Bøger om 12. århundrede

Arn er 27 år og allerede en æret veteran blandt tempelridderne. Meget har han lært i de ti år, der er gået, siden han red fra Arnäs for at gøre bod som Kristi stridsmand i Det Hellige Land. Nu sidder han som borgherre i Gaza med den opgave at opretholde lov og orden i området. Hjemme er Arns ungdomskærlighed, Cecilia, til straf for deres elskov blevet anbragt i Gudhem Kloster, hvor den strenge Moder Rikissa hersker, og uden for klostrets lukkede verden strides de sverkerske og erikske ætter. Tempelridderen er 2. bind i Jan Guillous romanserie fra korstogstiden. »Tempelridderen"" er på samme tid spændende som en gammeldags ridderroman og klog på både politik, historie og religion.« - Ekstra Bladet »Fint og formidabelt researchet og med et stædigt drive om at fortælle en god historie med et fast anker i det historiske.« - Politiken Indeholder efterord af Jan Guillou og Peter Flinth, instruktøren af filmene om Arn, samt en beskrivelse af bogens lokaliteter. Omslag ved: Boström, Aavatsmark, Utgren og Wistbacka

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har med romanen ”Hildegard” skrevet et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder, Hildegard af Bingen (1098-1179)Allerede som treårig oplevede Hildegard sine første visioner. Hun forstod hurtigt, at hun så noget, andre mennesker ikke kunne se, og holdt sine oplevelser skjult. For hvordan ville andre mennesker reagere, hvis hun fortalte dem, at hun både hørte Guds stemme og i glimt kunne se lige ind i fremtiden? Hvad skulle hendes egen mor stille op med sit tiende barn, der var sart og anderledes og næsten altid sygt? Og hvem kunne skelne Guds og Djævelens tale fra hinanden? Hildegard var kun otte år, da hun blev sendt hjemmefra. Først til den fromme, unge adelskvinde Jutta, der skulle forberede hende på klosterlivet. To år senere flyttede de sammen ind i en isoleret celle ved klosteret Disibodenberg. Hildegard blev tvunget til at leve i tavshed. Hun havde kun ringe kontakt med klosterbrødrene, men én fortrolig havde hun. Et usædvanligt venskab voksede frem mellem Hildegard og hendes lærer, den næsten jævnaldrende munk Volmar. Det engang så sære barn blev nonne, lægekyndig, forfatter og visionær. Hun komponerede musik, der stadig spilles den dag i dag. Hun forlod aldrig klosterlivet, men fik med tiden kontakt med de mest magtfulde mænd, deriblandt paven i Rom.   Historien om Hildegard rækker ud over hendes skrift og samtid. Det er et nuanceret portræt af en kvinde, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder og som i sit virke tog store eksistentielle temaer under behandling: tro, tvivl, kald og afkald.

Jan Guillous romaner om Arn Magnusson hører til en af de helt store successer. Nu genudgives Vejen til Jerusalem i en illustreret udgave. Den oprindelige romantekst flettes sammen med op imod 200 fotografier og illustrationer i farve, forestillende de steder, hvor bogen foregår, og genstande fra den tid, hvor handlingen udspiller sig. Nye fotografier fra Västergötlands fortryllende landskab blandes med gamle illustrationer og billeder af ting fra historiske samlinger. En fantastisk roman får nu en flot visuel indpakning.

Samlet genudgivelse af de to bind.Hildegard 1-2 er en litterær fantasi over en af middelalderens mest betydelige kvinder – nonnen, komponisten, lægen, forfatteren og mystikeren Hildegard af Bingen (1098-1179).Forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen har holdt sig så stringent som muligt til de faktuelle oplysninger om Hildegard af Bingens liv og hendes tid, samtidig med at hun har beskrevet hende som en person, der rækker ud over sine skrifter og er langt mere end et produkt af sin samtid.De prisbelønnede og meget populære romaner om Hildegard - den første udkom i 2009 og den anden i 2010 - indeholder et nuanceret portræt af en kvinde, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder, og som i sit virke tog store eksistentielle temaer under behandling: tro, tvivl, kald og afkald.

