Bøger om 1950-1959

»Nu foreligger hele Per Pettersons fiktive forfatterskab på dansk. Vi bøjer os og takker.« - Weekendavisen 5 stjerner Ekstrabladet og Euroman 6 stjerner Berlingske Tidende Aske i munden, sand i skoen er Per Pettersons debutbog fra 1987 og handler om den seksårige Arvid og hans verden. Arvid bor i en forstad til Oslo. Hans far arbejder på en skofabrik og hans mor er dansk og gør rent. Arvid tisser i sengen om natten og har mareridt om slanger og krokodiller. En dag bliver hans far hentet af en sort bil, for bedstefar er død, ligesom kongen og dompappen, og da Arvid ser et billede af moren som ung, forstår han at tiden går og så græder han og siger at han ikke vil blive en dag ældre. Barndomslandets mytologi består af kvindefængslet og Laden og typer som Fede og Bandini, italiener og kunstmaler. Vi befinder os sidst i halvtredserne og i begyndelsen af tresserne, der er kold krig og Cuba-krisen står for døren. En morgen siger klasselæreren til eleverne at de skal bede til Gud, for atomkrigen lurer og enden er nær. Klip fra anmeldelser: »... en perle.« - Mai Misfeldt, Berlingske Tidende 6 ****** »I den norske forfatter Per Petterson romaner er der »næsten kun hovedsætninger, men syntaksen er formidabel«. Så kort forklarede Naja Maria Aidt i et interview sidste år hvorfor den roman, hun endnu aldrig har skrevet, helst skulle være »som en roman af Per Petterson«. Det vil sige romaner »helt uden fyld«, sagde hun til Politiken. Paradoksalt nok er det måske netop ordknapheden, der har gjort Per Petterson til så stor en succes, endda internationalt. (-) Pettersons svendebrev som sprogmager kan man roligt kalde den tyve år gamle debut, mester er han blevet. Ubesværet, enkelt og med »næsten kun hovedsætninger« trækker han her sine fine tråde. (-) De heldigste, som endnu har hele forfatterskabet til gode, kan med fordel begynde her - ved begyndelsen.« - Søren Vinterberg, Politiken »Der er både humor og ømhed i Per Pettersons debut fra 1987 om drengen Arvid, der vokser op i en forstad til Oslo i slutningen af 1950´erne. (-) Per Petterson mestrer kunsten at skrive let om det svære. Han har lært af Ernest Hemingway og Kjell Askildsen, hvordan man med diskrete beskrivelser giver plads til læserens egen medskabelse af den fiktive verden. (-) Som læser er man med hele vejen og taknemlig for at have lært Arvid at kende.« - Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad

I 1957 bliver Felicia, Sam og Susannas forældre og storebror dræbt i Kenya, og de tre børn bliver sendt til deres bedstemor Frederica Chadwick, kaldet Freddy, i Devon.Freddy har mødt megen sorg og smerte i sit liv, og hun ville være hjælpeløs uden sine to hengivne venner, Ellen og Fox, som også støtter hende igennem denne svære tid. Freddys svoger, Theo, er også parat til at hjælpe, mens hendes tre børnebørn forsøger at finde en vej ud af sorgen og komme videre i livet.FREMTIDS HÅB er den første hjertegribende og rørende fortælling i sagaen om den uforglemmelige Chadwick-familie.

Året er 1955. Frank og April Wheeler bor i et nydeligt lille hus for enden af Revolutionary Road i et helt nyt forstadskvarter i Connecticut. Frank pendler til New York og sit kontorjob hver dag. April går hjemme hos børnene. De føler sig begge hævet over forstadslivets forudsigelighed og drømmer sig tilbage til bohemetiden i Greenwich Village, hvor de forelskede sig i hinanden, og April kaldte Frank den mest interessante person, hun nogensinde havde mødt.April har altid forestillet sig en fremtid, hvor hun var omgivet af lysende smukke og interessante mennesker, og Frank har ladet hende tro, at hun kunne opnå det gennem ham. Da hun foreslår, at de skal bryde op og flytte til Paris, så Frank endelig kan frigøre sin fangede kunstnersjæl, mens hun forsørger familien, tager uafvendelige begivenheder fart.Richard Yates beskriver med en hjerteskærende indsigt og klarhed, hvordan gode mennesker som Frank og April Wheeler svigter ikke bare hinanden, men også det bedste i sig selv.

