Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om 20. århundrede

Her finder du spændende bøger om 20. århundrede. Nedenfor er et flot udvalg af over 21.182 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - 5. Bind
    af Philip Kerr
    82,95 - 225,95 kr.

    Bernie Gunther, Berlins mest hårdkogte privatdetektiv, ankommer til Buenos Aires under dække af at være flygtet naziforbryder. Han er det oplagte valg til at opspore en morder, hvis metode leder tankerne hen på grusomheder begået i det nazistiske Tyskland – og på en sag, som det ikke lykkedes ham at opklare, da han var politimand længe før krigen. Gunther er således topmotiveret, men hans rygte som opdager er løbet i forvejen, og han har i det hele taget problemer, for i de nazistiske miljøer i Buenos Aires opdager han langt mere, end han selv – eller politiet – har lyst til at vide. En stille ild viser den rå virkelighed i Argentina anno 1950 og en privatdetektiv, der har været med hele vejen fra førkrigstiden i første bind af Berlin Noir-trilogien og gennem det efterkrigshærgede Tyskland i Det ene fra det andet. Virkelige personer og hændelser væves også i En stille ild sammen med fiktive i et præcist og uhyggeligt tidsbillede.

  • af Philip Kerr
    82,95 - 225,95 kr.

    I 1949 i efterkrigstidens hårdt ramte Tyskland er forholdene kaotiske, og landet er som et betændt sår fuld af lyssky aftaler, voldsom grådighed og flygtende krigsforbrydere på jagt efter nye identiteter. Kort sagt en tilstand, hvor der er rigeligt at lave for den hårdkogte privatdetektiv Bernhard Gunther.Gunther væmmes over mange af sine opgaver, men der skal jo brød på bordet. Han kontaktes af en kvinde, hvis mand er forsvundet. Han var leder af den absolut mest nederdrægtige af alle koncentrationslejre i Polen. Kvinden vil ikke have sin mand fundet, hun vil have sikkerhed for, at han er død ...Men man skal træde varsomt i efterkrigstidens München, for i det besejrede og delte Tyskland er det svært at skelne ven fra fjende, godt fra ondt, det ene fra det andet.DET ENE FRA DET ANDET er fjerde bind i Philip Kerrs mesterlige og originale spændingsserie Berlin Noir.

  • af Ernest Hemingway
    119,94 - 209,94 kr.

    Der er ingen ende på Paris blev udgivet posthumt i 1964 og er en af Hemingways mest elskede klassikere. Siden Hemingways personlige papirer blev tilgængelige for offentligheden i 1979, har litterater dog undersøgt og diskuteret de omfattende forandringer, bogens redaktører foretog inden udgivelsen. Her foreligger langt om længe den reviderede udgave, der tager højde for Hemingways oprindelige manuskript. Denne udgave, der også er nyoversat, indeholder endvidere forfatterens udkast til flere kapitler, som aldrig tidligere har været udgivet, samt skitser til forskellige indledninger og afslutninger. Der er ingen ende på Paris er et enestående portræt af det sprudlende Paris i årene efter første verdenskrig og den unge Hemingways løsslupne kreativitet og ukuelige entusiasme. Det er også historien om de lykkelige år med Hemingways første kone, Hadley, og deres venskab med kunstnere som F. Scott Fitzgerald, Ezra Pound og Gertrude Stein. ”Hemingways ’Der er ingen ende på Paris’ har for længst etableret sig som en klassisk guide til både den franske hovedstad og den fortabte generation. Den reviderede udgave føjer nyt til historien og fører mod det Paris og de minder, der måske lever bedst i erindringen.” – Information ”Man kan ikke komme uden om, at ’A Moveable Feast’ fra Hemingways hånd er en vidunderlig bog, og at den er blevet stående som en klassiker” - Politiken "en helt fortryllende beskrivelse af 1920' ernes Paris" - Ekstra Bladet

  • af Kirsten Thorup
    119,95 - 228,95 kr.