De verdensberømte islandske sagaer om bl.a. Egil Skalle-Grimssøn, Gunløg Slangetunge og Njal nylæses af Keld Zeruneith, og for første gang nogensinde beskrives sagaernes vilde drømmeliv indgående. Keld Zeruneiths ærinde er at påvise det bevidsthedsskred, der kan aflæses i sagaerne: De skildrer en hedensk tid præget af idealer om ære, ry og heltemod, men sagaforfatterne er kristne, og deres kristne værdier stikker trods forsøg på objektivitet igennem i deres fremstillinger.

 ”Hildegard II” er en selvstændig fortsættelse af romanen ”Hildegard”. I den første bog fulgte vi en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder, Hildegard af Bingen (1098-1179), gennem den tidligste barndom og det isolerede klosterliv på Disibodenberg, indtil hun som 49-årig endelig fik mod til at fortælle om de visioner, hun havde modtaget, så længe hun kunne huske. Den første bog om Hildegard sluttede, da hun netop havde fået pavens altafgørende tilladelse til at fortælle verden om det, hun så.   I ”Hildegard II” bliver Hildegard stillet over for udfordringer, som hun ikke ved, om hun kan magte. Det trygge og velkendte liv på Disibodenberg må ophøre, da hun er nødt til at følge sin Guds ord og grundlægge et nyt kloster på et udsat og trøstesløst sted. Den indesluttede, sarte og overordentligt viljestærke Hildegard må træde i karakter som bygmester, strateg og leder for nonnerne. Samtidig kæmper hun sin egen smertelige kamp, da hun i sin stræben efter at indfri sine visioner skilles fra de to mennesker, der betyder mest i hele verden: hendes fortrolige hjælper, munken Volmar, og hendes elskede nonne Richardis. Tidligere længtes hun efter retten til at tale med sin egen stemme. Nu viser det sig at kræve mere af hende, end hun nogensinde havde forestillet sig. Det nye liv bliver fuldt af strid og sygdom, men også af nye visioner, skaberglæde og triumf.   Hildegard af Bingen var nonne, visionær, forfatter, komponist og lægekyndig. Historien om hende rækker ud over hendes skrift og samtid. Romanerne om hende er et nuanceret portræt af en kvinde, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder, og som i sit virke tog store eksistentielle temaer under behandling: tro, tvivl, kald og afkald.   Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius.

Tempelriddernes ydre regler anno 1129 er en samling af regelsamlingen der blev godkendt ved kirkesamlingen i Troyes i året 1129. Det vil sige det første regelsæt der omhandlede Tempelridderne. Endvidere indgår bogen tre pavebuller, hvormed Tempelridderne fik deres endelige pavelige godkendelse, nemlig:Omne Datum OptimumMilites TempliMilitia DeiSamlingen giver et godt indblik i de regler krigermunkene var underlagte, og som senere blev udvidet med mange flere regler.God fornøjelse med læsningen.

det Herrens år 1192 vender Arn Magnusson efter tyve års bodstjeneste i Det Hellige Land tilbage til Västra Götaland. Med sig hjem har han viden og indvandrere, der bliver forudsætningen for en ny tid i Europa, og som bidrager til at skabe det nye kongerige Sverige. Ved Arns hjemkomst er der fred i Västra Götaland. Men Arn og hans elskede Cecilia risikerer at styrte landet ud i kaos og krig, fordi de er overbevist om, at kærligheden er større end magten. Mod syd intrigerer den danske ærkebiskop Absalon, og stormagten Danmark har udviklet rytteriet til et farligt våben ... Riget ved vejens ende er 3. bind i Jan Guillous romanserie fra korstogstiden. »Guillou er en stor fortæller, som med dette store værk har udvidet sit repertoire betydeligt ... flot og fængslende er det.« - Ekstra Bladet »Samlet står trilogien om Arn som et storslået mindesmærke om en svunden tid - om dengang Norden nok engang skiftede karakter og ansigt.« - B.T. Oversat af Jan Mølgaard Omslagslayout: Mattias Boström Omslagsfoto (forside): Erik Aavatsmark. Omslagsfoto (bagside): Lennart Utgren Omslagsillustration: Kaj Wistbacka. Lydbøger på mp3-cd kan afspilles på de fleste nyere anlæg, på computere, dvd-afspillere og lignende. De kan overføres til iPods, mp3-afspillere og andre mobile afspillere. 1 mp3-cd. Samlet tid: 17:05

Explores state formation, social fabrics and cultural mores of medieval India from 1200-1800.