Ved 2. Verdenskrigs afslutning måtte Danmark redefinere sin plads i verden. Bogen præsenterer en samlet gennemgang af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske historie fra 1945 til 2005.Den nye verdensorden, som tegnede sig i 1945, krævede, at Danmark tog stilling i en bipolær verden mellem de to dominerende supermagter.Det blev indledningen til en ny situation, hvor USA kom til at spille en langt mere dominerende rolle i dansk udenrigspolitik, end det hidtil havde været tilfældet, og hvor Danmark blev placeret på grænsen mellem de to blokke. Resultatet blev en balancegang mellem ikke-provokationspolitik og allianceforpligtelser.Forfatteren gennemgår hele koldkrigsperioden i dansk og international optik og trækker tråden helt op til de dramatiske år, der fulgte Murens fald. Den søger således at forklare, hvorledes Danmarks situation igen forandrede sig, da den bipolære verdensorden udskiftedes med en ny unipolær.Bogen er en lærebog til historie og samfundsfag på ungdomsuddannelserne. Den berører en række centrale internationale tematikker, heriblandt ideologiernes kamp, afkolonisering og menneskerettigheder, Murens fald, europæisk integration og globalisering. Bogen indgår i serien His2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt til historieundervisningen i gymnasiet: stx, hf og hhx. På www.his2rie.dk finder du gratis kildetekster, arbejdsspørgsmål med mere.Michael Boas Pedersen er cand.mag. i historie, mediefag og samfundsfag og har gennem en årrække arbejdet med undervisning. Michael er i dag chefkonsulent i Dansk Industri, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser.

Beskriver designeren og møbelsnedkeren Kristian Vedels (1923-2003) virke. Bl.a. hans pionerarbejde med plastikdesign af brugsgenstande af alle slags og hans tidløse børnemøbler. I 1960 udtalte den amerikanske designmæcen Edgar Kaufmann junior, at "Vedels design vil starte en ny trend for amerikanske designeres brug af plastik". Denne bog har til formål at beskrive designeren og møbelsnedkeren, Kristian Vedels virke, der præsenteres hovedsageligt projekter fra 40'erne, 50'erne og 60'erne udvalgt ud fra hans eget tegnearkiv. Vedels virke var præget af en kompromisløs, undersøgende tilgang til forarbejdningsmetoder og materialer. Gennem årene raffinerede og videreudviklede han sine design i en stræben efter den form, der kunne opfylde hans strenge krav til multifunktionelle, ergonomiske og rationelle brugsgenstande. Kristian Vedels legemøbler, fugle, dukker og figurskitser er karakteriseret ved en helt særlig lune og tilstedeværelse. Rigt illustreret med fotos, skitser og tegninger

Bogen omhandler også de vigtigste italienske efterkrigstidsforfattere som Italo Calvino, Elsa Morante, Leonardo Sciascia og Alberto Moravia, der har skaffet den italienske litteratur et stort publikum langt ud over det italienske sprogområde. Endelig rummer Moderne italiensk litteratur et omfattende forfatterleksikon med korte, præcise biografier af omkring 100 italienske forfattere og deres værker.

Flere myter om Hendrix´ liv får et nærmere eftersyn i denne biografi, der er blevet fremhævet som en af de bedste bøger om rock- legenden. Den er gennemresearchet og velskrevet som en god roman.»En glimrende biografi om den måske bedste og mest innovative guitarist, verden har set.«- GAFFA

Bogen sætter musikfænomenet The Beatles ind i en historisk, sociologisk og musikhistorisk sammenhæng, samtidig med at den giver et indblik i Lennon-McCartneys unikke musikalske virkemidler.Bogen går tæt på den historiske såvel som den musikalske udvikling hos bandet og fortæller om det daglige arbejde i musikstudiet.Bogen indeholder et væld af musikanalyser, autentiske nodesatser, sjældne fotos samt sangtekster, anekdoter og citater fra hovedpersonerne.

Stella Petersen var uden tvivl en af de mest populære undervisere på Lessing Gymnasium. Hendes livsglæde, intelligens og lærdom gav hende accept, anerkendelse og naturlig respekt fra både kolleger og studerende. Og helt afgjort kærlighed fra Christian, en af hendes studerende. Den gensidige kærlighed, der overraskede det umage par i slutningen af sommerferien, fører pludselig til en stor mængde følelsesmæssig forvirring og overvældende intensitet.Siegfried Lenz har skrevet en fantastisk roman om en skoledrengs kærlighed til sin lærer, en historie om at vokse op og blive voksen, en historie, hvor den dybeste lykke er tæt forbundet med den dybeste sorg.Siegfried Lenz, født i 1926, er en af de mest læste og betydelige tyske forfattere i moderne tysk litteratur. Hans værker er udgivet af Hoffmann & Campe siden 1951 og er blevet tildelt alle priser undtagen en. I Danmark og internationalt fremstår Tysktime som det ubestridte hovedværk.

