Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Få måneder før Anden Verdenskrigs afslutning tvinges et barn alene på flugt. En menneskeflok, der især består af kvinder og børn, vandrer gennem et snedækket Østpreussen i håb om at finde sikkerhed. Sammen med Fruen, et par småbørn og Renate, der påstår hun er voksen, men ligner en pige, kommer barnet ombord på et skib. De tror, de skal til Kiel, men ender i København. Dér oplever de på første hånd, hvordan Danmark tager sig af tyske flygtninge, i en tid fuld af bødler og ofre, af vrede og sorg, af venner og fjender. Selv drømmer barnet kun om ét; at blive genforenet med sin familie. I en flygtningelejr i København melder en ung, mand med jødiske rødder sig til at lave et kor for de internerede flygtninge. Hvorfor han gør det, forstår han knap nok selv.Danmark modtog ufrivilligt næsten 250.000 tyske flygtninge i begyndelsen af 1945. Efter befrielsen blev de samlet i lejre og afsondret fra resten af samfundet. Der kom til at gå flere år, før de sidste kunne sendes hjem.Men hvad stiller man op, når dem, der før var ens fjender, bliver ens ansvar? Hvordan forholder man sig til sin længsel efter at komme hjem, når hjemstavnen ikke længere findes? Og hvor langt strækker medmenneskeligheden sig i en verden med krig og frygt? "Sange om stilhed og hjem" er en grum og håbefuld fortælling om at bære andres liv i sine hænder.
Alle havde forventet, at Violet Sorrengail ville dø i løbet af sit første år på Basgiath Krigsakademi – inklusive Violet selv. Men Udskillelse var kun første del akademiets umulige udfordringer, der har til formål at luge ud i de svage, de uværdige og de uheldige.Nu begynder den rigtige træning, og Violet frygter for sit liv. Og det gør det ikke nemmere, at den nye vicekommandant har gjort det til sin yndlingsbeskæftigelse at vise Violet, hvor magtesløs hun er. Men Violet har stadig sin intelligens – og en vilje af stål. Og ledelsen glemmer den vigtigste lektie, som akademiet har lært hende: Drageryttere spiller efter deres egne regler.Men hendes overlevelsesinstinkt er ikke tilstrækkeligt i år. For Violet kender dén hemmelighed, der har været skjult i århundreder på akademiet – og intet, ikke engang drageild, vil være nok til at redde dem.Iron Flame er andet bind i Empyrian-serien, en sprudlende fantasyserie om et militærakademi for drageryttere i en brutal og konkurrencepræget verden.
Sommerfuglens stemme er en medrivende og barsk slægtshistorie om den jødiske Koppelman-familie, om at stifte familie og forbinde sig til hinanden, om nedarvede traumer - og om musikkens forløsende potentiale.1943. Den talentfulde 24-årige operasanger, Ruth Koppelman, sendes til Theresienstadt, en af nazisternes gudsforladte lejre. Her holder kærligheden til musikken hende oven vande - og så en spirende forelskelse i en smuk ung mand. Et halvt århundrede senere indtaler Ruth fra sit jødiske plejehjem i New York sin historie til en knirkende kassettebåndoptager.2015. 40-årige Alexander kæmper med en fastlåst sangkarriere og et fertilitetsforløb med sin kæreste, Gry, som bare ikke vil lykkes. Hans umulige mor, musicalstjernen Lillian, blander sig i tide og utide med formaninger og gode råd - kun når det gælder hendes eget ophav, er hun tavs som graven. Men en dag finder Alexander to små kassettebånd på Lillians loft, adresseret til ham. En stemme fra fortiden knitrer ham i møde.
Økonomiens sprog er overalt. Når politikere, chefer og økonomer siger, der “ikke er råd” eller noget “ikke kan betale sig,” lyder det faktuelt og uangribeligt for de fleste af os. Men værdi er ikke enkelt at måle. Slet ikke værdien af omsorg. Oplysningstidens ambition om et samfund, man kunne styre som en fabrik, har gjort mennesker, timer, relationer og i sidste ende hele fremtiden til prissatte produkter. Det verdensbillede ligger bag næsten alle store beslutninger, der former vores liv. Men alligevel taler vi sjældent om det.Underskud er en bog om alt det, vi tager for givet, udpiner og mister, når vi ikke kan måle dets værdi.