    Efteråret 1942. Et overfyldt tog bevæger sig ned gennem det mørklagte Tyskland. Med om bord er den unge danske kvinde Harriet, som har efterladt sine to små sønner på et børnehjem i Ålsgårde og nu er på vej mod München. Hendes mand, Gerhard, er blevet skudt ned over Østfronten, hvor han kæmpede på tysk side mod kommunismen, og midt i sorgen brænder Harriet efter at handle, konfrontere sig med krigen, bidrage med noget. I München indkvarterer hun sig hos Gerhards tyske officerskollega Klaus og hans danske kone, Gudrun. Klaus er generalløjtnant i Luftwaffe, og ægteparret tilhører den nazistiske overklasse. I deres pragtvilla flyder sherryen, og interiøret er som i en hollywoodfilm. Men snart begynder de fornemme kulisser at slå revner, og en grusom virkelighed træder frem. Kirsten Thorups INDTIL VANVID, INDTIL DØDEN er en roman om kærlighedens og krigens galskab. Et portræt af en kvinde, som for enhver pris vil være loyal mod sin mand, men insisterer på at forholde sig neutral til nazismen – alt imens vold, angst og modstand spreder sig på den indre front: kvindernes og børnenes krig.

  • af Lars Mytting
    138,95 - 228,95 kr.

    Stor nordisk slægtsfortællingen af forfatteren til Svøm med dem som drukner og en vidunderlig roman om livet i et lille samfund, der giver læseren en historie rig på dramatik, sagn, overtro og kærlighed. På en lille gård i Gudbrandsdalen kommer tvillingesøstrene Halfrid og Gunhild Hekne til verden under en usædvanlig hård fødsel. Pigerne er nemlig vokset sammen fra hofterne og ned. Alt må de gøre sammen, og tidligt viser det sig, at pigerne har et særligt talent. Sammen væver de de mest utrolige billedtæpper, som siges at kunne vise fremtiden, og ved deres død støber man til deres minde et par kirkeklokker, der i de kommende århundreder ringer over den lille norske dal – og nogle gange tilmed ringer af sig selv og varsler, at noget er på vej. Livet går sin gang i den lille bygd, generation for generation. Til sidst er historien om søstrene kun et fjernt sagn, men klokkerne består, og ligeledes den gamle fine stavkirke, som de har til huse i. En dag banker de nye tider og verden udenfor på. Først flytter en yngre præst udefra ind på præstegården, hvor den nittenårige Astrid Hekne gør tjeneste. Med sig bringer han nye ideer fra hovedstaden og åbner en større verden for den unge pige, samtidig med at hun hjælper ham med at forstå det lille samfund, han er flyttet ind i. Og ikke lang tid efter dukker en anden fremmed op: en eksotisk udlænding med store planer, der er vældig interesseret i såvel stavkirken som Astrid. Pressen skriver: »Lars Mytting har skrevet en umådelig velturneret roman om menneskelig dårskab og kvindelig snilde og mod … en mesterroman med vid, i klasse med Kim Leine og en sjælden indsigt i kærlighedens vildveje, bygdehistorie og kulturbeskyttelse.« ***** – Kristeligt Dagblad »”Søsterklokkerne” er en fabelagtig roman, som fortjener et virkeligt stort publikum … En imponerende nyfortolkning af hjemstavnsromanen med appel til læsere af alle slags.« ***** – Nordjyske »Det er en knugende skildring af et lille samfund, der udfordrer og trodser de nye tider, samtidig med at de alligevel rykker ind … En smuk og anbefalelsesværdig udviklingsroman af de helt store.« ***** – Søndag »… er man til historiske romaner med både romantik og samfundsbeskrivende kant, kan man trygt rejse ind i Gudbrandsdalen med Lars Mytting som fremmedfører.« – Weekendavisen »Det er en stort anlagt slægtsroman, Lars Mytting har begået, og han viser her et stort talent for at skrive medrivende og overbevisende om menneskeskæbner i et lille lukket samfund. Det er kort sagt en meget vellykket roman ...« – Litteratursiden »Lars Mytting er en fantastisk formidler af slægtshistorier. Han evner at skrive nøgternt og fængende uden på noget tidspunkt at skabe et prangende sprog. Han er meget tro i sine skildringer af personerne, som helt naturligt har både gode og dårlige sider, uden at de bliver sat i bås. Denne gang har han skrevet om kærlighedsforhold på tværs af landegrænser, dialekter og samfundsklasser. Det gør han godt.« – Bogblogger.dk »Søsterklokkerne af Lars Mytting er en sprogligt imponerende fortælling om gamle norske sagn, bygder, og stavnskirker … Jeg var godt underholdt under hele romanen, og anbefaler den til alle, som elsker historiske romaner om slægtsgårde, gamle sagn og kærlighedsintriger.« – Litfix

  • af Lucinda Riley
    119,95 - 228,95 kr.