"​Min mor sagde: Tiden er en elastik.Min bror sagde: Tiden er en illusion."Henrik ligger for døden på et privathospital i Thailand. Det er nu, der skal siges det, der skal siges. Det er nu, hans søster må se sin livsangst i øjnene.En moden og stærk roman om det største og det sværeste: liv, død, tilgivelse og accept."For sidste gang et menneske" er en autofiktiv fortælling om en livslang dans med angsten og modet og om et usædvanligt stærkt søskendeforhold. En på én og samme tid frygtløs og forskræmt udforskning af det, der gør os til dem, vi er.Landers stemme siger tingene ligeud: kærligt, ind i mellem rigtig morsomt, men altid ærligt og uden at pakke noget ind.Helen Vibe Lander er uddannet retoriker, journalist og arkitekt og desuden aktiv som musiker og sanger. Hun bor i Aarhus."For sidste gang et menneske" er hendes skønlitterære debut."For sidste gang et menneske" findes desuden som lydbog, indlæst af Iben Haaest.

»... Der er en skildring af faderens familie, der samtidig bliver et tidsbillede af jødisk liv og skæbne i Danmark. Det er forfatterens historie fra dreng til mand i 30 år fra 1948 til 1978 med de ting som satte sig i sjælen, de ting som betyder og betød noget. Her er selvfølgelig de første oplevelser med pigerne. På en gang en drengs største skræk og største fryd, om slægten og moderens historie, om gymnasieliv og en beskrivelse af 3 tidstypiske forskellige hjem hos 3 gymnasiekammerater på Frederiksberg. Om studiet til advokat, job i et ministerium, et vikariat hos DR og mødet med selvmordets grusomme virkelighed, da en studiekammerat springer ud fra en altan og "tog sit liv i ensom stille fortvivlelse". Levende, ærlig og velskrevet biografi.«Carsten Nørby Sørensen i lektørudtalelse (05/42) 2 590 287 4 (A).

Hilmar Iversen er en belæst mand, han kan sin bibel og sin Marx, og han har læst Kier­kegaard og Nietz­sche. Han er kommunist, men en ensom af slagsen, og mest at alt minder han om en tragikomisk antihelt som han drager af sted til den span­ske bor­gerkrig. Nu er hans krig forbi, såret af en vild­faren kugle fra si­ne egne ligger han på republikkens hospital i Murcia og indser at dette er begyndelsen til det definitive sammenbrud."En fabelagtig roman." Stavanger Aftenblad 6 stjerner Arbeiderbladet og VGHilmar Iversens ensomhed er fortællingen om et desillusioneret menneske der i 1953 - 44 år gammel - finder sin gamle dagbog frem og ser tilbage på sine "ulykker". Hilmar Iversen er en ensom arbejdsløs akademiker der henslæber en grå tilværelse i 1930'erne som arkivar i kommunistpartiet. Indtil han bliver tilskyndet til at melde sig på Folkefrontens side i den spanske borgerkrig og oplever krigens gru og brutalitet og meningsløshed - ligesom George Orwell og Arturo Barea har skildret den spanske borgerkrig i deres bøger. Man hører om livet i skyttegravene, om støvet, tørsten og heden, som kan tage livet af de fleste - om ikke en vildfaren kugle gør det. Om den dag Nordahl Grieg kommer på besøg og læser op af sine digte og forærer Hilmar Iversen sin trøje. Om den interne splittelse mellem kommunister og anarkister, for Moskva-processerne fandt også sted i Barcelona, som Hilmar Iversen skriver i sin dagbog. Romanen starter med den scene hvor krigen er forbi for hans vedkommende, en vildfaren kugle - som stammer fra hans egne - har reddet hans liv og sendt ham først på hospitalet, dernæst hjem til Norge. Og hans dissektion af krigen er sylespids og uden bedøvelsesmidler: "I har hørt at i den krig var der ingen forskel på folk, at det var en krig for frihed. Men jeg siger jer: At være med i den krig var som at gå frivilligt i fængsel. I den krig var halvdelen af os dissidenter. De blev sendt ud i krig uden våben og udstyr. Jeg siger det lige ud. De blev likvideret af deres egne." Og bagefter sidder man tilbage med det samme indtryk som man får ved at læse Remarques Intet nyt fra Vestfronten: i en krig er alle tabere. Jan Jacob Tønseth, f. 1947, har siden debuten i 1971 skabt sig et ry som en kræsen poet, essayist og gendigter af bl.a. Rimbaud, Mallarmé og Apollinaire, men det store gennembrud kom med hans romandebut fra 1992, Hilmar Iversens ensomhed, der fik en begejstret modtagelse og seks stjerner af flere anmeldere, som proklamerede at "en ny stor romanforfatter var født". Stavanger Aftenblad kaldte den "en fabelagtig roman", og Aftenposten skrev: "Det som måske imponerer mest er den gennemarbejdede sprogføring, men frem for alt de virtuose taktomslag i tekstforløbet. Afslutningen er blændende og kompromisløs, et fortælleteknisk øksehug." Siden er der kommet yderligere to kritikerroste bind om Hilmar Iversen, Et venskab (1997) og Resignation og portvin (2002), sådan at der nu foreligger en trilogi, der utvivlsomt vil blive stående som et hovedværk i nyere norsk litteratur.Uddrag af anmeldelser:"Aldeles fremragende ... nådeløs og hudløs ... en fabelagtigt husket beretning ... som jeg ikke kan huske at have læst magen til siden Remarques berømmelige 'Intet nyt fra Vestfronten'." Carsten Clante, DR"Tønseth fortæller, med Hilmar som talerør, i et enkelt og stærkt sprog om den omskiftelige og forvirrende tid, så forventningerne til de næste to bind om Hilmar er store." Karen Just, DBC-lektør"Det er lidt af et kunststykke, ja, ordentlig kunst fra forfatterens side, at balancere den forfærdende alvor med komikken i Hilmar Iversens forknytte, pertentlige prosa ... Det er en krydret ret, Tønseth har serveret i den menneskelige elendighed, på en gang saftig og tør. Hilmar Iversen er en lille figur i et stort spil, som stadig ikke er mentalt afsluttet. Han sidder rugende i sin kælder, erkender si