Finanskrise og folkemord, et Europa under pres, et forstyrret nødhjælps-system og kernefamiliens kollaps. Morten Pape takler nogle af det 21. århundredes største spørgsmål i sin episke afslutning på Amager-trilogien.Amalie vokser op på Ugandavej blandt Vestamagers endeløse rækker af parcelhuse. Alt er tilsyneladende håbløst normalt i den lille familie. Men indenunder facaden lurer katastrofen.Efter Amagerbankens dramatiske krak i 2011 blæser fundamentet langsomt væk under Amalies familie. Forældrene bliver skilt, familien bliver spredt for alle vinde, og Amalie skal nu forsøge at finde sig selv langt væk fra den idyl og tryghed, hun ellers troede, hun kendte så godt.Da Amalie møder en kvinde, som har overlevet folkemordet i hjemlandet Rwanda, får hun et nyt perspektiv på godhedens mangler og ondskabens uendelige spændvidde. En ondskab, hun selv gradvist erfarer, også har huseret i hendes egen familie …I ruiner er en stort anlagt roman om dem, der tier, og dermed samtykker – i familien, i lokalsamfundet og på verdensplan. Den er tredje og sidste selvstændige bind i Amager-trilogien, som også består af Planen og Guds bedste børn.
En ung kvinde bliver forladt af sin kæreste og flytter ind i sin fars præstegård.Her forsøger hun at få hold på kærlighedens væsen, mens omverdenen blander sig med velmente råd: veninden og spindoktoren Mulle, en tålmodig læge, ejendomsmæglermoren, der taler i slogans og deler ud af sin livserfaring på en måde, der gør jeg-personen virkelig træt, og præstefaren, der citerer Pink Floyd, spiller 500 og regner med det hele løser sig af sig selv. Med en vis desillusioneret kynisme giver hun sig selv lov til at sørge og være på tværs, højtråbende, højstemt, plakatfuld, småfilosofisk og pseudointellektuel, skingrende FOR MEGET, indtil der igen tændes lys for enden af tunnelen.Min mor siger er korte uddrag af samtaler, der handler om at tale forbi hinanden, føle sig misforstået og ensom. Samtalerne brydes af monologer af erindringer, bekendelser, kærlighedserklæringer og raserianfald dedikeret til alle hendes tidligere kærester og forelskelser, som hun har svært ved at give slip på.
En stærk, hjerteskærende og dampende hed fortælling om at komme op til overfladen og lære at elske igen, når kærligheden gør allermest ondt og synes allermest forbandet."Forbandede kærlighed er årets must read! Jeg elskede hvert et ord, jeg følte hvert et øjeblik, og jeg vil aldrig glemme denne historie." – Goodreads.comDa Tate Collins møder den hemmelighedsfulde pilot Miles Archer første gang, er det langt fra kærlighed ved første blik. Det er heller ikke ligefrem venskab. Det eneste, de to har til fælles, er en ubestridelig gensidig tiltrækning, og snart indleder de et uforpligtende forhold udelukkende baseret på sex. Det burde være den perfekte ordning for dem begge, for Tate har ikke tid til at have en kæreste, og Miles er slet ikke ude efter kærlighed. Spørgsmålet er nu blot, om Tate kan overholde de to simple regler, som Miles har opstillet som eneste betingelse for deres forhold:Spørg aldrig ind til fortiden.Forvent ikke en fremtid.De tror, at de kan håndtere det, men de indser begge hurtigt, at de leger med ilden. For Miles bærer på en mørk hemmelighed, som han ikke er parat til at slippe, og som tiden går, falder Tate langsomt, men sikkert for den flotte og mystiske pilot. Og pludselig er intet særlig enkelt længere.COLLEEN HOOVER (f. 1979) er en amerikansk bestsellerforfatter. Hun har skrevet 10 romaner, hvoraf de 8 har ligget på New York Times’ bestsellerliste, og hvoraf flere har været nomineret i kategorien Best Romance i Goodreads Choice Awards. Forbandede kærlighed er hendes debut på dansk."Kun Colleen Hoover kan fylde så meget talent ind i én enkelt roman." – Jamie McGuire, forfatter til Beautiful Disaster-serien
Linea Maja Ernst debuterer med Kun til navlen, en samtidsroman om at være fanget i en livsfase og panikken over måske at være blevet mere småborgerlig, end man nogensinde havde frygtet.En gruppe venner midt i trediverne er samlet i et sommerhus ved en skovsø. Det er midsommer og ugen op til et bryllup. Et vennepar skal giftes. Gruppen forbereder sig og holder samtidig fri, skændes, mindes, flirter, poserer, soler sig i hinandens selskab og roder op i ukurante følelser. Sylvia har altid været forelsket i Esben, brudgommen. Hun er i et trygt og stabilt parforhold med sin kvindelige kæreste, Charlie, men kan ikke finde ro. Kvæde føler sig endelig hjemme i sin krop og er klar til at holde et skov-rave, men der er børn, der skal puttes, og Gry har taget sin kæreste Adam med, der går rundt og ligner en reklame for heteroseksualitet. Karen glæder sig til at blive gift, men hun glæder sig endnu mere til at komme tilbage på arbejde. Og imens samtalerne slår gnister rundt om middagsbordet, kæmper Gry med at føle sig banal blandt sine farverige, excentriske venner.Hvorfor er nogles drøm at blive gift og andres at leve i et harem med deres yndlingsvenner? Og hvad stiller man op med længslen efter, at alt kunne være anderledes?
