helbred er ikke, hvad det har været, og butikken har også set bedre dage. Noget må der gøres, men det er ikke nemt, for butikken gemmer ikke kun på glas med farvestrålende søde sager, men også på hemmeligheder fra Lilians unge dage under 2. verdenskrig. Lilians grandniece, sygehjælperen Rosie, indvilger lettere modvilligt i at gøre familien en tjeneste og forlader sit liv og sin kæreste i London for at tage til Lipton, få slikbutikken solgt og sin grandtante installeret på et plejehjem. Og til at begynde med er det bestemt heller ikke den fedeste tjans, men lige så langsomt falder Rosie til blandt de lokale, og hun må spørge sig selv, om det liv, hun havde i London, er værd at vende tilbage til, og hvis ikke, hvad der så er alternativet. Pressen skriver: »Det er sødt og lyserødt, men aldrig rigtig klistret. Eskapisme i yderste potens.« **** – Bogliv »Med et smil på læben vil du glide let igennem denne søde bog og ønske, du kunne blive der.« – Litteratursiden »Sød og humoristisk roman af forfatteren til Det lille bageri på strandpromenaden.« **** – Familie Journal »Så sød og skøn en historie fyldt med charmerende humor.« ***** – Lidtbedreliv »Smil mens du læser Rosie Hopkins’ søde drømme.« – Sæby Folkeblad

  • af Steffen Jacobsen
    185,95 - 288,95 kr.

    København, marts 1945, og i besættelsens sidste dage hersker kaotiske tilstande. I et pengeskab i kældrene under Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, ligger tegningerne til konstruktionen af en atombombe, der ikke alene kan bestemme krigens udfald, men også få kolossal betydning for magtbalancen i verden.Russerne aktiverer deres dygtigste agent: frihedskæmperen Asta Neergaard fra den danske modstandsgruppe BOPA. Men også de allierede kender til tegningerne og indsætter faldskærmsagenten John Landau, som har en afgørende viden. Om få dage vil englænderne igangsætte den mission, der skal lægge Shellhuset i ruiner: operation KarthagoI et nådesløst kapløb mod tiden kastes Asta og John ind som brikker i stormagternes spil – og de er tvunget til at samarbejde, selv om de ikke stoler på hinanden. Med KARTHAGO har Steffen Jacobsen skrevet en imponerende historisk spændingsroman, der strækker sig fra 1945 til 1976 og som ligger i naturlig forlængelse af den anmelderroste bestseller DA BLEV JEG DØDEN fra 2017 om Niels Bohr og atombombens tilblivelse.

  • af Ken Follett
    293,95 kr.

    »Forrygende roman«**** – Kristeligt DagbladStore industrielle forandringer fejer ind over England. Maskinerne fratager arbejderne deres levebrød, og kimen til revolution er lagt.Verden er på randen af kaos, og alle kæmper for deres liv og levned: En kvindes mand bliver dræbt i en arbejdsulykke på grund af uagtsomhed; en velmenende ungersvend arver uventet en lukningstruet virksomhed; en ung kvinde kæmper for at finansiere sin skole for fattige børn; en mand beskytter hensynsløst sin rigdom med vold og magt. Alt imens høres krigsråb fra Frankrig, hvor Napoleon forbereder sig på at erobre verdensherredømmet. Mens samfundsnormer bliver udfordret og gentænkt på hidtil usete måder, må vores hovedpersoner finde deres ståsted, sætte deres lid til fremtiden og genopbygge deres elskede Kingsbridge fra krigens aske.For over 30 år siden udkom verdenssensationen JORDENS SØJLER. Nu, med denne forrygende, selvstændige roman, er vi tilbage i Kingsbridge, hvor grådighed og lidenskab, kærlighed og had, fremskridt og tradition sætter rammerne for en verden i rivende udvikling.Pressen skriver: »Lysets våben er simpelthen underholdningsromanens velsmurte bud på et billede af en historisk forandringstid!«**** – Berlingske»En absolut lækkerbisken for alle, der holder af historiske romaner skrevet på en baggrund af solid research.«– Lektørudtalelse»En godbid for fans af historiske romaner.« – Kirkus Reviews»Sidder lige i skabet.«***** – Bogrummet.dk»Follett kan fortælle som ingen anden, og man bliver fanget fra første side.«***** — Kulturinformation

  • af Sarah Jio
    148,95 kr.