    Den internationale bestsellerforfatter Lucinda Riley udfolder sit fortælletalent som aldrig før i dette medrivende første bind i en ny stor serie baseret på legenden om stjernebilledet De syv søstre. Schweiz 2007. Maia D’Apliese og hendes fem søstre er blevet kaldt hjem til deres barndomshjem Atlantis – en stor, smuk villa ved Genèvesøen – da deres elskede far, den sky mangemillionær, som de kalder Pa Salt, er død. De er alle blevet adopterede som små, og nu har Pa Salt efterladt dem hver især en ledetråd, der kan føre dem tilbage til deres sande ophav. Maias ledetråd fører hende til den anden side af Jorden, til en forfalden herskabsvilla i Rio de Janeiro i Brasilien. Rio 1927. Midt i byens storhedstid har Izabela Bonifacios far store forhåbninger om at gifte sin datter ind i aristokratiet. Samtidig arbejder arkitekten Heitor da Silva Costa på det, der skal blive den berømte Kristusstatue, og planlægger en rejse til Paris for at finde den rette skulptør til opgaven. Den lidenskabelige Izabela længes efter at se verden og overtaler sin far til at lade hende tage med Silva Costa til Paris, inden hun skal giftes. Dér, i Paul Landowskis studie og i Montparnasses livlige caféer, møder hun den ambitiøse, unge skulptør Laurent Brouilly og indser, at hendes liv aldrig vil blive det samme igen.

  • af Lars Mytting
    119,95 - 228,95 kr.

    Året er 1903, og der er gået 22 år, siden sognepræsten Kai Schweigaard kom tilbage til Butangen med Astrid Heknes nyfødte søn, Jehans. Den tyngede sognepræst er stadig plaget af sine tidligere handlinger, som fik dødbringende konsekvenser og førte til, at bygdens betydningsfulde kirkeklokker blev adskilt.Klokkerne blev støbt til minde om to sagnomspundne søstre i Astrids familie, og Kai bliver stærkt optaget af at finde et gammelt billedtæppe, som søstrene engang skabte, i håb om at det kan vise ham, hvordan han kan råde bod på sine misgerninger og bringe klokkerne sammen igen ...Jehans lever under trange kår på en lille gård, efter han blev udstødt fra sin egen familie. Han søger i stedet friheden i bjergområderne nær Butangen, hvor han kan fiske og gå på rensdyrjagt. Men da han en augustmorgen dræber et mægtigt rensdyr og støder på en gådefuld jæger, ændres hans liv for altid.Skæbnens blå tråde er en storslået historie om et Norge på vej ind i en ny tid, om skovrydning og forgæves slid, om tæmning af vandfald og det første elektriske lysglimt på landsbyens nattehimmel og om den store krig i Europa, hvor bror må kæmpe mod bror.

  • af Katrine Wessel
    103,95 - 148,95 kr.

    En fremmed banker på døren hjemme hos enkefru Mathilde Skjønberg. En banken, som vil vende op og ned på både enkefruens og familien Winthers tilværelse. Men er den fremmede, smukke Anna den, hun udgiver sig for at være?Anna Adolfsen er ikke den eneste, der bærer på hemmeligheder. Karen er sikker på, at hun har set Christian Winther i Trondhjem. Det sker samtidigt med, at Ellinor planlægger sit bryllup med Juul Hagen, og Karen går i panik. Hun bestemmer sig for at fortælle Fredrik Winther alt, hvad der er sket.Når alt kommer for en dag er femte bog i fortællingen om Wintherdynastiets drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snærende bånd.

  • af Katrine Wessel
    103,95 - 148,95 kr.

    Rose Winther skal giftes med Dimpy Ashmore, og Cecilia Winther rejser til England for at hjælpe sin datter med forberedelserne. Cecilia er spændt på at møde sine forældre og sin søster for første gang i mange år, men mest af alt ser hun frem til at få en pause fra salonen i Kjøpmannsgaten.I England møder hun den charmerende kunstmaler Rufus Pratt, og hendes værdier og moral sættes på sit livs prøve. Men er hun villig til at opgive sit sikre, komfortable liv som en af samfundets spidser? Det skal blive en varm og hektisk sommer på Oaktree Manor.Sommeren på Oaktree Manor er sjette bog i fortællingen om Wintherdynastiets drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snærende bånd.

  • af Katrine Wessel
    103,95 - 148,95 kr.