9. november er en rørende og romantisk fortælling om at finde kærligheden og komme overens med de ar, livet giver, af forfatteren til Forbandede kærlighed, Måske en dag og Det ender med os. Aftenen inden hun flytter fra Los Angeles til New York, møder 18-årige Fallon den jævnaldrende Ben, som drømmer om at blive forfatter. De forelsker sig ved første blik og tilbringer timerne inden flyrejsen sammen. Men hvordan kan lykken vare ved, når de om lidt befinder sig i hver deres ende af landet? I stedet for at indlede et langdistanceforhold med alle dets kompromiser og afsavn beslutter de sig for at mødes på samme dag i november i løbet af de næste fem år - uden at have nogen kontakt resten af året. Ved hvert møde vokser kærligheden mellem dem, og Fallons begivenhedsrige liv bliver hurtigt en inspirationskilde for Bens spirende forfatterdrømme. Men fem år er lang tid, og undervejs kommer hverdagen og livet imellem Fallon og Ben - på trods af de stærke følelser, der vokser mellem dem ved hvert eneste møde. ?Hoover er på højde med stjerneforfattere som Jennifer Weiner og Jojo Moyes ... Denne bog vil uden tvivl vække glæde hos en overflod af læsere.? - Library Journal ?Colleen Hoover har endnu en gang skrevet en roman, der efterlod mig åndeløs, fik mig til at rødme, falde i svime og føle karakterernes hjertesorg. Jeg elskede hver en side og sugede de smukke ord i mig, som var de den friske luft.? - Anna Todd, forfatter til After-serien
Seksten noveller du aldrig glemmer – fra et sted du aldrig har hørt om.Thomas Korsgaards novellesamling Snydt ud af næsen foregår i en lille by, hvor alle kender alle – og ikke kun for det gode. Alle ved, at man skal holde sig fra klovbeskæreren Åge Jørgensen og hans søn. Og alle glæder sig til det årlige kræmmermarked. På dette ”sted, der næsten ikke er til stede” sker tragedier, som ingen nogensinde vil tilgive, og menneskelige katastrofer, som ingen nogensinde kommer til at tale højt om. Mens konkursen truer, fortsætter hverdagen: Søren starter på et kursus i madlavning for mandfolk for at imponere sin ekskone, og et ungt par kommer hele vejen fra storbyen for at tilbringe en romantisk weekend på landevejskroen kun for at opdage, at de er stedets eneste gæster. Sommer bliver til vinter og små som store kæmper videre på trods af alle odds.Snydt ud af næsen handler om reglerne og vilkårene i et lille lokalsamfund. Om små og store uheld. Om fædre og sønner og maskulinitet. Om at være ”snydt ud af næsen” på sine forældre, og om at høre til – og ikke høre til – på et sted.
