Bøger om 1920

Det er 1920. Knud har gjort en pige gravid, og han mærker verden styrte sammen om sig. Livet må have mere at byde på end ægteskab og slid og slæb, synes han. Knud flygter til Skotland, hvor arbejdskampene raser omkring ham, og hans indre kamp raser med. Et nyt liv tager form, og lykken er inden for rækkevidde. Men har man én gang svigtet, fortjener man den måske ikke? Vibeke Marx har med sin fine sans for mennesker og deres indbyrdes forhold skrevet en gribende, historisk roman om landflygtighed, kærlighed og svigt. "En dejlig, dejlig roman ... Vibeke Marx har lagt sig i et virkelig velafstemt litterært spor af fortælling og historie, så et rigt, menneskeligt register trækkes ud ... 'Jord og hjerte' er smukt præget af menneskelig sans og historisk bevidsthed. Den er ubetinget Vibeke Marx' bedste bog til dato." Jyllands-Posten, 5 af 6 stjerner "En vellykket roman." Bibliotekernes Lektørudtalelse "'Jord og hjerte' er en fantastisk fortælling ... Sprogligt skaber forfatteren en yderst levende og tidstro ramme om scenerne i Danmark og Skotland. Ligegyldigt om Knud hamrer søm i træ i Jylland eller om han klipper får på en farm i Skotland, er vi som læsere med hele vejen – også længe efter bogen er lukket." Bognørden.dk, 5 af 6 stjerner. ”Vibeke Marx har skrevet en nærmest Pontoppidansk udviklingsroman om forskolelærersønnen Knud der, ligesom Per, forsøger at undslippe sit liv, og som i sin søgen efter noget mere ender midt i Skotlands bjergede landskaber … Anbefales til alle, som elsker slægtsromaner, historisk fiktion og ikke mindst fortællinger om uperfekte mennesker, som tager de forkerte beslutninger. Litfix.dk (4 af 5 stjerner) ”’Jord og hjerte’ er en jordnær og rørende roman. Fortællingen om den unge tømrer Knud, der flygter til skotland og får navnet dane Carpenter … Personbeskrivelserne er fremragende og går lige til hjertet. Skuffelse, afmagt, glæde og kærlighed strømmer en i måde gennem hele bogen. Jeg kan varmt anbefale bogen til alle.” Ugeavisen Ringkøbing "... firnurlig, fantastisk og spot on ...", Romeoreviews.com

I 2020 er det 100 år siden, at afstemningen om den dansk-tyske grænses placering fandt sted. Op til afstemningen blev der agiteret på livet løs, ikke mindst ved hjælp af de plakater, som spiller hovedrollen i denne bog. Årene lige efter 1. verdenskrig var en kaotisk opbrudstid. Europa skulle finde en ny balance. Det afspejler sig blandt andet i de grænseændringer, der fandt sted i 1920-21. Nogle grænser blev flyttet efter diktat fra krigens sejrherrer, mens andre byggede på afstemninger, der tog hensyn til befolkningens sindelag og selvbestemmelsesret.I dag kan vi se, hvilke konsekvenser grænsernes fastlæggelse fik, og hvordan udviklingen blev i det lange løb. Men med plakaterne som indgang kommer vi tæt på begivenhederne, argumenterne, bekymringerne og forhåbningerne fra en tid, hvor intet endnu var sikkert. Vi falder ned i en tidslomme, der bringer os ind på livet af datidens mennesker og deres verdenssyn.

1910ernes Paris. Den 17årige unge kvinde Atlette, som kommer fra den polske overklasse er netop ankommet til Paris, hvor hun udforsker sig selv, sin seksualitet og udfordrer de sociale normer, hun er underlagt. Der går ikke længe før Atletta møder den noget ældre Belle, som tager hende under sin vinge og fortæller hende om Paris’ historie og livet i byen. Belle bliver også indgangen til flere møder med både mænd og kvinder, som Atletta indgår romantiske og erotiske forhold med, alt sammen for at finde sine egen plads i verden.