"Norsk fortællekunst i mesterklassen. Vi har med et af de sjældne værker at gøre, hvor man allerede fra første side er klar over, at her er tale om noget ganske særligt." Kristeligt Dagblad»... fremragende ... Holder man af en rigtig god roman, der er lige til at gå ombord i uden at være klichétynget og gammeldags, ja, så vil jeg foreslå, at man går i bogladen efter ikke bare en, men to seje Oslo-romaner fra lige nu: Foruden Saabye Christensens Modellen også Espen Haavardsholms fiktive gravsten over den bror, han faktisk mistede, inden han virkelig blev født. Femstjernede begge to.«- Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten (5 stjerner)Vinteren 1959. Krustjov har sendt hunden Laika i en bane om jorden, Elvis Presley aftjener sin værnepligt på en militærbase i Tyskland, og Fidel Castro stiger ned fra bjergene og indtager Havanna.Nils Hå er 14 år og flytter fra sin mor i København til sin far i Oslo. Sammen med sin bedste ven Zakk udspionerer han skolelærerens smukke kone når hun glemmer at trække gardinet for på badeværelset eller hun besøger de to sorte amerikanske officerer og jazzmusikere i lejligheden ovenover og udlever sin hæse sangstemme. På skøjtebanen løber Zakk og Nils efter pigerne, kusinen Elin og Gun med hestehalen og de grønne jungleøjne, og konkurrerer i hurtigløb på hvor han bliver kaldt Lille-Kurt Stille - efter det danske skøjteikon på den tids skøjter.I mormors gule palæ i Homansbyen tjener Nils lidt penge som ´vicevært´ eller som ´tjener´ når mormor og doktor Eden holder deres store fester hvor datidens kulturradikale intellektuelle, forfattere og skuespillere deltager.Mormors hus er et hus fuldt af liv og hemmeligheder. Doktor Eden, Nils´ stedmorfar, er elev af Wilhelm Reich, og mange af tidens kendte ansigter kommer for at gå i lattergasterapi hos ham. Men hvorfor blev Nils´ mor sendt til København? Og hvem er egentlig Nils´ far? Kan det være mormorens berømte digterven s. - som i en roman har skildret hans mor Karin så smukt og præcist?Efteråret 2003 sidder forfatteren og tænker tilbage på denne vinter som forandrede hans liv og hans syn på verden.Espen Haavardsholm (f. 1945) debuterede i 1966 med novellesamlingen Tidevand. Har siden udgivet hen ved 30 bøger, romaner, essays og biografier. Hans bøger er oversat til en række sprog og tre af dem er filmatiseret. I 2006 blev Haavardsholm hædret med Aschehougprisen for sit forfatterskab.Uddrag af anmeldelser:»En storslået, læseværdig roman.«- MetroXpress (5 stjerner)"En sart og særegen roman ... En roman om barndommens Kainsmærker. Om rå overlevelse. Og så selvfølgelig om kærlighed." Weekendavisen»... en dreven atmosfæreskaber og tidsbilledmaler er denne Espen med sine omrids af den kolde krig i verden udenom og sine referencer til eventyr, drømme, dannelseskultur, rockmusikkens lyd og tekster and all that jazz.«- Torben Brostrøm, Information»Espen Haavardsholm holder dommedag over sig selv og sin egen familiehistorie. Og kommer ud af det som en sejrherre ... Gennem hele bogen kommenterer Haavardsholm fortællingen fra et nutidsståsted. Det er et dristigt projekt, men han lykkes af én enkelt grund: Han kan kunsten at omskabe personlige erfaringer til almene erkendelser. Det er noget som kendetegner stor litteratur.«- VG (6 stjerner)Aschehoug-prisen 2006