Laurits og Valdemar en roman af Søren Pilmark.Tryllekunst, kærlighed og venskaber. En roman som tager os på en rejse, gennem Laurits teater liv i 1910 tallet, her lærer vi ham at kende, som den fantastiske tryllekunstner. Han har velsignede evner for, at manipulere det folk kan se, og har dertil opnået sin høje kærlighed fra publikummet. Det er takket være Laurits, at varieté-teateret Apollo, stadig løber rundt, dog er det et faktum at det lille østjyske provinsteater er svært at holde kørende. Det er hvad Laurits har kendt til hele sit liv. Han er vokset op som et teater barn, efter hans forældre desværre gik bort, og har herefter fået en ny familie - teater folket. Vi lærer mange af hans familiemedlemmer at kende gennem historien, Sandsigersken Philitta Madsen, som udmærket ved hvor dygtigt Laurits er, og har derfor i sinde at holde på ham for evigt. Barndomsvennen Melchoir og direktøren Archibald Deutch er to af de mennesker som kæmper for at holde teateret i live. Det ville være tæt på umuligt uden Laurits gudsgivne kræfter af tryllekunst. Der er mange i teater familiens liv, vi kommer også tættere på sabelslugeren, trapezartisterne, billetdamen, sangerne og den forførende assistent Lola.Kærligheden i Laurits liv startede da han var helt ung, her han mødte Astrid. Byens husholdningsskole havde mange elever og iblandt dem, var der en pige, som blev helt og aldeles fortryllet af Laurits, da hun så ham på scenen. Det var en kærlighed som var ment til at brænde for evigt, men blev saboteret af mørke hemmeligheder. Det er for nyligt begyndt at gå op for ham hvad der egentlig skete dengang. Laurits ved han kan få nye højder i sin karriere, og beslutter sig derfor for, at rejse fra Apollo til at prøve succesen på store scener i København. Det varer dog ikke længe, før Laurits bliver sat til, at tage sig af en dreng på teateret, en knægt som for nyligt har mistet sin mor. Laurits er ikke glad for beslutningen, men efter drengen viser at have utrolige evner for trylle og han finder ud af sandheden om drengen, står Laurits med sin sværeste beslutning i livet. Succes eller venskab?
Da Anne-Grethes otteårige søn bliver dødeligt syg, forandrer hendes liv sig fra en velfungerende tilværelse til et ubærligt mareridt. Ægteskabet bliver sat på en hård prøve, familie og venner forsvinder, og bønnerne til Gud bliver ikke hørt. At se sin lille dreng være syg af cancer, at vide han kan dø, er for en mor en umenneskelig situation. Fanget i isolation på Rigshospitalet og afskåret fra omverdenen sniger følelser af ensomhed, uretfærdighed og svigt sig ind i Anne-Grethes hjerte. Følelser som hun kun kender alt for godt, og brudstykker fra hendes barndom dukker nu op i hendes erindring.Vi møder den otteårige Anne-Grethe og hendes familie, som fl ytter fra det civiliserede Herning og ud til de øde og spøgelsesagtige brunkulslejre i Søby i 70’ernes Midtjylland. Mørke familiehemmeligheder trækkes frem i lyset og udspiller sig et gudsforladt sted blandt forsømte skæbner, svineavl og kviksand og åbenbarer, at en ætsende forbandelse hersker gennem generationerne.I Guds rige er en rystende og rørende fortælling om forhold mellem mennesker og om at søge ned i barndommens mørke fortrængninger og møde sig selv. Romanen er en beretning om liv og død, om skyld og svigt og om at bevare et håb i selv – en roman, som opfordrer til at søge kærligheden trods smertelige mærker i sjælen og til at tilgive og være taknemmelig for livet.
En skøn, hjertevarm fortælling om kærlighed og bedrag, venskab og musikkens helende kraft af forfatteren til Forbandede kærlighed.Da den musikstuderende Sydney flytter ind på et værelse hos den flotte guitarist Ridge, er det sidste, hun forventer, at blive forelsket. Hun er stadig mærket efter bruddet med sin eks, og desuden har Ridge allerede en kæreste.Sydney og Ridge bliver dog hurtigt venner, og snart begynder de at skrive sange sammen. Ridge komponerer musikken, Sydney skriver teksterne, og det varer ikke længe, før de må kæmpe for at holde de spirende følelser tilbage, som vokser i dem imod alle odds ... Colleen Hoover er en amerikansk forfatter. Hun vandt Goodreads Choice Awards 2015 for bedste kærlighedsroman og har en lang række bestsellere bag sig. Måske en dag er hendes anden bog på dansk.Colleen Hoover (f. 1979) er amerikansk forfatter. Hun skriver kærlighedshistorier med masser af sjæl og hjerte og har to år i træk vundet Goodreads Choice Awards for bedste kærlighedsroman.