Denne roman er baseret på ildsjælen H. P. Hanssens liv frem til Genforeningen i 1920. Gennem sin indflydelse som redaktør, politiker og minister kæmpede han i mere end 30 år for at få Nordslesvig tilbage til Danmark. Ved hans side stod hans kone, Helene Hanssen, som havde sin styrke, hvor H. P. Hanssen havde sin svaghed. Sammen var de et enestående par. Pernille Juhl modtog Sprog- og kulturprisen 2019 for sin evne til at beskrive sønderhyske skæbner på en levende måde.

En roman om det umulige i at give kærlighed, når man aldrig selv har kendt den. Og om små drømme, der alligevel kan være for store. Anton rejser hjemmefra for at konfrontere den far, der har svigtet ham. Mødet bliver fatalt og definerende for hans fremtid. For har man slået et menneske ihjel, er der ikke meget, man har ret til at forvente af livet.  Ikke desto mindre får Anton en tilværelse med ægteskab, arbejde og børn, men hvordan skræver man hen over afgrunden mellem dem, der har følt sig elsket, og dem, der ikke har? Kendetegnende for forfatterskabet er Vibeke Marx’ sociale indignation og skarpe blik for de skæbner, der ofte forsvinder i det store billede. ANTON er en selvstændig fortsættelse af romanen JORD OG HJERTE.

De stumme gudinder er en håndtegners hyldest til de kvindelige filmskuespillere, der gennem deres optræden på det hvide lærred i stumfilmens æra ikke alene skrev sig ind i filmhistorien, men desuden var med til at bane vejen for den moderne, selvstændige kvinde.

Bogen fortæller om forfatterens forhold til kongeslægten. Om det, der har gjort indtryk på ham i løbet af livet. Fra sine fynske barndomserindringer om, hvor centralt kong Christian X stod i befolkningens bevidsthed fra 1940-45. Om en særlig kilde til Christian X’s knælen under Genforeningen i 1920. Den forholder sig til egne og andres minder. Om kong Frederik IX, der udnævnte ham til præstegerningen. Om kongens markante tale til De Forenede Nationer i 1960. Den oplyser om, hvordan dronning Margrethe II blev folkevalgt til tronen ved grundlovsafstemningen i 1953. Bogen fortæller minder med kongerækken på Regensen. Det, som kong Christian IV byggede for 400 år siden. Bogen lægger vægt på fleres former for oplevelser med kongerækken. Det gælder – foruden de nævnte – ikke mindst reformationskongen Frederik II. Bogen gengiver samtaler med dronning Margrethe II – på Falster, på Lolland og i audiens på Christiansborg. Den påviser, at ikke alle i stat og kirke viser den respekt for dronningens ord, som disse fortjener.Uddrag af bogenDer bør indføres en mulighed for dronningen til at træde tilbage, som minder om de muligheder, der er lovfæstet for de fleste i den danske befolkning. Dronningens udtalte ord om at fremme ”FN’s idealer” efterlader det spørgsmål: Hvorfor bliver de ord ikke fulgt i vores aktuelle udenrigspolitik? Når de pagter, som er underskrevet af Danmarks daværende ledere, må vi regne med, at de bliver overholdt. Dronningens ord i nytårstalen i 2018 om at ”kende forskel på rigtigt og forkert” efterlader også spørgsmålet: Hvorfor bliver de ord ikke fulgt af regering og folketing i deres forhold til ”den evangelisk-lutherske folkekirke”? Grundloven fastslår, at regenten er ”ansvarsfri” – men det er de ledende i samfundet ikke.Så også i dette tilfælde må de øverst ansvarlige holdes ansvarlige, herunder landets biskopper.Om forfatteren Svend Aage Nielsen (f. 1938). Fynsk barndom og soldatertid. Klokker på Regensen. Cand.theol. 1966. Forfatter som 28-årig. Præst på Lolland 1966-2008. Stifter af Kennedy Selskabet og MÆND AF MOD PRISEN. Bor i Vedersø ved Vestkysten. Har senest udgivet Mennesker i alle lande, foren jer.