    Bind syv i fortællingen om familien Winther.Trondhjem, 1903.Fredrik Winther har giftet sig og er flyttet ind i en smuk lejlighed med sin hustru, Gitte. Han har endelig accepteret sin skæbne som arving af Wintherformuen og direktør for familiens forretningsimperium.Ellinor og Juul er flyttet ind i Tildas palæ, og Karen er snart færdiguddannet som lærerinde. Cecilia og Karl glædes ved deres gode liv og familieforøgelser, men lykken vender pludseligt, da en kvinde bliver forulempet på groveste vis. Hændelsen skaber uro i byen, og både Fredrik og Karen befinder sig i et stort dilemma. Midt i det hele står Emma, som har sine helt egne hjertesorger …Familiebånd er syvende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snærende bånd.

  • af Thomas Mann
    44,94 - 152,95 kr.

    Thomas Manns udødelige klassiker om digteren Aschenbachs rejse til Venedig.

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    88,00 - 148,95 kr.

    Få måneder før Anden Verdenskrigs afslutning tvinges et barn alene på flugt. En menneskeflok, der især består af kvinder og børn, vandrer gennem et snedækket Østpreussen i håb om at finde sikkerhed. Sammen med Fruen, et par småbørn og Renate, der påstår hun er voksen, men ligner en pige, kommer barnet ombord på et skib. De tror, de skal til Kiel, men ender i København. Dér oplever de på første hånd, hvordan Danmark tager sig af tyske flygtninge, i en tid fuld af bødler og ofre, af vrede og sorg, af venner og fjender. Selv drømmer barnet kun om ét; at blive genforenet med sin familie. I en flygtningelejr i København melder en ung, mand med jødiske rødder sig til at lave et kor for de internerede flygtninge. Hvorfor han gør det, forstår han knap nok selv.Danmark modtog ufrivilligt næsten 250.000 tyske flygtninge i begyndelsen af 1945. Efter befrielsen blev de samlet i lejre og afsondret fra resten af samfundet. Der kom til at gå flere år, før de sidste kunne sendes hjem.Men hvad stiller man op, når dem, der før var ens fjender, bliver ens ansvar? Hvordan forholder man sig til sin længsel efter at komme hjem, når hjemstavnen ikke længere findes? Og hvor langt strækker medmenneskeligheden sig i en verden med krig og frygt? "Sange om stilhed og hjem" er en grum og håbefuld fortælling om at bære andres liv i sine hænder.

  • af Walter Isaacson
    218,95 kr.

    A collective biography of six U.S. statesmen and the foreign policies which dominate our actions to this day: Averell Harriman, the diplomat and Roosevelt's special envoy to Churchill and Stalin; Dean Acheson, the secretary of state who was more responsible for the Truman Doctrine than Truman and for the Marshall Plan than General Marshall; George Kennan, self-cast outsider and intellectual darling of the Washington elite; Robert Lovett, assistant secretary of war, undersecretary of state, and secretary of defense througout the formative years of the Cold War; John McCloy, one of the nation's most influential private citizens; and Charles Bohlen, diplomat and ambassador to the Soviet Union.

  • af Katrine Wessel
    103,95 - 148,95 kr.

    Trondhjem, 1903.Familien Winther er samlet på Rosenlyst, deres sommerresidens og lystgård ved Trondhjemsfjorden. Her tilbringer de dagene med cykelture, tennis, badning i fjorden og te på terrassen.Gitte er stadig vred på Fredrik efter han sendte hendes bror på sanatoriet, men ellers er dagene lyse og lange. Sommeridyllen forsvinder dog brat, da en gæst uventet dukker op.Tilbage til Rosenlyst er ottende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

  • af Nino Haratischwili
    174,95 - 251,95 kr.

    Georgien, i slutningen af 1980'erne: I en baggård i Tbilisis gamle bydel Sololaki lærer fire teenagepiger hinanden at kende. Blandt fugtige vægge og tilgroede træbalkoner begynder et livslangt venskab mellem den frihedshungrende Dina, den kloge enspænder Ira, smukke Nene, niece til en af byens mest magtfulde kriminelle og Keto, historiens eftertænksomme fortæller.Stor kærlighed til nogen, man ikke kan få og stærkt begær, der ikke kan indfries, forældre, der mangler, og brødre, der pjækker fra skolen, konstante strømafbrydelser og vold, der blusser op i gaderne, et land, der går i opløsning i en borgerkrig – alt dette formår deres venskab at stå imod. Lige indtil et utilgiveligt forræderi og et tragisk dødsfald splitter dem ad. Bruxelles, i 2019: Veninderne mødes igen i anledning af en stor fotoudstilling til ære for den afdøde Dina. Billederne, der viser Dinas liv og historien om deres land, tvinger de nu voksne kvinder til at se tilbage på deres egen fortid – og overveje, om det er muligt at tilgive.Om forfatteren:Nino Haratischwili (f. 1983) er født i Tbilisi, Georgien, hvor hun gik på en tysk skole. I dag bor hun i Berlin med sin familie og skriver på tysk. Hun er egentlig dramatiker og instruktør, og endda en prisbelønnet en af slagsen, men høster også stor ros og priser for sine romaner, senest med ”Det ottende liv”, der blev en stor international bestseller og var nomineret til The International Man Booker Prize.