Forfatteren til American Psycho er endelig tilbage, 13 år efter sin sidste roman!Syttenårige Bret går på den eksklusive high school Buckley i Los Angeles og lever et udsvævende liv sammen med sin faste kreds af overklassevenner. En dag begynder en ny elev med en mystisk fortid på skolen. Han hedder Robert Mallory, og Bret bliver besat af ham og den forbindelse han mener der er mellem Robert og seriemorderen The Trawler som har dræbt og lemlæstet flere teenagepiger i byen.Stoffer, undertrykt seksualitet og seriemorderens syge leg driver Bret ind i en spiral af paranoia og isolation der truer med at sende ham ud over vanviddets kant.Bret Easton Ellis har skrevet seks romaner, bl.a. American Psycho og Under nul. Hans bøgerer oversat til 32 sprog.
Velkommen til den brutale og elitære verden på Basgiath Krigsakademi, hvor alle har en dagsorden, og hver nat kan være din sidste.Tyveårige Violet Sorrengail skulle have sluttet sig til notarakademiet og det stille liv med bøger og historiefortælling. Nu har generalen, der også er Violets mor, beordret Violet til at slutte sig til de hundrede kandidater, der stræber efter Navarres øverste tinder: livet som dragerytter. Violet er modig men svag, da hun er født med en særlig skrøbelighed som kun få kender til – og drager knytter sig ikke til de sarte, de reducerer dem til aske. Dane Atos, hendes barndomsven, er den eneste på akademiet, der kender Violets hemmelighed, og han er fast besluttet på at tvinge hende ud, inden det er for sent. Samtidig finder de andre kadetter hurtigt ud af, at Violet har familiemæssige forbindelser i Navarres elite, og selvom hun selv ved at det ikke vil komme hende til gode, er jagten gået ind, for der er færre drager end kadetter, og inden året er omme, vil hver anden have forladt akademiet i en kiste. Xaden Riorson, den mest magtfulde og ubarmhjertige kommandør i Rytterkvadranten, er søn af en oprørsleder, som Violets mor har slået hårdt ned på. Hans familie har allerede Violets storebrors liv på samvittigheden, og intet tyder på at Xaden har tænkt sig at stoppe der.Fourth Wing, første bog i den stort anlagte Empyrian-serie, går lige nu sin sejrsgang verden over, hvor Yarros dominerer bestsellerlisterne – også her i Danmark. Bog to, Iron Flame, udkommer på dansk samtidig med den amerikanske udgave i november.
Året er 1893, og New York er en del af de Frie Stater, hvor man skal kunne elske hvem man vil. Men da en skrøbelig efterkommer af en fornem familie drages af en charmerende, fattig musiklærer, møder han modstand. På Manhattan i 1993, midt under AIDS-epidemien, bor en ung hawaiiansk mand sammen med sin ældre, rigere partner og er tvunget til at skjule sit barndomstraume. Og i 2093, i en totalitær verden plaget af sygdom, forsøger barnebarnet af en berømt forsker at løse mysteriet om sin mands forsvinden.Tre fortællinger samles i Til paradis i en medrivende symfoni, mens tilbagevendende temaer og motiver uddyber og beriger hinanden: Et rækkehus i Washington Square Park i Greenwich Village; pandemier og deres behandlinger; rigdom over for elendighed; længslen efter at finde et jordisk paradis, og den gradvise erkendelse af, at det ikke kan eksistere. Både romanens figurer og bogens Amerika forenes i et opgør med de egenskaber, der gør os til mennesker: Frygt, kærlighed, skam, nød og ensomhed.Til paradis er en fin de siècle-roman om det amerikanske eksperiment, en mesterligt orkestreret fortælling om vores behov for at beskytte dem, vi elsker, og den smerte vi føler, når vi ikke kan.
Samlet udgave af de populære bøger om Tue, der vokser op på en gård for enden af verdens længste grusvej i Nørre Ørum. Faren skylder sin bror så mange penge, at han må sælge sin guldtand, og han er mere optaget af sine hunde end sine børn. Moren sidder helst i et mørkt rum hele dagen og spiller poker på nettet. Snart beslutter Tue sig for at prøve lykken i København. Men det er ikke nemt, når man kommer fra Jylland, ikke kender nogen og slet ikke har mulighed for forældrekøb. „Et af Danmarks absolut mest opsigtsvækkende og overbevisende litterære talenter.“ – BERLINGSKEBrutal, bevægende og rørende smuk.“ – KRISTELIGT DAGBLAD„Korsgaard skriver med en ømhed, der rammer rent.“ – EKSTRA BLADET„Bevægende og troværdig.“ – WEEKENDAVISEN„Thomas Korsgaards adelsmærke er at skrive let om det svære i tilværelsen.“ – BØRSEN THOMAS KORSGAARD (f. 1995) har taget læsere og anmeldere med storm med sin trilogi om Tue: Hvis der skulle komme et menneske forbi (2017), En dag vil vi grine af det (2018) og Man skulle nok have været der (2021). Serien har solgt mere end 250.000 eksemplarer herhjemme og er desuden solgt til udgivelse i flere lande. Korsgaard modtog i 2021 Otto B. Lindhardt-prisen for sit forfatterskab og vandt De gyldne Laurbær for Man skulle nok have været der.
