Et venskab

I andet bind af romantrilogien om antihelten Hilmar Iversen befinder vi os i 1950´ernes Norge hvor den kolde krig raser og politiske udrensninger hører til dagens orden. Hilmar er vendt hjem fra den spanske borgerkrig med ar på krop og sjæl, og under besættelsen har han tilbragt fire år i landflygtighed i Sverige. Han er stadig medlem af det kommunistiske parti, men nages af en indre tvivl på partiet og sagen, og nogle mener også at han har tillagt sig borgerlige vaner.
Jan Jakob Tønseth (f. 1947) har siden debuten i 1971 skabt sig et ry som en kræsen poet, essayist og gendigter af bl.a. Rimbaud, Mallarmé og Apollinaire. Det store gennembrud kom med hans romandebut fra 1992, Hilmar Iversens ensomhed, der fik en begejstret modtagelse af anmelderne som proklamerede at "en ny stor romanforfatter var født". Siden hen har Tønseth skrevet yderligere to kritikerroste bind om antihelten Hilmar Iversen, Et venskab (1997) og Resignation og portvin (2002), og til sammen udgør de en trilogi som utvivlsomt vil blive stående som et hovedværk i nyere norsk litteratur.
I Hilmar Iversens ensomhed mødte vi præstesønnen der henslæbte en grå tilværelse i 1930´ernes Oslo indtil han en dag bliver tilskyndet til at melde sig på Folkefrontens side i den spanske borgerkrig. I Et venskab befinder vi os i 1950´ernes Norge hvor den kolde krig raser og politiske udrensninger hører til dagens orden. Slánský, det tjekkoslovakiske kommunistpartis jødiske generalsekretær, bliver arresteret for at være trotskist, titoist, zionist og CIA-agent, og på et møde i det norske parti står Oskar, sportsjournalist i partiavisen Friheten, frem og hævder at der også er en Slánský, en trojansk hest, indenfor Norges Kommunistiske Parti.
Partiet er i tilbagegang og har brug for en syndebuk. Oskar siger til Hilmar at han ville passe perfekt til at påtage sig rollen som en norsk Slánský. Vi har brug for dit offer, siger Oskar, vær den tvivler, vær den fjende. Vi har brug for en undergraver. En der bevidst og med vilje driver konspirationsvirksomhed. Så partiets tilbagegang kan forklares. Var du ikke i Spanien, Hilmar? Det var Slánský også. Og plejede du ikke omgang med trotskister og anarkister og andet pak? Hilmar indvender at i Spanien var alle i samme båd. Det kan være, siger Oskar, men det vigtige er at det kan bruges mod dig. Hilmar, du er en tvivler. Du tror ikke nok. Der kan stilles spørgsmålstegn ved din loyalitet. Og tilføjer: Du er en borgerlig dekadent. Du er drikfældig. Hvortil Hilmar protesterer og siger: Kald mig anarkist, kald mig trotskist, kald mig hvad som helst. Men kald mig ikke dekadent.
En dag bliver Hilmar indkaldt til en kammeratlig samtale hvor han beskyldes for at have begået underslæb for femogfyrretyve øre af partiets kasse, og som en anden forræder bliver han smidt ud af partiet. Da han bagefter møder sin gode ven sportsjournalisten, udbryder han: Jeg er afmønstret, Oskar, jeg har hårdt brug for en pistol.
Et venskab blev i 1997 kåret til bedste norske roman af NRK P2s lyttere.
Uddrag af anmeldelser:
»Et venskab er en av de forunderligste romaner denne læser har oplevet ... Dette er kræsen fortællekunst og en betagende bog ... Jan Jakob Tønseth spinder en magisk ring rundt om læseren ...« Terje Stemland, Aftenposten
»Et pragtstykke! ... Dette er så strålende fortalt, med indsigt, forståelse og uden fordømmelse, og dog nådeløst afslørende - om en generation vildfarne idealister ...« VG 6 stjerner
»Det er længe siden, man har fået en så klar forståelse af, hvad der kunne drive helt almindelige mennesker til samme grad af fanatisme og fundamentalisme, dengang ideologien ikke hed islam men verdenskommunismen.«
Mogens Damgaqard, Fyens Stiftstidende