    En spændingsfyldt og romantisk fortælling om overlevelse, håb og længsel, der kan varme selv de mest forfrosne hjerter. EN SNESTORM I MAJ. ET FORSVUNDET BARN. ET UOPKLARET MYSTERIUM. SEATTLE, 1933.En forårsaften kysser alenemor Vera Ray sin treårige søn godnat og tager på nattevagt. I løbet af natten begynder det at blæse op til snestorm, selvom det er maj måned. Da Vera endelig kommer hjem, er den lille Daniel forsvundet fra sin seng.Ude på gaden finder hun Daniels yndlingsbamse, men alle andre spor er dækket af sne. Vera prøver febrilsk at finde ud af, hvad der er sket med hendes dreng. SEATTLE, 2010. I maj måned firs år senere raser en lignende snestorm over byen. Claire Aldridge, som er journalist på den lokale avis, falder over den gamle forsvindingssag og bliver nærmest besat af at finde ud af, hvad der skete med den lille dreng. Samtidig opdager hun en uventet forbindelse mellem sig selv og Vera Ray, og det sætter Claires eget liv i perspektiv. ”Sarah Jios charmerende romaner går lige i hjertet.” – Emily Salomon ”Jeg elsker Sarah Jios bøger.” – Santa Montefiore ”Med sin berusende blanding af mysterium, historie og romantik er denne bog næsten umulig at lægge fra sig.” – Real Simple Magazine

  • af Robinne Lee
    58,95 - 164,95 kr.

    Kærligheden er kostbar, Izz. Den er en kostbar, magisk ting. Men den er ikke begrænset. Den findes derude i grænseløse kaskader. Det eneste, du skal gøre, er at være åben for, at den kan finde dig. Lade det ske.Solène Marchand er en dedikeret, fraskilt 39-årig mor og succesfuld galle-riejer. Nødtvungent tager hun med til en koncert, hvor hendes teenage-datter møder sit yndlingsboyband, August Moon. Det bliver starten på en hed, hemmelig affære mellem Solène og det verdensberømte frontmed-lem af bandet, Hayes Campbell. Deres forhold udvikler sig hurtigt til en passioneret kærlighedsrelation, hvor de finder tid til hinanden mellem kunstmesser og koncerter verden over.Men da Solène og Hayes’ forhold for alvor når medierne og den store fanskare, må Solène tage forholdet op til revision. Vil hun passe på sig selv og dem, hun holder af, eller satser hun på kærligheden til ham, som hele verden sukker efter?Idéen om Dig er en samtidsroman om kærlighed, passion, berømthed, kunst og kultur – og om moderskab og modsætninger i kvindelivet.Robinne Lee er skuespiller, forfatter og producer. Hun er uddannet fra Yale og Columbia, er gift og har to børn. I tidens løb har hun haft flere prominente filmroller, herunder i Fifty Shades-filmene. Hun er medlem af the New York Bar og er aktiv debattør indenfor litteratur og underhold-ning.”Denne roman har slet ikke ret til at være så god, som den er!” – Taylor Jenkins Reid

  • af Ulrikka S. Gernes
    188,95 - 228,95 kr.

    En pige forlod værelset er en uafrystelig roman om samtykke, overgreb og svigt i kernen af 1980’ernes kulturmiljø. Og en fortælling om en kvinde, der prøver at forbinde sig med den pige, hun var engang. Tanja vokser op i et kunstnerhjem langt ude i en skov, hvor hun er alene med sine længsler og drømme, mens forældrene er optaget af farens kunst og deres ægteskabelige udfordringer. Til en fernisering i København møder hun som 14-årig forfatteren Eg, der er 46 år, ven af familien og en feteret skikkelse i den kulturelle elite. Eg begynder at skrive lange breve til Tanja, nogle gange ét om dagen. Han kalder hende Alrune, tryllebinder hende med eventyr og skriver, at deres møde er forudbestemt, og at de sammen skal bryde med de borgerlige normer. Tanja oplever sin første forelskelse, men mødet med seksualiteten og voksenlivet bliver en forvirrende og smertefuld opvågnen. En pige forlod værelset er en roman om uskyldstab og om omgivelsernes svigt. Den er fortalt med en stor indlevelse i den unge pige og i et medrivende sprog, der også bliver bærer af den voksne Tanjas frigørelseshistorie.

  • af Anne B. Ragde
    73,95 - 228,95 kr.

    Fremttiden tegner sig lyst for Torunn. Hun har fået lagt mange af fortidens problemer bag sig og kan nu for alvor engagere sig i sit nye liv på slægtsgården Neshov og som direktør for bedemandsforretningen. På plejehjemmet inde i byen bor hendes farfar og er glad og tilfreds med tilværelsen og sit værelse, det første hjem, som har været hans eget. Og i København er Erland og hans store famiie ved at falde på plads i den nye pragtvilla. Pressen skriver: »Anne B. Ragde afslutter veloplagt sin Berlinerpopler-serie« **** - Kristeligt Dagblad

  • - Manifest
    af Glenn Bech
    73,95 - 222,95 kr.

    JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET er et indigneret, selvudleverende og ømt manifest om klasseskam, prol og elite, om provinsbøsser og repræsentationssmykker, moralisme og hykleri, om Tiger King og Anna og Lotte, om dem, der altid får taletid, og dem, der ikke føler sig berettiget til en stemme. Med vrede, misundelse og humor brænder Glenn Bech alle illusioner om lige muligheder ned og insisterer på at tale ud fra sine egne erfaringer i klassesamfundet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.