Vinder af Goodreads Choice Award 2015. Auburn Reed har planlagt sit liv ned i mindste detalje. Hun er ambitiøs og styrer målbevidst mod sine drømme, men da hun søger job i et atelier i Dallas, havde hun ikke forudset, at hun ville føle så stor tiltrækning til den karismatiske kunstner Owen Gentry. For en gangs skyld tager Auburn en chance og lader sit hjerte tage kontrollen, men hun finder langsomt ud af, at Owen har store hemmeligheder. Så store, at de risikerer at ødelægge alt, der er vigtigt for Auburn. Det eneste, der kan redde deres forhold er ved at tilstå. "Fabelagtig hjerteskærende og fuldstændig umulig at lægge fra sig. Endnu et mesterværk!" - Goodreads
Troldmanden fra Kreml er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter Giuliano da Empoli. Udgivet i 2023, tager denne bog læseren med på en uforglemmelig rejse gennem de hemmelige korridorer i Kreml. Bogen falder ind under genreskuffen for politisk fiktion, men Empolis dygtige pen gør, at bogen appellerer til et bredt publikum. Troldmanden fra Kreml er ikke bare endnu en bog; det er en oplevelse, der holder læseren fast fra første til sidste side. Denne bog er et must for enhver bogelsker, der sætter pris på godt håndværk og en fængslende fortælling. Bogen er udgivet af det anerkendte forlag C & K, der er kendt for deres høje kvalitetsstandarder. Troldmanden fra Kreml er uden tvivl en bog, der fortjener en plads på enhver boghylde.
#1 New York Times bestseller og to år i træk har Colleen Hoover vundet Goodreads Choice Award for bedste kærlighedsroman. Udkommer samtidig med Altid håb (Hopeless 2). Nogen gange er det sværere at acceptere sandheden end leve med løgnen ... Det må Sky sande, da hun møder Dean - en fyr kendt for sit blakkede ry. Han vækker en masse følelser i hende, som hun ikke forstår. Han både skræmmer og fascinerer hende, og noget ved ham får hende til at tænke på sin meget smertelige fortid, som hun ellers har kæmpet hårdt for at lægge bag sig. Selv om Sky forsøger at holde sig fra ham, er Dean vedholdende, og langsomt lader Sky paraderne falde. Båndet mellem dem udvikler sig. Men det viser sig, at den mystiske Dean har haft hemmeligheder for hende, og da de bliver afsløret, påvirker det Sky i en grad, så hun er forandret for altid. Kan Sky og Dean hele deres følelsesmæssige sår og finde en måde at leve og elske grænseløst? Colleen Hoover er amerikansk forfatter. Hun skriver kærlighedsromaner med masser af sjæl og hjerte.
Før krigen brød ud i Syrien brød, levede Salama et helt almindeligt ungdomsliv i Homs. Nu er alt forandret. Salama arbejder som frivillig på et hospital, hvor hun hjælper de mange sårede, der dagligt strømmer ind. Hun har mistet det meste af sin familie. Det eneste hun har tilbage er sin bedste veninde og svigerinde, Layla, der er højgravid, og Salama er i hemmelighed i gang med at planlægge deres flugt, men så møder hun Kenan, der vil blive i landet, og Salama må vælge mellem kærligheden eller udsigten til tryghed i et nyt land.
Noget er galt i Yggdrasils ni verdner. Slanger myldrer frem fra deres skjul, oversvømmelser, hedebølger og jordskælv hærger, og i havet pisker Midgårdsormen med halen. Mens stormvejr og skybrud tager til, må Snehild sejle over havet i et forsøg på at genfinde sin mor, som hun har hørt befinder sig i Vanaheim, de vilde naturkræfters ursted.Samtidig vakler magtbalancen i menneskenes verden, og høvdingedatteren Berghild vokser i styrke. Kan hun udfordre sin tidligere elskede, kong Roald i Himlinge?Ormehavet er fjerde bog i Anne-Marie Vedsø Olesens prisvindende serie, Vølvens vej, som er inspireret af nordisk mytologi og Danmarks jernalder. En stor fortælling om skæbne, ære og handlekraft.