Was wäre, wenn nicht Siegfried der Drachentöter, der eigentliche Frauenheld, sondern Kriemhild, burgundische Königstochter und spätere Frau des Hunnenkönigs Etzels, die Heldin des Nibelungenliedes wäre? Wer mag den verschollenen Urtext, auf den die berühmtesten drei Handschriften beruhen, die alle um das Jahr 1200 entstanden sind, zu Pergament gebracht haben? War es etwa kein Spielmann, Ritter oder Kleriker, sondern eine Nonne in der Passauer Abtei Niedernburg?Zwischen Wahrheit und Fiktion zeichnet Conny Burians autobiografisch erzählter Roman die Lebenslinien gleich zweier Frauen nach, Kriemhild und Hilde, und lässt beide, Protagonistin und Verfasserin des größten deutschen Heldenepos, in neuem Licht erscheinen.

Um das Jahr 1155 beginnen im damaligen Wackersberger Gebiet umfangreiche Rodungen. Gute 100 Jahre später erscheint erstmals ein Neuburger Amt im Isarwinkel.Welche Spuren der ehemaligen Burganlage sind noch zu finden? Wie könnte die Burg einmal ausgesehen haben?Was haben ein Zwist zwischen dem Bischof von Freising und dem Kloster Tegernsee mit der Entstehung der Burg zu tun? Wer und was hat zu ihrem Untergang geführt?Mit diesem Büchlein wollen wir die bisher wenig beachtete Neuburg / Schellenburg im Isarwinkel genauer betrachten und versuchen etwas mehr Licht ins Dunkel zu bringen.Der erste Abschnitt widmet sich der Ruine, ihrer Lage und dem möglichen Aussehen der ehemaligen Burg. Der zweite Abschnitt behandelt den aktuell gebräuchlichen NamenSchellenburg und ob dieser überhaupt zutreffen kann, sowie die möglichen Bewohner der Anlage.

In den bisherigen Entwürfen einer Literatur- und Kulturgeschichte des Neids gilt das späte 18. Jahrhundert als Wendepunkt: Während mittelalterliche Theologen Neid als Sünde des Teufels verurteilt hätten, funktioniere die Distinktionsemotion in der Moderne als Instrument der Reflexion des Sozialen. Dieses Narrativ widerlegt die vorliegende Studie, indem sie anhand mittelhochdeutscher und lateinischer Texte des 12. und 13. Jahrhunderts nachweist, dass das Erzählen von Neid zur Verhandlung höfischer Ordnung genutzt wird. Ausgehend von einer differenzierten Betrachtung der evaluativen, relationalen, motivationalen und deutenden Dimension von Neid kommt die Studie zu drei Ergebnissen: Erstens stört Neid die höfische Ordnung nicht nur, ihm kommen trotz des Status als Hauptsünde auch ordnungsbewahrende Funktionen zu. Zweitens wird Neid in den Narrationen als Form strategischen Erzählens zur Rezeptionslenkung eingesetzt. Drittens trägt das Erzählen von Neid dazu bei, die Bruchstellen einer auf Gunst basierenden Herrschaftsordnung aufzuzeigen und Veränderungen am Hof zu legitimieren. Auf diese Weise leistet die Studie einen wichtigen Beitrag sowohl zur Debatte um die Neubewertung negativer Emotionen als auch zur historischen Narratologie.