I andet bind af romantrilogien om antihelten Hilmar Iversen befinder vi os i 1950´ernes Norge hvor den kolde krig raser og politiske udrensninger hører til dagens orden. Hilmar er vendt hjem fra den spanske borgerkrig med ar på krop og sjæl, og under besættelsen har han tilbragt fire år i landflygtighed i Sverige. Han er stadig medlem af det kommunistiske parti, men nages af en indre tvivl på partiet og sagen, og nogle mener også at han har tillagt sig borgerlige vaner.Jan Jakob Tønseth (f. 1947) har siden debuten i 1971 skabt sig et ry som en kræsen poet, essayist og gendigter af bl.a. Rimbaud, Mallarmé og Apollinaire. Det store gennembrud kom med hans romandebut fra 1992, Hilmar Iversens ensomhed, der fik en begejstret modtagelse af anmelderne som proklamerede at "en ny stor romanforfatter var født". Siden hen har Tønseth skrevet yderligere to kritikerroste bind om antihelten Hilmar Iversen, Et venskab (1997) og Resignation og portvin (2002), og til sammen udgør de en trilogi som utvivlsomt vil blive stående som et hovedværk i nyere norsk litteratur.I Hilmar Iversens ensomhed mødte vi præstesønnen der henslæbte en grå tilværelse i 1930´ernes Oslo indtil han en dag bliver tilskyndet til at melde sig på Folkefrontens side i den spanske borgerkrig. I Et venskab befinder vi os i 1950´ernes Norge hvor den kolde krig raser og politiske udrensninger hører til dagens orden. Slánský, det tjekkoslovakiske kommunistpartis jødiske generalsekretær, bliver arresteret for at være trotskist, titoist, zionist og CIA-agent, og på et møde i det norske parti står Oskar, sportsjournalist i partiavisen Friheten, frem og hævder at der også er en Slánský, en trojansk hest, indenfor Norges Kommunistiske Parti.Partiet er i tilbagegang og har brug for en syndebuk. Oskar siger til Hilmar at han ville passe perfekt til at påtage sig rollen som en norsk Slánský. Vi har brug for dit offer, siger Oskar, vær den tvivler, vær den fjende. Vi har brug for en undergraver. En der bevidst og med vilje driver konspirationsvirksomhed. Så partiets tilbagegang kan forklares. Var du ikke i Spanien, Hilmar? Det var Slánský også. Og plejede du ikke omgang med trotskister og anarkister og andet pak? Hilmar indvender at i Spanien var alle i samme båd. Det kan være, siger Oskar, men det vigtige er at det kan bruges mod dig. Hilmar, du er en tvivler. Du tror ikke nok. Der kan stilles spørgsmålstegn ved din loyalitet. Og tilføjer: Du er en borgerlig dekadent. Du er drikfældig. Hvortil Hilmar protesterer og siger: Kald mig anarkist, kald mig trotskist, kald mig hvad som helst. Men kald mig ikke dekadent.En dag bliver Hilmar indkaldt til en kammeratlig samtale hvor han beskyldes for at have begået underslæb for femogfyrretyve øre af partiets kasse, og som en anden forræder bliver han smidt ud af partiet. Da han bagefter møder sin gode ven sportsjournalisten, udbryder han: Jeg er afmønstret, Oskar, jeg har hårdt brug for en pistol.Et venskab blev i 1997 kåret til bedste norske roman af NRK P2s lyttere.Uddrag af anmeldelser:»Et venskab er en av de forunderligste romaner denne læser har oplevet ... Dette er kræsen fortællekunst og en betagende bog ... Jan Jakob Tønseth spinder en magisk ring rundt om læseren ...« Terje Stemland, Aftenposten»Et pragtstykke! ... Dette er så strålende fortalt, med indsigt, forståelse og uden fordømmelse, og dog nådeløst afslørende - om en generation vildfarne idealister ...« VG 6 stjerner»Det er længe siden, man har fået en så klar forståelse af, hvad der kunne drive helt almindelige mennesker til samme grad af fanatisme og fundamentalisme, dengang ideologien ikke hed islam men verdenskommunismen.«Mogens Damgaqard, Fyens Stiftstidende