I opfølgeren til Colleen Hoovers #1 New York Times bestseller Uden håb (Hopeless 1) er det den charmerende fyr Dean Holder, der fortæller sin version af historien om Sky og deres forhold. Nogen gange er man tvunget til at se sig tilbage og acceptere sin fortid for at kunne se fremad og leve livet. Uden håb prøver Sky at forstå de hemmeligheder, minder og modsatrettede følelser, der opstår sammen med Dean, men hans fortid forbliver lidt af et mysterie. I Altid håb får man et indblik i hans følelsesliv og alt det, han er formet af. For det viser sig, at Dean er traumatiseret af et minde om en lille pige, og at han hele sit liv har forsøgt at frigøre sig fra en overvældende skyldfølelse. Han havde dog aldrig forudset, hvor hårdt det ville være endelig at møde den pige igen og finde den ro, han så desperat ønsker. Colleen Hoover er amerikansk forfatter. Hun skriver kærlighedshistorier med masser af sjæl og hjerte.
Mungo og James burde ikke være venner. I 1990’ernes hypermaskuline og voldsramte Glasgow, hvor protestanter og katolikker står stejlt på hver sin side, er de to teenagedrenges følelser for hinanden totalt forbudt, og drømmen om at flygte fra de trøstesløse baggårde kolliderer konstant med skrækken for at blive opdaget. Især Mungo kæmper for at holde venskabet og sit sande jeg hemmeligt for omverdenen og for storebroren Hamish, den lokale bandeleder, som har et barskt omdømme at opretholde. Da Mungos mor sender ham på en fisketur med to tvivlsomme mænd, må den ængstelige og godhjertede Mungo opbyde alt sit mod og al sin styrke for at komme tilbage i sikkerhed, til et sted, hvor han og James måske kan have en fremtid sammen.Unge Mungo er en hjertegribende beretning om en faderløs søn og kærlighedens mirakel. Om unge mænd, der kæmper for at kunne være hvem de er, og elske hvem de vil. Om maskulinitetens grænser og farerne ved at elske for meget.
Den viralte thriller fra bestsellerforfatter Colleen Hoover. Nu med forfatterens note samt et helt nyt afsluttende kapitel.Lowen drømmer om at slå igennem som forfatter og får en dag et vildt jobtilbud. Jeremy Crawford, gift med bestsellerforfatteren Verity Crawford, vil hyre Lowen til at færdiggøre de kommende bøger, der er planlagt i en serie, da hans kone ikke længere kan skrive. Lowen tager til familien Crawfords hjem for at gennemgå Veritys noter og komme i gang med at skrive. På Veritys kontor falder Lowen over en ufærdig selvbiografi, hvor Verity beskriver en grufuld udlægning af, hvad der skete den skæbnesvangre aften, hvor deres lille familie blev ødelagt for altid. Lowen er i tvivl, om hun skal vise Jeremy, hvad hans hustru har skrevet, men i takt med at hun får følelser for ham, ser hun muligheder i, at han kender sandheden. For uanset hvor hengiven han er overfor sin tilskadekomne hustru nu, vil han så fortsat kunne elske hende?"Altopslugende. Page-turner. Uhyggelig. Umulig at lægge fra sig." - Goodreads
Varm historisk roman om den tid, da kvinder sloges for retten til at være med til at bestemme.1913. Bryggeriarbejderen Dagmar bor på Vesterbro med sin mand, der er slagter i Kødbyen. Hun har altid drømt om at blive mor, men det er ikke lykkes. En tidlig morgen finder hun et nyfødt hittebarn i baggården, og selv om hun er i tvivl om, om det er det rette at gøre, sætter hun alt ind på at beholde den lille pige, på trods af de nævenyttige nabokoner og politiet, der snuser rundt i kvarteret. Dagmar får hjælp af sin gode, kloge veninde Anna, der er lærerinde på Vesterbro og gift med en moderne og progressiv journalist. Hun ved alt om børns barske vilkår på Vesterbro, og hun er dybt engageret i den bevægelse, der kæmper for kvinders stemmeret. Bevægelsen er stærk, men også fuld af modsætninger og konflikter. Gertrud Tinning har skrevet en selvstændig fortsættelse til sin historiske roman En uretfærdig tid, der fortalte om de unge kvinder Anna og Dagmar og deres faglige kamp for at organisere Danmarks første kvindestrejke på Rubens klædefabrik. Nu er de modne, erfarne kvinder, der kæmper for at være med til at bestemme. Og for at beholde et lille barn.