Über vier Generationen führten die Staufer riesige Armeen in den Orient. Mit ihren Kreuzzügen schlugen sie tiefe Schneisen in der östlichen Mittelmeerwelt, aber auch in der Heimat. Riefen die Staufer zum Kreuzzug auf, folgten ihnen die Deutschen in enormen Scharen. Für ihren Marsch in den Orient nahmen sie immense Strapazen und Gefahren in Kauf. Mehr als einmal kam es bei den deutschen Kreuzzügen zu einem Massensterben. Dennoch fanden sich in der Ära der Staufer immer wieder Abertausende, die bereit waren, für den Kampf um das Heilige Land alles zu wagen. Der Glaubenskrieg übte auf die Menschen des Hochmittelalters eine Tiefenwirkung aus, von der wir uns heute kaum noch eine Vorstellung machen können. Und die Deutschen standen dabei im Zentrum des Geschehens.

Before she was the legendary Persian queen who spun a thousand tales, Shaherazade was a girl who saw something she shouldn't have.She told the king.She thought she was doing what was right.She couldn't imagine what was to come.Fear spreads through the city as the king executes his unfaithful wife and, when this doesn't sate his rage, goes on to wed and behead a new woman night after night. Shaherazade must do something, anything, to halt what she has set in motion; not least of all when, aged nineteen, she becomes his next bride. As the sun sets on her wedding night, Shaherazade begins to weave a tale that will go down in history.If you had to tell one story to save your life, what would it be?

Fritid og forlystelser – træning, morskab og tidsfordriv i middelalderen er en fremstilling af, hvordan folk anvendte deres fritid, og hvilke tilbud folk i almindelighed havde i middelalderen i Danmark og vores nabolande fra ca. 1000 til reformationen i 1536.Mange forestiller sig imidlertid, at tilværelsen i middelalderen var fyldt op med slid og slæb fra morgen til aften, og at der stort set ikke var plads til underholdning og tidsfordriv. Men faktisk var der omkring 200 fridage om året ligesom i dag. Og de dage kunne fyldes med idræt som boldspil, ridderturneringer, teater, gøgl, musik, sang og dans. Skjalde og troubadurer drog omkring, og der var forlystelser som drabelige dyrekampe og mere stille sysler med bræt- og kortspil.Kåre Johannessen præsenterer i den velillustrerede bog Fritid og forlystelser for første gang et samlet overblik over fænomenet fritid i Danmark i middelalderen. Kåre Johannessen (f. 1964) er uddannet cand.mag. i historie og middelalderarkæologi og har siden 2015 ernæret sig som selvstændig historieformidler ved bl.a. foredrag og formidlingsmæssige opgaver som TV-producent på TV2’s sjællandske regionalstation TV2øst, men også som vært på en række DR-produktioner og som fast paneldeltager i DR-K’s Historiequizzen. Han har senest udgivet bøgerne Magt og mennesker i Danmarks middelalder (Turbine 2020), Lyst og lidenskab i middel-alderen (Turbine 2021) og Mørkets skabninger (Turbine 2021).

In this book of his Omar Khayyam's Secret series, Mohammad H. Tamdgidi unveils the horoscope origins of Khayyam's pen name, pointing to a key signature quatrain that independently confirms his authorship of the Robaiyat.

Studienarbeit aus dem Jahr 2018 im Fachbereich Geschichte Europas - Mittelalter, Frühe Neuzeit, Note: 1,7, Bergische Universität Wuppertal, Veranstaltung: Einführung in das Studium des Mittelalters - Rainald von Dassel, Sprache: Deutsch, Abstract: Rainald von Dassel soll die heiligen Drei Könige von Mailand nach Köln überführt haben. Doch wer waren die drei Könige überhaupt und wie steht die Wahrscheinlichkeit, dass sie wirklich in Mailand lagen? Diese Hausarbeit versucht darzulegen, welche literarischen Zeugnisse es von den Weisen aus dem Morgenland gibt und wird untersuchen, wen Rainald von Dassel 1164 von Mailand nach Köln brachte.