Fortælleren, en pige i en færøsk nabobygd til Tórshavn i 1950'erne, beretter i noveller om sit liv i nøjsomhed og i pagt med naturen - befolket med en enkelt "veninde" fra en socialt belastet familie, andre børn, særlinge og ensomme. “Bogens enkeltstående noveller bindes flot sammen af de gennemgående hovedpersoner, hvis liv vi følger glimtvis igennem deres opvækst og frem, til de er voksne. De beskriver levende de forskellige skæbner i det lille samfund, og især de to hovedpersoners liv og indbyrdes forhold er gribende” – Dansk BiblioteksCenter

"Jóanes Nielsen er ét med sit sprog, der manifesterer sig præcist og med en fuldkommen plastisk anskuelighed og et prægtigt skikkelsesdannende talent." Weekendavisen "... en vidunderlig velskrevet roman. Det er gedigen fortællekunst, et komplekst og betagende broderi af menneskeskæbner." Berlingske Tidende (5 stjerner af seks). "... en vidunderligt velskrevet og stilsikker roman om livets store spørgsmål." Politiken "En flot opdatering af Heinesen-traditionen på Færøerne med bud til alle." Dansk BiblioteksCenter "... en intelligent, ærlig og bevægende fortælling ... en stærk og sjælden intens læseoplevelse" Litteratursiden.dk I en rigt facetteret mosaik skildrer forfatteren seks klassekammerater fra Tórshavns katolske privatskole og deres skæbner op gennem 1960´erne, 70´erne og 80´erne. Deres livsforløb har ikke meget til fælles med de glansbilleder, de samlede på som børn. Fem af dem dør i en ung alder, den første allerede som 11-årig af meningitis og den sidste kun godt fyrre år gammel af "den sygdom, som det er forbudt at dø af på Færøerne". En del af romanen foregår i København.

-

Vente breve synge holde sig vågen rummer et udvalg af den store tyrkiske digter Nâzim Hikmets digte.Hikmet blev i 1938 dømt for politisk virksomhed og højforræderi ved en militærdomstol i Ankara. Fra da af til 1950 er han uden ophør politisk fange i sit lands fængsler. Denne lange periode af hans liv er kendt fra digtene han skrev dagbogsnotater kærlighedsdigte til hans kone digte til medfangerene og digte til kammerater i andre fængsler - og til dem der stadig var på fri fod.Efter løsladelsen flygtede Hikmet efter dødstrusler til Sovjetunionen. Han døde i Moskva i 1963.Nâzim Hikmet (1902-1963) gjorde tidligt oprør mod sin baggrund i den osmanniske overklasse. Efter et ophold i Moskva hvor han læste fysik kemi og fransk vendte han i 1925 hjem til Tyrkiet som medlem af det kommunistiske parti der nu var blevet forbudt hvorpå han igen måtte forlade landet. Hans andet ophold i Sovjetunionen varede til 1928 hvor han vendte tilbage til adskillige domme for politisk virksomhed og højforræderi. Efter at have siddet i fængsel fra 1937-1950 flygtede han efter dødstrusler i 1951 til Sovjetunionen. Her levede han til sin død.

Da husmandens Holger drukner vågner det snævre sønderjyske sogn op af dvalen. Gennem syv sogneboeres synsvinkler lukkes der op for hemmeligheder og fortrængninger inden man kommer til rette med hinanden

Om den blinde Lucy Chings (f. 1937) barndom og ungdom i Kanton og Hong Kong, om hendes uddannelse i USA og om hendes arbejde som pioner i Hong Kongs sociale forsorg for blinde, handicappede og gamle