  • af Lotte Kaa Andersen
    152,95 - 153,95 kr.

    Lotte Kaa Andersen er nu klar med sin helt nye biografiske roman ‘Den inderste kerne’. En fascinerende fortælling om Danmarks ukendte verdensstjerne, matematikeren og jordskælvseksperten Inge Lehmann, som blev den første kvindelige seismolog under sin levetid fra 1888-1993. Hun måtte stå over for vanskelige udfordringer i kampen om at bevise sit værd i det danske forskningsbaseret miljø, som i den grad blev styret af de mandlige ansatte. Dette skulle dog ikke sætte en stopper for Inge Lehmanns særlige egenskaber, hvorfor hun blev inviteret til USA, hvor hendes store viden for alvor fik en vigtig betydning under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb i 1950’erne. En levende fortælling om en skrøbelig og højt begavet kvinde, som med sin særlige viljestyrke kæmper med sig selv, sine omgivelser og de forventninger, familien og samfundet har til hende. Et portræt om de svære udfordringer et menneske kan stå over for, og for Inge Lehmanns vedkommende først blev anerkendt for hendes hårde arbejde sent i hendes liv. ‘Den inderste kerne’ er en skæbnefortælling om videnskab og lidenskab, som skildrer de historiske øjeblikke fra det 20. århundrede. 

  • af B. Dylan Hollis
    196,95 kr.

    Baking Yesteryear is a delightful culinary journey penned by the talented B. Dylan Hollis. Published in 2023 by Dorling Kindersley Ltd., this book is a must-have for all baking enthusiasts. The book takes the reader back in time, exploring the traditional baking methods of yesteryears. B. Dylan Hollis, a renowned author in the genre of cookbooks, beautifully intertwines history and baking, providing a unique perspective on the evolution of baking techniques. The recipes in the book are not just a set of instructions, but a story told through the author's engaging writing style. Baking Yesteryear is more than just a cookbook; it's a celebration of the art of baking. Published by Dorling Kindersley Ltd., known for their high-quality publications, this book is a valuable addition to any kitchen library.

  • af Lærke Kløvedal
    144,94 - 206,95 kr.

    Lærke vokser op med et berømt efternavn og en familie i evig bevægelse. Hun har ni sted- og halvsøskende, men føler sig mest som enebarn. Hendes far sejler på verdens syv have og fylder meget, selv om han findes meget lidt i Lærkes liv. Hendes mor flytter i kvindekollektiv i en flække i Thy og senere sammen med en ny mand. Den unge Lærke kan hverken finde sine ben i provinsens ungdomsliv eller i sin fars storfamilie af larmende eventyrere. Først da hun flytter til København, lander hun i et liv, der føles som hendes eget.Gennem en række krydsklip mellem opvækst og voksenliv, Vesterhav og storby, sansning og refleksion tegner "Sømærke" et ømt og nøgternt generationsportræt. En stærk og rørende dannelsesberetning om rastløshed og længslen efter at finde et ståsted. Og om at turde møde dyb, varig kærlighed, når man er vokset op med idealet om stormfuld og forbigående forelskelse.Om forfatteren:Lærke Kløvedal er født på Amager i 1978 og uddannet filmproducer og journalist. Hun er madanmelder på Politiken og vært på portrætprogrammet Det sidste måltid. Bor på Amager med sin kæreste og deres tre sammenbragte drenge.

  • - 50 ikoniske malerier af den danske flåde
    af Søren Nørby & Jakob Seerup
    348,95 kr.