Marie Petersen skriver breve. Mange breve. De fleste sender hun ikke, der er for mange ord, som for længst skulle have været sagt. Til gengæld brillerer hun i genren vrede klagebreve. Hvorfor står dåserne med makrel fx pludselig i gang 4 og ikke på deres sædvanlige plads? Og hvorfor griber kommunen ikke ind over for suttetræer behængt med småbørnssavl og løgne?Maries eneste selskab er den gigtplagede schæferhund Poul, som bøvler med et lavthængende bagparti og insisterer på, at de altid går den samme vej.Men mødet med en gartner med smilende øjne og HenryJette, en stamkunde i Føtex, forstyrrerderes rutiner. Og da Marie en dag står ansigt til ansigt med sin fortrængte fortid, begynder hun at gå helt nye veje. Men det er op ad bakke.IKKE AFSENDT er en sjov og overraskende roman om at leve i sin egen blinde vinkel. En fortælling om ikke at skue hunden på hårene, om at købe en sav, når man trænger til at fælde et træ – og om at få en chance til.
Anna drikker. Et lille glas for at fejre, at solen skinner, eller et glas når dagene er grå. Men helt ærligt, hvem gør ikke det? Det gør hende vel ikke til alkoholiker?Hun drømmer om at skrive en krimi, der kan sælges i pallevis i Bilka, men der kommer ikke rigtig noget ned på papiret. Den ene dag går over i den anden, og da hendes søn dropper ud af gymnasiet og flytter til New Zealand, ramler hendes tilværelse. Anna sidder alene tilbage i huset på Frederiksberg og føler sig som et ligegyldigt stykke biologisk affald, som livet har smidt af traileren på vej til genbrugsstationen. Det eneste, der gør livet tåleligt, er faktisk boksen med hvidvin – indtil en gråsort kat og en mand ved navn Gorm pludselig dukker op ud af det blå.Lone Hørslev går i sin nye roman tæt på den hvidvinspimpende, småsnaldrede og selvmedlidende 47- årige forfatter Anna. En gribende historie om en kvindes længsel efter en sammenhængende fortælling og hendes flugt fra sin egen kvælende ensomhed, fortalt med vanlig hørslevsk humor og poetisk bid.
Ved et tilfælde ender attenårige Daniel og den pige han bumpede ind i med at erklære deres kærlighed til hinanden i mørket. Men denne kærlighed har betingelser: Den vil kun vare én time, og det vil kun være for sjov.Da timen er gået og pigen forsvinder som Askepot, må Daniel prøve at overbevise sig selv om, at det kun var perfekt, fordi de lod som om det var. Sådan nogle øjeblikke hører kun til i eventyr.Et år og et dårligt forhold senere er Daniels manglende tro på kærlighed ved første blik gjort til skamme, da han møder Six – en pige med et mærkeligt navn og en endnu mere mærkelig personlighed. Desværre for Daniel garanterer det at finde den sande kærlighed ikke at leve lykkeligt resten af livet … det kan tværtimod være en trussel mod det håb.En ubærlig hemmelighed fra fortiden presser på – kan Daniel og Six redde hinanden inden det er for sent?
Hvad er vigtigst? Venskab, loyalitet eller kærlighed?Ridge og Sydney er lykkelige over endelig at kunne være sammen uden at skamme sig. Men mens de navigerer i denne frihed kæmper Maggie med sin sygdom.Da hun falder over en gammel liste af ting, som hun ville gøre ’måske en af dagene’, beslutter Maggie sig for at leve livet fuldt ud og opnå sine drømme. Hun holder Ridge opdateret undervejs, men han kan ikke undgå at bekymre sig, selv når Sydney bliver mere og mere mistænksom omkring deres venskab. Men hvis hun skal komme over sin jalousi, må hun forsone sig med omstændighederne da hun og Ridge fandt hinanden, og at Maggie altid vil være en del af deres liv. Og hvis hun ikke kan det, må hun forlade den mand hun elsker.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.