Die Studie entfaltet die These, dass das Wiederdichten, wie es in den Poetologien deutschsprachiger höfischer Romane des 12. und 13. Jahrhunderts reflektiert wird, nicht nur als artifizielle Poiesis, sondern auch als Praxis der Nachahmung und des Wettstreits verstanden werden muss. Diese doppelte Dimensionierung des Wieder- als Widerdichtens wird historisch aus der Ars poetica des Horaz sowie der Poetria nova Galfrids von Vinsauf hergeleitet und konzeptionell mit den Begriffen Artifizialität und Agon erfasst.

The volume presents a comparative perspective on victors and vanquished according to the categories of remembering victory and defeat, practices of celebrating victory and triumphs as well as the culture of dealing with the vanquished. Specifically, the representation of victory and defeat in Byzantine literature of the 10th-12th centuries is contrasted with commemorative practices in early Russia, and the reflection of military events in courtly music of the 15th century is examined. In addition, the practices of celebrating victories in England in the High and Late Middle Ages are explored, as is the treatment of the defeated and the subjugated in the Frankish Empire of the 9th century, in Norman southern Italy and in Byzantium.

Studienarbeit aus dem Jahr 2017 im Fachbereich Geschichte Europas - Mittelalter, Frühe Neuzeit, Note: 1, Universität Wien (Institut für Geschichtswissenschaften), Veranstaltung: Einführung in die wissenschaftliches Wissens- und Textprodukt¿on am Beispiel von Themen aus dem Bereich des Mittelalters und der Frauen- und Geschlechtergeschichte des 12.-15.Jahrhunderts, Sprache: Deutsch, Abstract: Bei einer wissenschaftlichen Beschäftigung mit der Epoche des Mittelalters hat die Quellenarbeit eine wichtige Bedeutung. Im Gegensatz zur Neuzeit ist die Quellengrundlage im Mittelalter sehr begrenzt, daher muss der Verfasser sich auf die wenig vorhandenen Quellen gut einbeziehen. Abgesehen davon ist bei eingeschränkten Quellen der kritische Umgang mit diesen wichtig. In Bezug auf die Kaiserkrönung Friedrichs I. im Jahre 1152 spielt die kritische Quellenarbeit eine bedeutende Rolle. Odilo Engels war der erste, der die Objektivität Ottos anzweifelte und der Meinung war, dass Zusammenhänge, welche die Königswahl betroffen hatten durch seinen Onkel Otto von Freising unterschlagen wurden. Seitdem wurde die Kaiserkrönung Friedrichs, das von Otto vermittelt wurde, mehrmals untersucht, vor allem aber die Betrachtung der Wahl in Zusammenhang mit der mittelalterlichen Geschichte, rückte in den Mittelpunkt.Als erstes soll daher in dieser Seminararbeit die Darstellung der Kaiserkrönung und die Zeit danach durch Otto von Freising erläutert werden. Die Kaiserkrönung Friedrichs wird im zweiten Buch der Chronik behandelt und ist dieser Seminararbeit die zu Grunde liegende Quelle. Die ausführliche Erzählung der Kaiserkrönung Friedrich Barbarossas soll dabei kritisch mit Hilfe von Auszügen des zum Teil aktuellen Forschungstandes untersucht werden. Hauptquellen sind ein Brief Friedrich Barbarossas an seinen Oheim Otto von Freising und die Gesta Frederici von Otto von Freising.

Det siges, at Danmark er Europas ældste monarki. Alligevel er det de færreste danskere, der kender de farverige historier om de danske regenter. Kan du for eksempel svare på følgende spørgsmål? Hvem vandt slaget ved Grathe hede? Hvilken konge blev dræbt ved Blodgildet i Roskilde? Hvilken berømt biskop var Valdemar Den Stores fosterbroder og vigtigste allierede? Alt det og meget mere får du svar på i denne udgave af Lindhardt og Ringhofs historiske kortbogsserie. KONGERÆKKEN er danmarkshistorie fortalt gennem de danske regenter. På under 100 sider får du spændende og ikke mindst morsom viden om de danske kongers gøren og laden.