    Den danske flådes fartøjer og meritter gennem de sidste 500 år har i århundreder været et yndet motiv for danske kunstnere. Historien bag billedet – 50 ikoniske malerier af den dansk flåde præsenterer en række udvalgte malerier, der for manges vedkommende er ikoniske inden for danmarkshistorien og stiller spørgsmålene: Hvilket slag eller begivenhed er gengivet, hvilke fartøjer er det, vi ser, hvem var kunstneren, og hvor realistisk er gengivelsen i forhold den faktuelle begivenhed?Mange af billederne fortæller to historier. Ud over motivet på lærredet fortæller billedets tilblivelse, symbolik og brug også om tidsånden og dens påvirkning af malerens motiv. Hvert af de 50 malerier ledsages af forklarende tekst, og hvor det er skønnet nødvendigt af øvrige forklarende illustrationer.Historien bag billedet er for alle med interesse for Danmarks historie og for Flådens betydning for Danmark som søfartsnation. Bogen er gennemarbejdet og seriøs historieformidling på højt fagligt grundlag, men samtidigt velegnet til lystlæsning og opslag. Den vil fra start til slut oprulle de vigtigste begivenheder, som Flåden har været involveret i, gennem de sidste 500 år. Søren Nørby (f. 1976), cand.mag. i historie fra Københavns Universitet og ph.d. fra Syddansk Universitet. Søren Nørby har i mere end 20 år beskæftiget sig med søfarts- og marinehistorisk forskning og fungerer i dag som Søværnets historiske konsulent.Jakob Seerup (f. 1975), cand.mag. i historie og forhistorisk arkæologi. Jakob Seerup har været ansat som museumsinspektør på Orlogsmuseet, undervist i søkrigshistorie ved Søværnets Officersskole og er nu på Bornholms Museum som museumsinspektør for nyere tid.

  • af Katja Hoyer
    126,95 - 265,95 kr.

  • af Peter Dürrfeld
    47,95 - 233,95 kr.

  • - Historien om fire danskere, som oplevede Det Tredje Riges undergang, mens de med livet som indsats skrev verdenshistorie
    af Tom Buk-Swienty
    203,95 - 247,00 kr.

    Bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty har skrevet en stort anlagt dokumentarisk fortælling om danskere i Berlin under 2. Verdenskrig – baseret på unikt og hidtil upubliceret materiale.Da Berlin kapitulerede den 2. maj 1945, var byen en rygende tomt. 170.000 tyske og russiske soldater var dræbt, over 300.000 sårede og 100.000 civile var omkommet. I årene op til byens fald blev den sønderbombet, og størstedelen af den lå i ruiner, da krigen sluttede.Midt i dette kaos befandt bogens to hovedpersoner sig: Paul E. Stemann fra Berlingske Tidende og Arild Hvidtfeldt fra Socialdemokraten. De havde været udstationeret i Hitler-Tysklands hovedstad de sidste år af 2. Verdenskrig og oplevede nu på allernærmeste hold de allieredes rædselsvækkende bombetogter, russernes indtog og Berlins endegyldige fald.De skrev udførligt om det, de så, og deres øjenvidneskildringer hører til de mest mangefacetterede og fascinerende beretninger, der findes om krigsårene i den tyske hovedstad.Dele af materialet bag bogen har aldrig tidligere været benyttet af danske historikere. Stemanns upublicerede erindringer har ligget i arkiverne på Imperial War Museum i London, Hvidtfeldts materiale har befundet sig i et privatarkiv. Bogen trækker også på en ung dansk diplomat, Frederik Holck Coldings, private breve, som hidtil har været klausulerede. Han ankom til Berlin i 1944 og blev nære venner med korrespondenterne.Tom Buk-Swienty har fået adgang til dette helt unikke materiale, der udgør en vigtig del den dramatiske grundfortælling, som han har rekonstrueret de dramatiske begivenheder ud fra efter flere års dybdegående research i emnet.Berlin brænder er den første bog om danskerne i Berlin. Andet bind, Russerne kommer, er planlagt til foråret 2025

  • af Karl Ove Knausgård
    212,95 - 261,95 kr.

    Hvor langt vil et menneske gå for at opnå succes, rigdom, magt?I 1985 flytter den unge nordmand Kristian Hadeland til London for at studere fotografi. Han er ambitiøs, ærgerrig og hensynsløs af natur. Vi følger hans første år i storbyen gennem mange nederlag, men også afgørende møder, ikke mindst med den ti år ældre hollænder Hans, der er besat af teknologi – fra fotografiets tidlige dage og grammofonen til computernes langsomme overtagelse af virkeligheden. Samtidig møder Kristian teaterinstruktøren Vivian, der skal opføre Dr. Faustus af Christopher Marlowe, en forestilling, som hun beder Kristian om at tage billeder til. I anden del af romanen møder vi Kristian igen fireogtyve år senere, da han er en succesfuld kunstner med en stor retrospektiv udstilling i New York på vej. Han har nået sine mål, men til hvilken pris?NATSKOLEN er en roman om, hvordan kunst bliver til, og om hvordan menneskeliv ødelægges. Om de kræfter, der omgiver os, både mørket og lyset, og om et menneskes opstigning og fald.NATSKOLEN er er fjerde bind i Knausgårds nye, stort anlagte romanserie. Tidligere er udkommet Morgenstjernen (2020), Ulvene fra Evighedens Skov (2022) og Det tredje rige (2023).

  • af Lars Mytting
    145,95 - 228,95 kr.

    TO ADSKILTE KLOKKER, EN MYSTISK DOMMEDAGSPROFETI OG ET SKÆBNESVANGERT FORRÆDERITyskerne invaderer Norge, og Astrid Hekne slutter sig til modstandsbevægelsen. Hun har arvet kampgejsten fra sin bedstemor, der engang forudsagde den unge præst fra Butangens død. Her ved livets afslutning – under en dristig sabotageaktion – finder Kai Schweigaard i Astrid den medsammensvorne, han altid har ledt efter.Skrabenatten er en episk roman om et bygdesamfund og et Norge på vej ind i krig, om slægters gang og forræderi, og en aldrende præst fanget af profetien om sin egen død. En ny generation på Hekne har arvet deres forfædres besættelser og fornemmer, at Heknevævens varsler snart vil gå i opfyldelse, blandt andet profetien om Skrabenatten – dommedagen, som ifølge gammel bygdetro bliver den sidste dag i verden, som vi kender den.

  • af Niels Fredrik Dahl
    116,95 - 228,95 kr.

    Med udgangspunkt i efterladte papirer, breve og gamle fotografier sammenfletter en søn fortællingen om en fars barndom: i Egypten, hvor drengens far, Dommeren, holder sin lille familie i et kolonialt jerngreb, hos fremmede i Oslos forstæder, på kostskole i Genève, på hotelværelser op og ned gennem et Europa på vej mod en ny stor krig. "Fars ryg" skildrer en ung mands forsøg på at leve i en verden, han ikke forstår, men alligevel kæmper for at blive en del af. Og en voksen søns forsoning med, hvem faren var og blev. "Fars ryg" er en stor og dybt menneskelig roman, øm, mørk og fuld af humor, om familie og overrumplende kærlighed i det 20. århundrede, om en dreng og en mor, som er bundet sammen af ensomhed, og om ensomhed, som går i arv.

  • af Benjamin Koppel
    203,95 - 260,95 kr.

    Sommerfuglens stemme er en medrivende og barsk slægtshistorie om den jødiske Koppelman-familie, om at stifte familie og forbinde sig til hinanden, om nedarvede traumer - og om musikkens forløsende potentiale.1943. Den talentfulde 24-årige operasanger, Ruth Koppelman, sendes til Theresienstadt, en af nazisternes gudsforladte lejre. Her holder kærligheden til musikken hende oven vande - og så en spirende forelskelse i en smuk ung mand. Et halvt århundrede senere indtaler Ruth fra sit jødiske plejehjem i New York sin historie til en knirkende kassettebåndoptager.2015. 40-årige Alexander kæmper med en fastlåst sangkarriere og et fertilitetsforløb med sin kæreste, Gry, som bare ikke vil lykkes. Hans umulige mor, musicalstjernen Lillian, blander sig i tide og utide med formaninger og gode råd - kun når det gælder hendes eget ophav, er hun tavs som graven. Men en dag finder Alexander to små kassettebånd på Lillians loft, adresseret til ham. En stemme fra fortiden knitrer ham i møde.

  • - Century-trilogien 2
    af Ken Follett
    165,95 kr.

    Følg personerne fra GIGANTERNES FALD og deres børn i de dramatiske år omkring 2. verdenskrig. En storslået historisk fortælling fortalt gennem gribende familieskæbner, om kampen for frihed og demokrati, om krig og kærlighed.  VERDENS VINTER er andet bind i Ken Folletts store trilogi om det 20. århundrede fortalt gennem fem familier – to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk. Børnene fra GIGANTERNES FALD er nu næsten voksne, og vi følger dem og deres forældre i årene omkring Depressionen, Den spanske borgerkrig og 2. verdenskrig - tæt på magtens centrum, på slagmarkerne og i kampen for overlevelse hjemme i byerne. Follett fortæller igen levende og engageret om de store verdenshistoriske begivenheder gennem en række gribende skæbner, som mødes og skilles, krydser hinanden på tværs af kontinenter og er med til at præge historiens gang.

  • - Century-trilogien 1
    af Ken Follett
    165,95 kr.

    Storslået historisk underholdning fra forfatteren til de to store bestsellere JORDENS SØJLER og UENDELIGE VERDEN.GIGANTERNES FALD er første del i en stor trilogi om det 20. århundrede og handler om tiden omkring 1. verdenskrig og den russiske revolution, om kvinder og mænd, om kærlighed og fjendskab.I januar 1914 mødes Englands kong George V med en gruppe fremsynede og indflydelsesrige unge mænd fra Europa og USA for at høre, hvad de tænker om verdenssituationen. Internationale spændinger bliver luftet, men der er ingen i selskabet, der har fantasi til at forestille sig, at et skud i Sarajevo knap et halvt år efter vil udløse en krig i Europa, der forvandler ven til fjende, og hvor selskabets unge mænd kommer til at kæmpe på hver sin side.I GIGANTERNES FALD fortæller Ken Follett om fem familier – to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk. Vi følger dem fra Washington til Skt. Petersborg, fra snavs og fare i kulminerne til herresædets skinnende lysekroner, fra magtens korridorer og ind i soveværelserne. Årene omkring 1. verdenskrig er i centrum her i første bind, og Follett fortæller detaljeret og medrivende om det storpolitiske spil op til krigens udbrud, om den russiske revolution og kampen for kvinders stemmeret. Om livet i skyttegravene, om kærlighed mellem høj og lav – og om elskende, der skilles fra hinanden. ****** "Ken Follett kan sit kram," - Jyllands-Posten****** "Ken Folletts nye bog er suveræn," - Børsen

  • - Mine unge år
    af Jens Andersen
    188,95 - 270,95 kr.

    Om det har været skæbnebestemt er ikke til at sige, men det sidste halve år af sit liv, arbejdede Kim Larsen på en erindringsbog i samarbejde med forfatteren Jens Andersen. Heldigvis for os alle nåede de to at gennemføre en række interviews, hvor Kim Larsen åbnede op for historien sin barndom og sine rødder og ikke mindst for vejen til det store gennembrud med Gasolin. Deres mange samtaler danner basis for denne unikke og indsigtsfulde bog, som udkommer med familiens støtte og opbakning. Jens Andersen fortæller, at når de to skulle mødes, sad Kim Larsen altid klar i sit lille køkken i Odense med guitar, smøger og kaffe. Han fortæller også, at hvert møde blev afsluttet med en lille dramatisk cliffhanger, så der altid var noget at glæde sig til til næste gang. Gennem årene har mange bedt om lov til at skrive Kim Larsens erindringer, men den folkekære musiker har takket nej hver gang.  Jens Andersen kunne han dog ikke sige nej til, fordi han nærede meget stor respekt for hans forfatterskab og fordi, de havde en god kemi. Selvom de to ikke får lov at afslutte bogen sammen, så udkommer den nu i den ånd, der prægede deres unikke samarbejde og mange samtaler.

  • - Mit autodidakte liv
    af Troels Kløvedal
    119,95 - 248,95 kr.

    Man kunne kalde denne bog et livstestamente: Troels Kløvedal skriver om sit liv, sin familie, sin barndom og ungdom, om skønne kvinder, hvoraf han fik børn med fire, om dem og om børnebørn; om sit arbejde på teatre og andre steder i København, om årene i kollektivet Maos Lyst, om sine venner og veninder både der og andre steder, om hofballer og dannebrogsorden, og han skriver selvfølgelig om Nordkaperen, om, hvordan han ad mange omveje fandt skibet og købte det, han skriver om sine rejser jorden rundt, om dem, der var om bord – der er mange vidt forskellige skæbner, og Kløvedal har spillet en rolle i hver og en. Bogen er skrevet i lyset af den livstruende sygdom, der ramte Troels Kløvedal for et par år siden. Den er et vidnesbyrd om et levet liv, den lyser af taknemlighed over den rige og mangfoldige tilværelse, der blev ham til del: Der er ikke en gnist af bitterhed eller vrede over sygdom og svækkelse, kun glæde over livet, over kvinderne, over rejselivet, litteraturen, over verdens mangfoldighed, over alle hans smukke morgener på jorden.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.